lørdag den 22. oktober 2016

Abstinenser...

Når man har været på farten så længe, som vi har (og det er i virkeligheden slet ikke længe nok for mig...) - så er det sin sag at "lægge anker".

Nu kommer den travle tid med Bogmesse, julesalg i netbutikken og alt det andet, der hører til. For slet ikke at snakke om mørke vintermåneder i selskab med min næste bog...

Selv om jeg jo i virkeligheden er superglad for alle de tiltag og hygger mig utroligt meget med dem... så ER det bare noget andet end at trave ture langs en skotsk strand, lytte til havfuglenes pludren gennem autocamperens vindue eller sidde på en café og nyde solen.

For jo - det har været SOL i Skotland. Vejret har været mildt og blidt og slet ikke gråt og regnfuldt, som nogle (mange) tror, det altid er deroppe mod nord.

Og alle de milde, solrige dage lagt grobunden for - og længslen efter - de nye ture til næste år. Der er jo meget at vælge imellem, men mon ikke vi vælger noget i det sydlige England først...?!

Hvor jeg dog elsker at lægge planer... :-)

6 kommentarer:

Nana sagde ...

Skotland er noget af det smukkeste - og det er sydengland også, bare på en anden måde :-) Men det må altså også være spændene at udgive en bog. Held og lykke med den!
Hilsner fra Nana

Lisbeth sagde ...

Jeg er stor beundrer af jer og jeres normadeliv og jeg kan godt sætte mig ind i hvordan det må være at sætte anker for en tid, når man elsker den anden levevis. Men der er jo også salgsarbejdet på trods af, at I er jeres egne herrer;)) Det skal nok også blive godt, Mia - med bogmesse og alt det andet der også skal gøres.
Jeg har det fuldstændig modsat - selvom jeg drømmer om friheden og drive egen virksomhed og har arbejdet freelance for år tilbage, så er jeg bange for at kaste mig ud i det, har brug for trygheden, det vante og mine ting når jeg har været ude. Lige nu hygger vi to voksne og to hunde i et sommerhus og det nyder vi alle fire, men om nogle dage ved jeg, at jeg glæder mig til at komme hjem:-)
Jeg håber at det går forrygende med bogen og jeg glæder mig til at læse den:-)

Mia Folkmann sagde ...

Nana: Ja begge steder er dejlige på hver sin måde. Jeg har en vis forkærlighed for øde steder, hvor man kan gå i timevis uden at møde en sjæl. Og det kan man faktisk OGSÅ begge steder. Bare tænk på Dartmoor og Bodmin moor nede sydpå. Det er også aldeles dejligt at udgive en bog. Jeg glæder mig over det hver gang, det sker :-)

Mia Folkmann sagde ...

Lisbeth: Tusind tak for dine gode ønsker; ja selvfølgelig bliver det godt. Jeg glæder mig meget til det hele. :-) Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er svært at sige farvel til trygheden. I vores tilfælde var det skæbnen, der gav os et puf... og selv om det var hårdt på det tidspunkt, så er jeg taknemmelig over det i dag. Uden det puf var vi måske ikke kommet hertil, hvor jeg rigtig gerne vil være.

Nyd dagene i sommerhuset og klap vapserne fra mig. :-)

Pia sagde ...

Det her indlæg ramte mig lige i hjertet! Åh, hvor jeg genkender følelsen af at være splittet mellem uhelbredelig vanderlust og glæden ved roligt hjemmeliv.

Held og lykke med alle planerne, ikke mindst den nye bog - hvor er det spændende.

Mia Folkmann sagde ...

Ja, begge dele er jo herlige! Jeg prøver ihærdigt at dele sol og vind lige, og det er også fint nok, for om vinteren kan det jo være lidt koldt i en camper ;-)
Tak, ja det er virkelig spændende med bogen. Jeg synes selv, at den er blevet så fin. Godt at have en personlig "in house" grafiker (= min mand)