Den helende have

Det burde være enhver forundt at have en stump jord, der er ens egen. Et sted med plads til at dyrke grønsager til eget bord, fylde bede med farveglade blomster og skabe sig en plet, hvor man kan være lidt i fred.

En have er en kilde til glæde. Det er en fornøjelse at beskæftige sig med planter, og man får det så godt, når man har været ude i den friske luft i nogle timer. Samtidig får man dyrket sine kreative sider, for dem er der i høj grad brug for, når udendørsrummet skal indrettes.

En have giver os en fornemmelse af frihed og virker balancerende på den unaturlige og til tider kaotiske hverdag, mange af os har. Vi har fjernet os så langt fra alt, hvad der er naturligt, og vi har behov for at ”finde vores rødder” – også bogstavelig talt.

Vi er i bund og grund naturvæsener med et basalt behov for at være en del af den natur, der omgiver os. Det kan man tydeligt se hos mennesker med stress og depressioner; de får det bedre, når de har adgang til en have, fordi den har en afslappende og positiv effekt.

Det er utroligt livsbekræftende at komme små frø i jorden om foråret, vande jorden og passe planterne, mens de gror og derefter trække dem op som struttende gulerødder. Eller at gå mellem rækker med jordbær eller ærter en sommeraften og bare spise løs af alt det sunde.

Egentlig har bare det at opholde sig i en have en helende effekt på en flosset sjæl. Når man sidder på en bænk og lytter til smuk fuglesang og vindens stille sus i træerne, kan man tydeligt mærke, hvordan følelser som ængstelse og bekymring forsvinder som dug for solen og erstattes af en indre afslappet ro.

I haven fyldes vi med naturens energi. Ligesom et genopladeligt batteri får vi fornyede kræfter og genfinder glæden ved livet. Det er så lidt, der skal til – for vores behov er i virkeligheden enkle, og den helende have giver os det, vi har brug for.

Min familie i Vanløse

Jeg har haft en kæmpestor familie, og en del af den boede i Vanløse. Min moster Elly - der også var min gudmor - onkel Gunnar og fætter Erik i en lejlighed lige neden under min bedstemor og bedstefars, og da de døde, boede min onkel Jack der. I en opgang rundt om hjørnet boede en anden moster og onkel, indtil de flyttede i hus i Skovlunde.

Men jeg kan huske, at vi så tit kom på besøg om søndagen hos Elly og Gunnar. Vi gik hele vejen fra Frederiksberg om vinteren og cyklede om sommeren, og vi skulle altid lige ind til bageren og have kager med. Det var en fryd at stå derinde og vælge mellem de lækre flødekager: Napoleonskager, Tivolikager, gåsebryst og medaljer blandt andre...

Efter kaffen og kagerne og en hel masse snak, blev der spillet kort, og jeg gik som regel ovenpå for at hilse på. Som regel blev jeg så længe deroppe, at min moster Elly kom op og hentede mig, og så gik vi sammen ned og ud i køkkenet for at "pønse". Kortspillet var færdigt, og egentlig skulle vi bare hjem derefter, men alligevel gik vi i gang ude i køkkenet - hende og jeg. Vi smurte snitter og rettede an - og SÅ kom vi ind i stuen for at dække bord og "overraske" med lækkerierne.

Hver gang sagde min far: "Nej, det skulle du da IKKE have gjort, Elly" - og hver gang grinede min mor, for hun vidste jo godt, hvad vi havde haft gang i.

Snart sad vi omkring spisebordet med alt det gode pålægsmad og en sodavand til i dagens anledning. Snakken gik igen, og det var utroligt hyggeligt. Og på den måde blev det gerne ret sent, før vi tog turen retur til Frederiksberg - på ben eller på cykel...

Hvorfor der er et lys på kagen? Min rare mand havde fødselsdag for et par dage siden, og det var hans fødselsdagskage, der inspirerede mig. Kager er gode til MANGE ting... !!!

En sød engelsk by

Jeg har altid haft et personligt billede på min computerskærm. Et billede, som gør mig i godt humør, når jeg åbner min computer.

I mange år var billedet et interiør fra en autocamper, jeg drømte om. Senere var motivet et hyggeligt kreativt rum, som jeg ønskede mig - og i øjeblikket er det et billede fra en by, jeg holder af.

Byen hedder Tenterden, og den ligger i Kent. Ikke så langt fra den berømte have Sissinghurst, som næsten altid besøges, når vi kommer til England via tunnellen.

Og når jeg ser billedet her, så minder det mig om dejlige dage i England. Da billedet blev taget, havde vi lige været inde i en hyggelig lille boghandel og var nu på udkig efter en cafë. Den fandt vi ovre på den anden side af vejen, så kort efter sad vi dér med kaffe og kage til deling. 

På et tidligere tidspunkt havde jeg gæster med til Tenterden, og den dag var vi inde i et særdeles hyggeligt gammelt tea room, hvor gæsterne fik den eftermiddagste, der havde stået på deres ønskeseddel. Sådan en rigtig engelsk én med sandwicher, scones med clotted cream og kager på blomstrede porcelænstallerkener i flere etager... :-)

Hyggelige rejse-romaner

Jeg er blevet så glad for at skrive rejsebøger som romaner. 

Gennem hovedpersonens og bipersonernes øjne bliver læseren taget med rundt på tur til engelske byer, historiske huse, haver, museer og alle mulige andre steder. 

Der er mildest talt ikke mange sociale medier og slet ikke noget AI i de to bøger, der indtil nu er udkommet, men der er masser af hygge, kaffesnak og tid til samvær. 

Det er lige præcis det, jeg selv holder af - og jeg synes, at det er noget, vi i høj grad savner i vores moderne samfund. 

Der er kommet mange søde kommentarer til de to bøger, der indtil nu er udkommet, og det giver mig selvfølgelig lyst til at skrive flere...

Så det gør jeg!  :-) 

En engelsk forårshave

Når man rejser med en lille hundeven, så vælger man selvfølgelig steder og begivenheder, hvor hunde er velkomne. DET er heldigvis ikke spor svært i England, og Gunby Hall i Lincolnshire var ét af de steder, vi besøgte sammen.

Selve huset kunne vi selvfølgelig ikke komme ind i, men efter en dejlig fælles frokost med dagens suppe og hundebidder, nød vi forårsblomsterpragten i fulde drag.

Fuglene sang; fred og ro herskede overalt, for der var ikke mange gæster på stedet den dag, og efter at have øvet os på kroketspillet i haven og beundret den meget gamle kirke i skoven, sluttede vi dagen med kaffe og et stykke orangekage til deling. Og lidt flere hundebidder til Gussi, der lidt efter tog sig en lur på sit medbragte tæppe.

To dage i fortiden

Endelig kom autocamperen ud på årets første tur - og det bedste ved den tur var hele to genbesøg i Aarhus' botaniske have og "Den gamle By".

Den ene dag købte vi sandwicher i havens gode café, som vi sad på en bænk og spiste med udsigt til blomstrende buske, og den anden dag fik vi gammeldags mad i Gæstgivergården. Begge dage blev afrundet med eftermiddagskaffe og lækre flødekager i konditoriets have.

Når man har hund, kan man selvfølgelig ikke sidde indenfor, men jeg har været inde og kigge på det fine gamle konditori, der engang lå i Aabenraa. Og jeg nyder synet af butikken udefra, når vi får kaffe og kager serveret i haven lige overfor.

I tankerne bliver jeg ført tilbage til min barndom, hvor vi så mange søndage enten selv havde gæster til eftermiddagskaffe eller besøgte min moster og onkel i Vanløse medbringende flødekager fra bageren i nærheden. 

Det var altid så svært for mig at vælge. Skulle det være en tivolikage, en napoleonskage, en kartoffelkage eller måske et gåsebryst eller en medalje? 

Sjovt nok er det valg ikke blevet meget nemmere med årene... 

Mine gule sole

Nogle af de første blomster i haven er mælkebøtterne, der lyser som små sole nedefra. Jeg bliver så glad, når jeg ser alt det gule - for lyset er velkomment efter en lang vinter, og det gælder uanset om lyset kommer nedefra eller oppefra.

Hver morgen går jeg ud og plukker en håndfuld af de friske mælkebøtteblade, som jeg kommer i vores morgensmoothie sammen med det, jeg ellers har på lager. En god blanding af frugt og grønt fra morgenstunden, og mælkebøtteblade bidrager så fint til det grønne.

For mælkebøtten hører til de urter, som man har brugt i århundreder; det er en kendt helseplante, der blandt andet er god for nyrerne og fordøjelsen. Og hvis man slår plænen med mælkebøtterne i den, eller klipper planten ned efter blomstring, vil der være friske skud sommeren igennem.