fredag den 2. januar 2015

Lidt ligesom damebladene

Jeg føler nærmest, at bloggen tangerer et dameblad, når jeg skriver om slankekure den 2. januar...

Men sådan er det jo! Igennem julemåneden har man/jeg smovset og gumlet lidt vel rigeligt - og den slags straffes, når man kommer til januar.

Glad og fro går man op på vægten den første nye dag i året, for så slemt kan det ikke være. Men JO, det ER slemt - og der er ingen vej udenom. Det er ikke sundt med al det fedt om mavsen, og man kan ikke være i sit tøj. Så altså:

Hvor lidt sjovt det end er, så er slikskålen bandlyst, chokoladen erstattet af den dér sunde, der ikke smager nær så godt, som den med fyld i - og kager er kun tilladt ved særlige lejligheder.

Man må så håbe, at der kommer mange af dem... de særlige lejligheder. Ti hi...

10 kommentarer:

Kisser sagde ...

Ih altså, hvorfor skal det også være så besværligt - bare fordi de gode ting smager så godt???

Marina sagde ...

Mange, mange tak for din meget dejlige kommentar på Badut. Du rørte mig meget og jeg har læst den mange gange.

Rigtigt godt nytår til dig. Jeg håber det nye år giver dig en hel masse godt.

Ellen sagde ...

Prale, prale, blære: Jeg har ikke taget på i julen, og jeg holder stædigt fast i, at det er ikke det, man spiser mellem jul og nytår, der feder, men det man spiser mellem nytår og jul ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Det ER også lidt tarveligt, synes jeg... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Marina: DU rørte mig med din tekst, søde Marina. Jeg håber, at du får et dejligt år i år. :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ih, du er heldig altså. Du har sådan set helt ret, MEN i år lykkedes det mig altså også i den korte periode... Ev!

Rasmine sagde ...

Jeg har haft en meget stille jul, og når man har køkkenfobi, er det ikke så svært at holde sig til det mindre fedende, hvis man ikke direkte spiser slik, og det gider jeg faktisk ikke mere. Jeg har ellers været storforbruger, men det lader til, at jeg har fået raset ud.

Jeg har også badevægtfobi, så det er meget længe siden, jeg har været på vægten, men jeg ved alligevel udmærket godt, at selv om jeg ikke har taget på i julen, gjorde jeg det i efteråret. Jeg slipper altså alligevel ikke :-(

Fruen i Midten sagde ...

Tjah, nu tømmer vi altså først slikdepoterne og kagedåserne. Der er ingen grund til at prøve at smide så meget som et gram, så længe der er fristelser i huset. Men derefter skal vi vist også have flere grøntsager og mindre mængder piskefløde på bordet! Øv, hvorfor smager alt det usunde bedst?

Madame sagde ...

Som Fruen i Midten skriver, så lad os tømme lagrene først :-)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Jeg kender udmærket dine fobi'er; jeg har dem i en vis udstrækning selv. Der ER ingen retfærdighed til... ;-)

Fruen i Midten: Helt enig! Mine depoter ER bare tømt, og måske godt det samme - for jeg kan nemlig heller ikke tabe mig, når der er fristelser i huset... ;-)

Madame: Hvilke lagre? Ti hi...