søndag den 12. oktober 2014

Pakkerier og puslerier

Vi har brugt det meste af weekenden på at pakke pakker. Det er bestemt ingen klage, for det er så dejligt, at kunderne kan vente på bestilte ting, mens jeg er i England. Til gengæld betyder det, at der er en god stak at sende afsted, når vi er tilbage i DK.

Ind i mellem har jeg fyldt hylderne op med alle de puslespil, jeg har med hjem. Der skal være underholdning til den kommende tid, for jeg er ikke den eneste, der elsker at "pusle".

Men efter et par flittige dage er der tid til at nyde oktober, der lige nu viser sig fra sin pæneste side. Lige pludselig får man lyst til efterårsferie med tid til at sparke i blade, bagning af boller og masser af pusle- eller andre spil. Sådan som det var, da man var barn.

Joh, jeg kan godt huske det... selv om det efterhånden er længe siden...

7 kommentarer:

Ellen sagde ...

Hehe, problemet er desværre, at mange kun husker deres barndom, når de når op i en vis alder ;-)
Men kan man huske både den og det liv man lever lige nu, er man godt og heldigt stillet.
Jeg elsker også at pusle - for nylig har jeg downloadet flere hundrede puslespil på ipadden. Så kan jeg lægge puslespil i sengen - det er ret genialt :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja og så er der lys i - meget smart, hvis den anden hellere vil sove. ;-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

læææænge siden jeg har haft gang i et puslespil - måske skulle jeg finde et frem, "de" truer med at det bliver regnvejr i den ny uge. Det puslespil du viser i dag, er helt bedårende.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Du kan også tro, at jeg har svært ved at vælge ud... men en vis "bedårenhedseffekt" eller hygge og nostalgi skal der være... ;-)

Madame sagde ...

Jeg håber, du også får masser af tid til at sparke blade og nyde efteråret :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det er nogle af livets nødvendigheder - det skal der være tid til... ;-)

Anette sagde ...

Sikke et dejligt puslespil du viser, det er længe siden jeg har lagt sådan et, måske er det snart tid igen :-)
Og vist også tid til at besøge din hyggelige butik igen.
KH Anette