tirsdag den 14. februar 2017

Når solen skinner

Alting bliver lidt bedre, når solen skinner. Besvær og fortrædeligheder bliver fejet til side, for solen varsler forår, og så kan man kun være glad.

Jeg skulle have været flittig i dag (og var det også lidt) - men så så hunden på mig med sine kloge hundeøjne og foreslog stumt, at vi skulle droppe alt det dér praktiske og bare gå tur.

Så det gjorde vi! Jeg har efterhånden lært, at hunden ved bedst, for selvfølgelig var det lige præcis dét, vi trængte til.

I næsten to timer gik vi. Gennem skov og park, hele vejen ned til vandet, hvor vi mødte andre ligestillede hunde og mennesker, der også nød det fine vejr. Sad på en bænk i solen for første gang i år og så ud på havet og mågerne, mens vi snakkede om, at det lige pludselig igen blev tid til isvafler og pandekager i Brugge.

Dejligt med en hundeven at snakke med... :-)

5 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Hvor det er det dejligt, at du har hunden, der guider dig igennem dagene. Hunden ved, hvad der er godt for dig!

Jeg ville så gerne have en lille kat - men det må man desværre ikke, hvor jeg bor.

Lisbeth sagde ...

Utrolig klog hund som ved hvad der bekommer dens ejer bedst:-) Energien må have været i top efter den tur.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Jeg har haft katte i hele mit voksne liv, og de er så dejlige; jeg kan godt forstå, at du kunne tænke dig én. Men måske en dag - et andet sted, hvor man må have husdyr...?!

Lisbeth: Ja, ingen tvivl om det. Det var en dejlig tur (men det med energien ved jeg nu ikke rigtig - jeg var slidt godt ned. Lille hund elsker at løbe... ;-) )

Lone sagde ...

Man har mange gode, stumme samtaler med sin hund, og de kommer med nogle skønne forslag til, hvad man skal foretage sig :-)

Mia Folkmann sagde ...

Lone: Ja, jeg lærer meget af min lille hund. Både hundesprog og andre gode ting... :-)