onsdag den 10. december 2014

En tåbelig, gammel bjørn...

IKKE mine ord, for jeg synes bestemt ikke, at Peter Plys er tåbelig - tværtimod - men det var efter sigende det, tegneren E. H. Shepard kaldte ham. Han var nemlig ikke særligt begejstret for bjørnen med den meget lille forstand...

Men det er der heldigvis andre, der er. Endda i en grad, så man betaler flere millioner for en originaltegning frembragt af ovennævnte herre - sådan som det netop er sket på auktion i London.

Og undertegnede har netop skrevet en "vintage" Peter Plys på sin ønskeseddel. Sådan en havde jeg nemlig én tilbage af i min egen butik, og nu er den solgt... til min mor, der manglede en julegave.

Gad vide, hvem der skal have den juleaften.... hmmmmm.....   ;-)

PS. Det er Peter Plys, der sidder mellem kaninen og anden...

8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Jeg troede, at PP var mere gul i det? Den anden bjørn kender jeg også - det må være en vis Hr. Paddington :-)

Fruen i Midten sagde ...

Hyggeligt selskab:-) Peter Kanin kender jeg også, men hvem er gåsen?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Den meget gule er en Disney-udgave (uf!) - det skal være den RIGTIGE klassiske... ham her er helt rigtig... :-)

Fruen i Midten: Det er da Jemima Puddle Duck (også Beatrix Potter) :-)

A + K = ♥ sagde ...

Elsker hver og en af de figure <3

- Anne

Mia Folkmann sagde ...

A+K=V: Det gør jeg også, Anne :-)

Gowings sagde ...

Er det ikke også Jakob, der siger:"Du, dumme, gamle plysbjørn". Jeg synes jeg kan Helge Kjærulff Schmidt for mig....

Gowings sagde ...

Jeg synes jeg kan HØRE Helge Kjærulff Schmidt for mig....

Mia Folkmann sagde ...

Ja, det er rigtigt; det kan jeg også... :-)