Skal jeg være mor?

I dag er det "Mors Dag" i England, og derfor kom jeg til at tænke på et skønt engelsk udtryk, som jeg holder meget af.

"Skal jeg være mor" er den direkte oversættelse af "Shall I be Mother" - og det har intet med børn at gøre, underligt nok.

Det betyder slet og ret "Skal jeg være den, der skænker teen?".

Vi hører det tit i England, og vi har adopteret udtrykket - ofte i den danske version.

Vi siger det også, når vi er ude - og det kan måske undre nogen, hvis man rare mand rækker ud efter tepotten og siger "Skal jeg være mor?"....   :-)

Jeg vil så gerne være bedre...

Time Is Precious,

So Waste It Wisely

Gad vide, om det kun er mig, der er ved at få pip af firmaers tendens til at bede om hjælp til at "blive bedre"?

Jeg kan dårligt købe noget eller henvende mig til en offentlig myndighed, før jeg bliver bombarderet med henvendelser bagefter. Nogle lokker med en flaske vin eller andet for at få et svar, mens andre bare forventer det. Og nogle sender endda ret aggressive påmindelser, hvis jeg ikke gør det.

HVORFOR er det lige, at jeg skal bruge min tid på at gøre andre firmaer bedre? Jeg vil hellere bruge tid på at gøre mit eget firma bedre, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og jeg tænker også bare: Hvis nu de pågældende firmaer brugte deres sunde fornuft - så kunne de sagtens regne ud, hvordan de blev bedre. Det kræver kun en smule fantasi.  :-)

Julesneen falder på Lolland

Jo, julen varer lige til påske, så den er god nok...

Udsigten fra mit stuevindue er ret "pudret" i dag, som I ser, og det bare sner og sner.

Men så er det, at man er glad og taknemmelig over, at man ikke selv skal ud og skovle. Vi HAR faktisk ikke engang en skovl.

Godset sørger så fint for, at der er ryddet vej til os, så vi kan komme til byen, hvis vi får behov.

Lige nu tror jeg bare, at vi lader som om vi er sneet inde... ;-)

Hund i høj sne

Fordi jeg ikke lader høre fra mig i en periode, betyder det ikke, at jeg ikke har det godt.

DET har jeg! Og jeg nyder min nye tilværelse på Lolland - har bare travlt med at skrive bog :-)

Bortset fra, når hunden insisterer på en gåtur i sneen. Jeg fortæller hunden, at man fraråder al tur-gåning med hunde i kulden, men det falder for døve øre.

Vi skal UD, skal vi! Ud i alt det sjove, hvide "fluff" - vi skal bare have tøj på!

Så det gør vi. Jeg udstyrer mig med adskillige lag, mens hunden får trøje på. Og så afsted.

Hunden piler afsted i sneen, og vi nøjes ikke med den korte tur. Næh nej! Vi tager HELE turen ned til skoven og ind i skoven. Pyt med, om man ikke kan se, hvor man går - det må gå, som det går...

Men trods sneen og blæsten var det en skøn tur. Vi fik røde kinder og næser og nød det.

Og nu ligger hunden og snorker, mens det rusker derude. Det bliver spændende at se, om vi kan komme ud igen i morgen - eller om vi er sneet inde?  :-)

Fredeligt nytår....

Jeg har indtil nu kun oplevet et fredeligt nytår i England, hvor fyrværkeri på årets sidste aften ikke er nær så brugt som her.

Men nu har jeg - til min store glæde, for jeg kan virkelig ikke fordrage fyrværkeri - oplevet det igen. Her, hvor vi bor, er der langt til larm og ballade, og jeg blev ikke som vanligt holdt oppe til klokken fire af knald og brag. Og det var endda muligt at gå en lang eftermiddagsskovtur med Gussi uden at møde en sjæl.

Hunden var fredfyldt og rolig hele aftenen; vi nød at sidde og sysle med hver vores (jeg puslede!) - og efter en god nats søvn er jeg nu frisk og veloplagt til nytårskoncerten...

HAPPY NEW YEAR!

Juledasedage

Jeg holder usigeligt meget af juledagene, der altid er 100% helliget hygge. Arbejde er bandlyst, puslespillet fylder hele spisebordet og bøger ligger fremme, så der kan læses i dem ind i mellem.

Men selv om alt det indendørsliv er godt, må vi også lidt ud i vejret - og her i eftermiddag var lyset pludselig helt fantastisk flot. Det nåede så at blive lidt mindre flot, inden jeg fik alt overtøjet på, for der skulle en del til i den iskolde blæst.

Hunden trak afsted med mig... ned til slotsparken, over vejen til det fine juletræ og ind i skoven. Bagefter op gennem den gamle allé, hvor der var forjættende mange mus mellem grene og blade. Spændende for en lille hund...

Og så hjem i varmen igen. Hjem til varm chokolade og hjemmebagte boller - jo, juledagene står højt på min favoritliste... :-)

Første jul på Lolland

De sidste par år har vi holdt jul i lejede sommerhuse - men denne jul er vores første på Lolland.

Juletræet i entreen er tændt; der spilles engelsk julemusik i radioen på første sal - og inde hos min mor er der pyntet op efter alle kunstens regler. De fine gamle juleduge, som min moster så dygtigt syede, er lagt på bordene, og der er gran i vaser og kravlenisser hist og pist.

I aften får vi mad fra Meyers. Det er dejligt nemt, når vi har travlt i hverdagen - og bagefter skal vi hygge os med kaffe og hjemmebag og selvfølgelig have gaver. Jeg tror, at der er mindst én, der bliver ret overrasket og glad :-)

Og efter vores juleaften inde hos min mor kan vi trave de mange skridt hjem... jeg tror, at der er mindst TYVE ind til os. I England kalder man det at bo "within staggering distance" - derovre er det dog afstanden fra pubben, de snakker om... altså at bo i "vakleafstand fra pubben".

Jeg tror dog ikke, at der bliver meget vaklen her. Der er nemlig nisseøl til maden... ;-)

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Et halv hund

Jeg synes ikke, at jeg kan finde min hund. Altså den milde, stille hund, vi havde indtil for nyligt...

For det første har Gussi fundet sin stemme her på Lolland. Han gøede aldrig, før vi kom hertil - men NU lyder han som en udvokset Grand Danois. Så snart det knaser i gruset, er han der som en mis, og vi er i hvert fald aldrig i tvivl om, at der er gæster på vej...

For det andet har Gussi fået øjnene op for, at der er jagtmuligheder i vores store have. Han ser sigende på mig (han er særdeles god til at fortælle, hvad han gerne vil...) - og når han bliver lukket ud i haven, går den store jagt. Jeg ved ikke efter HVAD - og jeg har ikke lyst til at vide det. Han er ved at grave sig ned til kineserne, og græstotter står om ørerne på ham...

Efter et stykke tid kommer han veltilfreds ind med jord i hele hovedet og klumpfødder af mudder. Straks bliver han løftet op og puttet i brusebad - og selv om han ikke er vild med badet, forhindrer det ham ikke i at stå ved døren nogle timer senere...

Jeg under ham så gerne det frie hundeliv... meeeen af og til kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om bytteretten stadig gælder... ;-)

Den engelske Julekalender

December er kommet godt i gang, og det er Den engelske Julekalender også. Lige som tidligere år skriver jeg et lille indlæg hver dag frem til jul, og lige som tidligere år kan man vinde en lille kalendergave, hvis man svarer rigtigt på dagens spørgsmål.

Hvis du har lyst til at være med - så kig ind på www.anglofilia.info og følg med på juleturen rundt på De Britiske Øer.

www.anglofilia.info

Lysfyldt morgen, til marven kold

Jeg holder meget af vores gamle sange, som så dejligt beskriver den danske natur og alt det, der er dansk i det hele taget.

Da jeg vågnede i morges og så ud i haven, kom jeg helt automatisk til at tænke på én af mine yndlingssange.

Du kender den nok... men derfor bringer jeg teksten alligevel :-)

God lørdag.

Lysfyldt morgen, til marven kold,
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
Eja, den første stær!

Som mange varme liflige kys
smelter din morgensang!
De mørke dage er ladt tilbage.
Forår — endnu en gang!

Mig er fortalt et forårssagn
om barnekongen, kong Skjold:
Fra tøbrudsvande til Danmarks strande
han kom, en vårvind i vold.

På skibets mast var hejset en krans.
Af løv var på dækket et telt.
Medbør og bølge var skibets følge
ind gennem sund og bælt.

Så lagde det til, — og i samme stund
var kysten og skoven grøn!
De svale agre bredte sig fagre
med urter og tusindskøn.

Med skibet fulgte en trækfugleflok;
som susende, brusende vind
i glade hære de funklende stære
på Danmarks kyster slog ind.

Således kom vår til de danske øer,
et barn med øjne så blå,
et skib som skoven, udsprungen på voven,
med stære på gyngende rå!

Men da kong Skjolds regering var endt
man førte ham på en skude.
Han kom fra havet, han blev begravet
som sol går ned derude.

Da rejste stærene bort,
thi falmet lå kyst og skov,
og over strande og gysende vande
gik frosten med isskoet hov.

Kong Skjold, det er livets unge søn.
Hans smil går som sol over sø.
Når han kommer, den danske skærsommer
slår ud sit telt på vor ø.

Han kommer med stæren, han dvæler med den
i Danmark - med stæren han går.
Hvor tit forynger, når stæren synger,
dit hjerte sig endnu en vår?