Selv om jeg nok er mest til landet, så er jeg jo faktisk født i byen - nærmere betegnet på Frederiksberg. Men jeg har haft min gang i København lige siden min tidlige barndom og kender den som min egen bukselomme, og jeg har altid holdt meget af vores smukke hovedstad.
Det var én af grundene til, at jeg netop tog udgangspunkt i den, da jeg skulle skrive en Tur med Te artikel til det nye Skønne Dage magasin, og sjovt nok var i hvert fald en del af turen den samme, som Madame beskrev i sit indlæg om søndagens blogtræf.
Et stræk går gennem Kastellet, og det var lige præcis her, jeg mødte min rare mand. Han var i forsvaret dengang og boede derfor på et værelse herude, og i den første tid var det her, jeg holdt til. Det var meget romantisk at gå lange Københavner-ture med udgangspunkt i et skumringstyst Kastel, når vi skulle ud og spise på vores yndlingsrestaurant nær Kongens Nytorv.
Foto: © jorisvo
10 kommentarer:
Tur med te...... jeg drikker faktisk meget ofte te på Kastellet, der er stadigvæk dejligt ;-)
Sussi: Det er skønt på Kastellet. Min Tur med Te rute ender nu med te et helt andet sted, som du givetvis kender... ;-)
Kastellet er et fortryllende sted. Læste, at et af husene derude nu bliver solgt til privat beboelse !?
Fruen i Midten: Det var da ikke noget dårligt sted at bo. Mon ikke det er noget med, at forsvaret skærer ned? De sælger jo ud mange steder efterhånden...
Jeg kan godt lide at komme en tur til vores hovedstad, men har aldrig været ved Kastellet. Det må på listen.
Når jeg så har besøgt byen, så elsker jeg at køre hjem, for jeg er vidst land-menneske.
Der er så utrolig smukt - jeg havde ikke været der, før Jens i søndags viste os Kastellet og fortalte om stedets historie.
Susanne: For mig er der meget nostalgi ved kastellet og også ved Langelinje, for min mor plejede at tage mig med dertil for at gå tur, da jeg var barn. Det endte altid med en varm pølse på kajen... ;-)
Madame: Ja, der er meget kønt. Jeg var så heldig dengang, at jeg kunne være der sent, når der ellers var lukket for offentligheden. Der var en helt speciel atmosfære, når alt var tyst og stille med storbyen lige om hjørnet... :-)
Det er en dejlig oase midt i byen - og når man samtidig har romantiske minder derfra, må de give det en ekstra dimension at gå tur derude.
Ellen: Ja, suk - det var MEGET romantisk... ;-)
Ah jeg bliver helt blød om hjertet ved at læse om din kærlighed.
Kastellet er en skønt sted - jeg har nogle gange været til koncert i kirken.
Kh Marianne
Send en kommentar