søndag den 24. februar 2013

En rigtig vagtfugl

Jeg har ikke voldsomt meget tillid til de to nymfeparakitters intelligens, men lidt smarte er de nu! Den lille hvide Tot fungerer i hvert fald fortrinligt som vagtfugl, for den fortæller intenst om alt det, der sker ude i haven.

Der er mange forskellige lyde, og jeg har efterhånden lært at tolke dem (hmmm, måske er det min intelligens, der halter lidt... ;-) ) - og især den lyd, der hedder DER ER EN KAT DERUDE!

Jeg kan så blive fascineret over, at det ikke bare er en kat i det hele taget; der er forskellige lyde, så jeg ved, HVILKEN kat, det drejer sig om.

Den værste er naboens sort/hvide kat Carlos. Når han kommer i haven, bliver der peget vinge og skreget så højt, at vi alle sammen må proppe vat i ørerne. DEN KAT KAN JEG IKKE LIDE!

Den er nu heller ikke rar! Somme tider sætter den sig lige uden for vinduet og ser intenst ind på de to flæskestege i buret. Så slikker den sig om munden og smiler. Men nej, Carlos. Den går ikke!

10 kommentarer:

  1. Skønt indlæg. Og jeg synes den ser ret intelligent ud, din kære fugl! :)

    God søndag, kære Mia.

    SvarSlet
  2. Megan: He he, jeg har nok "fanget" den i et heldigt øjeblik... ;-)

    God søndag til dig også, søde Lene.

    SvarSlet
  3. Hihi.. Hvor skønt med den slags informative vagtfugle.. :-)

    SvarSlet
  4. Hvor sjovt! Du skylder os næsten et billede af den smilende Carlos :-)

    SvarSlet
  5. Stakkels små fugle, tænk hvis der sad en rovmorder uden for dit vindue og slikkede sig om munden - gys på en højhellig søndag :(

    SvarSlet
  6. Inge: Ja, ingen er i hvert fald i tvivl om, at der går nogen i haven!! ;-)

    Rasmine: Jeg skal gøre mit bedste... ;-)

    Sussi: Jamen det kan da heller ikke være sjovt. Jeg ville givetvis også pege vinge og skrige højt... ;-)

    SvarSlet
  7. Hihi, jeg se det for mig :-) Det er en meget klog fugl!
    Din historie minder mig om forleden dag, hvor et egern sad lige uden for stuevinduet, mens Miss Mis sad inde i vindueskarmen 30 centimeter væk og håbede på en god fangst ...

    SvarSlet
  8. Madame: Ja, den ER smart! Det var da vist også godt, at der var en rude mellem Miss Mis og det lille egern... ;-)

    SvarSlet
  9. Hihi, stakkels Carlos...;-D

    SvarSlet
  10. Rejen: Bare vent og se ham i morgen. Han er MEGET stakkels... ;-)

    SvarSlet