Dejlige cremer

Det er synd at sige, at parfumeindustrien bliver særlig rig af mig - jeg bruger aldrig parfume, køber meget lidt makeup, bruger Nivea creme eller mine egne "hjemmeblandede" olier på kroppen... men jeg har én svaghed: Ansigtscremer.

Der ryger som regel én med hjem hver gang jeg er på rejse eller kommer i et stormagasin med et godt udvalg. Jeg tror på, at det er godt for huden at skifte mellem mærkerne, og jeg har selvfølgelig nogle foretrukne.

Lige i øjeblikket har jeg så dem alle i gang...  ;-)

Har du et yndlingsprodukt,som du ikke kan få nok af?

Sparetips #6 - etik og helse

Når jeg snakker så meget om at spare - og jeg har virkelig sparet mange penge de sidste par uger - så sker det ikke på bekostning af etik og helbred. I min verden kommer de to ting nemlig i allerførste række.

For at tage det med etikken først: Jeg har aldrig i mit liv købt æg fra burhøns, og jeg kunne ikke drømme om at gøre det! Jeg køber sjældent kød, og når det sker, er det kød fra fritgående dyr. Jeg vil ikke lade min spareiver gå forud for dyrevelfærd - så ville jeg ikke kunne leve med mig selv.

Heldigvis kan jeg spare alligevel. Hos Dyrenes Beskyttelse kan man tilmelde sig en mailservice, hvor man kan få ugens tilbud på produkter, som foreningen kan blåstemple.

Med hensyn til helbred gælder det samme. Jeg vil ikke spare så meget, at det går ud over mit helbred. Så hellere købe lidt, men godt og i øvrigt følge årstiderne. Sæsonens frugt og grønt er klart det billigste, og hvis jeg har mulighed for at dyrke lidt selv, gør jeg det. Sidste år gav et par poser med salatfrø mig dejlig billig salat hele sommeren, og bønnespirer og krydderurter kan nemt dyrkes i en vindueskarm.

Da jeg var yngre, dyrkede jeg jordbær i stor stil... åh, det var en fryd. Så hvis man har plads til de røde dejligheder, kan det varmt anbefales...

Sårbar teknik - og glade grise

I dag skal jeg en hel masse ærinder af forskellig slags - blandt andet skal jeg besøge TDC.

I går aftes stod min Ipad helt af - total sort skærm - og der var ingen anden udvej end at genstarte den (og derved miste alt det, der er på den). Bagefter skulle jeg bruge min SIM, og den er pist væk. Så TDC må komme mig til hjælp.

Og i nattens løb fik jeg en SMS på min telefon: "Velkommen til Sverige" og information om svenske takster. Da jeg befinder mig i Danmark, var det ret underligt, og jeg har ikke lyst til at betale dyre udenlandstakster. Så TDC må også her komme mig til hjælp.

Hvor er man altså sårbar med alt det tekniske...  Det er så godt, når det virker - og det er så irriterende, når det ikke virker...

Og hvad har alt det her med glade grise at gøre? Jo, det er nemlig blandt andet det, mit "spareindlæg" i aften kommer til at handle lidt om.

Vi ses...

Orden på prioriteterne

Madames indlæg i dag om Gurre fik mig til at tænke på dengang, hvor jeg gik tur netop dér sammen med mine forældre og min rare mand. Vi tog tit på lørdagsudflugt til de Nordsjællandske skove, og det var fast kutyme, at vi lige stoppede ved bageren og tog kager med til den medbragte kaffe.

På et tidspunkt fordelte vi os - jeg husker ikke helt hvorfor, men det var vist noget med, at min far skulle vise min rare mand et godt sted at fotografere - og min mor og jeg gik videre ned mod søen for at finde et godt picnicsted.

Jeg bar på kagerne, og vi gik hyggeligt og snakkede indtil... pludselig.... jeg sank i et hul. Et godt camoufleret mudderhul i kanten af skovstien.

Det gik hurtigt, og jeg sank længere og længere ned som i kviksand. Min mor, det kære væsen, hylede af grin, mens hun skreg: "Kagerne! Pas på kagerne!

Kagerne var ikke det, jeg tænkte mest på i det øjeblik, hvor jeg sekund for sekund gled længere nedad, men det lykkedes hende da at redde dem. Og heldigvis var jeg i stand til at redde mig selv, inden jeg sank i til navlen.

Da de to andre fandt os, sad vi i en lysning med mine cowboybukser hængende fra en gren i solen. Kagerne smagte godt... så det var OK, at de fik førsteprioritet... :-)

Den flotteste parkeringsplads

Da vi på et tidspunkt gik tur i Great Malvern, så vi denne smukke bil - og den holdt på det, der må være den smukkeste parkeringsplads i England...

Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...

Ferieplaner eller manglen på samme

Det er mange år siden, vi har lagt ferieplaner. Ikke fordi det skorter på planer; de er bare mere hverdagsagtige end ferieagtige. Det skal heller ikke være en beklagelse, for jeg vil hellere have en sjov hverdag end en sjov ferie.

I denne tid pønser vi nemlig på en let omlægning af vores tilværelse. Vi skal bo her i det lejede hus et års tid endnu, men så skal vi finde nye græsgange. Det har vi det fint med, og det var det, vi havde regnet med. At vi her havde et pusterum på et par år, mens vi tænkte os godt om og fandt grobund for de kommende år.

Hvis alt går, som vi kunne tænke os, bliver det noget med at være mere på farten. Noget med at være mere i England. Noget med at være økonomisk "lettere". Noget med at skrive rigtig meget. Noget med at opleve, mens man kan.

Jeg skal nok fortælle mere hen ad vejen. Det kan jeg sikkert slet ikke lade være med...  :-)

Sparetips #5 - bilkørsel

Tak til capac for linket til Trafikstyrelsens KørGrønt råd. Både for miljøets og pengepungens skyld gælder det om at bruge så lidt brændstof som overhovedet muligt.

Jeg kan selvfølgelig varmt tilslutte mig alle de gode råd - og især det sidste med ikke at køre for hurtigt fik jeg testet af på den seneste tur til England.

Vi sneglede os af sted hele vejen gennem Tyskland, for der var vejarbejde på vejarbejde på vejarbejde. Da vi endelig nåede frem til Brugge var det blevet midnat, og vi var dermed mindst tre timer forsinkede. Men til gengæld kunne jeg til min glæde se, at der stadig var en god portion diesel tilbage i tanken.

Vi plejer stort set at nå frem til Brugge på én tank, men denne gang kunne vi komme en god bid videre, så den langsomme kørsel var da godt for noget... :-)

Foto: GU-JO

Sparetips #4 - medlemskaber

Det kan være godt med jævne mellemrum at gennemgå og luge ud i sine medlemskaber af diverse slags. Nogle er måske forældede, mens andre kan udnyttes bedre.

Visse foreninger bliver man medlem af, fordi man støtter dem - og dem har man nok ikke lyst til at spare væk. Andre foreninger kan man have fordele af - hvis man ellers husker at bruge dem...

For eksempel giver mit medlemskab af FDM en lang række rabatter, som jeg er ret glad for, men jeg glemmer som regel at bruge fordelskortet, når jeg tanker benzin. Så dumt! For selv små beløb løber jo op. Man kan også få rabat på forlystelser og oplevelser, og det glemmer jeg som regel også.

Til gengæld huskede jeg at få testet min bil med rabat i går, og jeg benytter mig jævnligt af, at jeg kan få rabat på DFDS-overfarten til England.

Så alt i alt tjener medlemskabet sig hjem - men nu har jeg anbragt fordelskortet øverst i pungen, så jeg bliver mindet om, at jeg skal bruge det og spare endnu flere penge... 

PS. Dette er ikke et sponsoreret indlæg... men det burde det egentlig være... ti hi...

Sparetips #3 - bil

En af de tidligere....

Passer du godt på din bil? Det er i hvert fald klogt at gøre det - tro mig, jeg har i den grad erfaring på det punkt!

Vi har i vores liv haft en Guds velsignelse af biler. Min rare mand har en vis svaghed for de firehjulede (som jeg udmærket forstår), og derfor kan fristelser i form af lak og læder med mellemrum komme på tale.

Men jeg har lært - på den hårde måde - at man kan bruge uanede mængder af penge på disse fristelser. Derfor er vores nuværende bil ikke en laber larve som den på billedet, men en fornuftig sag, som jeg har valgt. Den er måske ikke så "sjov", men den kører fint og er god og pålidelig. Og den kommer forhåbentlig til at holde i mange år.

Her kommer så pointen: Især i vore dage gør vi klogt i at passe vores bil, så den holder længst muligt. For biler er dyrest de første år. Vi kender nok alle historien om, at en ny bil taber mindst ti procent i værdi, når den forlader forhandleren, og derfor er det selvfølgelig ikke nogen god forretning at sælge den kort efter.

Min tidligere chef sagde, at man aldrig måtte se sin bil som en investering - det var og blev en (stor) udskrivning. Han havde ganske ret, må jeg jo erkende. Omvendt har bilforhandleren aldrig ret, når han siger, at lige præcis den bil holder prisen godt ved salg. Det gør den ikke!

Men når man nu ikke kan undvære denne omvendte pengemaskine, hvad så? Ja, man kan da i det mindste prøve at få den til at tjene sig selv hjem, så godt det lader sig gøre: 

1. Overhold service - både for din egen skyld og fordi det har stor betydning, når bilen skal sælges.
2. Overvej om det ikke ville være klogt med rustbeskyttelse.
3. Få bilen checket hos FDM eller på værksted, inden fabriksgarantien udløber. Evt. fejl kan så blive rettet uden beregning.
4. Husk at tage kørselsgodtgørelse, hvis du kører firmakørsel i privat bil. Det løber op!
5. Vask bilen med jævne mellemrum, så støv og skidt, der ridser lakken, kan komme af.

Om det ville være en bedre forretning at købe en brugt bil? Det kan det være - hvis man er heldig. Vi har købt adskillige supergode brugte biler til en rimelig pris, men til gengæld er reparationerne uhyggeligt dyre, når de kommer. Og det gør de!

Min første sommer

Det er min første sommer her i det lejede hus, og jeg har netop været rundt i haven for at se, hvad den egentlig byder på...

For det første en stor klatrehortensia, som bierne tydeligvis er ret begejstrede for. For det andre nogle skriggule roser, som ikke var fotogene, og nogle røde, som ikke er sprunget ud endnu. Og endelig nogle meget flotte bonderoser, som er.

Jeg holder meget af pæoner, selv om jeg foretrækker blomster, der dufter. Pæoner dufter ikke (eller også gør de, og så kan jeg bare ikke lugte dem...) - men de er så flotte og blomstrer så velvilligt.

Bag i haven står et æbletræ. Det er ikke stort, men det byder på mange æbler - ved jeg fra sidste år - og de smager godt. Så dem vil jeg glæde mig til...

Sparetips #2 - indkøb

Når jeg vil være superøkonomisk med hverdagsindkøbene, så tager jeg i byen uden dan- eller andre kort, men med kontanter. Og så medbringer jeg en huskeliste, som jeg holder mig ret slavisk til.

Jeg tager ikke flere penge med end nødvendigt. Der er ikke råd til impulsindkøb, slik eller hvad man nu ellers kan falde for - jeg ved, at jeg skal sørge for at få de ting, der står på indkøbslisten, og jeg går rundt og tæller sammen i hovedet (eller på mobiltelefonens lommeregner), så jeg ikke kommer til at købe for mere, end jeg har.

Hver gang føler jeg, at jeg på denne måde virkelig får noget for pengene. For hver krone bliver lige vendt og drejet i langt højere grad, end når jeg bruger kort. Og der går sport i at bruge så lidt som muligt - og ofte har jeg penge med hjem eller mulighed for at udnytte et godt tilbud.

I øvrigt læste jeg, at 46% af englænderne foretrækker kontanter. Jeg forstår dem... 

Foto: Conespider

En slankere udgave

Jeg har selvfølgelig en bagtanke med alle mine spareplaner... for jeg drømmer om at komme ud i en slankere udgave. Og det har ikke kun noget med vægten at gøre (den prøver jeg faktisk OGSÅ at "spare" på...), men simpelthen en trang til at gøre livet lettere - og sjovere.

Og jeg tror på, at det kommer til at virke. I løbet af de sidste to uger har jeg skåret et ret stort beløb væk fra udgifterne, og der er mere på vej. Samtidig begynder planerne så småt at falde på plads... bid for lille bid.

Jeg fortæller selvfølgelig mere om det hen ad vejen, men lige nu er jeg bare så glad, fordi mine tiltag rent faktisk virker...

Og solen skinner! Sikken dejlig dag!

Sparetips #1 - rygestop

Nogle sparetips er mere indlysende end andre, men det ER altså en god idé at kvitte cigaretterne. Det sparer mange penge, der kan bruges til noget sjovere, og samtidig gavner besparelsen helbredet.

Jeg røg selv engang, og da jeg besluttede mig for at holde op, begyndte jeg at lægge de penge, jeg normalt brugte på cigaretterne, i en stor syltetøjskrukke. Det var meget positivt at se, hvor hurtigt den blev fuld, og snart havde jeg finansieret et længe næret ønske.

En pakke cigaretter koster vel 40 kr. eller mere efterhånden. Besparelsen afhænger selvfølgelig af, hvor meget man ryger, men lad os bare sige, at det er 6-7 stk. om dagen. Det bliver til ca. 4600 kr. om året. En skøn rejse kan fås for mindre - og måske er der endda penge til overs til lommepenge...

Foto: paloetic

En dag med indhentning af det forsømte

I går - eller rettere fredag aften - blev jeg ramt af en dum lille virus, der fik mig til at tilbringe lørdagen for nedrullede gardiner. Heldigvis forsvandt den hurtigt igen, den dumme lille virus, så i dag er jeg "fit for fight".

Men hvor jeg dog ikke kan fordrage, at en god lørdag sådan forsvinder som dug for solen! I stedet skal jeg indhente det forsømte i dag, og det kan man blive helt stresset af.

Der skal hygges, laves regnskaber, hentes jordbær, købes ind på økologisk gård, drikkes kaffe, banke den rare mand i quiz og alt det andet, der trænger sig på.

Jamen, det er skam HÅRDT...!  ;-)

Ny blog om visuel kommunikation, grafik, design og meget andet

Min rare mand har åbnet døren til blogland og søsat sin egen blog. Den bliver ikke personlig på samme måde som min - og så igen; den kommer til at handle om alt det, han brænder for.

Tag godt imod ham - han er lige HER

Mias sparetips

Jeg har tidligere fortalt om min meget fornuftige og økonomiske far, der lærte mig at spare. Jeg har så glemt en del af det i de senere år, skal jeg gerne indrømme, men det er en af de dyder, jeg gerne vil tilbage til. Jeg kan nemlig huske, at sparsommeligheden gav mig en større frihed og en meget mere afslappet tilværelse. Hvem vil ikke gerne have det?

Så derfor begynder jeg nu en lille "serie" her på bloggen med "Mias sparetips". De vil komme dryssende lidt efter lidt og ind i mellem de andre indlæg, så hold øje med etiketten herunder, hvis du er spareivrig...

Det skal gås væk...

Vi har et "ordsprog", som vi bruger flittigt: "Det skal gås væk". Det gælder selvfølgelig ikke i alle tilfælde, men det er dog langt bedre at gå fra dårligdommene end at spise medicin for dem, HVIS man ellers på nogen måde kan.

I hvert fald har det hjulpet. Vores ihærdige traven har endda smittet af på min mor, der har indkøbt pink sportssko til at gå i - og hendes daglige ture er begyndt at give pote. Hun er endda begyndt - af egen fri vilje - at låne motionscyklen... også!

Og selv om min rare mand og jeg går rigtig mange kilometer de fleste dage, så er vi bagefter mindre trætte og ømme, end man skulle tro. Mit knæ gør ikke længere så ondt, som det har gjort i en periode uden motion, og min rare mand har ikke ondt i foden om morgenen, som han ellers har haft længe.

Så der er nu noget om, at det "bare skal gås væk"...

Himlens geparder

På vejen tilbage til Danmark havde vi som sædvanligt et ophold i Brugge, og denne gang ramte vi en lørdag. Derfor blev det ikke til noget med husbåden denne gang - alt var optaget - og valget fandt på et andet udmærket hotel i centrum.

Der var mange mennesker på sådan en dejlig sommerlig lørdag, så vi nøjedes med at shoppe lidt nødvendigheder og kigge på markedet om formiddagen, hvorefter vi trak ud til byens yderkanter. Man kan nemlig gå det meste af vejen rundt om byen i parkanlæg langs kanalerne, og det gjorde vi - medbringende en picnic med brød, paté, ost og æblesaft, som blev indtaget i parken.

Efter gåturen fandt vi et skyggefuldt sted på en tagterrasse, hvor vi kunne slappe af med kaffen med udsigt til byens tårne. Og ved ét af kirketårnene blev vi budt på dagens højdepunkt: Vandrefalkenes akrobatiske udfoldelser.

Vandrefalke er et af verdens hurtigste dyr, og det er derfor, jeg kalder dem "himlens geparder". De kan flyve med næsten 400 km/t, når de er på jagt efter et bytte, men her i Brugge legede de bare. De to vandrefalke slog saltomortaler, styrtdykkede, faldt, flød i luften og fløj hver sin vej rundt om tårnet for så at mødes... næsten... i luften.

Det er et godt sted, de har bosat sig - helt oppe i kirketårnet hvor de kan være i fred for de æggesamlere, der har ødelagt så meget for arten, og her i Brugge er der masser af duer og andre byttedyr. Og nu ved jeg, hvor de er og kan holde øje med dem næste gang, jeg er i byen...

En god omvej kommer ikke skidt igen...

Vi er vist blevet bidt af gåture! I dag fandt jeg en god, lokal rundtur uden mysterier, men MED naturreservat og masser af geologi.

Der var en fin vejanvisning sammen med kortet, men alligevel lykkedes det os at gå forkert - ikke bare én, men to gange. Så turen blev sammenlagt på små 12 kilometer, og det var lige 4-5 km for meget.

Men som vi blev enige om... en god omvej kommer ikke skidt igen! For vi fik da nok lige fik tabt et par ekstra gram, som så meget passende kunne indhentes i form af en kage til kaffen.

Så det gjorde vi. Men først efter adskillige timer i selskab med heste, ræve, køer, får, fiskehejre, spurvehøg, musvåger og en hel masse andre.

Og alle vegne de dejligste dufte og de smukkeste udsigter til landskaber, der blev skabt i forhistorisk tid.

Tur med mysterier

I går prøvede vi noget helt nyt og vældig sjovt: En gåtur med indbyggede opgaver...

Englænderne elsker gåture, og mulighederne herovre er nærmest uendelige, men jeg opdagede først for nylig, at man også kunne købe sig til gåture med indbygget "skattejagt". Eller i dette tilfælde... et mordmysterium.

Det skulle vi "store børn" jo prøve. Vi tog til "bogbyen" Hay-on-Wye, og her fulgte vi anvisningerne og vandrede rundt et par timer. Undervejs skulle vi finde årstal eller navne eller regne spidsfindige forklaringer ud, alt imens vi kunne strege mistænkte på en meget lang liste.

Én af opgaverne: Find de to, der bærer på noget tungt...

Til allersidst stod vi tilbage med ét mordvåben og én mistænkt... og selv om det ikke var overvældende svært, så var der dog en del udfordringer. Én af dem bestod i, at man i forbindelse med den netop overståede "book fair" havde hængt et stort banner hen over en mindeplade, hvor vi skulle have oplysninger fra - så vi måtte se vores snit til at løsne snoren og titte om bagved.

På den måde fik vi ikke bare dagens motion (med indbygget pause og frokost på en fortovscafé) - vi fik også lært byen at kende på en helt anden og ret så indgående måde.

Det er bestemt ikke sidste gang, vi tager på sådan en tur...

Økonomisk eftersyn

Jeg fandt en sjov bog om (engelsk) økonomi, som jeg sad og læste forleden. Og selv om ikke alt passer til danske forhold, så var der alligevel noget, der fik mig til at tænke mig om.

For hvor er der dog mange små dumme beløb, som man går og betaler uden at tænke særligt meget over det. Da jeg begyndte at granske vores økonomi med lup, fandt jeg adskillige punkter, der uden det store besvær kunne fjernes. Og vupti havde jeg sparet omkring 500 kr. om måneden. Bare sådan lige.

Det gav mig selvfølgelig blod på tanden, så nu bliver alt gået igennem med den helt store tættekam. Der må være mere at hente. Sådan vupti!  ;-)

En skøn udflugt

I dag har solen skinnet, og det har været godt varmt. Men ikke for varmt - nærmest perfekt til en "totrinsudflugt".

Først tog vi til en dejlig have, som jeg skal skrive om i næste nummer af ANGLOFILIA - faktisk et af mine absolutte yndlingssteder, som dog har været lukket et års tid på grund af nye ejere. Men nu er der åbent igen - og gensynsglæden var stor! (...skyldtes måske også de gode kager...)

Bagefter tog vi til Broadway og travede en lang, lang tur på stisystemet til Snowshill - begge to er yndige småbyer, som jeg har fortalt om før - og hele vejen tilbage igen. Men denne gang gik vi dog ikke vild; belært af erfaringen medtog vi nemlig et fornuftigt kort (og så kendte vi sådan set området ganske udmærket i forvejen). Alt i alt blev det vel til 10-12 km, så konditionen er ved at blive stærkt forbedret... ;-)

Bjergged i bakkerne

Vejret er utrolig fint i øjeblikket, og i går gik vi en meget lang tur hele vejen op til toppen af Malvern Hills. Det højeste punkt er ca. 425 meter, og herfra har man efter sigende udsigt til hele nitten "counties". Jeg fandt langt fra dem alle, men udsigten var i hvert fald fantastisk.

Turen fortsatte langs "bakkerne", for der går stier på kryds og tværs og op og ned, så der er nok ikke noget at sige til, at benene er lidt ømme i dag.

Og her til aften er mine arme også ømme. For selv om jeg tilbragte nogle afslappende eftermiddagstimer i haven, har jeg også haft travlt med at male bjælker med sort linoliemaling. Men selv om det er lidt hårdt for armene, så dufter linoliemaling så dejligt og er så behageligt at arbejde med, at det er en fornøjelse...

På bølgen blå

Ja, nu er jeg så her - i England. Vejret er lige så gråt og koldt som hjemme, og der blæser en strid vind, så det er da godt, at jeg har vintertøjet liggende stadigvæk...

Men på vejen hertil havde jeg lige en hyggelig overnatning på "mellemstationen" Brugge i Belgien. Denne gang valgte jeg er alternativt hotel, kan man roligt sige, for det var på en båd på én af kanalerne. Jeg skal vise flere billeder herfra senere, for jeg tager samme vej tilbage igen, men her kommer ét af udsigten fra værelset.

Der var et "bådtræf" om morgenen, inden vi kørte videre, så flotte gamle skibe kom lige sejlende forbi...

En fornemmelse for bøger

I går skrev jeg om det at være en bogorm og en læsehest. I dag vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg finder alle de bøger, jeg læser.

Nogle søger jeg selvfølgelig målbevidst, fordi jeg har et særligt emne i tankerne, som jeg gerne vil vide mere om. Andre finder jeg, fordi jeg har læst noget godt af samme forfatter og vil have mere...

Men de allerfleste finder jeg ved at "støve" rundt hos boghandlere - oftest i England. Det er faktisk én af mine yndlingsbeskæftigelser, og butikken behøver på ingen måde at være stor. Mange af mine bedste fund har jeg gjort i de små listige butikker, hvor indehaveren måske bare har haft sans for at udstille, eller hvor der er en god stemning.

Jeg kan gå rundt i timevis; kigge lidt, læse lidt, sidde lidt og "smage" på bogen. Hvis der er en café - åh ja, de allerbedste boghandlere har en lille café - så tager jeg lige en kop kaffe, mens jeg overvejer mine køb. For jeg kan såmænd snildt have fundet ti bøger eller flere, og det er der sjældent penge til.

Så jeg vælger de bedste. Dem, som jeg dårligt kan vente med at komme i gang med. Og hjemme bliver de andægtigt anbragt på hylden, så de kan stå klar til den dag, hvor jeg har tid til dem.

Sådan var det i går aftes. Jeg var færdig med den ene bog - en sød fortælling om The Vintage Teacup Club - og havde lyst til noget helt andet. Bare for afvekslingens skyld.

Og fandt denne her: The Invention of Hugo Cabret. Vel egentlig en børnebog, men den slags holder aldrig mig tilbage. Den er så fin og så smukt lavet, at det er en nydelse at sidde andægtigt og bladre i den. Studere de flotte sort/hvide tegninger. Læse om drengen Hugo, der passer alle urene på en jernbanestation i Paris. Om hans eventyr og oplevelser.

Det er en god bog! Og den er også blevet til en film. Den har jeg dog endnu til gode... :-)

Bogorm og læsehest

Jeg har altid læst bøger, men nogle af dem står mere tydeligt i min hukommelse end andre. En af grundene er nok, at jeg ved visse lejligheder virkelig fordybede mig i læsningen.

Jeg kan huske, da jeg var seksten, og min veninde skulle læse til eksamen. Hun ville gerne være i sine forældres sommerhus, hvor hun kunne koncentrere sig om studierne, men da hun ikke turde være alene, bad hun mig om at holde hende med selskab.

Så jeg kørte op til Jægerspris på min Puch Maxi, medbringende en taske med weekendtøj og en tyk bog - og de følgende tre dage læste jeg Exodus af Leon Uris - kun afbrudt af rugbrødsmadder ved køkkenbordet og traveture i Nordskoven.

Andre bøger læste jeg sammen med min kusine, der også studerede, og jeg kan huske det forår, hvor jeg i dagevis sad sammen med hende i parken og læste Offer for en Samler, Fluernes Herre, Mus og Mænd, Manden med Pilefløjterne og Anne Franks Dagbog. Alle hver på sin måde gribende fortællinger, som gjorde dybt indtryk på mig, og som jeg stadig husker ganske tydeligt, selvom det er så længe siden.

Efter mange år med sporadisk læsning, er jeg ved at genfinde den intense læseglæde igen. Aften efter aften forsvinder jeg ind i bøgernes verden, og mens nogle af fortællingerne er ganske "letbenede", er andre lidt mere dybsindige.

Uanset genren er det ren og skær fornøjelse, og jeg ser frem til mange aftener i godt selskab - mine reoler er fyldt med interessante, spændende, søde, sjove og underholdende ord, der bare venter på at blive læst...

Foto: Florin Gorgan

Al magt hos forbrugeren

Selv om man gør sit bedste for at holde humøret og fanen højt, så møder man uundgåeligt ting, der kan deprimere. For alt i denne verden er jo - mildt sagt - ikke altid, som man kunne ønske.

Men heldigvis så har vi forbrugermagten. Vi har nemlig magten til at vælge til og fra og undlade at købe produkter, som vi ikke kan stå inde for.

Jeg kunne for eksempel ikke drømme om at købe billige kyllinger fra et tætpakket hønseri, hvor jeg ved, at dyrene har haft det hæsligt i deres korte levetid.

Omvendt går jeg varmt ind for, at de dyr, vi spiser (hvis vi ikke er vegetarer, for det er jo også en forbrugerholdning) har det godt. At de på dyrevis kan nyde det liv, de har. At de har adgang til frisk luft og grønt græs om sommeren.

Jeg ville ønske, at vi som forbrugere ville udnytte den magtfaktor, vi er.  Lad os stå sammen og få ændret de forhold, som vi i virkeligheden slet ikke kan leve med, men som vi alt for tit lukker øjnene for.

Lad os åbne øjnene og se os selv i dem... :-)

Billedet er lånt hos Dyrenes Beskyttelse

ANGLOFILIA magasinet - sommer

Så er det nye blad udkommet - og jeg har travlt med at pakke og sende.

Og så var jeg i øvrigt så heldig, at bladet i går blev omtalt i Ugebladet SØNDAG...

Nye ord - og gamle

Forleden skrev Megan om et Ordmuseum - et samlingssted for ord, der er ved at uddø.

Og ja, helt sikkert - selv om et sprog er i stadig udvikling, ligesom vi selv og alt andet er, så bør vi alligevel bevare de bedste af de gamle ord. For de er med til at give sproget kulør og nuancer.

Jeg hører til dem, der læser rigtig mange gamle bøger, for jeg har den opfattelse, at nyt ikke nødvendigvis er ensbetydende med godt. Der skal i hvert fald være plads til begge dele i min verden.

Og derfor støder jeg tit på ord og vendinger, som sjældent bruges - men ih, hvor jeg nyder dem. Jeg fryder mig helt ned i tæerne, når jeg for eksempel læser H. C. Andersen. Han forstod om nogen at bruge ord på den allermest underfundige vis.

Så jeg bifalder ideen om et ordmuseum - men samtidig vil jeg opfordre til, at de gamle ord stadig bruges i en vis udstrækning. Om ikke andet så til modvægt for de nye, som ved den sødeste grød ikke altid er lige kønne...

Foto: Brewbooks

Bob - en gadekat

Jeg er lige blevet færdig med sådan en dejlig bog om en meget klog og intelligent kat, Bob, og hans sympatiske "adoptivfar".

James Bowen fandt den røde hankat i sølle stand med sår og bid, og da han havde plejet den og sørget for, at den kunne klare sig igen, prøvede han at sætte den fri.

Men Bob havde andre planer. Han slog sig ned og nærmest adopterede James, der var tidligere heroinmisbruger på vej ud af stofmisbruget, og sammen tog de rundt i Londons gader for at skaffe til dagen og vejen.

En skøn historie fra det virkelige liv...  :-)

En fast beslutning

Nu kan jeg ikke trække den længere... ikke hvis jeg vil have en dugfrisk bog af egen avl med på årets BogForum i november.

Bedre sent end aldrig - så nu er jeg altså gået i gang med at skrive den første bog på min alenlange "books-to-do-liste".

Jeg har indrettet mig i en krog af stuen. Kaffe inden for rækkevidde, års notater ved hånden og fuglesang lige uden for vinduet.

Det kan der forhåbentlig komme noget godt ud af.... ;-)

God samvittighed

Sommerudgaven af ANGLOFILIA er sendt til tryk, og min samvittighed er ren som sne.

Men for ikke at dvæle ved det sidste fy-ord på tre bogstaver.... så vil jeg glæde mig over en skøn forårsdag, hvor jeg kan holde fri og blive puslet om hos frisøren og den slags "hyggeligheder".

Og jeg vil ikke mindst glæde mig til, at jeg snart skal over til England igen og besøge denne dejlige have, som jeg også skriver om i det nye blad.

En travl weekend

Denne weekend skal jeg lægge sidste hånd på et nyt ANGLOFILIA, så der bliver ikke ret meget tid til andet. Men jeg HAR dog nået at opdatere rejseplan og informationsbog til de gæster fra Holland, der med ganske kort varsel gerne ville leje Hollymount.

Så jeg håber, at det engelske vejr bliver skønt - så familien kan nyde ferien og den udsigt, jeg savner lige nu...

Og jeg håber, at det danske vejr bliver nok så dejligt, for så kan jeg måske sidde og arbejde lidt udendørs... 

Rigtig god weekend!

Indlæg nummer 1000

Jeg blev helt euforisk, da jeg så, at dette var mit indlæg nummer 1000.

Samtidig føler man uundgåeligt en vis form for præstationsangst, for et jubilæumsindlæg bør da være noget særligt, ikke?

Så hvad skal man skrive om?

Øhhhm, vejret er i hvert fald ikke værd at skrive om, for hvor blev de milde vinde af? Her er hundekoldt!

Jeg kunne selvfølgelig skrive om dagens oplevelser, men da de står på rengøring og artikelskrivning, er det ærlig talt heller ikke noget specielt ophidsende emne.

Der er altid noget at brokke sig over, men det gider jeg da slet ikke.

Men hvis jeg nu kigger ud af vinduet, hvad ser jeg så?

Jo, der er små forfrosne fugle, der piler rundt og finder redemateriale. Der er en stribet nabokat, der går rundt og lurer på de forfrosne fugle. Der er nogle påskeliljer, der er lidt sent på den, og nogle tulipaner, der ikke er sprunget ud endnu - de synes vel også, at det er for koldt...

Det var det. Jeg tror bare, at jeg venter til indlæg nummer 1001. DET kan man da tage lidt mere afslappet...

Flytbare farver

Én af de ting, jeg faldt for i den hollandske blomsterhave, var disse farvede plastikkurve med dejlige blomster.

Når man som jeg kun bor til leje for en tid, kan man ikke rigtigt plante og så i haven, og så kunne sådan nogle farveglade flytbare blomsterkummer fint komme ind i billedet.

Det ser da smukt og særdeles forårsagtigt ud... :-)

Tror du på spøgelser?

Der sker ting og sager her i vores lejede hus. Hver eneste dag ved sådan sen morgentid... halv ni, ni... lyder der underlige lyde fra loftet. En højlydt skraben - tre gange - som om en tung kasse bliver puffet hen over gulvet.

Hver gang kigger vi på hinanden og undrer os? Hvad i alverden er det?

Vi har ikke været oppe og kigge - det er ret umuligt, for loftet er proppet med ting (ikke vores!) - men vi kan jo altid bruge fantasien.

Min rare mand foreslog, at det var en vampyr, der skubbede til kistelåget. Men står en vampyr op om morgenen?

Jeg tror mere på et meget stort egern, der er irriteret over, at møblerne er i vejen. Men hvorfor tre gange puf... og hvorfor hver morgen?

Hmmm... har du et forslag?

Kagens Dag

Ser lige at den 14. maj er udnævnt til Kagens Dag. Og mens jeg på den ene side har travlt med at tabe kalorier, så går jeg ind for den slags tiltag.

Hvordan det kan hænge sammen? Jo, for det drejer sig om at nyde med begrænsning. Problemet opstår først, når man spiser is i stedet for mad eller drikker sodavand i frokostpausen... HVER dag.

Jeg tror, at man kan slippe afsted med meget, hvis man bare sørger for at motionere. HVER dag.

Så det gør jeg. Mens jeg ser frem til kagedagen... ;-)

Tid til traveture

Jeg elsker denne tid, hvor man kan trave lange ture sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og alligevel få lidt sol på næsen. I går fandt jeg en fin rute på knapt 5 kilometer inklusive adskillige stejle trapper opad, så den er effektiv, hvis man godt vil tabe et par gram.

Og det vil jeg faktisk gerne. Vintertiden har det med at give ekstra polstring, som jeg gerne vil være foruden, så der bliver holdt igen med alt det søde.

Til gengæld bliver der cyklet 8 km på motionscyklen om morgen, sjippet og drukket saft til den store guldmedalje.

Det MÅ da give pote...!  ;-)