En engelsk forårshave

Når man rejser med en lille hundeven, så vælger man selvfølgelig steder og begivenheder, hvor hunde er velkomne. DET er heldigvis ikke spor svært i England, og Gunby Hall i Lincolnshire var ét af de steder, vi besøgte sammen.

Selve huset kunne vi selvfølgelig ikke komme ind i, men efter en dejlig fælles frokost med dagens suppe og hundebidder, nød vi forårsblomsterpragten i fulde drag.

Fuglene sang; fred og ro herskede overalt, for der var ikke mange gæster på stedet den dag, og efter at have øvet os på kroketspillet i haven og beundret den meget gamle kirke i skoven, sluttede vi dagen med kaffe og et stykke orangekage til deling. Og lidt flere hundebidder til Gussi, der lidt efter tog sig en lur på sit medbragte tæppe...

Hvis du vil, kan du se en lille "film" om stedet på min Youtube-kanal lige HER

Den Engelske Julekalender

Så er det igen blevet engelsk jul - for i dag er det den 1. december, og min online julekalender ser dagens lys for 6. gang.

Hver dag frem til jul skriver jeg et lille jule- og britisk relateret indlæg, og hver dag trækker jeg lod blandt de indkomne svar om dagens lille kalendergave, der én for én bliver sendt afsted med posten.

Hvis du vil være med - og det håber jeg da, at du vil - så kig ind på www.anglofilia.info

Første indlæg er klar, og hvis du vil høre min milde røst fortælle om julelegen, så kan du se på min YouTube kanal lige HER

Og mens du er der... så har du mulighed for at kigge på nogle af de andre små videoer, som jeg har frembragt om butikken og de varer, du kan finde dér. Flere videoindlæg om dit og dat dukker op hen ad vejen...

RIGTIG GOD JUL

En dag i Rye

Vores første udflugt på denne rejse gik til byen RYE i East Sussex - den hyggelige by, som jeg føler mig godt hjemme i efterhånden. Med Gussis hjælp har jeg fundet flere små nemt oversete smøger og halvgemte spisesteder, for han er en hund efter den slags...

Vi lejede et hus i Rye for nogle år siden; et fint stort hus i tre etager midt inde i centrum, og her havde vi gæster fra Danmark i et par uger. Det var et virkelig dejligt sted at bo, for der var en fantastisk udsigt fra stuen og værelserne, og det var så hyggeligt, at man kunne lunte en tur ned i byen efter dagens udflugter.

Denne gang var Rye bare ét af de mange mål på vores efterårstur, og vi nød at gense de smukke huse og de gamle gader. Boghandleren skulle selvfølgelig besøges, og som altid blev vi trukket med ind hos dyrehandleren, hvor der helt sikkert var noget lækkert.

Dagen blev afsluttet med eftermiddagste og hjemmebagte scones i en lille hyggelig café, som vi ikke tidligere havde set. Nye steder bør altid prøves af...

Landet i England

Så er vi landet i England, og vi har slået os ned på en campingplads i Kent. Pladsen er præcis, som jeg foretrækker - helt basal, blot med strøm og vand. Til gengæld er her fred og ro og kun plads til fem vogne... lige nu er her kun tre med os.

Vi er omgivet af marker og skove, og fra vores "forhave" har vi udsigt til græssende heste og gæs, når de ellers kommer forbi.

Her bliver vi nogle dage, for der er mange gode steder at besøge. Blandt andet er der kun et kvarters tid til den skønne by Rye, som vi har boet i flere gange, og til Tenterden i den modsatte retning.

Jeg skal nok komme med opdateringer og billeder, men hele turen bliver også beskrevet i en ny bog, som jeg er gået i gang med. Mere om det senere... :-)

Rapport fra en campingvogn

Vi har fundet os godt til rette i vores lille Trille campingvogn. Man lærer forbavsende hurtigt at klare sig på sparsom plads, og selv om jeg - med erfaring fra vores to tidligere autocampere - beherskede mig ganske meget, da vognen blev pakket, så er der alligevel adskillige ting, der bliver "sat af" næste gang.

Til gengæld er der ting, som jeg er blevet glad for at have med. Først og fremmest vores lille robotstøvsuger, der ikke fylder nær så meget som en rigtig støvsuger med slange og mundstykke. Hver morgen efter morgenmaden slipper jeg støvsugeren løs, mens jeg reder senge - og træder behændigt hen over "Roberta" - og vi er som regel færdige, når opvasken er klaret. I autocamperen var det altid en kamp at holde rent, fordi der var så mange niveauer og hjørner, men her går det som en leg.

Mikroovnen, som vi begge helst ville have været fri for, fordi vi aldrig bruger sådan én... den fungerer perfekt som brødskab. Og vi elsker vores store badeværelse, der fylder hele bagenden af vognen. Vi bruger det flittigt, når vi holder på pladser uden faciliteter, så vi klarer os fint med bare vand og strøm.

Alt i alt har campingvognen vundet på point. Den er virkelig blevet vores lille hjem på hjul; vi har, hvad vi skal bruge, og vi nyder, at vi kan bosætte os præcis, hvor vi vil - for en tid...

Hadrians mur

Vi har været nogle uger i Lake District, og lige nu er vi på vej mod øst. Det vil sige... de næste dage er vi her, hvor vi er - i nærheden af Carlisle - for det er Bank Holiday og altså forlænget weekend i England, og det er arbejdsweekend for os.

Men i går tog vi på tur til Northumberland, der grænser op til Cumbria ikke så langt herfra. Det var bidende koldt, men vikinger som os er jo altid udstyret med varmt tøj, så vi tog lange underbukser og tykke trøjer på, og så mandede vi os op.

Fordelen var, at vi havde en stor del af Hadrian's Wall for os selv - i hvert fald den bid, hvor Housestead fortet ligger. Så vi kunne udforske i fred og trave en lang tur langs muren, mens Gussi benyttede alle muligheder for at komme højt til vejrs...

Ny bog: AUTOCAMPERLIV - på tur i Sydengland

Så er min nye bog kommet fra tryk. AUTOCAMPERLIV - på tur i Sydengland er en rejsebeskrivelse, som man kan  følge "i sporene af", hvis man har lyst.

Jeg håber, at denne form for bog kan give inspiration til mange - både til dem, der går og drømmer om en sådan tur i autocamper - hvad enten den er ejet eller lejet - og også til dem, der bare kunne tænke sig at tage turen i almindelig bil. For trods titlen er det bestemt også en mulighed.

Bogen er fyldt med billeder og beskrivelser af haver, huse og områder - meget i stil med mine ANGLOFILIA udgivelser. Og så er det en "soft cover" bog, der er nem at have med på rejsen.

Den glade tegning på bogens omslag er frembragt af min rare og dygtige grafikermand, John Folkmann.

Bogen kan købes lige her - og på min side Autocamperliv kan du se de links, der er knyttet til bogen.

Skal jeg være mor?

I dag er det "Mors Dag" i England, og derfor kom jeg til at tænke på et skønt engelsk udtryk, som jeg holder meget af.

"Skal jeg være mor" er den direkte oversættelse af "Shall I be Mother" - og det har intet med børn at gøre, underligt nok.

Det betyder slet og ret "Skal jeg være den, der skænker teen?".

Vi hører det tit i England, og vi har adopteret udtrykket - ofte i den danske version.

Vi siger det også, når vi er ude - og det kan måske undre nogen, hvis man rare mand rækker ud efter tepotten og siger "Skal jeg være mor?"....   :-)

Skønne rejsedage og smukke smykker

Det er efterhånden toenhalv uge siden, vi kom hjem fra England. Vi havde en ganske fantastisk tur, hvor vi kom helt op til Yorkshire. Fra York kørte vi lidt nordpå og derefter østpå til kysten, som vi fulgte hele vejen op. Derefter ind over hedeområderne til området mellem de to nationalparker, og til sidst udforskede vi Yorkshire Dales.

Jeg må indrømme, at jeg trives uhyggeligt godt med at være på farten. Jeg elsker at vågne til en dag, der bare byder på oplevelser, og selv om vi arbejder undervejs og egentlig slet ikke holder ferie - så er det en ren fornøjelse.

Og så fylder sådan en tur så godt op på kreativitets-måleren. Jeg kommer hjem med masser af ideer til nye projekter og påfund, og sådan skal det helst være...

Et af de nye påfund er en ny kategori i min netbutik; vintage smykker. For skønt jeg sjældent går med smykker, så kan jeg sagtens betages af glitter og pynt, der slet ikke behøver at være ægte.

Så sådan blev det - og sådan er det. For kategorien er blevet en realitet på www.anglofilia.dk - og der kommer jævnligt nye ting til, for jeg har slet ikke nået at se alle kasserne igennem... :-)

Et gensyn med en udsigt

Lige nu har vi forladt Worcestershire og taget lidt sydpå. Ikke så langt, for vi har "bare" flyttet os til Cotswold-området, hvor vi engang boede i en ferielejlighed på Newark Park.

I dag er lejligheden desværre nedlagt, men til gengæld er huset åbnet for publikum, hvilket det ikke var, da vi boede der.

Udsigten fra lejligheden var ganske utrolig - og den har selvfølgelig ikke ændret sig. Og vejret var så venligt at holde tørt lige præcis længe nok til, at vi kunne sidde i haven med kaffen og hunden og nyde det.

På vej til England

Så er det igen tid til at tage tilbage til England - denne gang via Hook van Holland; en rute, vi ikke har prøvet før.

Det er en natterute, så vi skal sejle fra Holland kl. 22.00 og ankommer i Harwich kl. 6.30 tirsdag morgen. Dejligt tidligt, så vi kan nå at fotografere på vejen mod Worcestershire.

Jeg har nemlig en plan... ;-)

Advarsel: Pas på Dartford Tunnel ved London

Hvis man selv kører i bil rundt om London, kan man vælge af tage turen gennem Dartford Tunnel. Det er IKKE anbefalelsesværdigt - men kan selvfølgelig være uundgåeligt!

Ikke bare kan turen gennem tunnellen være usædvanligt rædselsfuld, rent trafikalt, men man kommer også i en fælde, hvis man ikke er opmærksom på reglerne.

Vi har ikke været gennem tunnellen i mange år, og sidst, vi var det, skulle man smide afgiften på omkring tyve kroner i et net. DET er nok længe siden, for da jeg sidste gang sad klar med mønterne, var der ingen net. Der var heller intet betalingsanlæg eller andre muligheder for at betale afgiften.

Efter en tid kom der et brev fra Dart Charge via Europark med en opkrævning på 26 kr. Beløbet skulle betales inden en vis frist, og da vi var i England og først kom hjem til brevet efter fristens udløb, skyndte jeg mig at betale de 26 kr.

Men nej, så nemt slipper man ikke. Et par måneder efter dukkede et nyt brev op, og beløbet var nu vokset anseeligt. De 26 kr. var stadig medtaget.

Også denne gang kom vi tilbage til brevet efter fristens udløb, og vi prøvede frustreret at ringe for at sikre os, at vi betalte det korrekte beløb, så sagen kunne afsluttes. Men der er INGEN at ringe til; kun en ulden og uforståelig telefonsvarer.

Men man kunne skrive - og da vi havde skrevet fik vi følgende (automatiske) svar:

Tak for Deres meddelse.

Deres sag er sat i bero, og er under behandling indtil en afgørelse af Deres indsigelse er taget. Dette kan indebære at den videresendes til den relevante myndighed for en afgørelse. Bemærk venligst at dette kan tage op til 42 dage.

De vil blive underrettet så snart der er taget en beslutning. Hvis Deres kommunikation angår nogen anden sag, vil det blive videresendt til den relevante afdeling.

Med venlig hilsen,

Repræsentations & Appelafdelingen
Euro Parking Collection plc

* Venligst svar ikke på denne meddelelse.

Sagen blev blot IKKE sat i bero. Vi hørte aldrig mere - ikke før i går, hvor vi modtog en ny opkrævning. Denne gang er beløbet vokset til 1157 kr. - og de betalte 26 kr. er STADIG medtaget.

Behøver jeg at sige, at jeg vil gøre alt for at undgå at køre gennem Dartford Tunnel fremover...

PS. Jeg har senere fundet ud af, at man kan gå ind og indbetale afgiften på den engelske regerings hjemmeside. Men det er ikke specielt nemt, og hvis man er turist, er det måske ikke noget, man lige har mulighed for...

Ændrede planer

Det var meningen, at vi skulle have besøgt to haver i Herefordshire i dag. Men det blev nu kun til én, for vi opdagede, at der var blomsterfestival i den lille by Pembridge.

Det skulle lige udforskes - og stemningen ved kirken var så god, at vi ikke nøjedes med formiddagskaffe, men blev til frokost.

De lokale damer havde bagt et utal af kager og fremstillet et udvalg af desserter til "bagefter" - og frokostbordet bugnede af tagselv skåle med salater og tilbehør af alle slags. Uden for stod frivillige og prøvede at få skik på grillpølserne og -bøfferne, og den lange kø af sultne kunder voksede.

Kirkens præst gik rundt og sludrede hyggeligt med de fremmødte, for alle indtægter gik selvfølgelig til kirken, hvor man også kunne komme ind og se en udstilling af broderier.

Jeg påtog mig opgaven at finde pladser ved de rødternede borde i teltet, og det lykkedes mig at "snige mig ind" hos to lokale damer, der var ved desserten. Og mens jeg sad og ventede, fik jeg en hyggelig snak med dem om maden og byen og den historiske rundtur, de skulle ud på bagefter.

Jeg elsker den slags begivenheder, og det er utroligt hyggeligt at være sammen med englænderne på den måde. Det er hverken første eller sidste gang, og mætte af god mad og gode oplevelser drog vi videre til dagens andet punkt: "Min" skønne vandhave...

Et af mange yndlingssteder

Det er ingen hemmelighed, at Croft Castle i Herefordshire er ét af mine mange yndlingssteder. Jeg kommer der ret tit - enten med gæster eller uden - og det er altid en fornøjelse.

Huset er hyggeligt og charmerende og har den mest fantastiske udsigt, og ved siden af ligger den fineste lille kirke - men det er nu især haven, jeg holder af. Bag de beskyttende mure dyrker man både vin og grønsager, og hvis man er så heldig at få en plads i én af de liggestole, der er stillet frem, kan man sidde og nyde livet med udsigt til blomster og fugle i forgrunden og slottet i baggrunden.

Minus-myldretid

Klog af skade prøver jeg altid at undgå myldretiden, når motorvejen M25 rundt om London og de tilstødende motorveje skal forceres. Jeg gider ikke spilde 3-4 timer på at sidde i bilkø, når man kan tilbringe de timer et hyggeligt sted i stedet for.

På vej hertil besøgte vi derfor Cliveden. Huset er i dag et luksushotel, der er ved at blive renoveret, men haven (parken) har en fantastisk udsigt over Themsen.

Cafeen bød på sandwicher og te med scones, og bagefter gik vi den lange vej ned til floden (hvilket jeg kan mærke i mine ben i dag!), og her sad vi i al fredsommelighed og så på flodlivet. Over vore hoveder fløj utallige rovfugle; musvåger, falke og en meget stor glente.

Efter lukketid kunne vi i afslappet tempo tage de sidste par timers stræk på motorvejen, der nu var uden nævneværdig trafik...

En klippeelevator med udsigt

I går var jeg en tur i Bridgnorth på vej til Telford, hvor jeg skulle se på autocampere. Det var hundekoldt, så det blev kun til en frisk gåtur rundt i byen, op til slotsruinen, og hen til den klippeelevator, som lige måtte prøves af.

Det er den stejleste i England, og den er omkring 120 år gammel. Men elevatoren er “still going strong” må man sige, for på ingen tid blev man kørt ned til floden og op igen.

Det er ikke nogen egentlig turistattraktion – de lokale bruger elevatoren flittigt, for det er noget af en udfordring at komme nedefra og op. Mange ældre mennesker bor nede ved den smukke flod, og det er dejlig nemt for dem at tage elevatoren op til byen, når de skal handle.

Skinnerne er skåret dybt inde i klipperne, så det må have været en stor præstation i sin tid, da elevatoren blev etableret.

Brrrrrrr....

De sidste par morgener er jeg vågnet til frost og tåge, der dog heldigvis forsvinder i løbet af dagen. Det er ikke godt at køre ud i, men det er så smukt at se på, når frosten fremhæver spindelvævene, og tågen dækker landskabet, så det næsten bliver væk...

Et julepyntet Stratford

Det er blevet koldt nu, men måske var det netop derfor så hyggeligt at gå tur i Stratfords gader og se de julepyntede butikker.

Det er efterhånden en juletradition, at vi tager hertil efter et besøg på Coughton Court i Warwickshire, der også er pyntet efter alle kunstens regler. Så spiser vi frokost dér - julemad med "all the trimmings" - og bagefter tager vi eftermiddagskaffen i Stratford-Upon-Avon.

Således også i går... og vi blev ikke skuffede med hensyn til de julepyntede vinduer....

En meget regnvåd fredag

Vågnede i dag til øs-pøs-regnvejr, men den slags afskrækker jo ikke, når man har planlagt en udflugt.

Så altså: Først en tur til ét af de historiske huse, som vi havde næsten for os selv (gad vide hvorfor...ti hi...) - og derefter fortsatte vi til Leamington Spa, der ligger i Warwickshire, næsten lige ved siden af Warwick.

Her var fint julepyntet med lys og glitter, og det var ganske hyggeligt trods regnen, der stædigt fortsatte sin silen hele dagen.

Men man kan bruge meget tid i en boghandel, og her så jeg et skilt, som sagde det hele. For lige præcis sådan har jeg det også!  :-)

En hyggedag i Cheltenham

Jeg har tidligere nævnt, at Cheltenham er min nærmeste yndlings-indkøbsby... sådan at forstå, at Bath også er det, men den ligger længere væk.

Så i går blev det Cheltenham. Vi kørte ud i gråvejr, men ankom til byen netop som solen brød frem - det var nærmest forårsagtigt at gå tur på de smukke veje med elegante huse, hvor folk sad uden for og drak kaffe.

Vi fandt et hyggeligt sted (dog indenfor), hvor vi kunne spise frokost - og det er bestemt et sted, som jeg skal have rejsegæster med til. Et nydeligt sted med god mad!

Og bagefter blev der kigget butikker, juleudstillinger og boghandlere. Især boghandlere... :-)