Cirque du Soleil

Der arbejdes stadig flittigt, men der cykletrænes også hver morgen - og samtidig ser jeg jo TV. I morges var det båndet med Cirque du Soleil, som jeg er varm tilhænger af, og jeg husker stadig tydeligt det fantastiske og meget fantasifulde show, som jeg så for nogle år siden.

Min favorit er uden tvivl dette sjippe-nummer (kommer efter et par minutter) - og det var lige det, der skulle til for at få mig i omdrejninger på en mandag morgen.

Hvor er det nu lige, jeg har gemt mit sjippetov??

Travle dage

Jeg må hellere lige pippe, så ingen bliver bekymrede... :-)

Det står fint til her, og forkølelsen er heldigvis forsvundet. Til gengæld er jeg helt opslugt af mit arbejde, fordi jeg har fået mulighed for at udgive engelske artikler forskellige steder.

Så jeg skriver og skriver. Dels til nettet og dels til mit eget blad, der skal udkomme i april på engelsk. Og samtidig skal jeg "hitte ud af" teknikken, der skal få det hele til at fungere. Det er bare så sjovt alt sammen... :-)

Med billedet af de skønne keramiske fantasivæsener, som min gode ven Bent Rosenvold har skabt, vil jeg ønske jer en rigtig god weekend...

Min kærlighed til Belgien

Da jeg læste, at Havehyrden skal til Bruxelles og Brugge her til sommer,  kom jeg til at tænke på min tid i Belgien. 

Jeg flyttede derned, da jeg var nitten og blev i to år, men jeg havde kun været hjemme i nogle få måneder, før jeg fortrød. Jeg skrev til min gamle arbejdsplads og spurgte, om jeg kunne komme tilbage, men da jeg et par måneder efter fik bekræftende svar og tilbud om et nyt job, havde jeg mødt min rare mand. Så valget stod mellem en fremtid i det belgiske eller en fremtid med ham. Jeg valgte det sidste, og det har jeg selvfølgelig aldrig fortrudt – men derfor savner jeg Bruxelles alligevel.

Jeg savner den livlige stemning og fortovsrestauranterne, hvor man kan sidde og se verden gå forbi. Jeg savner de gode crepes og de smukke, gamle gader.  Jeg savner at gå tur i parken om søndagen sammen med alle belgierne, og jeg savner at besøge små hyggelige restauranter, der bare er alle vegne. Belgierne er fantastisk gode til at lave mad.  

Jeg kommer sjældent til Bruxelles nu, men heldigvis ofte til Brugge. Flere gange om året faktisk, og nu er det denne lille by, der står mit hjerte nær. Jeg kender den udenad, og alligevel finder jeg nyt hver gang, jeg besøger den. Jeg har lovet mig selv, at jeg en dag i nær fremtid vil slå mig ned dér for en tid. I nogle uger - måske længere. For jeg har Belgien - og Brugge - i blodet…

Noget for sig selv

Jeg tænker tit på, at jeg har fået en skøn opdragelse. Blandt andet fordi min mor lærte mig, at man ikke behøvede at ligne alle andre. Hvilket resulterede i at jeg somme tider gik med tøj, der var lidt specielt  – som f.eks. sko fra Royal Mini i København, hvor man kunne få modelsko (hvis man ellers kunne passe størrelse 37 1/2, for de var ikke i større størrelser). Supersmarte sko, der ikke lige blev set andre steder. Mine veninder sagde ikke noget, men tænkte givetvis deres…

Det betød også, at jeg var aldeles uinteresseret i mode og gik med det, jeg kunne lide. Det gør jeg stadig, og jeg kan faktisk godt være smart, hvis jeg har lyst. Men tit har jeg bare ikke lyst. Som for eksempel nu, hvor jeg er forkølet og ligner noget, der er løgn. Iført min rare mands hjemmebukser (de er så behagelige) og hans overstore sweatshirt (der er dejlig varm) og – opdager jeg til min store forbavselse – to forskellige stribede sokker (dog mine egne). 

Det er vist godt, at det indbyggede kamera ikke er slået til på denne computer… ;-)

Host!

I øjeblikket er jeg forkølet! Det har jeg været nogle dage nu, og hos mig slutter den slags altid af med hoste, som jeg kan trækkes med længe. Af samme grund har min rare mand lagt sig ned i stuen, for ellers holder jeg os begge to vågne med al den "gøen".

I nat ved halv tre tiden begyndte jeg igen, og selv om jeg drak vand i stride strømme hjalp det ikke.

Men pludselig stod en mørk skygge ved min seng, medbringende varm te, en skefuld honning og en lille én til at sove på. Åh ja, lige hvad jeg trængte til...

Det må da være kærlighed! :-)

Ikke i dag

En gang i mellem kan man godt have lyst til at tage sådan en T-shirt på... ;-)

Naturen, det billige skidt!

Vi har fået nye naboer. Og så sikkert som amen i kirken skal træer i den anledning fældes, for natur er noget, man helst ikke skal have for meget af. Så i øjeblikket ryger det træ, som solsorten plejer at synge aftensang fra, og de træer, som de lokale egern bruger som hængebro. Ja ja, i stedet får vi bar jord, og det er da også så nydeligt…

Den samme træfældnings-dille har vi i øjeblikket i Bernstorffsparken. Uvist af hvilke årsager fældes der træer i stor stil, og de, der ikke fældes, bliver bare amputerede, så de står som nøgne stammer aldeles uden krone. For os, der næsten dagligt går parken rundt, er det et sørgeligt syn.

Gad vide, hvorfor der er så mange, der ikke kan lide naturen, som den er?

Spøjs pude

I går sad jeg med regnskaber hele dagen, og her kommer denne spøjse pude ind i billedet.

For med mit semi-ømme haleben kan jeg ikke sidde på en hård stol ret længe ad gangen, og det har været et problem at arbejde ved skrivebordet. Men mens det går fint med at skrive tekster fra en lænestol, så er det ikke helt så praktisk med bilag og clips og print og hvad-ved-jeg.

Så altså: Da jeg var i Jylland til "netværksmøde", faldt jeg for denne pude, som forhandles af én af mine veninder. Puden er superblød, vejer ingenting og er særdeles føjelig med en hel masse minikugler (eller hvad det nu er) indeni. Og mens andre sikkert vil bruge den som støtte i bilen eller andre steder, så bruger jeg den altså til at sidde på. Den former sig føjeligt om min popo som en slags miniature-sækkestol, og lige pludselig er det til at holde ud at sidde i en ordentlig arbejdsstilling.