søndag den 1. august 2021

Autocamperliv


Autocamperliv er ikke blot titlen på én af mine bøger - nu er det igen blevet en del af tilværelsen efter en kortere flirt med en sød og hyggelig campingvogn.

Vi måtte erkende, at campingvogne ikke rigtig er os, men det skulle da prøves af. Autocampere har vi haft nogle stykker af, og nu holder den tredje i rækken i indkørslen.

Den er ikke så lang, men føles alligevel stor indvendigt, og sådan én har vi været på udkig efter længe. Der er fint plads til to og en hundeven; der er et forbavsende rummeligt køkken og rigelig med opbevaringsplads og endda et glimrende badeværelse med brus.

Så den er klar, og vi er klar... nu mangler vi bare, at England er klar. Indtil videre bliver vi herhjemme - og det har vi det faktisk ganske fint med... ;-) 

mandag den 5. juli 2021

Vi har fået børn...




Vi har ventet med spænding... og NU har det svalepar, der har bygget rede ved vores hoveddør, fået unger.

Og fordi vi - stadig - sover i spisestuen, er de små fugle det sidste, vi ser om aftenen og det første, vi ser om morgenen. På den måde synes man li'som, at man kender dem...

Når jeg sidder i lænestolen ved vinduet om aftenen, kigger den lille rødhagede han nysgerrigt ind til mig, mens han sidder og ordner sig. Hunnen skæver bare ind, mens hun putter sig helt ned i reden og holder ungerne varme.

Allerede ved 4-tiden hører jeg en stille kvitren bag ruden, for den lille familie står tidligt op. Og jeg ligger i sengen og glæder mig over, at vi har givet husly til de to, der i den kommende tid vil proppe deres ungers små næb med masser af myg... ;-)

søndag den 27. juni 2021

Mit uperfekte haveliv


Denne buket har jeg plukket i min uperfekte have, der er fyldt til bristepunkte med gratis, vilde blomster... ;-)

Buketten er arrangeret i et gammelt sennepsglas, men trods al den sparsommelighed ser buketten efter min mening aldeles yndig ud!

Et par af blomsterne er honningurt, der dufter vidunderligt - af honning selvfølgelig. Sødt og godt. Og når sandt skal siges, er de ikke helt gratis, for jeg købte 1 kg frø og spredte dem ud på en del af marken for et par måneder siden. 

Nu myldrer det frem med blå skønheder - tydeligvis er til glæde for bierne, der er vilde med dem. Og jeg er vild med at sidde og kigge og lytte til summeriet.

Smørblomsterne holder ikke længe i en vase, men jeg elsker dem, og jeg har så mange af dem. Og skvalderkål har fine blomsterstande, som sagtens kan pynte sammen med græsset.

Sådan bliver det uperfekte ganske perfekt i min verden :-)

søndag den 6. juni 2021

En grøn oase



Det siges ofte, at perfekte græsplæner er ørkener for insekter... og sådan er det!

Men en uperfekt græsplæne er derimod fuld af liv. Vi har meget andet end mos og græs i vores plæne; blandt andet smørblomster, kløver og bellis, som jeg husker med fryd fra min barndoms parkplæner, og yndige små violer og andre bittesmå blomster, jeg ikke kender navnene på.

Vi slår altid vores uperfekte græsplæne i flere portioner. For det første for at "fordele byrden" - selv om jeg faktisk synes, at det er ret hyggeligt at slå græs - og for det andet for på den måde at sørge for, at der altid er områder med blomster.

Resultatet er et myldrende insektliv. Blandt andet har vi de mest nuttede vilde bier, der bor i huller i jorden og er ret irriterede over, at jeg med mellemrum kommer til at stille drømmesengen hen over deres bo.

Jamen altså, jeg kan jo ikke SE, hvor de bor dernede under græsset! Hvis de insisterer, flytter jeg mig et stykke væk og håber på, at jeg ikke planter mig ovenpå en anden familie... og ellers hygger jeg mig med at sidde og iagttage dem. 

I går fandt jeg en stor, metalskinnende guldbasse på gulvet i badeværelset, men heldigvis trådte jeg ikke på den fine fyr. Han blev båret ud på et stykke papir og anbragt - efter en del overtalelse - på en gren.

Og med hensyn til alt det græs, der bliver slået... så bliver det samlet sammen og brugt som jorddække, for afklippet græs er super til den slags... :-) 



lørdag den 29. maj 2021

Et fugleparadis


Vores nye sted er et rigtigt fugleparadis. Her er fuglekvidder og snak fra morgen til aften - ja til langt ud på natten...

Især i april havde vi besøg af trækfugle af forskellig slags. Blandt andet opdagede jeg en dag, at en masse små tornirisker havde søgt ly for regn og vind helt op ad vores mur. De sad og så forkomne ud, og jeg var helt bekymret, men efter at have siddet et par timer og sundet sig, var de klar til at flyve videre.

Nogle af dem blev, og de er stadig i haven, hvor jeg ser dem sammen med mejserne og gulspurvene. Vipstjerten er min tro følgesvend, når jeg går rundt bag huset, og når jeg sætter mig på terrassen, nusser den rundt i nærheden og synger små sange for mig. Måske er den taknemmelig, fordi jeg lukkede den ud af laden forleden dag... ;-)

Hver dag har store flokke af stære og sjaggere travlt med at gennemsøge haven. Jeg kan bruge masser af tid til at stå og iagttage dem, for de er utroligt underholdende. Af og til ser jeg en sjagger hiiiiive en orm op af jorden, så den næsten lander på halen, når ormen må opgive kampen.

Svalerne er kommet til for nylig, og et par har bosat sig det allerbedste sted - nemlig på bjælken lige ved vores hoveddør. Ikke det smarteste sted set med vores øjne, men svalerne er godt tilfredse, så det må vi jo også være. 

De små jetjagere drøner omkring i haven, men de er pist væk, når store rovfugle kredser lidt højere oppe. Og jeg stopper op og ser beundrende på de store flyvere, der roligt sejler afsted - indtil de får øje på noget på jorden og slår ned.

Det undrede mig, hvorfor der pludselig lå så meget bark på stien med jordbærplanter, men i dag opdagede jeg, at spætten har travlt med at pille insekter ud af de træstykker, jeg har kantet med. Nå ja, træstykkerne er da også pæne uden bark...

Og om aftenen, når stjernerne oplyser nattemørket og alt er tyst, går vi udenfor for at høre uglerne - og i øjeblikket også nattergalen, der synger intenst fra krattet i nærheden. Det er nærmest magisk at stå og lytte til den lille fugl, der har så stor en stemme...



fredag den 21. maj 2021

Tiden går... nej løber!


Dagene piler afsted, synes jeg. Den daglige rytme er vendt op og ned, og på gode dage er jeg i haven det meste af tiden.

Gode dage er dage uden voldsom blæst. Og da vi bor relativt højt og endnu ikke har opvoksede læplanter bag huset, mødes vestenvinden og nordenvinden på vores gårdsplads. 

Og det med den daglige rytme...?

Ja, fordi vi kun har gardiner til den ene side i stuen, og fordi vi stadig sover i spisestuen (det med soveværelset har vist lange udsigter...!) - så kommer der lys ind ganske tidligt. Lyset vækker Gussi; Gussi vækker os, og så tager vi en kop te med ind i stuen og sætter os.

Sammen med dagen vågner vi langsomt. Og det er egentlig rart. Til gengæld klipper jeg kaniner allerede ved halvti-tiden om aftenen efter mange timer i fri luft.

Men jeg kan mærke, at jeg har godt af det. Både af luften og af at bruge de muskler, jeg ikke vidste, jeg havde.... ;-)

søndag den 2. maj 2021

Se mit smukke træ...


Træerne i min have er ganske gamle. Nogle er så gamle, at de er gået helt ud, så de står tilbage som frønnede stubbe og ender helt naturligt deres dage som insekthoteller.

Andre er gamle, men "still going strong". Sådan som dette smukke træ, der er hult og næsten helt overgroet med vedbend. Men det forhindrer ikke træet i at blomstre efter alle kunstens regler. Det er havens smukkeste syn lige nu, så vendingen "skønhed ikke kender ingen alder" passer perfekt på det.

Jeg har taget nogle små film, som er lagt på min Youtube-kanal. Du kan se dem lige her, hvis du vil...





torsdag den 29. april 2021

I jordhøjde...


Humlebierne og små vilde bier har travlt med at besøge de blomster, der indtil nu er dukket op. Vilde blomster er eftertragtede på en tid, hvor der ikke er så meget andet, så vi prøver at gå uden om de fleste, når der slås græs. Mange blomster er dog så små, at de kun kan ses i jordhøjde, og de er også for små til at slås.

Når jeg graver, møder jeg et utal af regnorme i forskellige størrelser. Fra de mindste små til de største "bamser", der virkelig kan gøre en forskel for jorden. For at forbedre den hårde lerjord "fodrer" jeg den - og dermed også regnormene og alle de andre småkræ, der lever under overfladen. Jeg samler græs og blade op med plæneklipperen og lægger dyner af afklip omkring planterne og på jorden, og derefter lægger jeg sammenrevne småpinde ovenpå for at holde på det.

Det er utroligt tilfredsstillende at vide, at det vil gøre en forskel. Med jævnlig påfyldning og med tiden vil den hårde overflade blive blød og god, sådan som den allerede er de steder, hvor der står løvtræer.

Forleden gravede jeg et hul til en plante og fandt denne her. En oliebille. Fin og blå i solen. Den var stor, og jeg bar den hen til det gamle stenbed, så jeg ikke kom til at træde på den. 

Oliebillen har en særpræget levevis, for dens afkom lever som snylter på bier. For at komme frem til biens bolig, tager den lille larve et lift på en forbiflyvende bi. Hvis den altså får muligheden for det...

lørdag den 10. april 2021

Endelig...!


Endelig en dag uden stærk blæst... Vi bor højt og meget åbent, og derfor skal der ikke meget blæst til, før det bliver for koldt til at arbejde i haven. DET er selvfølgelig noget, der skal gøres noget ved, så jeg har planer!

Men indtil videre forbedrer jeg jord og graver stier tværs over hestemarkerne. Det er hårdt, men sjovt - og mens jeg går og graver og river, lytter jeg til fuglesang og beundrer de store rovfugle, der flyver ganske tæt hen over mig. Af og til så tæt, at jeg får fornemmelsen af, hvordan det må være at være byttedyr... ;-)

Det er fantastisk - og jeg nyder det i fulde drag. Så pyt med ømme skuldre og arme; det er bedre end fitnesscentret, og mens stierne vokser frem i tankerne og i virkeligheden, dukker ideerne op.

Ja, her skal der vokse jordbær... her skal der plantes frugtbuske... og dér... og hyldetræet skal stå i kanten af krattet, lige dér hvor brændestablen ligger. For den skal bruges og flyttes. og så skal der være en terrasse lige hér... Med blåregn og magelige bænke, så man kan ligge og lytte til bierne.

Jeg har hovedet fuldt af planter. Jeg drømmer om stisystemer og vandløb. Jeg ser haveudsendelser hver aften og får endnu flere ideer...

Det bliver bare så godt...!

Jeg har uploadet en lille video på min Youtube-kanal. Hvis du har lyst til at se den, ligger den i playlisten Sofienborg - men du kan også bruge linket lige HER



søndag den 4. april 2021

Små fremskridt...


Det har været en hård omgang med vores flytning. Det er det selvfølgelig altid, men for os er en flytning i virkeligheden tredobbelt, fordi vi både har kontorer, netbutik og så den private del. Det er sammenlagt rigtig MANGE ting!

Og alle tingene har det med at være placeret i den forkerte ende af huset, så vi bærer hele tiden... op og ned, ud og ind, fra A til B og retur igen. 

En udfordring har også været, at vi har købt et hus uden skabe. Så min rare mand har sat køkkenskabe op og er i fuld gang med at samle skabe i mit kontor - og når det er gjort, skal vi have bygget et "walk-in" skab i soveværelset. Ikke sådan et luksuriøst ét med spejle og plads til 50 par sko... men bare et lille praktisk ét, der ikke tager plads op i soveværelset.

Men heldigvis sker der hele tiden fremskridt, og det er så dejligt. Køkkenet er blevet rigtig hyggeligt med de nye skabe; stuen er nu forsynet med en skøn hjørnesofa, og mit showroom er... nå ja, om ikke færdigt, så i hvert fald overskueligt... ;-)

Det er en lettelse, hver gang en flyttekasse bliver tømt og sat væk, og hver gang ting finder deres endelige plads. Sådan som det kan ses på "før og efter" billederne her.

Næste punkt på dagsordenen bliver istandsættelse af soveværelset, så vi slipper for at sove i spisestuen... Men alt kommer til den, der kan vente...