tirsdag den 12. januar 2021

Minimalistisk samler


Forleden blev jeg spøgefuldt betegnet "minimalist", fordi jeg sagde, at jeg foretrak små boliger - både hvad angik huse og autocampere.

Og jeg smilede for mig selv, fordi jeg tænkte på alle de ting, jeg går og pakker ned nu. Måske er jeg ikke lige så minimalistisk, når det angår ting... 

Men man kan vel godt sige, at jeg er en minimalistisk samler. Jeg samler for eksempel på tepotter, men kun så mange, som der kan stå øverst på mine reoler. Hvilket vil sige ni stykker. Hvis jeg falder for en tepotte, som jeg bare eje... så bliver det i stedet for én af de andre.

Det samme gælder smukke kagedåser og kander. Jeg har en hylde til sidstnævnte, og når den er fuld - sådan på en pæn og ordentlig måde - så kommer der ikke flere kander til.

Jeg synes, at det er en hyggelig måde at være samler på. Den eneste undtagelse er bøger... med dem kender jeg absolut ikke begrænsningens kunst... :-) 

fredag den 8. januar 2021

London


Åh, London er ligefrem i undtagelsestilstand lige nu... 

Overskriften på BBCs nyheder er barsk - og jeg kom til at tænke på de dejlige, bekymringsfri måneder, vi havde i London, da jeg for nogle år siden samlede stof ind til min Londonbog.

Vi boede på campingpladsen ved Crystal Palace park, og næsten hver dag tog vi på udflugter for at udforske Londons forskellige områder. Som regel tog vi alle tre afsted, men nogle dage var der arbejde at passe, og så måtte min rare mand blive hjemme i autocamperen sammen med Gussi.

Én dag tog jeg selv bussen ind til centrum og gik langs Themsen de 9 kilometer ud til Wetland Centre. Undervejs holdt jeg pauser, når jeg fandt en café med sandwicher eller en bænk til kaffe, men ellers traskede jeg bare glad afsted og tog billeder undervejs. 

En anden gang var dagens mål Thames Barrier. Selv om det var tidligt på året, var det så dejligt vejr, at jeg kunne spise frokost udendørs, og bagefter gik jeg ind mod centrum langs floden. Med en afstikker ned i fodgængertunnellen ved Greenwich, hvor man kunne gå under vandet for at komme over på den anden side af Themsen. 

Hver gang jeg kigger på billederne fra dengang eller ser i min bog, bliver jeg transporteret tilbage i tankerne. Jeg elskede at følge stierne langs Themsen. Jeg elskede at finde en park til den medbragte frokost og at kigge på små særprægede butikker. Og jeg elskede at se en udstilling, en kirke eller måske udforske et museum, jeg tilfældigvis fandt.

Jeg er nok ikke den eneste, der savner London...




onsdag den 6. januar 2021

Vi smøger ærmerne op


Selv om vi har mest lyst til at fortsætte decembers vinterferie og bare kalde det "januarferie" - så er der ingen kære mor. Vi skal jo i gang, og derfor er vi så småt begyndt det tilsyneladende endeløse arbejde med at sortere, kassere og pakke ned. 

Den eneste fordel ved at flytte er, at man får ryddet ud og ryddet op. Man starter på en frisk på en måde - for de ting, der kommer med denne gang, er de ting, som har betydning. Det er så lidt skræmmende, at så mange ting har betydning... for mig i hvert fald.

Én af de ting, jeg har lidt svært ved at skille mig af med, er min mors samling af "Lilliput Lane" huse. Vi gav hende på et tidspunkt ét, fordi vi syntes, at de var så søde - og hun blev så begejstret for dem, at hun selv købte et eller to, hver gang hun var med os på rejse til England.

Det blev til en del, og det er jo så en bekræftelse på, at vi havde rigtig mange skønne og dejlige rejser sammen. Og jeg har besluttet mig for at sælge de fleste huse, men dog beholde nogle af de allersødeste, der kan stå på en hylde og minde mig om dem...

søndag den 3. januar 2021

Min lille naturpark


Helt tilbage i 2013 skrev jeg en ønskeseddel her på bloggen. Jeg skrev, at jeg inderligt ønskede mig et sted, hvor jeg kunne plante natur og skabe et lille dyrereservat. 

Det sted har jeg fundet nu; der er næsten to tønder land, og jeg glæder mig rigtig meget til at plante træer og buske og alt det, der skal være ind i mellem. Til at forvandle en græsmark til en skovhave - eller i hvert fald noget, der ligner, for det skal være en skovhave med stor forskellighed.

Jeg håber, at I har lyst til at følge med i projektet. Det er ikke noget, der kommer til at ske hurtigt... for ting tager tid, og det gælder i høj grad natur. Økonomien kommer også ind i billedet, for mit plantebudget er ikke stort - og det er min energi heller ikke...

Men det bliver sjovt, tror jeg. Og jeg håber, at det vil lykkes mig (os) at skabe et lille naturparadis for dyr af alle slags. Iblandet skøre påfund, som der skal være plads til, for det må også gerne være en legeplads for voksne... :-) 

fredag den 1. januar 2021

Perfekt start på et nyt år


Hver eneste nytårsdag i hele mit efterhånden pænt lange liv har jeg set nytårskoncert fra Wien. I år foregik den uden tilskuere, og mens det var ret mærkeligt med alle de tomme rækker, så var koncerten på sin egen måde lige så dejlig, som den altid har været.  

Jeg sidder ikke pænt stille, når der er nytårskoncert - jeg deltager ret aktivt i den. Jeg dirigerer, klapper, nynner med og laver små dansetrin sammen med de yndefulde dansere, og min rare mand ser mildt overbærende på mig. Men han er vant til min begejstring, og inden længe klapper han selv med til Radetzkymarchen.

Musik har stor betydning for mig, og jeg er så ganske enig med dirigenten Riccardo Muti, da han i sin lille tale henstillede til verdens ledere, at de skulle prioritere kultur og dermed også musik. Musik er et fælles sprog for os alle, og det er et sprog, der taler til følelserne. Det er kærlighedens sprog.

Vi trænger helt sikkert til musik og kærlighed i denne tid, så for mig - og sikkert mange andre - er den skønne nytårskoncert den perfekte start på et nyt år.

"The weapons of the musicians in this room are instruments, instruments laden with flowers"

Riccardo Muti

torsdag den 31. december 2020

Årets bedste bog


Jeg har læst mange gode bøger i år, men der er særligt én, som jeg var begejstret for... nemlig "The Toymakers" af Robert Dinsdale. 

Bogen havde jeg med hjem fra vores sidste Englandstur, og da vi havde hedebølgedage på campingpladsen i Faaborg her i foråret, slog jeg mig ned i skyggen med Gussi storsnorkende på et tæppe ved siden af liggestolen.

Jeg var helt og aldeles opslugt af bogen i tre dage, hvor jeg kun afbrød læsningen, når Gussi ville gå aftentur, eller når min rare mand serverede jordbær. Vi orkede ikke at gå på indkøb i varmen, men heldigvis havde den lille vejbod åben... 


Bogen handler meget kort fortalt om et magisk legetøjsimperium i London, der åbner sine døre hvert år ved første frostvejr. Børn og voksne strømmer til den fortryllende forretning, hvor alle drømme kan gå i opfyldelse.

Den unge hjemløse Cathy søger ansættelse og bliver modtaget med åbne arme. Hun elsker sit nye arbejde og bliver efterhånden en del af familien, men snart opdager hun, at der er sorg og vrede bag al magien...

Man bliver revet med af handlingen og gennemlever de følelser, der beskrives - og slutningen på bogen er overraskende... og dog helt, som den måtte være. 

Det er en gribende bog. En fascinerende bog. Utroligt godt fundet på - og en bog, som jeg vil huske tilbage på med glæde. 

GODT NYTÅR!


Snefoto: Carol VanHook

tirsdag den 29. december 2020

Et kendt puslespil


Hvert år kaster jeg mig over mindst ét puslespil i juleferien, og i år fik jeg ét i julegave, som jeg kendte. Lyder det mærkeligt?

I flere år har jeg på TV2 play fulgt med i en serie om et engelsk par, der køber et slot i Frankrig. På dansk hedder serien "Han, hun og drømmeslottet", og der er en velsignelse af afsnit. Jeg har set dem alle! 

Ikke fordi jeg drømmer om sådan et slot-projekt - jeg har selv haft projekt "mit engelske hus", og det var nok til mig - men fordi det er så underholdende. Og også meget positivt, når man ser, hvor meget de har fået ud af den smukke, men forfaldne ejendom og alle tilbygningerne. 


Kvinden i serien, Angel, er en kreativ dame, der startede en vintage tesalon i London og nu arrangerer bryllupper på slottet. Hendes mand, Dick Strawbridge, har med en baggrund som ingeniør stået for slotsrenoveringens mere praktiske sider - og madlavningen!

Hvad har det med puslespil at gøre? 

Jo, jeg opdagede på et tidspunkt, at de to opfindsomme sjæle også har en lille onlinebutik med egne ting - blandt andet et puslespil i to versioner, nemlig indefra og udefra. En spøjs og meget detaljeret udgave af det slot, som jeg efterhånden føler, jeg kender så godt.

Det var det puslespil - i den indvendige version - jeg fik i julegave af min rare mand, og som jeg nu er ved at være færdig med. 

Som altid bliver julens puslespil sat til salg i min butik til nedsat pris - det gælder også dette...

UPDATE: ER SOLGT

søndag den 27. december 2020

En tung ugle


Selv en juleaften i toenhalvsomhed kan afstedkomme en god gavehøst... jeg blev i hvert fald rigeligt begavet...

Et par gode bøger, smarte øko t-shirts, et meget specielt puslespil, som jeg skal fortælle om senere, og røde sandaler, som jeg selv fandt i Kerteminde i foråret (og lykkeligt havde glemt alt om).

Desuden en meget avanceret fuglefoderstation, der nærmest svarer til et fuglenes Hilton - med bar og det hele. Det skal stå foran mit kommende stuevindue, for jeg elsker at sidde og kigge ud på de små kræ.

Og endelig et helt andet kræ... nemlig en meget tung ugle. Den er fremstillet af jern og sten, og jeg ved, hvor den kommer fra. 

Hver gang jeg går tur i skoven, kommer jeg forbi et lille skovhus, og her bor en kunstner, der skaber de mest fantastiske ting i metal. Oftest dyr af forskellig slags, og jeg beundrer dem hver gang.

Nu har jeg så fået min egen ugle, der skal have plads i et træ ved mit nye hus. Her kan den sidde og holde øje med folk, der kommer og går... sådan som ugler nu gør.

lørdag den 26. december 2020

En semi-alternativ jul


Vi havde planlagt at lave en lækker vegetarret juleaften og købt ind til én af Kirsten Skaarups altid så gode opskrifter. Dertil brunede kartofler, rødkål, ribsgelé og brun sovs (Irmas).

Der opstod bare et lille problem... De tre porrer, som vi havde fået med vores grønsagskasse to dage før, var pist væk... Vi vidste, at de havde været der; vi kunne begge huske, at vi havde stået og pakket dem ud... men de var ingen steder.

Efter en intens eftersøgning måtte vi kaste håndklædet i ringen. OK, vi havde åbenbart en drillenisse i huset - der var ingen anden mulighed. 

Så jeg gik i gang med en anden type eftersøgning... nemlig eftersøgningen af en opskrift, der passede til det, vi rent faktisk havde i køleskabet. Knoldselleri blandt andet...

Ved et tilfælde faldt jeg over Mia Sommers opskrift på nøddesteg. Godt så, den opskrift måtte prøves af.

Ved middagstid juleaftensdag begyndte en lækker duft at sprede sig i huset, og vi satte os til bords med alt det sædvanlige plus denne uafprøvede steg. Den smagte ualmindeligt godt! Vi blev enige om, at den fremover ville blive det faste indslag, når vi havde lyst til at sætte kød på bordet. Det har vi det fint med - og grisen er sikkert enig!

Og porrerne... ja, de dukker vel op, når vi skal flytte om en halvanden måneds tid... ;-) 

torsdag den 24. december 2020

Juleaften for to en halv


NU er det jul, og jeg glæder mig så meget til nogle dage i fredsommelig tosomhed - nå ja, toenhalvsomhed må det vel være, når den lille hund regnes med.

Og efter en travl tid er det bare så dejligt at se frem til en række dage uden andre planer end boglæsning, spil og lange traveture.

Det er lige, hvad jeg trænger til...

RIGTIG GLÆDELIG JUL til jer, der følger min blog. 💗