tirsdag den 25. august 2015

Efteråret kommer...

Efteråret kommer en dag i slutningen af august eller i begyndelsen af september - i år var det i dag. I hvert fald her hos mig...

For pludselig lugter haven lidt anderledes. Lidt mere af muld og fugt og forrådnelse. Der ligger gule blade på havegangen, og man fornemmer tydeligt, at alt er begyndt at gå ind i en ny fase.

Ifølge kalenderen er september jo også efterår, så det er ikke så underligt - men det er underligt, at det fornemmes så stærkt.

Ikke at jeg på nogen måde begræder det, for jeg elsker efteråret. Elsker stilheden og roen, der følger med. Elsker alt det hyggelige, der også følger med.

Så efteråret er velkomment :-)

10 kommentarer:

Benedicte sagde ...

Ja, efteråret er i den grad velkomment. Jeg er, som jeg læste på en anden blog, 'varmeskær', så jeg glæder mig til køligere dage med gummistøvlevejr og den skønne, krydrede duft som følger med.

Mia Folkmann sagde ...

Benedicte: Sådan har jeg det også, Benedicte. Jeg elsker kølige dage med gummistøvlevejr... :-)

BedstesBlog sagde ...

Efteråret er også min yndlingsårstid. Jeg er ikke vild med sommervarmen og ser hen til køligere dage og nætter.

Mia Folkmann sagde ...

BedstesBlog: Jeg fungerer heller ikke godt, hvis det er meget mere end 22 grader. Her i England har jeg været heldig, for sommeren har været ganske kølig (nok ikke til alles tilfredshed... ;-) )

Fruen i Midten sagde ...

Efteråret er okay, sensommeren er i hvert fald. Men jeg tror, at jeg ville sætte større pris på efteråret, hvis vinteren ikke lå og ventede lige bag efter. Vinteren kunne jeg nemlig helt fint undvære.

Ellen sagde ...

Sensommer og efterår er syltesæson - tiden til at få så meget som muligt på glas og flasker. Jeg elsker at lave det, og jeg får derfor ofte lavet alt for meget. Men jeg hygger mig. I dag er det mangochutney (som man jo rent faktisk kan lave hele året) og havtorn-æblemarmelade.
Brombærrene springer jeg over i år, for jeg fik lavet alt for meget marmelade af dem sidste år.
Ellers har jeg det nok med efteråret som Fruen: Det værste ved det er, at vinteren lurer forude, men det går jo nok alt sammen alligevel ...

Madame sagde ...

Det er en dejlig tid her i de sidste sensommerdage, hvor efteråret venter om hjørnet. Jeg glæder mig over vores skiftende årstider :-)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Der er selvfølgelig noget om det - vinteren kan være så skøn, men alt for meget frost og sne kan jeg også blive træt af. Især når man skal bo en god del tid i en autocamper - det skal nok blive en oplevelse... ;-)

Ellen: Jeg får aldrig syltet, og det er egentlig en skam. For jeg elsker det med at plukke og samle og bagefter se alle de fine glas, der står på rad. Hvis du får lavet for meget marmelade (man KAN da nærmest ikke lave for meget...!), så er jeg sikker på, at jeg kender en glad aftager... ti hi

Madame: De skiftende årstider er ganske vidunderlige. Hver på sin måde :-)

Ellen sagde ...

Jeg får helt sikkert lavet meget havtorn-æblemarmelade, men det kræver jo, at I lægger vejen forbi Den Stråtækte en dag, hvis du skal have et glas eller to :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Mmmm, det lyder særdeles tillokkende. Jeg skal bare lige have mine rejsegæster her i september - og så er nummerpladerne til autocamperen vel også ved at være klar... ;-)

(Nej, de er IKKE kommet endnu. Men vi blev da ringet op i går, hvor man meddelte, at alt var, som det skulle være....)