Godt nytår i miniaturestørrelse

Mit lille nytårsprojekt til dukkehussiden er nu klar, og med det vil jeg ønske jer alle et rigtigt dejligt nytår. 

Tusind tak til alle jer, der har fulgt min side så længe – faktisk har jeg netop i dag udgivet mit indlæg nummer 900 - og jeg har ikke i sinde at stoppe, før jeg når de 9000. Eller måske snarere 90000…

Man kan jo lige så godt sigte højt… :-)

 

HAPPY NEW YEAR!

Skøjter uden is

I fortsættelse at mit indlæg i går vil jeg her præsentere isskøjterne, hvor man slet ikke har brug for is. Jeg så dem forleden i en TV-udsendelse, og det er da sjovt, at det kan lade sig gøre...

Kommer tilbage og siger godt nytår senere... ;-)

En skøjteprinsesse

Jeg elskede at løbe på isskøjter som barn, og jeg kan stadig mærke suset i maven, når jeg står og ser på en skøjtebane.

Alle TV-udsendelser med kunstskøjteløb blev fulgt, og jeg strøg over i Lindevangsparken, så ofte det kunne lade sig gøre, for her "vandede" man den cementerede boldbane om vinteren, så det blev en skøjtebane. Andre gange tog jeg toget til Islev skøjtehal, hvor jeg kunne løbe i timevis - kun afbrudt af en portion friskbagte æbleskiver.

Da jeg var tyve og boede i Bruxelles, blev jeg inviteret med på skøjtebanen dér, og jeg var selvsikker og overbevist om, at man da aldrig glemte at løbe på skøjter. Jeg så stadig mig selv som en skøjteprinsesse, men den drøm brast hurtigt. Jeg sad på halen på isen det meste af tiden...

I en mere moden alder tog jeg mig pludselig sammen og kastede mig ud i skøjteløberkunsten igen. Jeg meldte mig til nogle undervisningstimer, polstrede mig med adskillige lag tøj og tilbragte mine lørdage på isen. Åh, det var en herlig tid. Selv om jeg var rusten, så var teknikken ikke helt glemt, og højdepunktet kom, da jeg flere gange løb banen rundt i frisk tempo til tonerne af "Søren Banjomus".

Man bliver heldigvis aldrig for gammel til at føle barnlig glæde... :-)

Tid til at pusle...

Der bliver puslet meget i disse dage. For det første har jeg som altid juleferiens udvalgte puslespil i gang, og jeg har fundet ét, der rigtig fik mig til at længes efter England og de engelske Tea Rooms. Så det er egentlig meget heldigt, at jeg snart skal derover igen...

Og så er jeg i fuld gang med et lille nytårsprojekt til min dukkehusside - det er også noget være "pusselværk", og jeg skal vise jer resultatet om nogle dage...

Tiden går...

Nu har jeg kæmpet - indædt - mod min rare mand i den svenske quiz "Vem Vet Mest" i samfulde tohundredeogtredive af årets dage.

Lige nu står den 2065 mod 2063.... så der er ikke meget, der skiller os.

Kampen om førerpladsen tilspidses her de sidste dage, for den 31. december er sidste chance, og jeg SKAL bare vinde.

Ellers kommer jeg til at høre på min "rare" mands hoveren hele næste år.

Visse ting er bare ikke til at bære...!

PS. Hvis I undrer jer over billedet, så er det et meget specielt ur, der hænger i et engelsk butikscenter. Der sker mange sjove ting, hver gang klokken slår hel... ;-)

Himmelsk

Selv en mørk og dyster himmel kan være flot og spændende - især når den ses på baggrund af smukke, gamle engelske huse.

Da vi besøgte Broadway i november, begyndte dagen med blå himmel og hvide lammeskyer, men den endte med sort himmel og øsende regn.

Du kan se flere himmelske bidrag hos Petunia lige her...

Dovnedag

Jeg elsker juledagene som i min version er rene og skære "dovnedage". Dage med et udvalg af hyggelige film, gode bøger og lækre "håndmadder" for at gøre det hele så nemt som muligt. Ind i mellem dog også en god travetur for at få luft og komme af med bare nogle af julekalorierne...

Til filmene hører blandt andet de gode, gamle klassikere, som jeg aldrig bliver træt af. Film med Fred Astaire, Ginger Rogers, Gene Kelly, Judy Garland og alle de andre - og i går blev det en meget julet julefilm: Holiday Inn med Fred Astaire og Bing Crosby.

I filmen dansede Astaire - som altid - helt utroligt godt, og Crosby sang sin "White Christmas". Så kan man vist dårligt komme mere i julestemning...

Gør det selv mandelgave

Hvad gør man, når man ikke kan opdrive en ordentlig, gammeldags marcipangris til mandelgave?

Så må man selv hitte på et alternativ, og også den slags kan blive lidt... nå ja, alternative...

I stedet for mandlen fik alle tre udleveret et stort stykke økologisk marcipan, lidt pynt og lidt mandler. Og dernæst - efter indtagelse af julemaden - til opgave at udforme helt sin egen gris.

Som det ses, var der én, der misforstod opgaven lidt og fremstillede en marcipansnemand. Der var én, der nærmest fik udformet en slags blindmus... og så var der én, der fuldførte opgaven til noget, der rent faktisk lignede en marcipangris. Lidt.

Ja ja, man har kun det sjov, man selv laver, og jeg er sikker på, at marcipan...øh...figurerne smager dejligt til eftermiddagskaffen i dag.. ;-)

Julefred og -fryd

Nu falder julefreden over det lille hjem. Der er pyntet, bagt og lagt gaver under træet, og i morgen skal vi bare på kirkegården med røde tulipaner til min far. Det er blevet en tradition hos os, og for min mor er det ikke rigtig nogen god jul, hvis vi ikke gør det. Så det gør vi selvfølgelig!

Imens kan flæskestegen stå på langtidsstegning i ovnen, og vi er meget spændt på den, for det er en "underlig" ovn. Det synes vi i hvert fald, fordi den er helt anderledes end vi er vant til, men småkagerne blev fine nok, så det bliver stegen nok også... :-)

Juletræet er pyntet, og hver gang jeg ser på det, kommer jeg til at tænke på den sang, som min far elskede:

Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær't så grønt,
aldrig har det vær't så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag ...

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind ...
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv'lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd'lig jul.

Zzzzzzzikken lørdag

Det sker heldigvis sjældent, men selvfølgelig sker det, at jeg sover over mig. Det skete i morges, og hele dagen har jeg været bagud. Hver gang jeg så på klokken, var den meget mere end ventet, og det går jo slet ikke.

Så i morgen sætter jeg vækkeuret til ringning, selv om det er søndag. Jeg vil have en god start, for der er meget, der skal nås - men på den gode, afslappede og hyggelige måde.

Måske lige med undtagelse af flæskestegen fra Grambogaard. Den skal nemlig hentes i den butik, hvor den er bestilt, og vi er blevet advaret om kødannelse. Den slags tager jeg ret afslappet, men jeg er ikke så sikker på mine medmennesker.

I dag var den nemlig rent gal med dyt og stress og arrige blikke, kunne jeg se fra min udsigtspost på 2. sal på Holte Stationsvej. Men måske har de stakkels mennesker også sovet over sig og været bagud fra morgenstunden...

En skøn bog

Jeg har en svaghed for dejlige bøger - sådan nogle, som man lægger fremme på bordet, så man hele tiden kan se dem, røre ved dem, kigge i dem og bare glædes over.

Sådan en bog fandt jeg, da jeg sidst var i England, og selv om det egentlig skulle være en julegave, så ligger den her på mit bord - fyldt med dejlige opskrifter og italiensk stemning.

Meraviglioso!

Små gaver til små penge

I fortsættelse af mit "familiejuls-indlæg" i går kom jeg til at tænke på de gaver, jeg altid havde et værre hovedbrud med. For det var nemlig meget vigtigt for mig, at det ikke bare var mig - barnet - der fik julegaver; de voksne skulle også have.

Så i november gik jeg i gang med projekt "skraben penge sammen". Jeg fik ikke mange lommepenge som lille pige, men jeg var god til at gøre mig fortjent til lidt ekstra (syntes jeg selv). I hvert fald fandt jeg på alverdens julelege - jeg tegnede tegninger, som jeg solgte til overpris til mine forældre (hvis de ellers hoppede på den...); jeg slæbte flasker ned og indkasserede pant, og jeg tilbød ekstrarengøring for en håndøre eller to.

Derefter lagde jeg budget og juleplaner. Alle voksne julefestdeltagere blev skrevet op på en seddel, og ud for hver blev skrevet det beløb, der var afsat. Mine forældre skulle selvfølgelig have en lidt større ting, mens mostre og onkler bare små ting.

Med pungen fuld af mønter gik jeg på juleindkøb. Mostre fik gerne et lille stykke sæbe eller måske en fin pudderkvast, mens onkler fik piberensere eller en kam. Man fik ikke meget for små mønter, men det var jo heldigvis også dengang tanken, der talte. Og jeg nød at finde på og pakke alle indkøbene fint ind - og det gør jeg faktisk stadigvæk...

Juleaften dengang

Da jeg var barn, holdt vi næsten altid jul hos mine bedsteforældre i Vanløse. De boede øverst oppe på 3. sal og min moster, onkel og fætter boede lige nedenunder. Rundt om hjørnet i samme boligblok boede en anden moster og onkel, så det var et rigtigt "familie-samlingssted".

For et barn var det naturligvis superhyggeligt. Vi boede selv på Frederiksberg, og da vi ikke havde bil, brugte vi benene. Om sommeren cyklede vi, og om vinteren gik vi. Juleaften pakkede vi alle julegaverne i poser og os selv godt ind i varmt tøj, og så traskede vi ellers af sted i høj sne (for selvfølgelig sneede det altid i julen dengang... ;-) ).

Jeg var fuld af forventning til den forestående aften. Både på grund af gaverne og på grund af al den familiehygge, som jeg voksede op med. Når vi nærmede os Linde Allé, kunne jeg se de tændte lys i vinduerne, der lyste os så varmt i møde.

Mine bedsteforældre boede i en toethalvtværelses, men hvor der er hjerterum, er der som bekendt husrum, og vi kunne snildt være de 12-14 mennesker, som hørte en juleaften til. Alle blev bænket rundt om spisebordet, der blev forlænget og trukket ud, så det fyldte hele stuen, og så blev der budt på den traditionelle flæskesteg og ris à l'amande med mandelgave.

De to børn - mig og min fætter - blev efter middagen bænket i sofaen, og så fik vi en stor godtepose af min bedstefar, inden gaverne blev delt ud. Sikkert meget klogt, for så havde vi lidt at gå op i, og vi elskede vores godteposer. Vi var ikke så forvænte med lækkerier dengang, så det var noget særligt.

Alle fik gaver - også de voksne - og bagefter blev der spillet billedlotteri eller tallotteri om spillegevinster. Og til sidst blev der budt på lidt at drikke... men da var jeg som regel faldet i søvn på sofaen...

Julekasse med stads

Julestads i miniaturestørrelse

I går skrev jeg lidt om kassen med julestads på dukkehussiden, og den udspringer selvfølgelig i den kasse med stads i virkelig størrelse, som har fulgt mig hele livet.

Jeg begyndte at samle juleting som stor pige, og siden er kassen blevet udvidet et par gange, så der i virkeligheden nu er tre. Undervejs har jeg mistet noget af mit kæreste pynt, for både ved den nylige flytning og en af de forrige forsvandt flyttekasser sporløst - og dermed desværre også en del ting med affektionsværdi.

Men det meste har jeg endnu: Bedsteforældrenes gamle glaskugler, der er så skrøbelige og smukke; min fars hvide stjerner, som han elskede at fremstille, og som jeg nu altid har med på træet, sjove engelske ting, som jeg selv har fundet rundt omkring og de messingstager, som jeg en overgang fik forærende hver jul af forretningsforbindelser.

I de år, hvor vi havde flere katte, blev den fine julestads erstattet af ting af træ og pap, fordi glasting og kattepoter ikke er forenelige. Af samme grund ophørte jeg med at bruge lametta, som ellers hørte til min barndoms pynt - man er nødt til at tage sine forholdsregler med dyr, der kan finde på at spise i alt.

Om få dage bliver kasserne igen taget frem, og alt det fine pynt kommer i brug igen. Med det strømmer minderne også frem - minder om et helt livs juleaftener sammen med familien, der engang var så talrig. Og selv om det er trist, at de fleste ikke er her mere, så er det en stor glæde at mindes.

Julevinduer

Jeg elsker at kigge på julevinduer! Det er så sjovt at se opfindsomheden, der gerne er særlig stor op til jul, og mange vinduer inspirerer til julehygge derhjemme.

Dette her udstillingsvindue så jeg i Cheltenham i England, og det er fra Laura Ashley butikken.

Da jeg var lille, tog vi hvert år på juleudstilling i København. Hvert eneste år blev jeg puffet og maset i menneskemængderne - først i Havemanns, Daells Varehus, Magasin og Fonnesbech og hvad de nu hed - og derefter i bussen på vej hjem. Men jeg led i stilhed, for jeg syntes alligevel, at det var en stor fornøjelse, og det var en fast del af min jul.

Vi havde ikke så mange penge dengang, men til bybesøget hørte en kop varm chokolade og en bolle i et konditori, der lå i nærheden af Rådhuspladsen og bagefter Disney-show i Metropol. Efter forestillingen kiggede vi butikker og købte lidt gaver til familien, og til sidst - hvor det var blevet helt mørkt - skulle vi se vinduesudstillingen med bevægelige nisser og dyr. Jeg kunne stå længe og kigge med næsen presset imod ruden, og det var kun de stivfrosne tæer og fingre, der fik mig væk.

Jeg fik varmen igen mellem fugtig uld og mennesker i bus 14 hjem.

Hittepåsomhed

Jeg holder meget af belgiernes hittepåsomhed og kreativitet, som jeg tit støder på, når jeg er i Brugge. Denne gang var det på en restaurant, hvor jeg pludselig opdagede, hvordan loftsbelysningen var skruet sammen.

Jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende... ;-)

Højt fra træets...

For nogle år siden købte jeg et kunstigt juletræ til mit showroom. Den slags bruger englænderne jo meget, og da det skulle holde hele december, nyttede det ikke med et rigtigt træ. Af forskellige årsager fik jeg dog ikke brugt det, og da det så så livagtigt ud, satte jeg det lillejuleaften ind i stuen for at pynte det - det kunne jeg jo lige så godt, når jeg nu havde det.

Det virkede også ganske udmærket. I hvert fald i starten. Jeg nåede lige at pynte det fint med alt det gamle pynt og endda udstøde et "næh, hvor er det pænt". Så begyndte det elendige træ af smide det yderste led af hovedparten af grenene. Da det var dér, pynten sad, endte jeg med at ligne en tegneseriefigur, der prøvede at gribe nedfaldne glaskugler med alt, hvad man nu engang kan gribe med...

Ikke så smart, men heldigvis overlevede julepynten stort set. Selv om jeg stadig har træet, der lige nu står ude på terrassen og fortsat ser meget ægte ud, så foretrækker jeg den ægte vare.

I år skal jeg ud og finde mig et fint rødgran. Og det skal være af en passende størrelse, så jeg kan få al pynten på, for jeg skal bruge en del jule-fotografier til kommende projekter.

Og jeg vil helt lade være med at tænke på H. C. Andersens fortælling om juletræet...;-)

Julestue i dukkehusstørrelse

Jeg er netop begyndt på projekt "julestue" på min dukkehusblog. Dag for dag (de fleste af dem) frem til jul kommer der små anvisninger på de elementer, der skal til for at skabe et julerum i min version.

Julekassen står fremme på min reol nu og er blevet en fast del af julepynten. For det er så hyggeligt at kigge ind og forestille sig, hvem der mon bor sådan... :-)

Hvis du selv kunne tænke dig at følge med i projektet, kan du se lige her...

Mandagstema: Julestemning

Årets sidste mandagstema er "julestemning", og det var der masser af i Brugge, hvor jeg netop har været.

Hotellet var pyntet hyggeligt op, og i alle vinduerne lå "julede" udgaver af de lækre chokolader, som belgierne er berømte for.

Med dette indlæg vil jeg ønske Helene og de andre mandagstema-deltagere oppe nordpå en RIGTIG GLÆDELIG JUL... :-)

Du kan se andre bud på mandagstemaet lige her...

Kat på gåtur

Man skulle være kat i dette hus!

For det første sover det lille luksuskræ længe, dybt puttende i den endnu varme dyne, mens moderen - hendes og min - står op, polstrer sig med uld, og trækker tykke støvler på for at fodre fugle og grave sneen væk på havens dyreveksler og katte-gangarealer.

Katten Rikke er klog nok til at vide, at man ikke skal ud sammen med kattemor, for så får man kolde og våde poter, uf da.

Efter en tid strækker hun sig og lunter op i vinduet, så man kan holde øje med fremskridtet. Og når "havenissen" kommer ind med røde kinder og mere eller mindre snedækket, SÅ ved Rikke, at der bogstavelig talt er fri bane i haven.

Jeg er bange for, at den lille kat bliver snydt i dag, for gangene bliver fyget til med sne lige så hurtigt, som de bliver ryddede...

Bryllupsdag i Brugge

Vi har netop haft bryllupsdag, og i den anledning forærede vi os selv en ekstra dag i Brugge på vej hjem fra England.

På denne årstid er det selvfølgelig ikke vejr til at sidde udendørs, men til gengæld brugte vi dagen på museer, butikker og hyggelige cafeer.

Og så nød jeg at kigge på skøjteløberne på markedspladsen, hvor der - traditionen tro - hvert år anlægges en fortryllende skøjtebane med glimmer og fantasifulde træer mellem de små julemarkedsboder.

Billedet er taget fra en café, hvor man har den bedste udsigt til markedspladsen og samtidig kan nyde de bedste pandekager i Brugge.

Novemberhimmel

November måned byder på så mange smukke solnedgange, hvor den blege sol gør himlen helt fantastisk. Således også her i England, hvor der er så rig mulighed for at nyde det fantastiske lys over bjergene - eller måske bare som her... som en genspejling i et vindue...

Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...

Julemarkedsbesøg

Selv om jeg ikke selv er på Hegnslund i år, ville jeg ikke undvære æbleskiverne og den hyggelige stemning. Så jeg tog mor under armen (bogstavelig talt i det glatte føre) og listede afsted på snedækkede veje.

Hegnslund bød velkommen med tændte lygter og fine gamle ting, og det er meget nemt at komme i julestemning, når man sidder på svalegangen i det smukke hus og lytter til julemusikken.

Der er åbent weekenden med, hvis andre skulle få samme julelyster...

Kat på glatis

Jeg må indrømme, at en svømmepøl ikke er min kop te. Hvis det lejede hus her var mit, ville jeg nok fylde den op og plante blomster i stedet for, men det går jo desværre ikke.

Flere gange i efterårets løb har jeg måttet fiske småkræ op, som er faldet i vandet, og jeg vil undlade at fortælle jer om min traumatiske oplevelse med ét, der ikke stod til at redde.

Nu er vandet frosset til, men kun lige i overfladen, så det er på ingen måde bæredygtigt. Men min mors kat, Rikke, fandt alligevel ud af, at hun ville gå Jesus i bedene og prøve at gå på vandet.

Elegant sprang hun ned på isen og gik på små kattepoter frem og tilbage et par gange, mens min mor og jeg stod med tilbageholdt åndedræt og håbede på, at isen dog kunne bære de få kilo, der var tale om.

Det kunne den. Heldigvis. Men jeg tror, at vi i fremtiden undgår "pool-området" de dage, hvor det er tøvejr.

Ubudt gæst på julemarked

Ellen nævnte forleden Gisselfelt julemarked, og jeg kom i tanker om et besøg, som vi engang for mange år siden aflagde dér.

Jeg havde checket åbningstiderne på internettet og fundet den weekend, hvor der var åbent. Da vi kom derned, var der stillet fine skilte op, så man kunne se, hvor man skulle parkere, og der var et også et skilt, hvorpå der stod, at man endelig skulle huske at få sit gratis juletræ med hjem.

Jeg var meget imponeret; tænk engang, at man ligefrem fik et gratis træ! Og jeg var endnu mere imponeret, da vi ikke skulle betale ved indgangen, men bare blev ledt indenfor.

Vi hyggede os gevaldigt og kiggede på alle de fine ting, og først da vi skulle have kaffe og æbleskiver, begyndte jeg at blive mistænksom. For det var altså OGSÅ gratis. "Du kommer bare og får mere, hvis du har lyst". Jamen, hvad var dette her for noget??

Da vi sad ved bordet og spiste æbleskiverne, kom en rar mand over til os og satte sig ved bordet. "Hej med jer, jeg hedder Peter, og jeg kommer fra afdelingen i Slagelse (eller hvor det nu var...). Hvor kommer I så fra?

Jeg var ved at få en æbleskive galt i halsen af grin, mens jeg fremstammede, at vi var fra Københavnsafdelingen (mens jeg samtidig håbede, at det pågældende firma havde en afdeling i København). Manden nikkede venligt interesseret, så det havde de nok.

For det var selvfølgelig et stort firma, der holdt julefest på Gisselfelt. Jeg havde taget fejl af datoerne, og det officielle julemarked for publikum var først den følgende weekend.

Vi listede stille ud med røde ører. Og jeg tog altså ikke noget gratis juletræ med hjem. Det havde måske været at stramme den lidt... ;-)

Vådt vejr

Det har regnet og regnet og været uvejrsagtigt i flere dage nu. Ind i mellem skinner solen på det venligste, men så bliver himlen igen sort som kul og ser særdeles truende ud.

Regnen har faktisk været så vedvarende, at der er ligefrem er oversvømmelser her på egnen, og da vi kørte tur i går, kunne vi se søer, hvor der ellers normalt er marker. Vi blev også ledt ad omveje, for vejene var visse steder oversvømmede i ganske alvorlig grad, og derfor tog en planlagt tur på en halv time mindst det dobbelte.

Men jeg fik hentet de varer, jeg skulle hente - og på vej tilbage kiggede vi lidt i butikker; blandt andet i denne her med de to små hunde. De sad så fint og kiggede ud, og de sagde ikke en lyd, selv om vi stod lige udenfor. Først da min rare mand kom til at stille sig i deres synsvinkel, blev der gøet irriteret, så han måtte skynde sig at flytte sig til siden.

Jamen, man skal da også kunne følge med...

Sort fredag

Man støder på mange sjove udtryk, når man er herovre - i dag er det f.eks. Black Friday, og det har jeg aldrig hørt om før. Men Sort fredag er åbenbart dagen efter Thanksgiving og starten på indkøbsfestlighederne op til jul.

Et andet udtryk mødte jeg i går, og selv om jeg egentlig godt vidste det, så slog min hjerne fra.

Can I come around tea time? blev jeg spurgt. Jeg tænkte, at det måtte være sådan hen på eftermiddagen og sagde ja selvfølgelig. Men teatime er aftensmad og nærmere ved 18.30-tiden.

Så her sad jeg med tevandet klart og kunne ikke forstå, hvorfor manden ikke dukkede op. Det gjorde han - adskillige timer senere... ;-)

Internetafhængig

Når éns forretning er bygget op omkring internettet, kan det være en frustrerende oplevelse at være foruden. Det fik vi en lille prøve på her i weekenden.

Lørdag aften forsvandt netforbindelsen, og søndag var den stadig væk. Selvfølgelig skulle det ske i weekenden, hvor det ikke var muligt at ringe til nogen.

Hele mandagen havde vi folk i gang med at finde fejlen - uden held. Til sidst var vi nødsaget til at købe et mobilt stik, så vi i det mindste kunne se vores mails. Det virkede bare kun på den ene computer.

Mandag aften kom vores computermand forbi og fik reddet nogle af stumperne, og tirsdag formiddag kom en mand fra telefonselskabet. Endelig blev den ødelagte linje lokaliseret og repareret, og nu virker nettet faktisk bedre end før.

Men er der noget at sige til, at man føler sig lidt drænet lige nu?

Jeg tror, at jeg trænger til ferie... ;-)

PS. Der er kommet nyt rejsebrev på anglofilia.info...

Varer og Worcester

I dag modtog jeg varer til butikken, så der var en del at pakke ud og kigge på - blandt andet dette søde puslespil, der skal med hjem til butikken. Hvert år kommer der et nyt julepuslespil med "juleformede" brikker, og dette her er altså det nye fra i år. Jeg kan slet ikke stå for den slags hyggelige motiver...

Og bagefter tog vi ind til Worcester for at kigge lidt. Det kan der læses lidt mere om i dagens rejsebrev på www.anglofilia.info.

Med fod på engelsk jord

Så er jeg ankommet, og turen hertil er gået så fint. Hollymount ligner sig selv, og vejret har vist sig fra den bedste side.

Jeg har fået den "skøre" idé at skrive rejsebreve og vise billeder de næste 12 dage på min ANGLOFILIA blog. Måske har du lyst til at kigge med? Adressen er ny, for jeg har jo måttet starte forfra med en hel ny side, fordi den gamle blev nedlagt af hackere...

Du kan se den nye (endnu lidt ufærdige) side lige her...

Tid til afslapning

Med en god bogmesse overstået er det nu tid til afslapning og til at arbejde på nogle af de mange kreative projekter, jeg har haft i hovedet længe. Det glæder jeg mig til!

Det var en fin idé at køre til England på en hverdag. Ankom ved 21-tiden til Brugge og fandt kort efter en hyggelig restaurant, der gerne ville servere lidt varm mad. I Belgien spiser man gerne sent, så det var ikke spor usædvanligt.

Bagefter gik vi tur i de stille, mørke gader. Det støvregnede, så turen blev ikke så lang, for lige pludselig fik vi lyst til varm kakao, whisky og hotellets varme pejsestue.

Men forinden passerede vi denne fine musikbutik, hvor man kan købe klassisk musik, musikinstrumenter og noder. Åh, jeg elsker bare at kigge ind...

Bogmesse og Bamser

Jeg skrev tidligere om konkurrencen om Paddington, der løber her i weekenden. Kort efter blev min ANGLOFILIA blog ramt af hackeres, så den ikke fungerer. Internetudbyderen fungerer åbenbart heller ikke... hmmmm....

Så derfor bringer jeg konkurrencen her. For ingen skal snydes for chancen for at vinde en bjørn... :-)

Fredag den 9. november til og med søndag den 11. november er der BogForum i Bella Centeret. Jeg står på stand C3-026 derude, og i anledning af BogForum vil jeg i weekenden afholde en lille konkurrence.

Præmien er en dejlig Paddington plysbjørn på ca. 100 cm. Værdi 1.875 kr.

Vær med i konkurrencen ved at sende en mail til info@anglofilia.dk med korrekte svar på følgende tre spørgsmål:

1. Hvor mange gange om året udkommer ANGLOFILIA magasinet? (Du kan se svaret lige her…)

2. Kan man købe juleting i ANGLOFILIAs netshop. (Du kan se svaret lige her…)

3. Det allerførste nummer af ANGLOFILIA udkom i efteråret 2008, og her skrev jeg om Churchill og hans dejlige hus. Hvad er navnet på huset? (Du kan se svaret lige her…).

OBS. KONKURRENCEN VARER KUN DENNE WEEKEND.

Den heldige vinder trækkes søndag aften og får direkte besked pr. e-mail. Paddington sendes til den rette modtager i løbet af december måned.

OPDATERING: Vinderen er fundet og det blev Gitte fra Augustenborg, der har fået besked pr. mail...

En fin bogmesse

Blev den ikke fin den lille stand?

Jeg er i hvert fald tilfreds, og det har jeg også indtryk af, at gæsterne til bogmessen generelt er.

"Her er plads til at komme rundt", hører jeg meget, og selv om her måske er lidt mindre hyggeligt end i Forum, så er der andre ting, der til fulde opvejer det.

Såååå det er nok ikke sidste gang, jeg er med... ;-)

Udflugt og opsætning

I dag har det været en vældig hyggelig dag. Først og fremmest fordi jeg mødtes med søde Madame og hendes rare Monsieur på Cup & Cake i Hundested, og bagefter gik vi en frisk og god travetur langs vandet... delvist i følgeskab af en meget vennesæl missekat.

Og her til aften har jeg været ude med magasiner og diverse til BogForum, så jeg kan være klar til på fredag. Det gik faktisk meget nemt - meget nemmere end ventet...

Madame viser dejlige billeder fra vores tur, så jeg viser i stedet min lille stand. I morgen kommer der plakater på væggene og lidt småting fra butikken, men ellers er det jo magasinerne det gælder.

Jeg er faktisk begyndt at glæde mig til på fredag!  :-)

Travl uge...

Af en eller anden grund er jeg ekspert i at få alting til at falde sammen, så det hele skal foregå på én gang. Således også i denne uge, hvor jeg dels skal have gjort bladet færdigt og sendt til tryk, dels på bogmesse og dels til England.

Hele tre ting på een gang; jamen, det KAN man slet ikke!!

Nej, selvfølgelig kan man ikke det, men der er ingen kære mor. Til gengæld skal jeg snart nyde livet i England, og når jeg kommer hjem i slutningen af november, er december udnævnt til Store Hyggemåned! Jaaaaaaahhhhh! :-)

En Pub-prisning

Jeg kan godt savne de engelske pubber, når jeg er herhjemme. For måske er det bare undgået min opmærksomhed, men jeg synes slet ikke, at vi har spisesteder, der bare ligner.

På en pub kan man gå ned og spise et godt måltid mad i hyggelige omgivelser til en rimelig pris. I England fristes vi nemt til at gå ud og spise, bare sådan til hverdag, og et dejligt måltid for to med et glas vin eller en øl til koster omkring 300 kr. Det kan man da overkomme.

Herhjemme kan jeg vælge mellem pizza eller noget andet italiensk, der aldrig har set Italien, eller måske kinesisk, hvis jeg vil have noget nær den pris. Selv ved pølsevognen får jeg lov til at punge ud...

Hvis jeg vil ud et hyggeligt sted og spise noget lækkert, så bliver det meget nemt svimlende dyrt. Og jeg snakker altså hverdagsmad - bare sådan spontant en ganske almindelig onsdag, fordi man er træt og ikke selv orker.

Er det bare mig, der er galt på den? Kender I nogle gode steder, der prismæssigt og kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med pubberne? For så vil jeg meget gerne høre om dem...

Hyggelig uhygge

Vi har en forkærlighed for at udforske stier, og dem er der mange af heromkring. I går aftes i halvmørket kunne vi se en sti på den anden side af et stort bygningskompleks - der viste sig at være et kulturcenter - og dér ville vi ned. Vi kunne bare ikke se, hvordan det var muligt.

Men så måtte vi jo kigge nærmere på bygningen. Måske kunne man gå igennem den. Dørene stod i hvert fald åbne, så vi prøvede os frem. Inden for var der lange, dunkle gange, og der var ikke et menneske, ikke en lyd.

Ærlig talt en smule uhyggeligt. Vores fodtrin gav ekko, når vi gik, og der var lidt den samme stemning som dengang, vi spillede "Silent Hill".

Så det var en lettelse, da vi fandt en dør, der netop førte ud til stien. En semi-oplyst sti langs en aflåst park.

Udefra kunne vi kigge ind i bygningens få oplyste rum. Der var ikke en sjæl. I ét rum stod en computer og sendte sit ensomme lys ud i mørket.

Vi skuttede os og begyndte at gå hurtigere. Lidt uhyggeligt var det altså...

Foto: © Net_efekt

Cirque du Soleil... nu på film

Jeg kan vældig godt lide Cirque du Soleil. De skaber en fantasifuld verden, hvor alt kan ske, og de er meget inspirerende.

Så derfor skal jeg helt sikkert ind og se den film, der netop er blevet annonceret i engelsk radio. For jeg tror bestemt, at deres forunderlige univers også kan virke på et lærred.

Himmelsk torsdag

Denne spændende himmel fulgte os, da vi gik tur i Bernstorffsparken på et tidspunkt inden flytningen.

Om jeg savner Gentofte, hvor jeg dog boede i 25 år?

Nej, egentlig ikke. Jeg kan jo bare kan tage dertil, hvis jeg får lyst - men jeg er kommet til at holde meget af området her, hvor jeg er nu.

Og "himlerne" er lige spændende begge steder...

Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...

Den gode lavendeolie

Jeg har før skrevet om aromaterapiens glæder og fordele, og Fruen i Midtens indlæg forleden fik mig til at tænke på, at jeg meget nødigt vil undvære lavendelolien.

Den kan nemlig bruges til mange ting. Hvis jeg er ved at blive syg - eller ikke kan sove - kommer jeg lidt lavendelolie på puden. Hvis jeg bliver bidt eller stukket, kommer jeg lavendelolie på det angrebne sted...

... og det bringer mig frem til en lille historie.

Sidste sommer var jeg med min mor i Køge. Vi stod og kiggede på noget tøj uden for en butik, da jeg pludselig mærkede en voldsom svien på min mave. Jeg så ned og opdagede, at jeg var kommet til at klemme en humlebi, og den havde, meget naturligt, valgt at forsvare sig. (Jo, humlebier kan GODT stikke, skal jeg hilse og sige...).

Og min søde mor var meget bekymret. For humlebien altså! "Åh, den lille stakkel. Hvad har du dog gjort? Den er blevet klemt; forhåbentlig er der ikke sket noget alvorligt...!"

Nej, der var da heldigvis ikke sket noget alvorligt. Hverken med humlebien eller mig. Men min mave var meget hurtigt ved at blive meget rød og hævet og øm, så jeg skyndte hen til helsekostbutikken i nærheden og købte en lille flaske lavendelolie. Lige så snart jeg havde kommet ti-tolv dråber på det ømme sted, begyndte smerten at fortage sig.

Morale: Man bør altid have en lille flaske lavendelolie på sig.

Og det fik mig så til at tænke på dengang, hvor jeg sank i et mudderhul, mens min mor prøvede at redde de kager, jeg havde i hånden. Men det er en helt anden historie... :-)

Foto:  audreyjm529

En god bjørn

Forleden holdt jeg en spontan frieftermiddag sammen med min rare mand. Det sker alt for sjældent, for det er bare så hyggeligt - og der blev tid til at drikke eftermiddagskaffe, shoppe lidt og kigge på sjove ting. Blandt andet denne dejlige bamse i Hamleys legetøjsafdeling i Illum.

Sådan én vil jeg ha'!  :-)

Mandagstema: Sommerminder

En smuk dag i begyndelsen af august holdt vi blogtræf på Frilandsmuseet i nærheden af København.

Det blev et dejligt minde og et dejligt sommerminde, som er dagens udfordring fra Helene.

Du kan se andre bidrag lige her...

Kontinentaldriften

Ja, sådan kunne det vel også være sket:



Rigtig god (lang) søndag... :-)

Små hverdagsglæder

Der er mange små glæder i hverdagen lige nu. Én af dem er varme i gulvet i badeværelset, og den slags luksus er jeg bestemt ikke vant til. Det er en fryd at dappe ud på badeværelsets fliser og udstøde et stille aaaaahhhhhh i stedet for det iiiiihhhhh, der kom i mine tidligere huse.

En anden er de varmepumper, som udlejeren har hængt op. De udsender en stilfærdig varme ved at omdanne kold udendørsluft til varm indendørsluft, og sådan nogle har jeg heller aldrig stiftet bekendtskab med. Men jeg er sikker på, at vi bliver gode venner...

Og sidst, men ikke mindst: I morgen får vi en time mere "forærende". I stedet for at stille urene tilbage i nat og dermed bare sove timen væk, så skal den udnyttes på det groveste i morgen. Sådan en god time kan bruges til en lang gåtur i solskinnet, til at fremstille en æblekage med makroner, mandler og æblekagerasp OG spise den... eller noget andet rart.

Ved nærmere eftertanke: Måske skulle man bare selv lægge lidt tid til og gøre begge dele...

Lidt om opera

Nu har Stegemüller og Rasmine fortalt om deres dejlige opera oplevelser, så jeg vil lige komme med et lille input.

Jeg har ikke synderlig forstand på opera - for at sige det mildt - men derfor kan man jo godt glæde sig over den. Og jeg husker tydeligt den jul for et par år siden, hvor jeg én af dagene hørte et flere timer langt portræt af Pavarotti i engelsk radio.

Det var én stor gåsehudsdannende nydelse, og mens hans fantastiske stemme fik mig til at svømme hen, lagde jeg et smukt puslespil. Kombinationen kan anbefales... ;-)

Spændende himmel

Jeg kan lige nå at være med i Petunias "himmelske" udfordring i dag, for eftermiddagens gåtur foregik i sådan et flot skær med spændende skyformationer.

Og man skulle næsten tro, at det var april, for lige nu er det alt andet end fint - det regner, blæser og småsner på én gang. Godt, at man er inde i varmen... :-)

Du kan se andre bidrag lige her...

Kat på gåtur

Det er ikke kun mig, der går meget tur i øjeblikket. Min mors kat Rikke gør det også...

Vores lejede hus ligger ud til en vej, der er mere befærdet end vi troede, men til den anden side ligger to områder med mere stille veje og villaer. De er forbundet med et net af hække, græsplæner og træer - nærmest en slags labyrint af stier - og min mor vil selvfølgelig helst have, at Rikke går i den retning.

Så hver dag går de tur. Min mor lunter afsted med Rikke i hælene som en lille hund. Når de kommer op til "labyrinten", bliver alt undersøgt nøje, for det er åbenbart et sjovt sted at være kat.

Hvis der kommer en hund, drøner Rikke ind i en have eller op i et træ, og så må min mor pænt vente på, at hun tør komme frem igen. Så det gør hun. Og bagefter fortsætter de turen - mor og kat...