onsdag den 5. november 2014

Om allergier

Apropos Helles indlæg forleden - så er allergier efterhånden en del af mange menneskers liv, og det kan være svært at finde ud af, hvad man egentlig er allergisk over for.

Personligt har jeg fundet ud af, at ananas og (især) kiwifrugt ikke er så heldigt for mig, for hver gang jeg spiser en bid, begynder det at svie i min mund. Men det er ikke det store problem, for jeg kan jo bare lade de to ting være.

Men for nylig fandt jeg ud af, at jeg også er allergisk over for plastre. Eller rettere - over for det lim, der er i plastre.

Jeg havde revet mig på maven og sat et plaster på, så det ikke blødte på blusen. Det holdt hurtigt op med at gøre ondt, og jeg glemte egentlig alt om det.

Trods badning blev plastret pænt siddende de næste par dage, men pludselig begyndte det at klø helt vildt - og da jeg flåede plastret af, var der to firkantede og meget røde mærker på huden. Kort efter begyndte jeg at få røde pletter over alt, og det varede uger, for de forsvandt.

Jeg slog det efter og opdagede, at jo - man kan være allergisk over limen, der er fremstillet af en slags harpiks.

Så nu holder jeg mig også langt væk fra plastre. Og også fra knive, torne og andre ting, der kunne udløse brugen af dem...

7 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Der er for nylig kommet et nyt plaster til sensitiv hud, som du forhåbentlig kan tåle - jeg så det sidst, jeg var på apoteket.

Fruen i Midten sagde ...

Plaster!? Det virker da helt vildt dumt, at plastre ikke er fremstillet så superduper-allergivenligt som overhovedet muligt. Håber, du kan finde det nye plaster, Randi nævner. Donnaen har iøvrigt også noget med blandt andet kiwi.

Mia Folkmann sagde ...

Bedstesblog: Jeg så også, at der var et allergivenligt plaster i England, men som Fruen i Midten siger - så er det da mærkeligt, at et plaster ikke altid er så allergivenligt som overhovedet muligt...

Fruen i Midten: Ja, hvorfor ikke bare fremstille dem allergivenlige? Jeg måtte lede længe, før jeg fandt sammenhængen - men to firkantede røde mærker afslørede jo tydeligt, hvad der var galt...

Ellen sagde ...

Jeg har beskæftiget mig med allergi i det meste af mit voksenliv, men jeg har aldrig fundet ud af, hvorfor man kan vokse sig fra nogle allergier (det er der mange børn, der gør), mens man udvikler helt andre typer som (meget) voksen. Faktisk halvgammel, hvis du vil tilgive mig udtrykket ... jeg er nemlig også blevet allergisk over for bl.a. plaster; også det fine 'englehud', man får på efter at have fået taget en blodprøve - eller fået medicin indgivet intravenøst, som forekom en hel del gange sidste år for mit vedkommende.
Jeg vil også spørge efter det plaster, Randi nævner.
Og nu du nævner det, så sved den sidste ananas, jeg spiste, også i min mund, men jeg troede bare, at det var fordi den ikke var helt moden.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg er også blevet mere allergisk med alderen, og der er vel også en vis logik i det: Man akkumulerer nogle stoffer i kroppen, som kroppen ikke bryder sig om - og pludselig er det bare for meget...

Anonym sagde ...

Nogle af jer der har fundet en kur mod jeres allergi ? Jeg får også af englehud og gummi.
Vh. Anja

Mia Folkmann sagde ...

Anja: Jeg er stadig allergisk over for limen i plastre og også over for gummi i øvrigt. Jeg tror ikke, at der er en kur at finde. Jeg undgår bare brugen af dem.

Med hensyn til gummi så ved jeg, at både min mor og min svigermor slog helt vildt ud på benene af støttestrømper med gummi i. Allergien forsvandt, da de købte strømper UDEN gummi i. Det findes, men er dyrere.

Så altså: Man må sørge for at undgå kontakten med de produkter, åbenbart.