Godt nytår!

Jeg går sjældent i køkkenet efterhånden, og det er nok en fejl. I hvert fald har jeg hygget mig gevaldigt i dag, hvor det var mig, der stod for aftenens menu: Rejecocktail, nøddesteg - efter idé fra Madame - med flødekartofler og citronfromage til dessert.

Imens jeg skar kartofler og piskede flødeskum hørte jeg engelsk radio, nynnede med på de dejlige melodier og prøvesmagte. Prøvesmagning er meget vigtig!  ;-)

Resultatet ser lovende ud - i hvert fald er håbet lysegrønt. Jeg kan jo ikke blive ved med at leve højt på den flamberede peberbøf, som jeg lavede til min mor for over 30 år siden, og som jeg stadig får ros for... Hmmm...

Men inden jeg begynder at dække et pænt nytårsbord med levende lys og pynt, vil jeg lige ønske alle jer i blogland ET RIGTIGT GODT NYTÅR!!!

En hyggelig boghandel

Er der noget bedre end små, hyggelige bogbutikker? Jeg elsker at gå og kigge, finde nye bøger - eller gamle kendinge. Jeg elsker de personlige kommentarer, som indehaveren somme tider sætter op på små skilte. Og hvis man kan få en kop kaffe, så er det helt perfekt!

Jeg fandt en ny af slagsen i går og lod mig friste til det med kaffen. Gentoftegades boghandel, der har ligget på stedet i årevis, men nu har fået nye ejere, nyt navn (Under Bogen) og ny indretning. Der var masser af bøger, masser af kunder og en hyggelig stemning. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil dukke op her med jævne mellemrum... :-)

Om jeg fandt en bog? Ja da; det var ikke så svært. Og det var en rigtig sød bog - beregnet til børn. Men jeg kan lide alle typer bøger - og skal fortælle om den senere...

Wiinblad

Da jeg var på julemarked på Hegnslund, hang der et smukt vægtæppe med Wiinblad-motiv. Jeg kunne kun komme til at fotografere et lille udsnit af det, men pyt - for hvem kender ikke Wiinblad?

Som yngre arbejdede jeg inde i København, og dengang lå der et Wiinblad-hus i Ny Østergade. Jeg elskede at gå derind en smut, for der var så smukt og dejligt fredeligt - og det allerbedste var et stort springvand, der stod og pjaskede i gårdhaven. Der stod også et stort, rundt kakkelbord med eventyrlige tegninger, og sådan ét har jeg faktisk ønsket mig lige siden...

Mine år som retsskriver

I går skrev jeg om glæden ved en fyldepen - og dermed kom jeg til at tænke på mine år som retsskriver. Først i Helsinge ret, hvor jeg var i vistnok 6 år, og derefter i Københavns Byret.

Jeg ved ikke, hvad man gør nu - men dengang havde computeren ikke holdt sit indtog, og alle forklaringer blev skrevet ned i hånden i store, tykke bøger. Man måtte ikke stenografere, for alle skulle have mulighed for at læse det skrevne senere, så der skulle skrives hurtigt og altså rimeligt læseligt.

Jeg var i strafferetten og overværede et væld af straffesager i de år. Jeg skulle også forberede sagerne og gøre dem klar, og derfor kom jeg uundgåeligt til at se billeder, som jeg stadig husker med uhyggelig tydelighed.

Her er grundlag for adskillige gysere og spændende krimier; men jeg tror ærlig talt, at jeg fik nok af kriminalitet de år. I dag foretrækker jeg at beskæftige mig med de mere lyse sider af livet...

Skriverier

Mit livs eneste 13-tal fik jeg i skrivning. Det ville man ikke tro i dag, hvis man så min håndskrift, for den blev desværre helt ødelagt i løbet af mine år som skriver i retten. Her skulle man nemlig skrive hurtigt, for man måtte ikke stenografere og ikke bruge forkortelser, som andre ikke senere kunne læse.

Men det var en helt anden historie. Da jeg gik i realklassen, elskede jeg at skrive store, smukke bogstaver med min meget fine fyldepen, og glæden over en fyldepen har jeg stadig. Jeg bliver nærmest helt andægtig, når jeg finder den frem, fylder den med blæk og henter noget smukt brevpapir fra gemmerne. Så sætter jeg mig til rette og skriver ganske langsomt, nydefuldt og nydeligt.

Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at glæde mig... ;-)

Jul på engelsk

I England var det Boxing Day i går. 2. juledag kaldes i den engelske version Boxing Day, fordi man fra gammel tid har samlet penge ind i en box (æske), og pengene blev givet til de fattige og trængende. Det kunne også være en næringsdrivende, der sparede op i en æske og herefter gav det opsparede beløb til de ansatte ved juletid. Denne juledag er som regel en afslappet hyggedag i familiens skød, hvor man måske går en tur, spiser noget dejlig mad, spiller spil og hygger sig med julegaverne. Ligesom mange gør herhjemme...

Da jeg jo var delvist flittig i går, vil jeg holde min egen private 3. juledag i dag. Det bliver noget med bøger, en sofa, småkager i skål og musik i radioen. En gåtur og et puslespil. Sådan lidt "Boxing Day-agtigt"... ;-)

Lidt flittig 2. juledag

I dag skal jeg være en lille smule flittig - for jeg skal have lagt sidste hånd på SKØNNE DAGE, læse korrektur og sende til tryk i morgen tidlig.

Men der skal nok blive tid til at hyggespise og se julefilm, sådan som det hører sig til på min anden juledag - og så vil jeg tænke en venlig tanke på de mennesker, der holder jul i mit engelske hus.

Jeg håber, at de hygger sig! Jeg ved i hvert fald, at der er julepyntet til den store guldmedalje, så mon ikke de gør?!

Gode gaver

Vores julegaver var vel relativt beherskede i går. Ikke på grund af krisen - snarere fordi de ting, vi virkelig ønsker os, ikke lige er sådan noget, man pakker ind og kommer under træet. En autocamper f.eks....

Men jeg synes nu ikke, at jeg passer ind i den fold, som en journalist skrev: Alle kvinder ønsker sig tasker, smykker og tøj... Øøh nej, ikke denne her kvinde i hvert fald. Jeg fik - udover bamsen fra i går - bøger og bøger. Og en DVD med Joanna Lumley, som jeg glæder mig til at se.

For mig var det en perfekt julegavehøst. Nu har jeg underholdning til resten af ferien. Mindst.

Nå ja, og så fik jeg lovning på én gave mere. Nemlig en ny hjemmeside, som min rare mand har lovet at lave til mig her i juleferien. Den glæder jeg mig rigtig meget til at se... :-)

Tilbage igen... og glædelig jul

Så er jeg tilbage på bloggen igen. December har mildt sagt været hektisk, for jeg havde som sædvanligt taget munden lidt for fuld. Men det lykkedes; alle julepakker er sendt, der er styr på magasiner og julerier og alt det andet, som er december.

Og nu, nu, nu... er det endelig jul. Jeg glæder mig som et lille barn juleaften - bogstavelig talt. For se bare her, hvad der venter på mig under træet. Bjørnen Henry, som jeg forelskede mig i, mens jeg skrev en artikel om Steiff. Nu sidder han med sløjfe om maven og venter på at blive "pakket ud".

Jeg erkender blankt, at jeg nok aldrig bliver voksen! Og så vil jeg ønske alle jer andre i blogland en RIGTIG GLÆDELIG JUL på den allermest barnlige måde... :-)

Dejlig tirsdag

Et af butikkens julekort...

I går brugte jeg hele dagen til at komme på plads og gøre orden på mit lille showroom på Ordrupvej. Jeg har tænkt mig at holde åbent et par dage om ugen, og så skrive ugens åbningstider på min hjemmeside og på Facebook. Måske kunne det virke?

I dag skal jeg sidde og skrive i fred og ro. Lige pludselig kan jeg mærke, at det er det, jeg trænger til, for der har været fart på i næsten en måned. Julefreden må meget gerne sænke sig nu, og det varer ikke længe, før kassen med julepynt bliver fundet frem. :-)

Sidste dag på Hegnslund

Sidste dag på julemarked - så huset er fyldt med besøgende. I aften bliver alting pakket ned - og så falder julefreden sig forhåbentlig over det lille hjem. For selv om der skal pakkes pakker i netbutikken og sendes ud, så bliver der formentlig også tid til julebag og hjemlig hygge. Det satser jeg i hvert fald på... :-)

Julekalendertid

Jeg bliver aldrig for voksen til julekalender på TV, for sådan én hører sig til i min jul. Jeg husker nogle af de bedste fra svensk og dansk TV, og heldigvis kan man købe de fleste på DVD.

Det betyder så nu, at jeg kan gense min absolutte yndling - nemlig TORVET. Den er indbegrebet af hygge og julestemning for mig, og måske skyldes det, at jeg som barn netop kunne blive helt væk på juletræstorvet ved Peter Bangsvej, hvor jeg boede dengang.

Der er andre favoritter, men denne her er altså nummer ét. Har du også en julekalender-favorit?

Julerier og hygge

Der bliver desværre ikke blogget meget i denne tid, for jeg er travlt optaget af julerier på Hegnslund. Men selv om jeg er træt, når jeg kommer hjem, så nyder jeg det og hygger mig - og så må jeg tage revanche, når der bliver lidt mere ro.

Jeg vender tilbage inden så længe...  ;-)

Julemarked på Hegnslund

Fra på lørdag den 26. november og ti dage frem er der julemarked på Hegnslund, hvor jeg vil være med ting og sager fra netbutikken og diverse magasiner.

Måske ses vi? :-)

En søndagshilsen

En lille søndagshilsen fra England, hvor tågen dækker markerne... og fårene... :-)

Nyt ANGLOFILIA

Mens jeg selv er på farten, sørger min rare trykker for at sende det nye magasin ud og levere til distribution, så det kan nå butikkerne senest på onsdag.

Forsiden er frostkølig og spændende (synes jeg), og lige så frostkølig og spændende var udsigten her til morgen. Koldt, men meget smukt!

BogForum

 

Fredag, lørdag og søndag er der BogForum på Frederiksberg.

Om fredagen skal jeg ind og stå med mine magasiner på Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters stand, og det bliver lidt spændende.

Jeg har faktisk været med på BogForum én gang før: På den allerførste for tyve år siden, hvor jeg havde min egen lille stand for at præsentere min to første bøger - dukkehusbogen og bogen om at male med skabelon. Jeg sad sammen med min rare mand ved et bord og fremstillede miniature og malede mønstre - og fik snakket med en masse søde mennesker.

Mon ikke jeg får snakket med en masse søde mennesker på fredag? Det håber jeg...

Der er åbent fra 10.00 - 19.00 om fredagen - og fra 10.00 - 18.00 lørdag og søndag.

Arbejdsdag

I dag bliver der arbejdet godt og grundigt igennem, for det nye ANGLOFILIA skal i tryk i morgen.

Så dette bliver bare et kort indslag med et smukt billede - kunstneren kan man læse mere om i magasinet...

Go' tirsdag til jer!

Jane Eyre

Når nu jeg har en lille bitte biografreklame i den lokale biograf, så holder jeg jo øje med, hvad der går dernede. Og nu kommer den nye Jane Eyre - en film, som jeg gerne indrømmer, jeg har set i samtlige indspilninger. Flere gange.

Min favorit har i mange år været George C. Scott, for efter min mening skal mr. Rochester være en brysk og barsk mand. Her halter det så lidt med den nye udgave, for Michael Fassbender er alt for "pæn".

I 1997 kom den udgave, der indtil videre i hvert fald får min stemme. Nemlig med Ciaran Hinds og  Samantha Morton. Ciaran Hinds er den helt perfekte til rollen, hvor han er både barsk og flot og lidenskabelig - og Samantha Morton ER simpelthen Jane Eyre.

Hmmm, jeg tror, at jeg skal finde den film frem igen... ;-)

Min nye bedste ven

Jeg har ønsket mig en robotstøvsuger i årevis, men mit første forsøg blev en skuffelse. Så jeg har gået og luret lidt på alternativerne, men fandt ikke rigtigt nogen.

For ikke så længe siden kom en ny "lille hjælper" på markedet - Neato XV-15 fra USA, hvor den skulle være meget populær - og også i England var man positiv.

Forleden kom "han" så ind i mit liv. Han er sød og nem og hjælpsom, men han larmer lidt rigeligt. En almindelig støvsuger larmer også en del, så pyt med det - jeg lukker ham bare inde i et værelse, hvor han kan gøre rent i ro og mag uden at forstyrre mig.

Jeg er imponeret over, at han klarer alle mine løse tæpper uden problemer. Han tygger lidt på frynserne, men spytter dem hurtigt ud igen og arbejder fortrøstningsfuldt videre. Han fandt endda ud af at forcere dørtrin - enten ved at tage tilløb eller lirke sig hen over dem.

Han kan være lidt voldsom ved mindre taburetter, som han prøver at skubbe væk, og han kom op og slås med en standerlampe, som jeg dog nåede at redde, inden den væltede. Løse ledninger er IKKE sagen, så de bliver omhyggeligt fjernet, inden han slippes løs.

Men bortset fra det er han dejlig! En rigtig lille slider, og her bliver så fint, så fint. Samtidig får vi ryddet op i hver en krog, for han skal jo have de bedste muligheder for at komme til - og det giver os et positivt puf i den rigtige retning.

Måske skulle man overveje at spare sammen til en robot-plæneklipper til sommer... ;-)

Update: 2013: Jeg har ikke støvsugeren mere, for jeg mistede tålmodigheden, da den gik i stykker for tredje gang... 

Flash animationer

Jeg har før fortalt om de flash animationer (tryk her), som min rare mand fremstiller så mange af. Lige nu er han i fuld gang med en stribe nye, men denne her er min favorit.

Den er da bare noget så nuttet... :-)

Sjov arkitektur

Når jeg har været i England, har jeg sommetider set en udsendelse i TV, der hedder Grand Designs. Her bliver man præsenteret for vidt forskellige ombygninger eller nybygninger, som folk kaster sig - mere eller mindre frygtløst - ud i, og det kan være ret fascinerende at følge.

Så jeg købte en stak DVD'ere med hjem, som vi nu tygger os igennem. Det daglige afsnit bliver nydt til aftenteen, og det er meget underholdende. Nogle byggerier ligger særdeles langt fra det, vi selv kunne forestille os at bo i, mens andre er misundelsesværdige. Vi mennesker er i høj grad forskellige.

I alle tilfælde mangler fantasien i hvert fald ikke noget, og det er meget lærerigt og også lidt gysende at følge med i, hvor meget der kan gå galt under et byggeri. Samtidig er det spændende at se, hvor flot selv den allermest usle ruin kan blive, hvis man har visionerne (og pengene...).

Efterårsture

For mig er årstiden helt perfekt nu! Jeg er ikke til for meget varme, og jeg elsker dette milde vejr, der for min skyld gerne må være lidt gråt og regnfuldt - for det er så dejligt at gå tur i...

Hver eneste dag trasker jeg en lang tur, mens jeg sparker i blade og tænker over det, jeg skal. Eller det, jeg længes efter. For jeg længes efter England og mit engelske hus, som jeg heldigvis snart skal over til - det skal gøres vinterklart og udlejningsklart - blandt andet til jul, hvor en familie kommer og fejrer helligdagene.

I går viste parken sig fra sin allerbedste side: Alle træerne var gyldne og røde, stierne var dækket af nedfaldent løv, søen var spejlblank og alting virkede tyst og stille. Det gælder om at nyde det hele - lige nu, mens det er her... :-)

Forsider

Forsiderne til mine magasiner bliver til på mange forskellige måder: Nogle billeder køber jeg mig til; andre er mine egne "heldige" skud - som nu det, der er på ANGLOFILIA lige nu. Det billede blev taget i haven ved Hidcote på en aldeles vidunderlig efterårsdag, hvor min rare mand og jeg gik rundt og havde en lille intern fotokonkurrence - sådan som vi tit har. Hvem får den flotteste vinkel, det flotteste lys, det flotteste motiv... I dette tilfælde var det mig, der vandt... ;-)

Atter andre bliver til ved tilfældigheder - som den SKØNNE DAGE forside, jeg er så vældig glad for. Vi fik en smuk buket blomster forærende af ejendomsmægleren, fordi vi skulle holde "åbent hus" - og den buket var så køn, at den måtte udnyttes. Og det blev den - for det er den, der pryder den gyldne efterårsside her...

Kære minder

Jeg har genvundet glæden ved biblioteket! Der var lige nogle år, hvor jeg ikke var den flittige gæst, jeg ellers altid havde været, men NU er jeg tilbage i folden!

Én af grundene er den gode service. Nu får man en sms i god tid, inden bøger m.m. skal afleveres, og det er guld værd for en glemsom én som mig. Man kan endda forny sine lån pr. sms, hvis det skulle være nødvendigt! Det er også blevet supernemt at finde og reservere over nettet, og så står det hele klar, når man kommer. Man har jo ikke altid god tid til at gå og ose, men hvis man har, er det selvfølgelig bedst...

På mit sidste besøg stod disse bøger linet op ved udleveringsskranken. PUK og FLEMMING bøger i stribevis. Jeg havde begge serier og læste dem begejstring. PUK fik jeg af min mor og FLEMMING arvede jeg efter min far, der selv havde læst dem som barn. Ah ja, disse kære minder...  :-)

Frem eller tilbage eller...

Jeg er virkelig ikke god til det med sommertid og vintertid!

I går opdagede jeg ved en tilfældighed, at urene skulle stilles tilbage denne weekend og jubii for det! En hel time mere at gøre godt med! Jeg aftalte med min rare mand, at vi ville lade som ingenting og vente med at stille uret tilbage til her midt på søndagen, der så pludselig på magisk vis blev meget længere. Så langt, så godt.

Da jeg vågnede i morges, lå jeg som sædvanligt og trak tiden, mens jeg skævede til uret. Ah, kun 7.30 - vi tager lige en halv time mere. Det ER jo søndag... Vel vidende at dagen jo også blev forlænget senere...

Først lidt over 8 opdagede jeg, at både min mobil og vækkeuret havde stillet tiden helt automatisk!

En film at glæde sig til...

Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)

Masser af postkort

Til Bogmessen i Forum og julemarkedet på Hegnslund har jeg brug for lidt materiale at dele ud af. Derfor er vi i gang med at producere en stribe postkort med forskellige motiver - nogle med magasinernes forsider, nogle med fotos og nogle med min rare mands tegninger.

Det er bare så sjovt at lave den slags til sig selv, og jeg glæder mig til at se dem færdige.

Ét af de nye tegnede kort har dette motiv...

Svensk aftenstemning

Lige siden jeg var lille pige, har jeg elsket at kigge ind til folk. Altså på en pæn måde...

Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.

Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.

I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?

Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...

Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.

Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt??  :-)

En ægte vandrebjørn

Solen skinner fortsat, og Bornholm viser sig fra den allerbedste side. Det passer perfekt til min nye status som ”vandrebjørn”, for det er en interesse, som jeg gerne vil udvikle og forbedre.

I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…

Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)

Sol og blæst

I dag var blæsten mere nådig, og øen levede endda op til sit ry. Så vi gik en travetur i dejligt vejr med kun lidt modvind.

Min svigerfamilie bor ikke så langt fra Nylars rundkirke, så turen gik passende dertil ad det nedlagte jernbanespor.

Ja, for der har faktisk kørt tog på Bornholm, og min rare mand har tit fortalt mig, hvordan han som barn tog med det ind til Rønne. Linjen fra Rønne til Nexø var i funktion indtil 1968, men nu er der altså cykel- og gåstier, hvor der før var skinner.

Bornholmske dage

I disse dage har vi forladt familien derhjemme og taget over til familien på Bornholm. Da vi kom, skinnede solen mildt over Rønnes gamle gader, men inden længe tog stormen og den grå himmel over.

I går gik vi en lang og meget forblæst tur på 6 kilometer, og bagefter var der appetit til adskillige æbleskiver. Er der noget bedre end æbleskiver spist med god samvittighed...?  :-)

Selvlært er vellært

I forbindelse med mit indlæg i går kom jeg i tanker om en herlig filmbid fra BBC.

Fascinerende... og stof til eftertanke, ikke sandt?  ;-)

Lidt at tænke over

Madames indlæg i går fik mig til at tænke på noget, som jeg tit tænker over selv. Nemlig måden vores samfund er skruet sammen på.

For hvem siger, at det egentlig er nødvendigt at arbejde så meget, som vi gør? Som det forventes?

Som zoologi-interesseret skæver jeg altid meget til, hvad vores nærmeste slægtninge blandt dyrene gør. Vi ligner dem på så mange punkter, og deres adfærd kan fortælle os meget om os selv. Hvis vi lytter og ser efter. 

Tænk på menneskeaberne. Hvor meget tid bruger de ikke på at drive og lege? Al den slags ”unødvendigheder” er helt grundlæggende og ganske nødvendige for at fungere som abe. Og hvorfor skulle det samme ikke gælde mennesket? 

Personligt tror jeg på den teori. Jeg tror, at vi ville have det langt bedre med os selv og vores omgangskreds, hvis der var mere tid til driveri og til leg, men de tanker passer ikke godt ind i vores moderne samfund. 

Men jeg kan have dem for mig selv. For tanker er toldfri, ikke sandt?  ;-)

Helt enig!

”Morgenen er meget smuk, hvis den bare ikke kom så tidligt på dagen!”

                                                                                                        H. C. Andersen

Engelsk butik i Ordrup

Så er mit nye showroom på Ordrupvej kommet op at stå - og nu sidder jeg her i sofaen med benene oppe, for bliver man dog træt i fødder og ryg af at pakke ned og op igen og bære rundt på de mange tunge kasser.

Men det er blevet så fint, synes jeg - nydeligt og meget mere overskueligt. Det værste er bare, at jeg allerede lider af pladsmangel, for det med at begrænse sig... det kender jeg altså  ikke så meget til. :-)

Updateret 2017: Butikken er nu flyttet til Ullerslevvej 38, 4900 Nakskov. Se åbningstiderne på www.anglofilia.dk (under information).

Intet nyt er godt nyt

Åh hurra, forkølelsen og hosten har sluppet sit tag, og selv om man er lidt mat i koderne, så går det fint nu!

Det nye SKØNNE DAGE er overgivet til trykkeriet; der blev sendt nyhedsbrev ud i går aftes, og i dag vil jeg begynde at pakke varer ned, så jeg kan flytte mit showroom. Snart. Jeg får i hvert fald nøglerne i morgen, og så tager jeg det stille og roligt, for det må jo også gerne være lidt hyggeligt...

Lørdag er der loppemarked igen, så mon ikke jeg efterhånden får tømt lidt ud i huset her?

Men det er ikke arbejde alt sammen, for i aften skal jeg være sammen med 14 andre damer, som jeg slet ikke kender. Men det kommer jeg til, for den står på lækker mad og god snak i den netværksgruppe, jeg har været medlem af i tre år. I aften er det bare en ny afdeling af den - og det skal nok blive sjovt!

Forkølelser og forkælelser

Der er visse små fordele ved at være forkølet!

Én af dem er, at man får morgenmad på sengen (havregrød, toast, friskpresset juice, frugt og te) (appetitten fejler skam ikke noget!) - for man "trænger nok til at vågne lidt langsomt og hygge sig lidt"...

JAAAHHH, det gør man! Atjuu!

Og så kan man sidde dér i puttedyne og hygge sig med et af de gamle afsnit af Barnepigen (Nanny Fine). En amerikansk serie fra 90'erne, som man kan se på YouTube. Det er ikke stor kunst, men det er sjovt og hyggeligt og helt perfekt til en forkølelse, hvor hjernen alligevel ikke fungerer optimalt... ;-)

En anden hyggelig serie ligger her på bordet og venter på mig. Selv om jeg skal arbejde, kan jeg nok tillade mig et enkelt afsnit af French Fields. En engelsk komedieserie - også fra 90'erne - om to, der flytter til Frankrig og alt det, der følger med.

Det er ren og skær nostalgi! Herligt!

Timeout

Så sku' da også... Atjuuu!

Her har jeg gået og passet på mig selv, og så er jeg alligevel blevet forkølet. Atjuuu!

Nu sidder jeg her omgivet af varme drikke og Kleenex'er. Æv! Atjuuu!

En god kombination

Det kan være svært at komme godt i gang med gode vaner, men det er så dejligt, når det lykkes. I lang tid har jeg nu taget min daglige cykeltur på motionscyklen, og mens jeg hjuler derudaf, ser jeg gamle videofilm. Husets eneste TV med indbygget videoafspiller står nemlig nede i kælderen, og det passer jo så fint.

Man kan nå meget interessant på sådan en morgentur. Jeg har arbejdet mig igennem en række af de gamle udsendelser om historiske huse i England, udsendelser om aromaterapi og traveture i Skotland - og nu er jeg gået i gang med "Keeping up appearances" med Hyacinth.

Kombinationen af motion og underholdning kan anbefales, for man glemmer at holde øje med kilometertælleren, der bare tæller og tæller... ;-)

Travl uge; travlt efterår

Denne uge bliver travl, for der er snart deadline på SKØNNE DAGE, og så er det bare med at rubbe neglene. Men det er jo min yndlingsbeskæftigelse, for hvad er bedre end at sidde i en lun stue med tændte stearinlys, en potte med varm te og smuk musik i radioen - og så skrive om alt muligt dejligt?

I det hele taget bliver det et travlt efterår: I næste uge skal jeg have flyttet mit showroom ned til Ordrupvej, og med alle de ting kan det nok tage sin tid. Men ih, hvor jeg glæder mig! Senere står den på Bogmesse i Forum og julemarked på Hegnslund og alt muligt andet godt.

Mon ikke også der bliver tid til en tur eller to i efterårsskoven? Jo da, for selv om der er travlt i "butikken", skal der være tid til at sparke i gulnede blade og nyde duften af efterår. Den slags vil jeg under ingen omstændigheder undvære!

Go' mandag til jer derude!  :-)

Lidt romantik skal der til

Da vi var ganske unge, var vi fattige som små kirkerotter, men vi ville alligevel så gerne sydpå. Det lykkedes os at få en afbudsrejse på et pænt, men billigt hotel på Menorca, og det var vi ovenud lykkelige for.

Lige ved siden af lå et meget stort, elegant hotel med swimmingpool, udendørs bar og alt muligt. Når vi gik aftentur, lød der musik fra baren, og vi så lidt længselsfuldt derind - men der var skam indhegnet for at holde "pøblen" ude, så vi måtte nøjes med at kigge.

Det var der da heldigvis råd for: En af de følgende aftener tog vi vores tandkrus og en flaske vin med, satte os til rette på en bænk lige uden for det fine hotel og nød musikken. Og da Frank Sinatra sang "Strangers in the Night" ud i det lune aftenmørke - akkompagneret af et kor af cikader - dansede vi tæt. Midt på den øde spanske landevej, og det var så frygteligt romantisk...

Loppemarked i dag

En del af "vareudvalget" på loppemarkedet...

I dag er det så loppemarkedsdag - den første af tre. Jeg har været tidligt oppe (det er ellers ikke noget, jeg ynder...) og pakket bilen med ting og sager.

Der er åbent på Lunden i Charlottenlund fra 9.00 - 14.00.

Måske ses vi? :-)

Ny adresse til ANGLOFILIA

Sådan så det ud i begyndelsen...

Den 1. oktober flytter mit ANGLOFILIA showroom ned til Ordrup, hvor jeg har lejet et lille kontor på Ordrupvej 101.

Det glæder jeg mig meget til, og det bliver så dejligt at få varerne ud af huset, så jeg kan få orden i sagerne og igen bruge spisestuen til det, den er skabt til... :-)

Hjerneceller i dvale

Jeg tror, at sommerens meget regn har fået mine hjerneceller til at ruste! I hvert fald er der noget, der tyder på det! Jeg ved da GODT, at Steffi Graf er gift med Agassi (jeg har lige skrevet en artikel om Wimbledon), og jeg ved da GODT, at læren om celler hedder cytologi (jeg har læst en masse helsebøger). Til gengæld aner jeg ikke, at Astana er hovedstaden i Kasakhstan, eller hvad planetarisk tåge er. Jo, vi kommer skam vidt omkring i det daglige...

Vi har nemlig genoptaget vores hverdagsritual med quiz til maden (det er sådan nogle rigtig dårlige vaner, man kan have, når man bare er sig selv og ikke behøver at sidde pænt ved bordet). Hver dag tager vi en halv-times dyst med HVEM VED MEST fra svensk TV. Det gør kun sagen lidt værre, at det hele foregår på svensk - her har jeg en klar bagdel, for min rare mand er bornholmer og nærmest født op med svensk TV. (Det er jeg egentlig også, men jeg indrømmer det bare ikke, shhh.....)

Lige nu fører han. Med et par point. Men jeg skal nok komme efter ham, skal jeg. Mine hjerneceller trænger bare til øvelse - og lidt rustfjerner måske... ;-)

Hverdagsliv

Set i Jyske Bank:

Hvorfor er der så meget måned tilbage, når pengene slutter?

                                                   John Barrymore

Tilbage til fortiden

Jeg har altid elsket ting, der hørte til barokken. Hvis man ellers troede på den slags, skulle man tro, at jeg har været der før, for jeg føler mig i den grad hjemme i tidsperioden omkring det 17. og 18. århundrede.

Allerede da jeg var seksten, holdt jeg af mørkt egetræ, der var mærket af tidens tand. Jeg nød at gå i antikbutikker med rustikke møbler; jeg havde altid tændte stearinlys i stager af støbejern, og jeg lyttede til spændende musik af Bach og Vivaldi. Senere lærte jeg mange andre komponister at kende, så jeg efterhånden fik en ret pæn samling af barokmusik.

De barokke tilbøjeligheder har jeg stadigvæk. Nu har jeg et smukt flamsk vægtæppe hængende, der godt kunne ligne noget fra dengang, og jeg har en flot løvelampe, der egentlig er en afstøbning af en figur fra et meget gammelt engelsk hus.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var en ren tilfældighed, at jeg endte med selv at få et hus fra midten af 1600-tallet...

Strikkedrømme

Der hentes strikkeblade på biblioteket og granskes opskrifter. Der studeres og vurderes og bestilles garn. Det er alt sammen vældig sjovt og spændende - og det allermest spændende er, om jeg overhovedet kan huske at strikke...  ;-)

Lutter nydelse

Jeg må indrømme, at jeg er i mit es i øjeblikket. Dette her efterårsvejr er det bedste, jeg ved, og jeg er sikker på, at jeg griner saligt, når jeg går mine ture. Man bliver så dejlig forfrisket af traveture i blæsevejr, og jeg har slet ikke lyst til at beherske mig; jeg går og går, indtil mine ben næsten går af sig selv.

Alle vegne er der smukke syn - som dette her i lutter røde og grønne farver. Jamen, er det ikke fantastisk flot?!

Selvforsynende

Lige siden jeg var ung, har jeg været meget optaget af det med selvforsyning. Sammen med min far anlagde jeg køkkenhave og dyrkede kartofler i villahaven og senere i sommerhushaven; vi diskuterede kompostering og sprøjtning med brændenælder, der lugtede så fælt og virkede så godt. Jeg var - og er - vildt fascineret af regnormenes liv og deres evne til at forbedre jorden, så enhver regnorm bliver behandlet med respekt her hos mig.

Hvorfor kom jeg til at tænke på det? Jo, fordi jeg tilfældigvis så et klip af en serie, som jeg slugte med begejstring i halvfjerserne. Det gode liv! Om at "stå af ræset" og være selvforsynende i et engelsk forstadskvarter - selvfølgelig godt krydret med en god portion engelsk humor.

Romantisk dagdrømmeri? Måske, og så alligevel ikke. Flere og flere englændere er begyndt at dyrke deres egne grønsager i kolonihaver og køkkenhaver ved byerne, og mon ikke danskerne snart følger efter. Jo mere teknologi og vækst - jo mere vil vi tilbage til rødderne. Det er helt naturligt!  ;-)