torsdag den 20. august 2015

En frugthave

Træerne i haven bugner af frugt nu. Der er adskillige blommetræer, en hel del æbletræer og nogle pæretræer - endda nogle med meget sjældne sorter.

Men det er blommerne, der er klar til at spise nu, så jeg har været ude for at fylde en skål til i aften. Man skal passe gevaldigt på, for hvepsene elsker også blommer, og nogle af dem har begravet sig i frugten, så man ikke kan se dem.

Jeg fik en hveps med ned i skålen, og den var så fuld af dejlig frugtkød, at den dårligt kunne lette. Den blev lempet ned i græsset, hvor den kunne slå mave, mens jeg bar blommerne ind i køkkenet.

I morgen skal jeg på brombærjagt. Hækkene omkring haven bugner af brombær nu, og jeg elsker brombær sammen med yoghurt. Jeg er sikker på, at det var sidste års daglige dosis af brombær, der holdt mig sygdomsfri vinteren igennem...   :-)

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvilken August fryd :) Brombær er bare så gode ! De er nemlig meget sunde, som alle bær, men især de mørke. Blommer , brombær afrunder sommeren på bedste vis - velbekomme :)

Madame sagde ...

Det er nemlig så dejligt med bær fra egen have :-) Her har vi jordbær, ribs og kirsebær, som jeg deler med fuglene :-)

randiglensbo.dk sagde ...

Der er ikke noget bedre end frugt fra egen have :-)

Mia Folkmann sagde ...

Miri: De kan dårligt være mørkere end næsten sorte brombær, så de må være supersunde... ;-) Tak, søde Miri.

Madame: Jeg deler også gerne min "høst" med fuglene - og altså også med hvepsene... ;-) Uhm, kirsebær ville jeg ellers også gerne have; de smager så dejligt, når man plukker dem frisk fra træ.

BedstesBlog: Det er så skønt! Sommetider står jeg i skumringen under et træ og guffer i mig. Det er ren luksus :-)

Anonym sagde ...

Hej Mia.

Jeg er lige faldet over din blog som ser super hyggelig ud, så jeg vil straks sætte dig på min bloglovin'-liste.

Frugt fra egen have er noget af det bedste der findes :-) Her har vi store mængder æbler og nogle brombær som ikke er helt modne endnu.

God weekend! Jeg kikker snart inden for igen :-)

Somemrhilsner fra Nana

Mia Folkmann sagde ...

Nana: Hej Nana og velkommen. Det undrer mig egentlig også, at brombær og blommer ER så modne her i min engelske have, for sommeren har godt nok været en kølig affære. Men måske kan de lide det sådan... ;-)

God weekend til dig også.