Vores nye sted er et rigtigt fugleparadis. Her er fuglekvidder og snak fra morgen til aften - ja til langt ud på natten...
Især i april havde vi besøg af trækfugle af forskellig slags. Blandt andet opdagede jeg en dag, at en masse små tornirisker havde søgt ly for regn og vind helt op ad vores mur. De sad og så forkomne ud, og jeg var helt bekymret, men efter at have siddet et par timer og sundet sig, var de klar til at flyve videre.
Nogle af dem blev, og de er stadig i haven, hvor jeg ser dem sammen med mejserne og gulspurvene. Vipstjerten er min tro følgesvend, når jeg går rundt bag huset, og når jeg sætter mig på terrassen, nusser den rundt i nærheden og synger små sange for mig. Måske er den taknemmelig, fordi jeg lukkede den ud af laden forleden dag... ;-)
Hver dag har store flokke af stære og sjaggere travlt med at gennemsøge haven. Jeg kan bruge masser af tid til at stå og iagttage dem, for de er utroligt underholdende. Af og til ser jeg en sjagger hiiiiive en orm op af jorden, så den næsten lander på halen, når ormen må opgive kampen.
Svalerne er kommet til for nylig, og et par har bosat sig det allerbedste sted - nemlig på bjælken lige ved vores hoveddør. Ikke det smarteste sted set med vores øjne, men svalerne er godt tilfredse, så det må vi jo også være.
De små jetjagere drøner omkring i haven, men de er pist væk, når store rovfugle kredser lidt højere oppe. Og jeg stopper op og ser beundrende på de store flyvere, der roligt sejler afsted - indtil de får øje på noget på jorden og slår ned.
Det undrede mig, hvorfor der pludselig lå så meget bark på stien med jordbærplanter, men i dag opdagede jeg, at spætten har travlt med at pille insekter ud af de træstykker, jeg har kantet med. Nå ja, træstykkerne er da også pæne uden bark...
Og om aftenen, når stjernerne oplyser nattemørket og alt er tyst, går vi udenfor for at høre uglerne - og i øjeblikket også nattergalen, der synger intenst fra krattet i nærheden. Det er nærmest magisk at stå og lytte til den lille fugl, der har så stor en stemme...