Vores engelske hus i bogform

Jeg har slet ikke fået fortalt om min seneste udgivelse her på bloggen.

"Vores engelske hus" er min første paperback bog, og i den fortæller jeg om Hollymount, som vi var de lykkelige ejere af i en årrække. Om alle de glæder og udfordringer det førte med sig, om besøg i historiske huse, byer og haver i nærheden og om livet ude på landet i Midtengland.

Forsideillustrationen er så fint udført af John Folkmann, og af den kan man tydeligt se, at vores hus ikke var helt almindeligt. Den oprindelige del gik helt tilbage til det 17. århundrede, og beliggenheden var ganske fantastisk - som man også har kunnet se på de billeder, jeg i tidens løb har delt her på bloggen.

Bogen kan købes hos landets boghandlere og i min egen netbutik...

En let opstrammer

Som den opmærksomme vil se, har jeg "strammet" lidt op på min blogside. Billederne er blevet lidt større, og siden er blevet lidt bredere - ja, sådan håber jeg i hvert fald, at det også virker på andre computere end min... ;-)

Det med de større billeder skyldes især mine forhåbninger til fremtiden - for jeg regner selvfølgelig med at få en masse at vise og fortælle om. Der er mange ideer i planlægningskalenderen, og de fleste drejer sig om oplevelser og rejser... :-)

Tågedage

Vi har tågedage i øjeblikket. I hvert fald delvist. For mens dagen starter med gylden sol på de visnende blade, så går vejret over i tåge om eftermiddagen. Tæt tåge, der næsten skjuler omgivelserne.

Men på en måde er alt det grå så spændende at gå tur i. Vi trasker rundt i det fugtige græs her på godset - hunden er i sit es og på sporet af et-eller-andet, og jeg går rundt og nyder synet af de tilslørede omgivelser.

Hvorfor det tiltaler mig, ved jeg ikke. Umiddelbart afspejler tågen mit humør lige nu, for jeg savner min mor og er traurig og trist. Men på et tidspunkt letter tågen - både udenfor og "indenfor" - sådan er det jo...

Ny bog: AUTOCAMPERLIV - på tur i Sydengland

Så er min nye bog kommet fra tryk. AUTOCAMPERLIV - på tur i Sydengland er en rejsebeskrivelse, som man kan  følge "i sporene af", hvis man har lyst.

Jeg håber, at denne form for bog kan give inspiration til mange - både til dem, der går og drømmer om en sådan tur i autocamper - hvad enten den er ejet eller lejet - og også til dem, der bare kunne tænke sig at tage turen i almindelig bil. For trods titlen er det bestemt også en mulighed.

Bogen er fyldt med billeder og beskrivelser af haver, huse og områder - meget i stil med mine ANGLOFILIA udgivelser. Og så er det en "soft cover" bog, der er nem at have med på rejsen.

Den glade tegning på bogens omslag er frembragt af min rare og dygtige grafikermand, John Folkmann.

Bogen kan købes lige her - og på min side Autocamperliv kan du se de links, der er knyttet til bogen.

Hvad parasollen gemte...

Vi købte os en stor, sort parasol her i varmen, og den har været rigtig god. Det er der så åbenbart også andre, der synes - for når jeg slår den op om morgenen, dukker der gerne adskillige natsværmere, edderkopper og andre insekter op, der har bosat sig dér siden sidst.

I morges var det dog et lidt større dyr, jeg fik i hovedet - nemlig en lille flagermus. Den bumsede via mig helt ned på flisen, og jeg var bange for, at den var kommet til skade.

Det var den heldigvis ikke. Da den havde sundet sig lidt, fløj den rundt i haven, og jeg regnede med, at den fandt et godt træ. Men nej, den ville altså hen til "sin" parasol igen, så jeg måtte pænt slå den sammen.

Nu sidder den så dér - indtil i aften i hvert fald. Og det skal den selvfølgelig have lov til - jeg kan altid sætte mig ned i skyggen af træerne...

Et år på Lolland

Det er nu et år siden, vi flyttede til Lolland. Jeg tænkte meget på det i går, da jeg gik og så på kalvene i skoven og de kæmpestore rhododendronbuske, der ligger og gemmer sig bag skovstien - for sidste år på denne tid var jeg nærmest begravet i flyttekasser.

Det, som jeg regnede med ville tage en to-tre uger, kom til at tage det dobbelte (sådan er det altid, synes jeg...) - og min maj og juni måned forsvandt i udpakningspapir og oprydning.

Så derfor er der vel ikke noget at sige til, at jeg nyder tiden lige nu ekstra meget. Nyder, at jeg kan sidde i haven med eftermiddagskaffen; nyder at kunne hygge mig med at skrive på min næste bog, der allerede er ganske langt. Og først og fremmest nyder denne smukke tid, hvor Lolland tager sig så dejligt ud... :-)

Bogen om Skotland

Nu har jeg endelig modtaget min bog om Skotland fra tryk - og det er altså en vidunderlig oplevelse at se det færdige produkt.

Samtidig er det for mig et gensyn med alle de skønne steder, vi rejste rundt til i efteråret 2016, for næsten alle bogens billeder blev taget dengang.

Skotland får man aldrig nok af, synes jeg. Jeg elsker naturen deroppe; jeg elsker bjergene og de dejlige byer som Perth og Stirling og Edinburgh (og alle de andre...). Jeg elsker de dejlige mennesker, som skotterne er - fulde af humor og lune.

Jeg tror og håber, at bogen afspejler min kærlighed til landet. Jeg har været der mange gange efterhånden - og jeg skal helt sikkert dertil igen så snart som muligt, for jeg har mange flere bogplaner, der også inkluderer denne del af Storbritannien.

Hvis du skulle have lyst til at købe min bog, så kan den købes i min netbutik eller gennem boghandlere landet over.

Stephen Hawking

Stephen Hawking er død i nat, og vores verden er blevet et intelligent menneske fattigere.

Jeg har altid været fascineret af den mand, der vidste så meget om ting, jeg ikke selv fatter. Jeg glemmer aldrig, da jeg begyndte at læse hans bog om universet - hvor svært kunne det være... - og efter første kapital måtte jeg give op. Astrofysik er ikke lige mig, må jeg indrømme...

Men hvis man ikke stræber efter viden, bliver man aldrig klogere - og Stephen Hawking holdt aldrig op med at stræbe. Han var  heldigvis også klog nok til ikke at godtage lægernes erklæring om, at han kun havde et par år at leve i - dengang i 1960'erne...

“I believe the simplest explanation is, there is no God. No one created the universe and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.”

Stephen Hawking

Foto: Nick Rowland

Skal jeg være mor?

I dag er det "Mors Dag" i England, og derfor kom jeg til at tænke på et skønt engelsk udtryk, som jeg holder meget af.

"Skal jeg være mor" er den direkte oversættelse af "Shall I be Mother" - og det har intet med børn at gøre, underligt nok.

Det betyder slet og ret "Skal jeg være den, der skænker teen?".

Vi hører det tit i England, og vi har adopteret udtrykket - ofte i den danske version.

Vi siger det også, når vi er ude - og det kan måske undre nogen, hvis man rare mand rækker ud efter tepotten og siger "Skal jeg være mor?"....   :-)

Jeg vil så gerne være bedre...

Time Is Precious,

So Waste It Wisely

Gad vide, om det kun er mig, der er ved at få pip af firmaers tendens til at bede om hjælp til at "blive bedre"?

Jeg kan dårligt købe noget eller henvende mig til en offentlig myndighed, før jeg bliver bombarderet med henvendelser bagefter. Nogle lokker med en flaske vin eller andet for at få et svar, mens andre bare forventer det. Og nogle sender endda ret aggressive påmindelser, hvis jeg ikke gør det.

HVORFOR er det lige, at jeg skal bruge min tid på at gøre andre firmaer bedre? Jeg vil hellere bruge tid på at gøre mit eget firma bedre, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og jeg tænker også bare: Hvis nu de pågældende firmaer brugte deres sunde fornuft - så kunne de sagtens regne ud, hvordan de blev bedre. Det kræver kun en smule fantasi.  :-)