tirsdag den 23. juni 2015

Sommerdage med flytning

Jeg synes, at jeg er ved at være ekspert i flytninger. Måske nok en form for ekspertise, som jeg godt kunne undvære - men sådan er det!

Min mor flyttede til sin nye lejlighed i sidste uge, så denne uge går med at sætte billeder og gardiner op hos hende - det bliver så fint og hyggeligt - og med at pakke de sidste stumper ned og istandsætte lejehus, inden vi selv tager til England i næste uge.

Denne gang har vi lejet et oplagsrum hos Pelikan, så vores allerbedste ting bliver pakket væk for et år eller to; indtil vi på et tidspunkt finder et godt lille sted til dem.

Indtil videre vil vores hus i Danmark have hjul - for autocamperen skal hentes inden så længe. Altid godt at have en gulerod og noget at se frem til... :-)

PS. Er der nogen, der har brug for en 3 personers sofa...? Sælges til en meget rimelig pris her i weekenden...

4 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Nogle gange bliver man ufrivilligt ekspert i de særeste ting :-) Men faktisk er det meget godt at være flytte-ekspert, for ellers virker det nemt fuldstændig uoverskueligt. Nej tak, jeg står ikke lige og mangler en sofa. Men jeg glæder mig til at se indlæg fra din hånd, når I bliver mobile :-)

Ellen sagde ...

Hehe Mia, hvis jeg kender dig ret, vil du hellere have et legehus fremfor et lejehus :-)
Jeg glæder mig også til at se billeder og indlæg fra jeres mobile hjem. Glæder du dig ikke helt vildt?

Annemor sagde ...

Veldig fint med hjem på hjul
Hygg deg med det :)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Ja, du har ret - på et tidspunkt vil jeg nok blive glad for ekspertisen... ;-) Jeg glæder mig også til at skrive en masse indlæg om ikke så længe...

Ellen: Ti hi, du har fuldstændig ret! Jo jeg glæder mig vildt; vi har så mange planer om alt det vi skal se - både i England og andre steder...

AnneMor: Ja, det er så fint. Jeg glæder mig meget. Tak :-)