Viser opslag med etiketten GLÆDE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten GLÆDE. Vis alle opslag

torsdag den 11. juli 2019

Den største fryd

Vi har nok alle sammen et eller andet, som virkelig fryder os helt ud i tæerne. Det kan være smagen af de allerførste jordbær eller duften af en nyligt udsprunget rose… eller af nybagt brød. Det er i hvert fald på en eller anden måde altid noget, som tiltaler sanserne.

For mig er det også de ting, men først og fremmest er det lindetræer i juli. Jeg ved ikke noget bedre end den bedøvende duft fra lindeblomsterne og lyden af summende bier, der indsamler pollen.

Somme tider har jeg gået tur under et lindetræ uden at tænke nærmere over det, og pludselig har jeg opfanget den søde honningduft. Andre gange har jeg besøgt en have i blomstringstiden, og jeg er endt med at sidde i små evigheder på en bænk, mens jeg har nydt naturens egen summemusik med duftakkompagnement.

Lindetræer findes naturligt i Denmark og var engang udbredt overalt, men en overgang blev de udnyttet så voldsomt, at de næsten forsvandt. Der er dog stadig lindetræer i parker, haver og naturlige skove… og selvfølgelig de steder, hvor der endnu findes en vaskeægte Linde Allé.

I gamle dage plantede man tit ét eller flere lindetræer i byerne, for det gav dejligt skygge om sommeren, og det var hyggeligt at samles på en plads neden under det. Men ellers er det et træ, der har en vis volumen, så det er ikke egnet til småhaver. Lindetræet bliver både meget gammelt og meget højt – et velvoksent træ kan nå de 30 meter.

Der findes flere slags lindetræer, men det træ, der vokser vildt i skovene, er småbladet lind. Linden bliver også kaldt kærlighedens træ på grund af de hjerteformede blade – og for glædens træ. Det sidste kan jeg kun være helt enig i…

Fra min bog "Skønne Dage"... 

mandag den 7. marts 2011

Dejlig aftensang



Jeg sidder her ganske stille i sofaen og lytter til fuglesangen.
Først solsorten, så musvitten, så rødhalsen... Spagt og forsigtigt, men dog vedvarende.

Mon ikke foråret er på vej?

lørdag den 25. september 2010

Længe leve kærligheden



I dag kommer min rare mand hjem fra England, belæsset med gaver (nå nej, varer) – og det føles som juleaften. For ih, hvor har vi savnet hinanden og åh, hvor er der sendt mange mails frem og tilbage i løbet af de sidste par uger.

Så jeg vil skynde mig at gøre huset pænt til hans hjemkomst og bare nøjes med at spille en af mine yndlingssange. Men den er til gengæld lige til at blive forelsket i… ;-)