Mia Folkmann

Ih de er så flinke...

2012-02-14T21:05:00.000+01:00

I går skulle jeg ud og se på en Ipod. Jeg tænkte på sådan en lille Nano - eller alternativt en Ipod touch, men jeg var meget i tvivl. Den lille virkede meget lille (som i: Kan man overhovedet se, hvad man laver...) og den store har en række funktioner, som jeg slet ikke har brug for det. Men det kunne jeg jo få kastet lidt lys over i en butik, tænkte jeg. Ha!

I den første butik gik jeg hen til ekspedienten og spurgte, om jeg kunne se på en Ipod. Han pegede på skabet, hvor de stod. Ja tak, men kunne jeg se nærmere på den? Han nærmest rullede med øjnene og sukkede træt, mens han gik hen efter nøglen. Derefter fik jeg stukket den lille Nano ud. "Ja, den kan ikke tændes, for den er ikke opladt". Ja, så hjælper det sørme ikke meget...!

Kunne jeg se på Ipod touch? Ekspedienten trak på skuldrene og nikkede i retning af skabet. "Den er dér. Den ligger i en æske, og jeg kan ikke tage den ud af æsken".

Så er det bare, jeg spørger:

1. Hvorfor i alverden har man ikke bare en enkelt udpakket og opladt model, man kan vise frem.
2. Hvorfor i alverden skulle jeg så ikke bare købe den på nettet, hvor jeg slipper for suk og rullende øjne?
3. Hvad blev der af gamle dages service, hvor man med glæde demonstrerede varers funktionalitet?

I den anden butik af lignende type mødte jeg den samme reaktion: "De står dér i skabet. Nej, de kan ikke tages ud af æsken"... og på et andet spørgsmål om et tastatur: "Nej, jeg ved egentlig ikke, hvordan det virker. Nej, jeg tror ikke... etc.

Behøver jeg sige mere..?

Historien om Hvæs

2012-02-13T20:07:00.000+01:00

Jeg har mødt mange dejlige dyr i mit liv. Ét af dem, der gjort et dybt indtryk på mig, var katten Hvæs.

Hvæs var en vildkat, der kom på besøg, da vi som unge boede i Helsinge. Han så forfærdelig ud; forreven og fyldt med betændte bylder og øjne, der væskede. Han levede i høj grad op til det navn, jeg gav ham, men han tog alligevel med glæde imod den tilbudte mad.

Han begyndte at komme hver dag for at få sit daglige måltid, men han var umådelig vagtsom. Efterhånden vovede han sig dog lidt nærmere, og en dag var han så nær, at jeg kunne få lov til at rense hans sår. Dag for dag blev han lidt pænere. Øjnene blev badet, de rensede sår helede – men skønt han aldrig langede ud efter mig, så hvæsede han stadig – ganske svagt.

Da det blev vinter, byggede min rare mand et dejligt kattehus til ham. Et stor tyk trækasse blev isoleret, forsynet med vindfang og fyldt med halm, og Hvæs flyttede straks ind, som om han vidste, at det var til ham. Det var en stor glæde at se ham stå op om morgenen og strække sig veltilpas efter en god nats søvn.

Hvæs boede hos os et års tid, men en dag var han væk, og jeg så ham aldrig mere. Jeg tror, at Hvæs var en gammel kat, så måske nåede han sin udløbsdato. Heldigvis nåede han at få den gode pensionisttilværelse, som han fortjente.

MANDAGSTEMA: Set udefra

2012-02-13T09:43:00.000+01:00

En forårssøndag afslørede dette syn af en kat, der lå og hyggede sig i vinduet.

Man kan næsten mærke, hvordan solen luner ind gennem ruden og rammer et afslappet bagben. Man kan næsten forestille sig, at et knurhår virrer lidt, fordi der måske er noget der kilder. Men det er egentlig ikke noget, man gider tage sig af.

Solens stråler gør glasset og vinduesrammen varm. Der er ingen mennesker på gaden, for alle er gået ned i havnen for at sidde og nyde solen på en bænk. Der er tyst, bortset fra lyden af en enkelt lille fugl, der småsnakker i busken ved siden af vinduet.

Det er søndag. En dejlig, doven søndag med sol på et bagben. Man skulle være kat...

Du kan se andre eksempler på "set udefra", hvis du kigger lige her...

Hidcote Manor Garden

2012-02-12T07:53:00.001+01:00

Hidcote Manor Garden er en af de mest berømte haver i England. Den ligger utroligt dejligt og godt gemt i det skønne Gloucestershire bare et par timers kørsel fra London. Haven blev skabt af major Lawrence Johnston, der var født i Frankrig og kom fra en velhavende, amerikansk familie.

Haven er bygget op i haverum, og i ét af dem er der en næsten sydlandsk afdeling med et solur som midtpunkt. Om sommeren står store krukker med agaver og andre spidsbladede planter i udkanten af bedene, og hele området er kantet ind af høje bøgehække.

I et fjernt hjørne af haven trives de fugtelskende planter, astilber og liljer, og den dramatiske gunnera med de kæmpestore blade. Planten ligner nærmest noget fra forhistorisk tid og kan blive flere meter i højden og bredden.

Om sommeren ser det næsten ud, som om der er gået ild i de bede, der fører op til de to små lysthuse, for bedene er fyldt til bristepunktet med ildrøde blomster, der træder varmt og flot frem mellem alt det grønne bladværk. Hvis man fortsætter op ad trappen foran husene og forbi rækken af træer med klippede kroner, åbner en fin smedejernslåge op for en udsigt, som man ikke glemmer lige med det samme.

Uddrag fra artikel i Anglofilia efterår 2010

Tiderne skifter

2012-02-11T07:38:00.001+01:00

Nogle gange føler jeg mig meget gammel! Især når jeg tænker på alle de forandringer, der er sket på relativt få år. Mon ikke andre har det som jeg?

Da jeg var færdig med skolen, kom jeg i lære på et advokatkontor. Det var efter min tid i Havnegade, hvor det gik op for mig, at det nok var en god idé med en uddannelse. Så det blev altså handelsskole og en elevstilling på et mindre advokatkontor ved Nikolaj Plads.

Jeg fik med det samme at vide, at lange bukser ikke var tilladt. Man skulle gå i pæn, mørkeblå nederdel, og man måtte ikke gå med bare ben om sommeren. Alt det fik jeg ikke fortalt af chefen, men af en kollega - og det var derfor ikke rigtigt muligt at protestere. Det var vinter, og det var koldt som nu, og jeg skulle rende ærinder med jævne mellemrum, og hver gang måtte jeg skifte fra nederdel til lange bukser for ikke at fryse. Det varede ikke længe, før jeg blev træt af det, og mine tøjskift trak ud. Jeg så chefens løftede øjenbryn, men ingen sagde noget... og ganske langsomt vænnede kontoret sig til tanken. Tror jeg. Jeg fik godt nok at høre mange gange senere, at jeg var "den unge dame, der ændrede kutymen på kontoret...".

Men bortset fra det med tøjskiftet elskede jeg mine ærinder. Jeg skulle gå i banken og på posthuset, og jeg skulle aflevere dokumenter hos gamle damer, der boede i kæmpestore Københavnerlejligheder. Somme tider blev jeg vist rundt hos de søde damer, og det var en helt anden verden med møbler af plys og fløjl. Jeg kom også til at møde i retten og tage med på fogedforretninger. Jeg lærte København at kende som min egen bukselomme, og jeg opdagede, at der lå mange sjove steder gemt rundt omkring.

Et af dem var Otto B. Wroblewski, der lå på Nytorv - lige ved det domhus, hvor jeg senere blev ansat. Her købte man fine gamle papirvarer og bøger til at skrive i, og her fik man stemplet dokumenter. Det var en smuk forretning, og jeg elskede, når jeg skulle stå og vente - for så var der tid til at kigge på alt det fine. Forretningen ligger der desværre ikke mere, og det er synd og skam. Vi burde bevare flere af de gamle butikker - alene fordi det er en del af vores historie.

Foto: Venligst udlånt af www.boghandlereidanmark.dk

Specielle steder

2012-02-10T07:38:00.003+01:00

Vi har oplevet mange sjove og dejlige ting, når vi har boet på bed and breakfast rundt omkring i Storbritannien. Vi har også boet steder, som jeg hverken vil skrive om eller anbefale, for selvfølgelig findes den slags også, men de opvejes så rigeligt af de gode steder.

I Sussex boede vi et hyggeligt sted, hvor vi blev vækket en times tid før morgenmaden, og da vi lidt søvndrukne åbnede vores dør, blev der - uden et ord - rakt en bakke med to dampende varme krus te frem, så vi havde lidt at vågne på. Det må være en menneskelig udgave af den temaskine, jeg fortalte om i forgårs.

I Yorkshire blev vi modtaget med eftermiddagskaffe og hjemmebag, som var lavet specielt til ære for os.

På Isle of Skye boede vi i et gammelt hus, hvor vi i øvrigt mødte australske veteraner fra anden verdenskrig. Hele aftenen snakkede vi med disse dejlige mennesker, og da jeg kom op på værelset, var der puttet en lun varmedunk ind under min dyne. Mit håndvaskede tøj, der havde hængt til tørre i badeværelset, var til gengæld forsvundet, men næste morgen dukkede det op igen - nystrøget og pænt lagt sammen...

Det er netop den slags søde og pudsige påfund, der gør, at jeg til enhver tid hellere vil bo på B&B's end på hoteller.

Tilfældighedernes spil

2012-02-09T07:10:00.001+01:00

Nogle gange skal man lade tilfældighederne råde... det bliver livet kun sjovere og mere nuanceret af.

Det har jeg benyttet mig af adskillige gange, blandt andet ved jobsøgning. Da jeg lige var gået ud af skolen og ikke rigtigt vidste, hvad jeg ville (den med at skrive kom først senere...) købte jeg en avis, lukkede øjnene og satte fingeren på en annonce, som jeg søgte - og fik.

Helt den samme taktik benyttede jeg mig af, da jeg pludselig fik nok af domstole og sørgmodigheder. I det første tilfælde kom jeg til at sælge ost til svenskere i Havnegade og i det andet kontaktlinser i Ny Østergade.

Om jeg vidste noget om nogen af delene? Ikke det mindste, men det kom jeg selvfølgelig til. Og desuden kom jeg til at lære en hel masse om livet og om mennesker fra alle samfundets lag; mennesker, der viste sig at være noget så søde på hver deres måde.

Det er slet ikke spor dumt at prøve alle fagene i livets skole...

Talende bænke

2012-02-08T14:03:00.000+01:00

Har du nogensinde hørt om en talende bænk? Nej, heller ikke jeg - men ikke desto mindre findes den slags (selvfølgelig) i England.

En del historiske huse er nu forsynet med en sådan talende bænk, der skal give folk lyst til at sidde og nyde omgivelserne, mens de lytter til en kendt persons stemme.

Det lille "indslag" er bare på nogle minutter, og bænkene er individuelt udformet, så de passer til stedet og til den talende person.

Bare så du ikke bliver forskrækket, hvis du besøger England og pludselig hører stemmer... :-)

Tebryggeren

2012-02-08T08:06:00.001+01:00

For mange år siden læste jeg en roman, hvor en "Teasmade" blev nævnt. Det lød så hyggeligt og pirrede min medfødte nysgerrighed i den grad, så sådan én måtte jeg have...

En teasmade er en snedig kombination af læselampe,vækkeur og temaskine med tilhørende tepotte. Man hælder vand på, inden man går i seng, og når det indstillede tidspunkt oprinder, begynder vandet at koge, og teen brygges af sig selv, mens man sover. Derefter er det bare at række en arm ud efter tepotten, så dagens første kop te kan nydes på sengekanten i semi-vågen tilstand.

Engang var det fast tilbehør i over to millioner engelske hjem, og efter en nedgangsperiode ser det ud til, at en ny og forbedret udgave af ”tebryggeren” igen kan gå hen og blive populær. Jeg har den gamle udgave uden læselampe, men med plads til foto, og den er i hvert fald meget populær hos mig... :-)

Mere butik

2012-02-07T17:51:00.000+01:00

I fortsættelse af mit indlæg i går vil jeg fortælle lidt om et stormagasin i England.

Det hedder Brays og ligger i "min" by, Great Malvern, og her har det ligget siden 1895. Forestil jer Skjerns Magasin fra Matador i lidt større udgave, så er det ikke ramt helt ved siden af...

Hver gang jeg kommer til England, skal jeg lige ind og handle lidt her. Det er sådan en fornøjelse! Alt er selvfølgelig som i gamle dage - også betjeningen - og der bliver aldrig sagt (tyggegummi-spisende) at "hviss-det-ik-er-på-hylden-har-vid'ik-smask..."!

Selve butikken er fin med så mange gamle detaljer, at jeg går næsten andægtigt rundt, og en tur i prøverummet gør mig salig. Og varerne er altså hverken støvede eller umoderne; især i herreafdelingen på 1 sal kan man finde de mest smarte ting.

Nu skal man selvfølgelig ikke bare handle for at være filantropisk, men hvis jeg ved, at jeg - eller min rare mand - godt kunne bruge et eller andet til garderoben, så kigger jeg lige her først.

Sandsynligheden for, at jeg finder, hvad jeg skal bruge, er stor.

Heldigvis! :-)

Winston Churchill

2012-02-07T14:05:00.000+01:00

Jeg er en stor beundrer af Winston Churchill, og hvis du har det som jeg, vil jeg anbefale følgende link, hvor man kan læse en masse om denne store personlighed:

http://www.winstonchurchill.org/

Lun, lunere, lunest

2012-02-07T07:38:00.001+01:00

Da jeg for en del år siden var i Skotland, besøgte jeg en "tartan-maker", der fremstillede kilte og andre skotske specialiteter. Og jeg faldt for et smukt og meget stort mørklilla sjal i uld og cashmere, som kostede en mindre formue, men det har sikkert været koldt den dag. Når jeg fryser, er jeg nem at lokke...

Siden har slaget hængt i skabet det meste af tiden, men ikke på denne årstid! For det er SÅ perfekt, når frostgraderne når derned langt under nul, hvor jeg ikke længere finder det nogen udpræget fornøjelse at gå tur.

Iført flere lag T-shirts, trøjer, fleecejakke og vindtæt oliejakke kan man stadig fryse, men ikke hvis man tager dette kæmpestore sjal ovenpå. Kostumet tilføres halstørklæde, luffer og ørevarmere, og når man således formummet bevæger sig ud, kan ingen frost nå én.

At man så ligner et uldent cirkustelt gør ingenting, for man er samtidig aldeles uigenkendelig... :-)

Butiksliv

2012-02-06T14:15:00.000+01:00

I disse udsalgstider kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor svært det må være at være butik. Det er meget godt, at vi kan spare penge, når vi handler, men det kan de handlende ikke leve af. Det kan også være, at vi elsker at gå i butikker og kigge, men det kan de handlende heller ikke leve af.

Hvis vi kun handler, når der er udsalg, så lukker butikkerne. Hvis vi slet ikke handler, så lukker butikkerne også. I stedet får vi byer med banker, revisionskontorer og ejendomshandlere. Ikke at der er noget i vejen med dem, men særlige festlige at se på er de da ikke...!

Personligt undgår jeg helst de store butikscentre, fordi jeg synes de er ens og frygteligt kedelige. Jeg foretrækker langt at tage på bytur og besøge små, hyggelige specialbutikker, der ved, hvad de har med at gøre og rent faktisk er i besiddelse af en vis kendskab til varen.

På den måde bliver indkøb en nydelse og ikke bare noget, der skal overstås. Jeg har også meget svært ved at se fornøjelsen ved at handle hermetisk indpakket ost, kød, grønt, kaffe, vin og hvad det nu ellers er i et supermarked. Jeg vil snuse, kigge, nyde, smage, snakke, og jeg elsker at gå fra butik til butik og købe lige præcis det, jeg holder allermest af.

Om det er dyrere? Det behøver det slet ikke at være, men ellers er det da bedre at købe lidt, men godt.

Om det tager længere tid? Ja, heldigvis. For hvad er det egentlig, vi skal nå? Handler livet ikke om at dyrke de gode ting?

Det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering. Men én ting er sikkert: Så længe vi kun støtter de store og ikke de små - støtter vi ensrettetheden og ikke individualismen.

Tilbageblik

2012-02-06T08:24:00.000+01:00

Da jeg så dette billede, kom jeg i tanker om min far, som altid købte duefoder til mig på Rådhuspladsen. Jeg syntes, at det var så sjovt at fodre duerne, og min far, der ellers var en sparsommelig mand, undede mig altid den fornøjelse...

10 ører var ellers mange penge dengang... ;-)

Kvinde alene

2012-02-05T16:22:00.001+01:00

Ikke alle kvinder synes om at rejse alene eller gå på restaurant alene, men det er absolut noget, der kan anbefales. Det giver selvtillid, når man ved, at man kan klare sig selv på egen hånd - men i begyndelsen skal man måske lige vænne sig til tanken.

I Bruxelles lærte jeg at gå på restaurant alene. Jeg skulle jo spise, og jeg havde ikke i sinde at sidde på mit hotelværelse og kukke, når jeg var i en spændende storby. Så jeg tog en dyb indånding og gik ind på en nydelig restaurant, sendte tjeneren et fast blik og bad om et bord. JA, til én! Og da han ville anbringe mig ved et bord nær toilettet, tog jeg endnu en dyb indånding og bad om bordet ved vinduet. JA, dét bord!

Jeg fik mit fine bord med udsigt. Jeg fik en god betjening. Alt gik glat, selvom jeg ikke forstod et kuk af det franske menukort. Og da jeg bestilte desserten "fromage", følte jeg mig fuldt på højde med situationen. Uhm, det var længe siden, jeg havde fået citronfromage....

Og heldigvis var jeg i stand til at holde masken, da jeg fik en tallerken med.... ost!

Snehvid morgen

2012-02-05T09:56:00.000+01:00

Jamen, det er da vældig kønt med alt det hvide pudder, der dækker haven. Ingen tvivl om det. Det dækker stierne og tysser på skridt, men det dækker altså også for muligheden for at finde føde, hvis man er en fugl eller et dyr.

Så jeg har været ude tidligt med rive og sneskovl og kogende vand i kanden, så nu er der frisk, drikkeklart vand og masser af æbler, frø og nødder. Fuglene var så sultne, at de sad ganske tæt ved mig, mens jeg gik rundt og ryddede, og så snart jeg havde taget bare et enkelt skridt væk, kastede de sig over maden.

Og nu sidder jeg her og hygger mig med den sene morgenmad med god samvittighed. For på den anden side af ruden spises der også...

Min kærlighed til bornholmere

2012-02-04T18:49:00.000+01:00

Her tænker jeg ikke så meget på bornholmere som sådan - selv om de ikke er spor ringe - men på bornholmerure... Jeg har nemlig altid elsket de flotte, gamle ure, der tikker så tungt og roligt, og jeg har drømt om at eje sådan ét en dag.

Vi boede engang på et slot, hvor der i vores lejlighed var et "grandfather clock", som det hedder på engelsk. Det skulle trækkes op med regelmæssige mellemrum, og det stod i vores velkomstbrev, hvornår det var. Vi blev mindeligt bedt om at overholde det, for ellers havde uret svært ved at komme i omdrejninger igen.

Så vi passede selvfølgelig uret og tiden og trak op med andægtighed - og om aftenen sad jeg i lænestolen foran det og svømmede hen af bar velbehag til lyden af TIK TAK, TIK TAK.

Det er aldrig lykkedes mig at få sådan et ur, men jeg har arvet et gammelt vægur fra min bornholmske svigerfamilie. Og selv om det ikke siger så højt og tungt, så nyder jeg alligevel den rolige lyd af tik tak, tik tak...

Det er koldt derude...

2012-02-04T13:02:00.002+01:00

Uf, hvor er det frysende koldt i dag. Heldigvis kan jeg sidde inde i min lune stue og skrive, men dyrene udenfor har det ikke så sjovt.

Min mor har været ude med frø og nødder fra morgenstunden, og jeg har været ude med gennemskårne æbler og vand. En stor kedel kogende vand til optøning af vandtruget, som derefter blev fyldt med drikkevand og flyttet hen i solen, så det forhåbentlig kan holde frostfrit lidt længere.

Det var meget populært! Adskillige solsorte kom straks til for at drikke, og da jeg kiggede af vinduet lidt efter, stod fugle i alle størrelser nærmest i kø.

Vand er så vigtigt i disse frostfyldte dage, så jeg må holde øje og gå ud igen med ny forsyning lidt senere.

Regnskabets time

2012-02-03T15:29:00.002+01:00

Vi har et ældre Ludospil, der i mange år - sammen med et spil kort - har været med os på rejser. Så afholder vi en lille "dyst", der bliver opkaldt efter ferien: Riverside Cottage dysten eller Bath House dysten.

Det var også med i autocamperen og i sommerhuset, og der bliver selvfølgelig ført regnskab med spillene, indtil den ultimative ferievinder er kåret. Jo, der er skam krig på kniven - på den allermest venskabelige måde... :-)

De små regnskabsark ligger stadig i æsken, der er ved at udvikle sig til et historisk dokument, for de går helt tilbage til begyndelsen af 1990'erne. Så hvis jeg ikke kan huske, hvornår vi har været hvor, så kan jeg altid kigge efter her...

Ja ja, man har de fornøjelser, man selv skaber...ti hi

Smukke ord

2012-02-03T00:04:00.000+01:00

Had I the heavens' embroidered cloths,
Enwrought with golden and silver light,
The blue and the dim and the dark cloths
Of night and light and the half light,
I would spread the cloths under your feet:
But I, being poor, have only my dreams;
I have spread my dreams under your feet;
Tread softly because you tread on my dreams.

W. B. Yeats

Kyndelmisse og gode gaver

2012-02-02T15:50:00.000+01:00

Når man nu er født på Kyndelmisse, så er det næsten altid pivhamrende koldt på ens fødselsdag. Trangen til at tage på hygge-oplevelsestur ligger et meget lille sted, medmindre turen kan gå til et opvarmet butikscenter eller et lunt museum.

Men i dag har familien arbejdstravlt, så hyggeturen må vente til senere. Pyt med det. Hellere fylde sig med fastelavnsboller og andre gode sager inde i varmen, mens man forsker lidt i fødselsdagsgaverne.

De var nemlig vældig fine! :-)

I dag er det...

2012-02-02T07:08:00.003+01:00

I dag skal jeg have sådan ét på, for jeg fylder år. Mange år!

Men den slags kan man tage i strakt pote, når man føler sig som 27 indeni... ;-)

Morris Dancers

2012-02-01T16:31:00.000+01:00

I går fortalte jeg om vores ferie i en lille landsby i Sydengland. Komplet med lokal byfest. Til den slags hører gerne de såkaldte Morris Dancers; en gruppe dansende mænd (eller kvinder) med viftende tørklæder, stokke og klokker på strømpebenene. Hattene er ofte pyntet med blomster, og netop dét er pointen – for de dansende byder foråret velkommen. Det er en århundredgammel tradition, der er blevet genoplivet i nyere tid.

Udover dansen var byfesten med karruseller, dukketeater, eftermiddagste og hjemmebagt kage i opstillede telte og alt det, der ellers hører sig til. Det var - og er - en fornøjelse at møde englænderne på denne meget afslappede måde, og der er tit mulighed for det, for mange småbyer byder foråret velkommen med sådan en udendørs festlighed.

Foto: James UK

Længsler og drømme

2012-01-31T16:01:00.001+01:00

Man skal ikke forbavses over mine hyppige rejseindlæg i denne tid. De skyldes en utilsløret udlængsel på et tidspunkt, hvor jeg godt kan glemme alt om ferier og rejser. Så må man drømme i stedet for...

På et tidspunkt, hvor rejser var realiteter og ikke drømme, boede vi i dette meget charmerende og meget gamle hus. Det var noget helt, helt andet end noget, vi før - og siden - har prøvet, for huset lå midt inde i en lille by i Sussex.

Så i to uger var vi en del af bylivet med besøg i det lokale bibliotek, der lå lige ved siden af, og i kunstgalleriet, der lå lige overfor. Der var også byfest med dans og skæg og ballade, og om aftenen faldt vi i søvn til bægerklang, for der lå en pub lige til højre for huset.

Det lavloftede hus var utroligt hyggeligt, og vi mødte for første gang udtrykket "duck or suck", som der stod på et lille skilt på en meget lav bjælke. Der var to små soveværelser ovenpå, en hyggelig stue og en lillebitte tilbygning af træ bagtil, hvor min mand nedsatte sig med sine tegnesager, og i spisestuen blev udkæmpet de sædvanlige slag i Ludo og kortspil. Sådan som det hører sig til på vores ferier...

Et bjerg i tasken

2012-01-30T16:46:00.000+01:00

Når man bestiger ét af de skotske bjerge over 915 meter, der også kaldes Munros, siger man, at man "bagger" en Munro. Og så tager man ét ad gangen, indtil man kan prale af at have "gjort" dem alle. Der er vist næsten 300 af dem, hvoraf Ben Nevis er det højeste.

Det er lidt det samme som at komme Himmelbjerget i tasken, men ikke helt... ;-)

Jeg har aldrig besteget nogle af de skotske bjerge, men jeg har skam været helt oppe på toppen af Old Man Coniston i Lake District. Vi boede nemlig lige ved siden af, og fra vores lejede hus havde vi udsigt til den 800 m høje top.

Og en dag begyndte vi at gå opad. Vi fulgte den stenede sti, der blev smallere og smallere og til sidst forsvandt, og selv om det egentlig ikke var hensigten, så blev vi ved med at gå op. Der var det dér med "arj, vi går liiige op til den næste sten...".

Og pludselig var vi der. Helt deroppe hvor alt er tyst og stille, hvor ørne svæver, og hvor der er udsigt over alverden... sådan føles det i hvert fald. Det var et flot syn. Og jeg var lidt stolt.

Men om jeg nogensinde kommer op på alle de skotske Munros og bliver en ægte Munroist - det tvivler jeg nu på...

Foto: Anne Robert

MANDAGSTEMA: Iskold kunst

2012-01-30T09:33:00.000+01:00

Mandagens tema hos Helene er "iskold kunst" - og den slags er ikke så svær at finde i dag.

I vores lokale park er der både naturlige kunstværker og menneskeskabte, og selv om disse klippede bede er så smukke om sommeren, når de er fyldt med duftende roser, så er de da også meget kønne på denne årstid, når de står delvist dækket af hvidt...

Den bedste af dem...

2012-01-29T16:12:00.002+01:00

I går så vi den anden af de to Joanna Lumley DVD'ere, som jeg fik i julegave - og denne gang var det Afrika, der var målet. Skuespillerinden fulgte nemlig Nilen hele vejen fra den ene ende til den anden, og kom derved ikke bare gennem Ægypten, men også gennem Sudan, Etiopien, Uganda og Rwanda.

Det var en meget spændende og meget betagende rejse, og Joanna Lumley præsenterede den med humor og varme. Vi nød de fire afsnit til fulde, for selv om jeg er meget interesseret i ægyptologi, kommer jeg næppe nogensinde så langt mod syd.

Jeg er blevet mindre eventyrlysten og også lidt af en hare på mine ældre dage, og så er det jo godt, at der er andre, der ikke er det..

Søndagssysler

2012-01-29T07:48:00.005+01:00

Jubii, i dag er det søndag! Og vi, der har hus til salg, ved jo nok, hvad man kan bruge søndage til... :-)

Det var ferietider...

2012-01-28T07:34:00.004+01:00

Der var engang, hvor omstændighederne og økonomien gjorde, at vi kunne holde ferier adskillige gange hvert år. Vi tog næsten altid til England (Storbritannien), og sommetider var vi afsted hele 3 uger ad gangen. Det var tider!

Nogle gange lejede vi hus derovre, og vi boede de mest morsomme steder. Af en eller anden grund var husene i Skotland altid lidt for morsomme - sådan at forstå, at der næsten altid var noget i vejen med dem. Det skyldtes helt sikkert tilfældigheder og har ikke noget med skotske huse som sådan at gøre, vil jeg skynde mig at sige. Til gengæld var udlejningsbureauet altid meget forstående, og vi fik uden besvær vores penge igen.

Så alle vores ferier i Skotland endte med at blive kør-selv-ferie på hotel og bed and breakfast, og de var derfor altid totalt uforberedte og fyldt med tilfældigheder. Men sjovt var det at køre rundt på må og få - ud i det blå uden at vide, hvad dagen førte til, og hvor vejen førte os hen.

Dette her hus var ét af dem, vi lejede. Det lå helt ned til vandet, og vi tilbragte to-tre velsignede og meget fredfyldte dage med at lave absolut ingenting, gå ture på stranden og bygge sandborge. Men så røg oliefyret, og hele huset blev indhyllet i oliestank - og vi overlod det til ejeren og reparatøren og tog på farten i stedet for.

Det endte selvfølgelig med at blive endnu én af vores dejligste ferier... :-)

Sol og blå himmel

2012-01-27T11:29:00.000+01:00

Jeg ved ikke med jer, men jeg trængte altså til at se lidt sol og blå himmel... :-)

Rigtig god fredag!

En drøm af et dukkehus

2012-01-26T14:19:00.002+01:00

En af min fars senere fremstillinger: En lille vægreol til køkkenrulle etc.

Min far skulle have været snedker, for han var utrolig dygtig med sine hænder – men han blev altså bankansat i stedet for. Snedkeriet blev til gengæld en kær hobby, og det nød jeg godt af som barn.

Et par gange om ugen forsvandt min far over på skolen, hvor han kunne få lov til at arbejde i sløjdlokalet uden sin nysgerrige datters indblanding. Og når det var jul eller fødselsdag, fik jeg de mest fantastiske ting forærende. Et dukkeskab med skydedøre, hylder og håndlavede bøjler. En lyseblå dukkeseng med tremmer og hjul. En reol og et skrivebord med linoleumsbelægning. Men det allerfineste - som jeg fortryder bittert, at jeg solgte som teenager - var et dukkehus.

Det var mere end et dukkehus. Det var en lyserød drøm af en moderne villa. En stor étplansvilla med tag, der kunne løftes af. Alle vinduer havde sprosser, og både de og terrassedøren kunne lukkes op. Der var en rigtig brevsprække med klap i hoveddøren; der var blanklakerede trægulve, der var et køkken, som ville have gjort enhver husmor grøn af misundelse. Der var stik placeret langs gulvpanelerne, så husets lamper kunne tilsluttes det batteri, der var gemt diskret af vejen.

Alt var så fint og så gennemtænkt. Og huset var selvfølgelig møbleret med blandt andet små kopier af Wegners armstole, som min mor havde syet smart betræk til. Der var køkkenskabe med rigtige glideskinner til lågerne og bittesmå indfældede håndtag, som en lille barnenegl lige kunne få fat i. Min far må have brugt alverdens tid på at gøre alting så fint, og jeg var fuldstændig betaget.

Det dukkehus var mit yndlingslegetøj i mange år, og senere – som voksen – gik jeg selv i gang med fremstillingen af miniaturestuer, -butikker og -møbler. Men det var til mine bøger, og det er en helt anden historie, som jeg skal fortælle mere om en anden gang...

Hundekold onsdag

2012-01-25T20:21:00.001+01:00

Brrrrr, i dag var det sådan en dag, hvor man skulle blive hjemme i sin lune stue og drikke varm chokolade med flødeskum...

Men i stedet tøede jeg bilen op og tog min mor med på rundfart, fordi jeg havde en masse ting at ordne. Der skulle købes fuglefrø og kattemad i store mængder; der skulle købes frimærker og postes breve; der skulle afleveres ting rundt omkring, og der skulle købes lidt fornødenheder.

Men heldigvis blev der også tid til.... den varme chokolade med flødeskum. Og kage til.

Så det var i grunden slet ikke så galt... ;-)

Forunderlige nordlys

2012-01-25T11:14:00.001+01:00

I går så vi den film fra Nordnorge, som jeg fik i julegave. Den var ikke lang, men den var både dejlig og seværdig.

Mest af alt var jeg betaget af nordlyset, som jeg aldrig selv har oplevet. Hvilket forunderligt naturfænomen - en slags fascinerende lysballet med himlen som scene. Joanna Lumley var dybt rørt, og det ville jeg sikkert også have været.

Har du nogensinde set nordlys?

Don McLean

2012-01-24T20:13:00.000+01:00

Noget musik hænger ved fra min grønne ungdom. Én af dem er Don McLean og hans plade American Pie, som jeg har hørt og nydt så mange gange, at den må være næsten slidt igennem.

Mange af numrene er uovertrufne, og Vincent er den allerbedste. Hvis ikke du kender den, er den i allerhøjeste grad værd at lytte til...

Kreative inspiratorer

2012-01-23T18:48:00.001+01:00

Når Lene skriver om sin farmor, der lagde brænde på hendes kreative bål, kommer jeg altid til at tænke på min gamle klasselærerinde. Frk. Bruun gjorde nemlig det samme for mig.

I de første syv skoleår havde jeg glæden af at modtage undervisning fra denne dejlige dame (til venstre på billedet), der virkede så inspirerende og var med til at udvikle min lyst til at lære og til at skrive.

Når jeg udbredte mig om de utallige ting, jeg ville være - apotekerassistent, rejseleder, gartner og hvad jeg ellers fandt på - så rystede hun altid lidt overbærende på hovedet og smilede mildt. "Næ nej, du skal da skrive og være forfatter!"

Det er så utroligt vigtigt for et barn at have en eller flere voksne, der kan inspirere. Jeg var så heldig at have et par stykker... :-)

Det er i øvrigt mig nederst nummer to fra højre med den hvide T-shirt, men det havde I måske gættet...? :-)

MANDAGSTEMA: Sødt

2012-01-22T23:42:00.001+01:00

Med det mandagstema var jeg slet ikke i tvivl, for selv om jeg elsker kager og søde sager - så er det allersødeste i mit liv de dyr, jeg omgiver mig med.

Her er det én af mine engelske kaniner, der lige skal have styr på pelsen... :-)

Babyblød hud

2012-01-22T07:43:00.007+01:00

På denne årstid finder jeg min lille æske med olierne frem. Aromaterapien er nemlig guld værd for mig nu, hvor min hud begynder at blive tør af mangel på luft og sol.

Et par velovervejede dråber af geranium eller lavendel eller - hvis det skal være vild luksus - rose i en passende mængde jojobaolie eller mandelolie, åh så bliver huden blød og lækker som en barne.....kind.

En anden blanding kan afhjælpe ømhed i musklerne, og den har jeg haft god brug for i den forløbne uge. Og vil sikkert have det i en rum tid fremover, for mandag er jo blevet Pilates-dag... :-)

En spændende film

2012-01-21T16:50:00.000+01:00

Om et par uger kommer denne film op i min lokale biograf, og MON ikke jeg skal ned og se den...

Glæder mig allerede! :-)

To år på bloggen

2012-01-21T00:19:00.000+01:00

Tænk, nu har jeg skrevet blog i to år, og jeg glemte endda at "fejre" det den 7. januar. Men det vil jeg så gøre nu, hvor jeg i tankerne hejser et lille flag og glæder mig over, at jeg begyndte - og jeg har ikke tænkt mig at holde op igen. Det er blevet én af mine hverdagsglæder.

En anden hverdagsglæde lige nu er alle de forårstegn, der titter frem. Får vi mon lov til at bevare troen på forår - eller tager Kong Vinter over? Nå pyt, uanset hvad der sker, så bliver dagene lysere og længere helt af sig selv...

Og uanset vejret vil jeg ønske jer derude en rigtig dejlig weekend...

Boligsøgning

2012-01-19T08:12:00.002+01:00

Det er ikke kun mennesker, der går i boligtanker her i begyndelsen af det nye år. Fuglene er også på udkig efter et godt sted at bo, skriver den engelske ornitologiske forening RSPB.

Hvis man ser en fugl, der ihærdigt hakker omkring redekassens hul, så er det næppe et forsøg på at gøre indgangen større, men snarere et tegn på, at fuglen er ved at sætte sit eget mærke - et slags "Solgt" skilt - på den pågældende redekasse.

Det er især blåmejser og stære, der med denne adfærd viser artsfællerne, at den udvalgte redekasse er besat, hvorefter de forsvinder for en tid for at gøre klar til den forestående ynglesæson. I løbet af de næste par måneder skal der både findes en velegnet mage og godt med mad, så der er noget at stå imod med, når æg og unger melder deres ankomst.

Hvis du har fået en redekasse i julegave, så sæt den endelig op nu. Ifølge den engelske forening er det allerbedst, hvis kassen vender mellem nord og øst, så den udsættes for mindst mulig sol og vind - medmindre et træ eller en bygning står for og giver godt med skygge og læ.

I røg og damp

2012-01-18T09:37:00.000+01:00

Det er altid godt at læse andres blogs, så man kan komme i tanker om det, man havde glemt. Da jeg læste Erics indlæg om røgalarmer, blev jeg nemlig mindet om en tur til London:

Vi havde lejet en lejlighed i centrum - sådan én, der egentlig snarere var en slags rækkehus, fordi køkkenet lå i stueetagen, opholdsstuen på 1. sal og soveværelset på 2. sal. En skøn lejlighed med meget højt til loftet - og på alle etager havde man anbragt røgalarmer. Sådan som det kræves, når man lejer ud til feriegæster...

Problemet var bare, at de røgalarmer var placeret helt oppe under det meget høje loft. Da vi en morgen stod med toastbrødet, der havde fået lidt for meget og derfor udløste alarmen, var der ingen mulighed for at nå op til den. Der var ingen stige, for hvad skulle feriegæster bruge sådan én til? Det nyttede ikke at stå på en stol, for det var ikke højt nok.

Så mens vi lavede gennemtræk, stod den ene af os og hoppede som en vanvittig med viftende viskestykke for at få røgen væk fra alarmen - der jo hylede som besat - mens den anden ihærdigt prøvede at ramme den lille røde knap med spidsen af et kosteskaft. Ikke nemt, skal jeg hilse og sige... men London blev da vækket godt og grundigt den morgen... :-)

Ny mandagsbeskæftigelse

2012-01-17T08:50:00.000+01:00

Nu syntes jeg altså, at der skulle ske noget! Så i går begyndte jeg at gå til Pilates - fordi jeg vidste, at det var noget med at styrke muskler og strække ud.

Det var det også! I dag er alle mine stakkels muskler ømme og brugte - også ukendte, glemte og gemte muskler...

For dem, der ikke ved, hvad Pilates er, kommer her en lille video. Det skal dog lige bemærkes, at det slet ikke så sådan ud, da jeg foretog øvelserne... ;-)

En god weekend

2012-01-16T20:10:00.000+01:00

Det blev en rigtig god weekend. Sådan én, hvor der var plads til både hygge og "sparring" med ligesindede.

Både før og efter det mere seriøse formål med lørdagsmødet var der tid til et besøg hos en kreativ glaskunstner og til en dejlig lang vandretur i de frostdækkede Rebild Bakker. Og der var sandelig også tid til dejlig mad og lækkert kaffebord.

Sådan nogle weekender skulle man have nogle flere af...

Min nye hjemmeside

2012-01-13T07:32:00.001+01:00

Jeg fik jo en ny hjemmeside i julegave af min rare mand - og NU er den kommet ud på nettet. Jeg synes, at den er så fin, og så "samler den trådene op" omkring det, jeg er - og det, jeg gør.

Der er selvfølgelig lidt flere ting, jeg kunne tænke mig at få på - blandt andet nogle oplæsninger. Det vil jeg eksperimentere med i næste uge, for lige nu skal jeg til Jylland.

Denne weekend foregår nemlig i dejlige omgivelser nær Rebild Bakker sammen med en samling skønne damer, der ligesom jeg er selvstændige på den ene eller anden måde. Vi skal prøve at hjælpe hinanden med gode råd og ideer, så hvem ved, hvad der kommer ud af det? Jeg er dog sikker på, at det bliver GODT!

Rigtig god weekend!

Man skal kende sine begrænsninger

2012-01-12T07:36:00.000+01:00

Kender I den engelske komiker Harry Enfield?

Vi så en del afsnit af serien "Harry Enfield and Chums" for nogle år siden, og jeg faldt over dette klip, der tydeligt viser, at uddannelse sandelig ikke er noget for damer... Uf da! ;-)

Når sikringen går...

2012-01-11T07:00:00.002+01:00

Efter indlægget om posthuset forleden var der andre "sjove" minder, der dukkede op fra min tid i Belgien. Mistorstå mig ikke; jeg elskede mine to år i Bruxelles - men sommetider var hverdagen altså speciel:

En dag røg sikringen i min lejlighed, hvilket selvfølgelig resulterede i, at den ene halvdel af den étværelses blev mørkelagt. Men jeg fandt hurtigt ud af at pille sikringen ud, for det var nemt at se, hvilken én der var gået, og så var det jo bare om at sætte en ny i. Troede jeg...

Jeg spurgte venligt viceværten, om jeg kunne få en ny sikring, og han rystede bare på hovedet. Det var ikke hans bord. OK, så kunne man vel købe én et sted. Det kendte han slet ikke noget til...

Jeg gik på turné i samtlige elbutikker i området. Uden held. Alle rystede bare på hovedet, når jeg viste dem den lille sikring. Jeg spurgte mine kolleger, der aldrig havde været ude for problemet. Og imens gik dagene i min halvmørke lejlighed.

Da jeg var blevet tilstrækkeligt irriteret, kiggede jeg nærmere på sikringen. Den var fra Philips - og Philips havde netop (dengang) sit hovedkvarter i Bruxelles. Det var et kæmpehøjhus, som jeg tit havde bemærket nede i centrum. Så jeg marcherede derned og gik hen i receptionen for at tale med én, der kendte til sikringer. Det blev en rigtig sjov oplevelse!

Jeg blev sendt op og ned og rundt omkring i højhuset, og endelig langt om længe lykkedes det mig virkelig at finde frem til en herre, der vidste, hvor man kunne købe sådan nogle sikringer! Han skrev meget venligt adressen op til mig, og jeg var lige ved at give ham et knus...

Senere erfarede jeg, at den adresse lå ude i udkanten af Bruxelles. Så udstyret med kort og diverse omstigningsbilletter til sporvognen fik jeg bevæget mig derud, og her - i et kvarter, hvor man nødigt ville gå rundt efter mørkets frembrud - fandt jeg frem til det sted, hvor jeg kunne få min sikring. Det var en slags elektronisk værksted, og indehaveren trak nonchalant på skuldrene. "Sikringer, ja selvfølgelig havde han sikringer. Hvor mange ville jeg have?..."

Behøver jeg at sige, at jeg fik en posefuld? Bare så jeg var sikker på at have nok til adskillige år... :-)

Sødt og godt

2012-01-10T10:02:00.000+01:00

Sommetider dukker der overraskende ting op i min postkasse. Som nu denne hilsen fra en veninde, som syntes, at jeg skulle have noget sødt at se på...

De små lakridskonfekter er bare så fine, og det er næsten ikke til at se forskel på de strikkede og de sukrede. Det giver udtrykket "uld i mund" en helt ny betydning... ;-)

MANDAGSTEMA: Kontraster

2012-01-09T08:10:00.001+01:00

Helene har valgt kontraster som denne uges mandagstema - og jeg har valgt et billede fra Bornholm. Nærmere betegnet Svaneke, som er min absolutte yndlingsby, fordi den er så hyggelig med alle de gamle huse.

Kirken her er malerisk og køn - og så er den så iøjnefaldende med sine knaldrøde farver, der stod i flot kontrast til den blå, blå himmel.

Jacques Tati og "Illusionisten"

2012-01-08T08:45:00.000+01:00

Jeg fortalte på et tidspunkt om min biografturs-fyldte ungdom, og én af de film, som jeg tit fik fribilletter til, var Jacques Tatis Play Time. Jeg så den igen og igen, og jeg hulkede af grin hver gang.

Det blev begyndelsen til andre Tati-film - og til franske film i det hele taget - og jeg så rigtig mange de år.

Én af de film, jeg fik i julegave, er også en slags Tati-film. Nemlig en animeret film med Tati i hovedrollen. Jeg er spændt på at se, om den er lige så sjov som de "rigtige" film, men den ser i hvert fald ud til at være godt lavet...

Mine dage på posthuset

2012-01-07T08:03:00.001+01:00

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på det (!), men da jeg i går var på posthuset med dagens forsyning af pakker, blev jeg pludselig transporteret tilbage til min tid i Bruxelles...

En tur på et posthus i den belgiske hovedstad var en tålmodighedsprøvelse ud over alle grænser. Jeg arbejdede inde i centrum, og der lå et stort posthus næsten ved siden af min arbejdsplads. Man skulle tro, at det så ikke var nogen sag at smutte ned med nogle breve eller regninger, der skulle betales, men nej.

I begyndelsen troede jeg, at det var løgn. Køerne var uendeligt lange, og jeg besluttede mig for at vente til et andet tidspunkt. Men snart opdagede jeg, at køerne altid var uendeligt lange, så der var ingen kære mor. Og det hjalp jo ikke at sukke og stønne, stampe utålmodigt med foden eller rulle med øjnene - ting tager den tid, det tager. Mod posthusets køer kan ingen stille noget op. Så jeg lærte tålmodighed på den hårde måde.

Jeg begyndte at tage en bog med. Så havde jeg underholdning ved hånden, mens køen i snegletempo bevægede sig fremad. Jeg overdriver ikke, hvis jeg fortæller, at et normalt posthusbesøg varede i mindst en halv time. Som regel en hel time.

Det var så ikke det værste! Hvis man var så uheldig at modtage en pakke, når man ikke var hjemme, lå der en lille seddel i postkassen. Men pakken skulle ikke hentes på posthuset - nej, den skulle hentes på et eller andet postcenter, der lå i den modsatte ende af byen.

Jeg husker tydeligt mine udflugter, der varede det meste af en formiddag. Først med sporvognen til et ukendt område, hvor man kunne vandre hvileløst rundt mellem lagerbygninger. Dernæst et detektivarbejde for at finde frem til den rette bygning, hvor man - efter en længere ventetid - endelig modtog sin pakke. Og så sporvognen hele vejen tilbage igen.

Jeg håber sandelig, at tingene har forbedret sig, og at internettet har forenklet det belgiske system. Under alle omstændigheder blev jeg lige pludselig lidt mere glad for det danske... ;-)

Ny igen

2012-01-06T15:17:00.000+01:00

Hvor er det bare dejligt at komme til frisøren! Især når der på grund af min dygtige frisørs sygdom er gået lidt for lang tid.

Ikke bare fordi jeg elsker at blive nusset om. Men pludselig kan man kende sig selv, når man ser sig i spejlet! ;-)

Brug din forstand - og bevar den

2012-01-06T09:26:00.001+01:00

I går læste jeg i de engelske nyheder om nye undersøgelser i forbindelse med Alzheimers, og jeg kom i tanker om en artikel, som jeg skrev for et livsstilsmagasin i 2007.

Den er stadig aktuel, så jeg bringer den her, selv om den er vældig lang; læs med, hvis du har lyst:

Vores hjerne er en uundværlig og uerstattelig del af os. Og selv om vi til daglig bare bruger hjernen uden at tænke nærmere over det, så er det ikke en selvfølge, at vi får lov til at beholde den – eller rettere dens funktion – hele livet.

I vore dage lever vi længere end nogensinde. Og mens det på den ene side er godt nyt for de allerfleste, så betyder det også, at forholdsmæssigt flere af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller anden form for demens - enten selv eller blandt vores nærmeste. Demens er nemlig alders-relateret og forekommer altså hyppigere, jo ældre vi bliver.

Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom, hvor hjernecellerne lidt efter lidt går til grunde. Dette betyder selvfølgelig, at den syge ikke kan tænke klart og huske, og efterhånden som sygdommen forværres, tiltager problemerne. Alzheimers er en sygdom, der jo ikke kun går ud over patienten selv. For den nærmeste familie er det en smertefuld oplevelse, at den syge rent mentalt forsvinder for øjnene af dem.

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på sygdommen og på at gøre, hvad man kan for at undgå den. Og heldigvis er der rigtig meget man kan gøre. Da disse tiltag samtidig beskytter mod en lang række andre sygdomme og i det hele taget kun gavner vores samlede helbredstilstand, er det jo bare med at komme i gang...

Hjerneføde

Sund kost betyder alverden for en velfungerende hjerne. Især de stærktfarvede frugter og grønsager er spækket med beskyttende stoffer, og hyppig indtagelse af frugt- eller grønsagssaft kan anbefales. En 10-årig undersøgelse, der har været offentliggjort i American Journal of Medicine, viste nemlig, at risikoen for at udvikle Alzheimers blev nedsat med hele 76 %, hvis man drak frugt- eller grønsagssaft mere end tre gange om ugen sammenlignet med dem, der kun drak saft mindre end én gang ugentlig.

I det hele taget er der næppe nogen tvivl om, at vi også styrker hjernen ved at spise naturligt, sundt og varieret. Hold igen med det søde og fede og vælg en bred vifte af sunde fødevarer. Ved at spise alsidigt bliver det mindre ”kedeligt” at spise sundt – og samtidig er der større chance for, at vi kommer hele vejen rundt og får alle de næringsstoffer, vi har brug for. Udover frugt og grønt bør kostplanen indeholde fisk og lidt kød, lidt mejeriprodukter, f.eks. yoghurt, lidt nødder, kerner og bælgfrugter, et æg af og til samt sunde fedtstoffer og fuldkornsprodukter af forskellig slags.

Visse fødevarer er blevet særligt fremhævet i forbindelse med forebyggelse af Alzheimers. Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter, der virker beskyttende på hjernen og samtidig påvirker kommunikationen cellerne imellem. Fiskeolie er ikke bare godt for hjertet, men virker også hæmmende på de forandringer, der sker i hjernen ved Alzheimers. Og lycopen – det røde farvestof i tomater, rød grapefrugt og vandmelon – spiller tilsyneladende også en vigtig rolle.

Rør hjernen

Vi er efterhånden klar over, at motion er vejen til et bedre helbred, men ikke nok med det – hjernen skal også motioneres. Ved fysisk udfoldelse af enhver slags får du ikke bare ilt til hjernen – den bliver automatisk involveret og dermed ”styrketrænet”. Den skal f.eks. vurdere afstanden, når du løber eller hjælpe dig til at holde balancen på cyklen. Det kan også være, at den skal huske danseøvelser eller regne ud, hvordan du bedst får bolden i mål. Hvad du end gør, så gør du det ikke uden hjernen.

Det anbefales gerne at motionere en halv time mindst fem gange om ugen, og for nogle kan det godt virke lidt uoverskueligt. Der er hundrede ting, der skal nås i det daglige, men motionen er altså noget, der bør stå øverst på prioriteringslisten. Det er ikke spild af tid – det er en investering i et bedre liv, som kommer tilbage med renter. Adskillige halve motionstimer kan desuden sagtens indgå i hverdagen, så man næsten ikke tænker over det. Hundeluftning er selvfølgelig perfekt, men for de af os, der ikke er i besiddelse af en firbenet personlig træner, er der andre muligheder.

Rengøring og havearbejde er udmærket motion, for det giver både styrke og udholdenhed at støvsuge, vaske gulve og grave have. Bare det at bære indkøb hjem og tage trapperne i stedet for elevatoren kan være det, der skal til for at nå det daglige motionsmål. Ifølge forskere ved det Karolinska Institut i Sverige har de, der motionerer 20-30 minutter mindst to gange om ugen, 60 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Motionsformen skal være så ihærdig, at man bliver forpustet og svedig.

Motion skal helst være så sjov, at man har lyst til at fortsætte med det. Hvis du elskede at danse eller løbe på skøjter som barn, er det ret sandsynligt, at du stadig vil være vild med det, så hvorfor ikke prøve igen? Det kan også hjælpe på motivationen at variere motionsformerne, så man måske løber den ene dag, går tur den næste og svømmer den tredje dag. Hvis du er et konkurrence-menneske kan du udfordre dig selv og sætte et mål, som du kan arbejde hen imod over nogle måneder. Det kunne være maratonløb, men mindre kan også gøre det. Hvad med en daglig halv times cykeltræning, der til sidst belønnes med en cykelferie et skønt sted?

Stof til eftertanke

Hvis du ryger, bør du seriøst overveje at holde op, for rygning skader i høj grad også hjernen. Rygere har faktisk mere end dobbelt så stor chance for at udvikle Alzheimers end ikke-rygere, så det er endnu en grund til at lægge smøgerne på hylden og bruge pengene på noget, der er sjovere.

De sparede penge kunne for eksempel bruges på at hygge om venner og familie, for det er vigtigt at være social. Ensomhed, depressioner og mangel på selvværd kan i høj grad være udløsende for Alzheimers, og især i de ældre år kan det være vanskeligt at være udadvendt og bevare den kontakt til omverdenen, som man måske har været vant til. Men selvom man ikke længere har et arbejdsliv og kolleger, er der rige muligheder for at være sammen med andre, når man dyrker sine interesser eller den daglige motion. Det er også vigtigt at holde kontakt med venner, der bor langt væk, og her er både telefon og e-mails selvfølgelig perfekte kontakt-redskaber.

Selvom man er single, kan man sagtens møde nye mennesker. Hvis man er spillefugl, kan man gå til bingo eller kortspil. Hvis man gerne vil gøre noget for andre mennesker eller for dyr, kan man melde sig som indsamler eller frivillig medarbejder for en velgørende forening. På det lokale bibliotek eller på Internettet kan man finde oplysninger om de mange forskellige grupper, der findes i ens område – og hvis man ikke er bekendt med Internettets funktioner, kan det jo så i øvrigt være en glimrende grund til at lære det!

Brug hovedet

Videnskabelige undersøgelser har vist, at udfordringer for hjernen kan være med til at afværge Alzheimers. Det er altså vigtigt at bruge hovedet, som man jo for eksempel gør ved at lære noget nyt eller læse en bog. Man kan sige, at det er en slags mental hjerne-motion. Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, som man måske kan bruge på ferierne eller at deltage i et kursus om et emne, der interesserer én. Der er masser af muligheder for at motionere ”de små grå”.

Mesterdetektiven Hercule Poirot holdt som bekendt sine hjerneceller i form ved at løse mordgåder, men mere fredsommelige hovedbrud kan også bruges. Krydsord, Sudoku og lignende opgaver med tal eller bogstaver er som skabt til formålet. Memory og andre huskespil giver hukommelsen noget at arbejde med, og både den daglige avis og en gang quiz med vennerne får på en god måde hjernen i sving.

Vi kan alle sammen være distræte og glemsomme og opleve, at vi står med åben køleskabsdør og spekulerer på, hvad katten vi egentlig lige skulle dér efter. Det har sjældent noget med Alzheimers at gøre og tyder snarere på, at vi har lidt for mange jern i ilden. Omvendt kan et tegn på begyndende Alzheimers være, at man har lagt mobiltelefonen i køleskabet, eller at man går ud uden overtøj om vinteren. Det er i øvrigt værd at vide, at Alzheimers ikke er arvelig som sådan, men man kan være mere disponibel for at få den, hvis ens forældre har haft den.

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, skal du bruge hovedet og undgå passiv underholdning - ja passivitet i det hele taget. Din hjerne skal udfordres, udvikles og udnyttes. Nyere forskning viser, at hjerneceller rent faktisk kan dannes hele livet, så vi behøver ikke at spare på dem. Ved at bevare nysgerrigheden livet igennem og ikke på noget tidspunkt være bange for at kaste os ud i nye hjerne-stimulerende projekter holder vi vores forstand – og dermed også os selv - i tip-top form.

Glade amatører

2012-01-05T07:29:00.001+01:00

Da jeg i går nævnte min mands komiske talent, fik det mig til at tænke på, at det engang fik lov til at komme til udtryk på en scene.

Jeg var ansat i Byretten dengang, og afdelingens vagtmester (eller retsbetjent, som det vist også hed), var meget interesseret i amatørteater og prøvede at lokke mig med. Forestillingen var Svend, Knud og Valdemar, men jeg havde - og har - aldrig haft lyst til at stå på de skrå brædder.

Til gengæld blev min rare mand fristet, da han hørte om forestillingen - og det endte med en rolle som Ditlevsen. Jeg var ude og se de glade amatørskuespillere optræde, og det var særdeles underholdende...

Jeg vil dog sige, at de gode mennesker aldrig helt kom op på det plan, hvor Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og Gotha Andersen med flere nåede, da de indspillede TV-versionen i 1970. Man kan i øvrigt stadig se den på DRs Bonanza. Den kan anbefales!

Postbud går til filmen

2012-01-04T07:41:00.008+01:00

Ja, jeg synes jo, at det er en vigtig nyhed - for her hos os bruges det engelske Postman Pat tema hver dag, når der skal pakkes pakker. Når alt er fundet frem og gjort klar, nynner jeg den lille melodi - der er så vældig hyggelig - og så ved min rare mand straks, hvad klokken er slået...

DERFOR er det nu min store fornøjelse at erfare, at Postman Pat går til filmen. Altså ikke min rare mand, der godt nok har visse komiske talenter, men den rigtige Pat. Eller Per på dansk.

Det bliver i 2013. Vi glæder os... ;-)

Lænestolsrejse

2012-01-03T07:27:00.000+01:00

I England har de sådan et godt udtryk, der hedder Armchair Travelling. Det er noget med at læse rejsebøger og se rejseudsendelser hjemme fra lænestolen, og det kan være en udmærket aktivitet...

For et par år siden havde vi stor fornøjelse af at følge Michael Palin på hans rejser rundt i verden, og nu har vi nydt de græske øer sammen med Joanna Lumley. Hun er sådan en dejlig og dygtig dame, synes jeg - og det har været en fornøjelse at være på tur sammen med hende.

Serien er færdig, men der ligger heldigvis to mere og venter. Den ene tager os med højt mod nord, og den anden går i den stik modsatte retning, nemlig til Nilen i Ægypten. Hvad skal man nu vælge først...? ;-)

Mandagstema

2012-01-02T19:52:00.002+01:00

Hvad er dit nytårsønske? spørger Helene i denne uges Mandagstema:

Åh, jeg har mange. Jeg er ganske enig med Inge i, at mere tid ville være aldeles vidunderligt. Mere tid til rejser, ture i skoven, bøger og alt det andet, som jeg holder af.

Men mest af alt ønsker jeg mig af 2012, at det bliver året, hvor jeg kommer meget til England og får masser af tid og muligheder for at skrive - for det er de to ting, jeg holder allermest af... :-)

Nyt SKØNNE DAGE - frisk fra tryk

2012-01-02T10:36:00.000+01:00

Det nye SKØNNE DAGE er netop kommet fra trykkeriet, så dagen står på pakning, "posthusning" og udbringning.

Der er vel ingen, der tager skade af lidt fysisk arbejde... ;-)

Stille start

2012-01-01T11:23:00.001+01:00

Efter gårsdagens og nattens megen fyrværkeri og larm er det en velsignelse med nytårsmorgen og nytårsdag. Alt er tyst udenfor, og jeg nyder det! Det tror jeg også fuglene gør, for de har travlt. De har ikke tid til nytårspjat og andre uvæsentligheder; der skal mad på bordet!

Det skal der også her. I hvert fald kaffe og lidt tilbehør, så der kan rettes an til nytårskoncert. Min egen private tradition, som jeg sikkert deler med mange af jer derude. For hvad er et nytår uden en nytårskoncert fra Wien?

HAPPY NEW YEAR!

Godt nytår!

2011-12-31T17:16:00.001+01:00

Jeg går sjældent i køkkenet efterhånden, og det er nok en fejl. I hvert fald har jeg hygget mig gevaldigt i dag, hvor det var mig, der stod for aftenens menu: Rejecocktail, nøddesteg - efter idé fra Madame - med flødekartofler og citronfromage til dessert.

Imens jeg skar kartofler og piskede flødeskum hørte jeg engelsk radio, nynnede med på de dejlige melodier og prøvesmagte. Prøvesmagning er meget vigtig! ;-)

Resultatet ser lovende ud - i hvert fald er håbet lysegrønt. Jeg kan jo ikke blive ved med at leve højt på den flamberede peberbøf, som jeg lavede til min mor for over 30 år siden, og som jeg stadig får ros for... Hmmm...

Men inden jeg begynder at dække et pænt nytårsbord med levende lys og pynt, vil jeg lige ønske alle jer i blogland ET RIGTIGT GODT NYTÅR!!!

En hyggelig boghandel

2011-12-30T23:03:00.001+01:00

Er der noget bedre end små, hyggelige bogbutikker? Jeg elsker at gå og kigge, finde nye bøger - eller gamle kendinge. Jeg elsker de personlige kommentarer, som indehaveren somme tider sætter op på små skilte. Og hvis man kan få en kop kaffe, så er det helt perfekt!

Jeg fandt en ny af slagsen i går og lod mig friste til det med kaffen. Gentoftegades boghandel, der har ligget på stedet i årevis, men nu har fået nye ejere, nyt navn (Under Bogen) og ny indretning. Der var masser af bøger, masser af kunder og en hyggelig stemning. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil dukke op her med jævne mellemrum... :-)

Om jeg fandt en bog? Ja da; det var ikke så svært. Og det var en rigtig sød bog - beregnet til børn. Men jeg kan lide alle typer bøger - og skal fortælle om den senere...

Wiinblad

2011-12-30T07:10:00.000+01:00

Da jeg var på julemarked på Hegnslund, hang der et smukt vægtæppe med Wiinblad-motiv. Jeg kunne kun komme til at fotografere et lille udsnit af det, men pyt - for hvem kender ikke Wiinblad?

Som yngre arbejdede jeg inde i København, og dengang lå der et Wiinblad-hus i Ny Østergade. Jeg elskede at gå derind en smut, for der var så smukt og dejligt fredeligt - og det allerbedste var et stort springvand, der stod og pjaskede i gårdhaven. Der stod også et stort, rundt kakkelbord med eventyrlige tegninger, og sådan ét har jeg faktisk ønsket mig lige siden...

Mine år som retsskriver

2011-12-29T07:20:00.001+01:00

I går skrev jeg om glæden ved en fyldepen - og dermed kom jeg til at tænke på mine år som retsskriver. Først i Helsinge ret, hvor jeg var i vistnok 6 år, og derefter i Københavns Byret.

Jeg ved ikke, hvad man gør nu - men dengang havde computeren ikke holdt sit indtog, og alle forklaringer blev skrevet ned i hånden i store, tykke bøger. Man måtte ikke stenografere, for alle skulle have mulighed for at læse det skrevne senere, så der skulle skrives hurtigt og altså rimeligt læseligt.

Jeg var i strafferetten og overværede et væld af straffesager i de år. Jeg skulle også forberede sagerne og gøre dem klar, og derfor kom jeg uundgåeligt til at se billeder, som jeg stadig husker med uhyggelig tydelighed.

Her er grundlag for adskillige gysere og spændende krimier; men jeg tror ærlig talt, at jeg fik nok af kriminalitet de år. I dag foretrækker jeg at beskæftige mig med de mere lyse sider af livet...

Skriverier

2011-12-28T07:30:00.003+01:00

Mit livs eneste 13-tal fik jeg i skrivning. Det ville man ikke tro i dag, hvis man så min håndskrift, for den blev desværre helt ødelagt i løbet af mine år som skriver i retten. Her skulle man nemlig skrive hurtigt, for man måtte ikke stenografere og ikke bruge forkortelser, som andre ikke senere kunne læse.

Men det var en helt anden historie. Da jeg gik i realklassen, elskede jeg at skrive store, smukke bogstaver med min meget fine fyldepen, og glæden over en fyldepen har jeg stadig. Jeg bliver nærmest helt andægtig, når jeg finder den frem, fylder den med blæk og henter noget smukt brevpapir fra gemmerne. Så sætter jeg mig til rette og skriver ganske langsomt, nydefuldt og nydeligt.

Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at glæde mig... ;-)

Jul på engelsk

2011-12-27T07:41:00.002+01:00

I England var det Boxing Day i går. 2. juledag kaldes i den engelske version Boxing Day, fordi man fra gammel tid har samlet penge ind i en box (æske), og pengene blev givet til de fattige og trængende. Det kunne også være en næringsdrivende, der sparede op i en æske og herefter gav det opsparede beløb til de ansatte ved juletid. Denne juledag er som regel en afslappet hyggedag i familiens skød, hvor man måske går en tur, spiser noget dejlig mad, spiller spil og hygger sig med julegaverne. Ligesom mange gør herhjemme...

Da jeg jo var delvist flittig i går, vil jeg holde min egen private 3. juledag i dag. Det bliver noget med bøger, en sofa, småkager i skål og musik i radioen. En gåtur og et puslespil. Sådan lidt "Boxing Day-agtigt"... ;-)

Lidt flittig 2. juledag

2011-12-26T09:04:00.001+01:00

I dag skal jeg være en lille smule flittig - for jeg skal have lagt sidste hånd på SKØNNE DAGE, læse korrektur og sende til tryk i morgen tidlig.

Men der skal nok blive tid til at hyggespise og se julefilm, sådan som det hører sig til på min anden juledag - og så vil jeg tænke en venlig tanke på de mennesker, der holder jul i mit engelske hus.

Jeg håber, at de hygger sig! Jeg ved i hvert fald, at der er julepyntet til den store guldmedalje, så mon ikke de gør?!

Gode gaver

2011-12-25T06:19:00.000+01:00

Vores julegaver var vel relativt beherskede i går. Ikke på grund af krisen - snarere fordi de ting, vi virkelig ønsker os, ikke lige er sådan noget, man pakker ind og kommer under træet. En autocamper f.eks....

Men jeg synes nu ikke, at jeg passer ind i den fold, som en journalist skrev: Alle kvinder ønsker sig tasker, smykker og tøj... Øøh nej, ikke denne her kvinde i hvert fald. Jeg fik - udover bamsen fra i går - bøger og bøger. Og en DVD med Joanna Lumley, som jeg glæder mig til at se.

For mig var det en perfekt julegavehøst. Nu har jeg underholdning til resten af ferien. Mindst.

Nå ja, og så fik jeg lovning på én gave mere. Nemlig en ny hjemmeside, som min rare mand har lovet at lave til mig her i juleferien. Den glæder jeg mig rigtig meget til at se... :-)

Tilbage igen... og glædelig jul

2011-12-24T07:52:00.001+01:00

Så er jeg tilbage på bloggen igen. December har mildt sagt været hektisk, for jeg havde som sædvanligt taget munden lidt for fuld. Men det lykkedes; alle julepakker er sendt, der er styr på magasiner og julerier og alt det andet, som er december.

Og nu, nu, nu... er det endelig jul. Jeg glæder mig som et lille barn juleaften - bogstavelig talt. For se bare her, hvad der venter på mig under træet. Bjørnen Henry, som jeg forelskede mig i, mens jeg skrev en artikel om Steiff. Nu sidder han med sløjfe om maven og venter på at blive "pakket ud".

Jeg erkender blankt, at jeg nok aldrig bliver voksen! Og så vil jeg ønske alle jer andre i blogland en RIGTIG GLÆDELIG JUL på den allermest barnlige måde... :-)

En uventet julegave

2011-12-23T11:57:00.000+01:00

Pludselig lå der en bog i min postkasse. En dejlig bog om det at være - og blive - lykkelig! Eller som forfatteren selv skriver: En happiness-kogebog, der giver dig en enkel opskrift på, hvordan du i løbet af 30 dage kan få en hverdag med mere lykke.

Jeg var åbenbart blevet nomineret af søde Lillian fra Rejsen for Dig - og udtrukket af forfatteren Liselotte Vejborg.

Tusind, tusind tak begge piger. Jeg glæder mig til at læse bogen i juleferien, hvor jeg har god tid til nydelser - og til at lægge planer for et lykkeligt 2012! :-)

En rigtig engelsk julekage

2011-12-12T19:58:00.000+01:00

Man får helt lyst til at prøve at fremstille en rigtig engelsk julekage. Men mon den bliver så fin som Delia Smiths her? Jeg tror, at hun har øvet sig... ;-)

Dejlig tirsdag

2011-12-06T09:22:00.000+01:00

Et af butikkens julekort...

I går brugte jeg hele dagen til at komme på plads og gøre orden på mit lille showroom på Ordrupvej. Jeg har tænkt mig at holde åbent et par dage om ugen, og så skrive ugens åbningstider på min hjemmeside og på Facebook. Måske kunne det virke?

I dag skal jeg sidde og skrive i fred og ro. Lige pludselig kan jeg mærke, at det er det, jeg trænger til, for der har været fart på i næsten en måned. Julefreden må meget gerne sænke sig nu, og det varer ikke længe, før kassen med julepynt bliver fundet frem. :-)

Sidste dag på Hegnslund

2011-12-04T12:13:00.000+01:00

Sidste dag på julemarked - så huset er fyldt med besøgende. I aften bliver alting pakket ned - og så falder julefreden sig forhåbentlig over det lille hjem. For selv om der skal pakkes pakker i netbutikken og sendes ud, så bliver der formentlig også tid til julebag og hjemlig hygge. Det satser jeg i hvert fald på... :-)

Julekalendertid

2011-12-02T12:27:00.000+01:00

Jeg bliver aldrig for voksen til julekalender på TV, for sådan én hører sig til i min jul. Jeg husker nogle af de bedste fra svensk og dansk TV, og heldigvis kan man købe de fleste på DVD.

Det betyder så nu, at jeg kan gense min absolutte yndling - nemlig TORVET. Den er indbegrebet af hygge og julestemning for mig, og måske skyldes det, at jeg som barn netop kunne blive helt væk på juletræstorvet ved Peter Bangsvej, hvor jeg boede dengang.

Der er andre favoritter, men denne her er altså nummer ét. Har du også en julekalender-favorit?

Julerier og hygge

2011-11-30T07:52:00.000+01:00

Der bliver desværre ikke blogget meget i denne tid, for jeg er travlt optaget af julerier på Hegnslund. Men selv om jeg er træt, når jeg kommer hjem, så nyder jeg det og hygger mig - og så må jeg tage revanche, når der bliver lidt mere ro.

Jeg vender tilbage inden så længe... ;-)

Julemarked på Hegnslund

2011-11-24T18:44:00.001+01:00

Fra på lørdag den 26. november og ti dage frem er der julemarked på Hegnslund, hvor jeg vil være med ting og sager fra netbutikken og diverse magasiner.

Måske ses vi? :-)

En søndagshilsen

2011-11-20T11:03:00.000+01:00

En lille søndagshilsen fra England, hvor tågen dækker markerne... og fårene... :-)

Nyt ANGLOFILIA

2011-11-18T03:36:00.000+01:00

Mens jeg selv er på farten, sørger min rare trykker for at sende det nye magasin ud og levere til distribution, så det kan nå butikkerne senest på onsdag.

Forsiden er frostkølig og spændende (synes jeg), og lige så frostkølig og spændende var udsigten her til morgen. Koldt, men meget smukt!

BogForum

2011-11-09T07:12:00.000+01:00

Fredag, lørdag og søndag er der BogForum på Frederiksberg.

Om fredagen skal jeg ind og stå med mine magasiner på Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters stand, og det bliver lidt spændende.

Jeg har faktisk været med på BogForum én gang før: På den allerførste for tyve år siden, hvor jeg havde min egen lille stand for at præsentere min to første bøger - dukkehusbogen og bogen om at male med skabelon. Jeg sad sammen med min rare mand ved et bord og fremstillede miniature og malede mønstre - og fik snakket med en masse søde mennesker.

Mon ikke jeg får snakket med en masse søde mennesker på fredag? Det håber jeg...

Der er åbent fra 10.00 - 19.00 om fredagen - og fra 10.00 - 18.00 lørdag og søndag.

Arbejdsdag

2011-11-08T09:25:00.000+01:00

I dag bliver der arbejdet godt og grundigt igennem, for det nye ANGLOFILIA skal i tryk i morgen.

Så dette bliver bare et kort indslag med et smukt billede - kunstneren kan man læse mere om i magasinet...

Go' tirsdag til jer!

Jane Eyre

2011-11-07T07:12:00.000+01:00

Når nu jeg har en lille bitte biografreklame i den lokale biograf, så holder jeg jo øje med, hvad der går dernede. Og nu kommer den nye Jane Eyre - en film, som jeg gerne indrømmer, jeg har set i samtlige indspilninger. Flere gange.

Min favorit har i mange år været George C. Scott, for efter min mening skal mr. Rochester være en brysk og barsk mand. Her halter det så lidt med den nye udgave, for Michael Fassbender er alt for "pæn".

I 1997 kom den udgave, der indtil videre i hvert fald får min stemme. Nemlig med Ciaran Hinds og Samantha Morton. Ciaran Hinds er den helt perfekte til rollen, hvor han er både barsk og flot og lidenskabelig - og Samantha Morton ER simpelthen Jane Eyre.

Hmmm, jeg tror, at jeg skal finde den film frem igen... ;-)

Min nye bedste ven

2011-11-06T08:09:00.000+01:00

Jeg har ønsket mig en robotstøvsuger i årevis, men mit første forsøg blev en skuffelse. Så jeg har gået og luret lidt på alternativerne, men fandt ikke rigtigt nogen.

For ikke så længe siden kom en ny "lille hjælper" på markedet - Neato XV-15 fra USA, hvor den skulle være meget populær - og også i England var man positiv.

Forleden kom "han" så ind i mit liv. Han er sød og nem og hjælpsom, men han larmer lidt rigeligt. En almindelig støvsuger larmer også en del, så pyt med det - jeg lukker ham bare inde i et værelse, hvor han kan gøre rent i ro og mag uden at forstyrre mig.

Jeg er imponeret over, at han klarer alle mine løse tæpper uden problemer. Han tygger lidt på frynserne, men spytter dem hurtigt ud igen og arbejder fortrøstningsfuldt videre. Han fandt endda ud af at forcere dørtrin - enten ved at tage tilløb eller lirke sig hen over dem.

Han kan være lidt voldsom ved mindre taburetter, som han prøver at skubbe væk, og han kom op og slås med en standerlampe, som jeg dog nåede at redde, inden den væltede. Løse ledninger er IKKE sagen, så de bliver omhyggeligt fjernet, inden han slippes løs.

Men bortset fra det er han dejlig! En rigtig lille slider, og her bliver så fint, så fint. Samtidig får vi ryddet op i hver en krog, for han skal jo have de bedste muligheder for at komme til - og det giver os et positivt puf i den rigtige retning.

Måske skulle man overveje at spare sammen til en robot-plæneklipper til sommer... ;-)

Vorherres egen Agnes

2011-11-05T09:01:00.000+01:00

Mens jeg cykler min daglige morgentur på motionscyklen, ser jeg TV på det gamle apparat med indbygget videoafspiller. Så forleden fandt jeg en stak gamle bånd VHS bånd, som vi selv har optaget på engang - men mange gange har jeg bare sat optagelsen til og ladet båndet køre ud.

Det kan der komme meget underholdning ud af, for hvad gemmer der sig efter den optagne udsendelse?

På båndet i går var der en film, som jeg ikke kendte, og som jeg ikke vidste, at jeg havde optaget. Vorherres egen Agnes - en amerikansk film fra 1985 fra Anne Bancroft og Jane Fonda. Den foregår i et nonnekloster, hvor den stakkels unge nonne Agnes slet ikke kan huske, hvad der er sket med hende og det barn, hun har født.

I øjeblikket er den ved at udvikle sig til noget særdeles spændende - og jeg håber meget, at hele filmen er med på båndet. Ellers er jeg jo nødt til at købe den for at se slutningen...

Flash animationer

2011-11-04T08:43:00.003+01:00

Jeg har før fortalt om de flash animationer (tryk her), som min rare mand fremstiller så mange af. Lige nu er han i fuld gang med en stribe nye, men denne her er min favorit.

Den er da bare noget så nuttet... :-)

Sjov arkitektur

2011-11-03T08:00:00.001+01:00

Når jeg har været i England, har jeg sommetider set en udsendelse i TV, der hedder Grand Designs. Her bliver man præsenteret for vidt forskellige ombygninger eller nybygninger, som folk kaster sig - mere eller mindre frygtløst - ud i, og det kan være ret fascinerende at følge.

Så jeg købte en stak DVD'ere med hjem, som vi nu tygger os igennem. Det daglige afsnit bliver nydt til aftenteen, og det er meget underholdende. Nogle byggerier ligger særdeles langt fra det, vi selv kunne forestille os at bo i, mens andre er misundelsesværdige. Vi mennesker er i høj grad forskellige.

I alle tilfælde mangler fantasien i hvert fald ikke noget, og det er meget lærerigt og også lidt gysende at følge med i, hvor meget der kan gå galt under et byggeri. Samtidig er det spændende at se, hvor flot selv den allermest usle ruin kan blive, hvis man har visionerne (og pengene...).

Efterårsture

2011-11-02T08:49:00.001+01:00

For mig er årstiden helt perfekt nu! Jeg er ikke til for meget varme, og jeg elsker dette milde vejr, der for min skyld gerne må være lidt gråt og regnfuldt - for det er så dejligt at gå tur i...

Hver eneste dag trasker jeg en lang tur, mens jeg sparker i blade og tænker over det, jeg skal. Eller det, jeg længes efter. For jeg længes efter England og mit engelske hus, som jeg heldigvis snart skal over til - det skal gøres vinterklart og udlejningsklart - blandt andet til jul, hvor en familie kommer og fejrer helligdagene.

I går viste parken sig fra sin allerbedste side: Alle træerne var gyldne og røde, stierne var dækket af nedfaldent løv, søen var spejlblank og alting virkede tyst og stille. Det gælder om at nyde det hele - lige nu, mens det er her... :-)

Forsider

2011-11-01T08:22:00.004+01:00

Forsiderne til mine magasiner bliver til på mange forskellige måder: Nogle billeder køber jeg mig til; andre er mine egne "heldige" skud - som nu det, der er på ANGLOFILIA lige nu. Det billede blev taget i haven ved Hidcote på en aldeles vidunderlig efterårsdag, hvor min rare mand og jeg gik rundt og havde en lille intern fotokonkurrence - sådan som vi tit har. Hvem får den flotteste vinkel, det flotteste lys, det flotteste motiv... I dette tilfælde var det mig, der vandt... ;-)

Atter andre bliver til ved tilfældigheder - som den SKØNNE DAGE forside, jeg er så vældig glad for. Vi fik en smuk buket blomster forærende af ejendomsmægleren, fordi vi skulle holde "åbent hus" - og den buket var så køn, at den måtte udnyttes. Og det blev den - for det er den, der pryder den gyldne efterårsside her...

Kære minder

2011-10-31T16:50:00.003+01:00

Jeg har genvundet glæden ved biblioteket! Der var lige nogle år, hvor jeg ikke var den flittige gæst, jeg ellers altid havde været, men NU er jeg tilbage i folden!

Én af grundene er den gode service. Nu får man en sms i god tid, inden bøger m.m. skal afleveres, og det er guld værd for en glemsom én som mig. Man kan endda forny sine lån pr. sms, hvis det skulle være nødvendigt! Det er også blevet supernemt at finde og reservere over nettet, og så står det hele klar, når man kommer. Man har jo ikke altid god tid til at gå og ose, men hvis man har, er det selvfølgelig bedst...

På mit sidste besøg stod disse bøger linet op ved udleveringsskranken. PUK og FLEMMING bøger i stribevis. Jeg havde begge serier og læste dem begejstring. PUK fik jeg af min mor og FLEMMING arvede jeg efter min far, der selv havde læst dem som barn. Ah ja, disse kære minder... :-)

Frem eller tilbage eller...

2011-10-30T17:48:00.001+01:00

Jeg er virkelig ikke god til det med sommertid og vintertid!

I går opdagede jeg ved en tilfældighed, at urene skulle stilles tilbage denne weekend og jubii for det! En hel time mere at gøre godt med! Jeg aftalte med min rare mand, at vi ville lade som ingenting og vente med at stille uret tilbage til her midt på søndagen, der så pludselig på magisk vis blev meget længere. Så langt, så godt.

Da jeg vågnede i morges, lå jeg som sædvanligt og trak tiden, mens jeg skævede til uret. Ah, kun 7.30 - vi tager lige en halv time mere. Det ER jo søndag... Vel vidende at dagen jo også blev forlænget senere...

Først lidt over 8 opdagede jeg, at både min mobil og vækkeuret havde stillet tiden helt automatisk!

En film at glæde sig til...

2011-10-30T10:38:00.001+01:00

Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)

Masser af postkort

2011-10-29T14:35:00.010+02:00

Til Bogmessen i Forum og julemarkedet på Hegnslund har jeg brug for lidt materiale at dele ud af. Derfor er vi i gang med at producere en stribe postkort med forskellige motiver - nogle med magasinernes forsider, nogle med fotos og nogle med min rare mands tegninger.

Det er bare så sjovt at lave den slags til sig selv, og jeg glæder mig til at se dem færdige.

Ét af de nye tegnede kort har dette motiv...

Svensk aftenstemning

2011-10-25T23:04:00.000+02:00

Lige siden jeg var lille pige, har jeg elsket at kigge ind til folk. Altså på en pæn måde...

Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.

Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.

I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?

Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...

Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.

Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt?? :-)

Sørgmodig søndag

2011-10-23T22:04:00.000+02:00

Den sidste travetur for denne omgang blev ikke den store fornøjelse, for omegnen her var på denne skønne solskinssøndag omdannet til én stor klapjagtmark. Og for en dyreven som mig var det ikke lykken, men jeg nåede dog helskinnet forbi jægernes rækker. Det gjorde den smukke hjort, jeg så, til gengæld ikke...

Så mit humør er ikke så fantastisk lige nu, men jeg trøster mig med strikketøjet, te og smukke toner i radioen. Som disse af Johann Sebastian Bach (Keyboard Concerto No. 5 In F Minor).

En ægte vandrebjørn

2011-10-22T15:15:00.000+02:00

Solen skinner fortsat, og Bornholm viser sig fra den allerbedste side. Det passer perfekt til min nye status som ”vandrebjørn”, for det er en interesse, som jeg gerne vil udvikle og forbedre.

I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…

Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)

Sol og blæst

2011-10-20T21:43:00.000+02:00

I dag var blæsten mere nådig, og øen levede endda op til sit ry. Så vi gik en travetur i dejligt vejr med kun lidt modvind.

Min svigerfamilie bor ikke så langt fra Nylars rundkirke, så turen gik passende dertil ad det nedlagte jernbanespor.

Ja, for der har faktisk kørt tog på Bornholm, og min rare mand har tit fortalt mig, hvordan han som barn tog med det ind til Rønne. Linjen fra Rønne til Nexø var i funktion indtil 1968, men nu er der altså cykel- og gåstier, hvor der før var skinner.

ANGLOFILIA går til filmen

2011-10-20T10:55:00.005+02:00

Selv om der bliver hygget igennem, så bliver der skam også arbejdet her i hjørnesofaen. Og én af de ting, der netop er produceret, er et lille reklamespot for ANGLOFILIA.

Man får ikke meget for pengene, når det drejer sig om den slags - så kun 8 sekunder kan det blive til. Til gengæld vil det lille indslag blive vist i Gentofte Kino før alle forestillinger fra på mandag og tre måneder frem.

Jeg håber, at der bare er nogle, der når at få øje på det... ti hi

Bornholmske dage

2011-10-19T10:33:00.000+02:00

I disse dage har vi forladt familien derhjemme og taget over til familien på Bornholm. Da vi kom, skinnede solen mildt over Rønnes gamle gader, men inden længe tog stormen og den grå himmel over.

I går gik vi en lang og meget forblæst tur på 6 kilometer, og bagefter var der appetit til adskillige æbleskiver. Er der noget bedre end æbleskiver spist med god samvittighed...? :-)

Selvlært er vellært

2011-10-12T22:39:00.000+02:00

I forbindelse med mit indlæg i går kom jeg i tanker om en herlig filmbid fra BBC.

Fascinerende... og stof til eftertanke, ikke sandt? ;-)

Lidt at tænke over

2011-10-11T10:08:00.000+02:00

Madames indlæg i går fik mig til at tænke på noget, som jeg tit tænker over selv. Nemlig måden vores samfund er skruet sammen på.

For hvem siger, at det egentlig er nødvendigt at arbejde så meget, som vi gør? Som det forventes?

Som zoologi-interesseret skæver jeg altid meget til, hvad vores nærmeste slægtninge blandt dyrene gør. Vi ligner dem på så mange punkter, og deres adfærd kan fortælle os meget om os selv. Hvis vi lytter og ser efter.

Tænk på menneskeaberne. Hvor meget tid bruger de ikke på at drive og lege? Al den slags ”unødvendigheder” er helt grundlæggende og ganske nødvendige for at fungere som abe. Og hvorfor skulle det samme ikke gælde mennesket?

Personligt tror jeg på den teori. Jeg tror, at vi ville have det langt bedre med os selv og vores omgangskreds, hvis der var mere tid til driveri og til leg, men de tanker passer ikke godt ind i vores moderne samfund.

Men jeg kan have dem for mig selv. For tanker er toldfri, ikke sandt? ;-)

Helt enig!

2011-10-10T08:51:00.022+02:00

”Morgenen er meget smuk, hvis den bare ikke kom så tidligt på dagen!”

H. C. Andersen

Engelsk butik i Ordrup

2011-10-09T16:33:00.000+02:00

Så er mit nye showroom på Ordrupvej kommet op at stå - og nu sidder jeg her i sofaen med benene oppe, for bliver man dog træt i fødder og ryg af at pakke ned og op igen og bære rundt på de mange tunge kasser.

Men det er blevet så fint, synes jeg - nydeligt og meget mere overskueligt. Det værste er bare, at jeg allerede lider af pladsmangel, for det med at begrænse sig... det kender jeg altså ikke så meget til. :-)

Intet nyt er godt nyt

2011-09-29T09:05:00.001+02:00

Åh hurra, forkølelsen og hosten har sluppet sit tag, og selv om man er lidt mat i koderne, så går det fint nu!

Det nye SKØNNE DAGE er overgivet til trykkeriet; der blev sendt nyhedsbrev ud i går aftes, og i dag vil jeg begynde at pakke varer ned, så jeg kan flytte mit showroom. Snart. Jeg får i hvert fald nøglerne i morgen, og så tager jeg det stille og roligt, for det må jo også gerne være lidt hyggeligt...

Lørdag er der loppemarked igen, så mon ikke jeg efterhånden får tømt lidt ud i huset her?

Men det er ikke arbejde alt sammen, for i aften skal jeg være sammen med 14 andre damer, som jeg slet ikke kender. Men det kommer jeg til, for den står på lækker mad og god snak i den netværksgruppe, jeg har været medlem af i tre år. I aften er det bare en ny afdeling af den - og det skal nok blive sjovt!