søndag den 17. maj 2015

Minus-myldretid

Klog af skade prøver jeg altid at undgå myldretiden, når motorvejen M25 rundt om London og de tilstødende motorveje skal forceres. Jeg gider ikke spilde 3-4 timer på at sidde i bilkø, når man kan tilbringe de timer et hyggeligt sted i stedet for.

På vej hertil besøgte vi derfor Cliveden. Huset er i dag et luksushotel, der er ved at blive renoveret, men haven (parken) har en fantastisk udsigt over Themsen.

Cafeen bød på sandwicher og te med scones, og bagefter gik vi den lange vej ned til floden (hvilket jeg kan mærke i mine ben i dag!), og her sad vi i al fredsommelighed og så på flodlivet. Over vore hoveder fløj utallige rovfugle; musvåger, falke og en meget stor glente.

Efter lukketid kunne vi i afslappet tempo tage de sidste par timers stræk på motorvejen, der nu var uden nævneværdig trafik...


4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Hyggeligt - tak for tip.
M25 - også kaldet Londons største parkeringsplads - er et helvede indimellem, men det er stadigvæk endnu senere at tage mindre veje for at undgå den, desværre.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Den er ikke til at komme udenom, desværre. Men visse tider er værre end andre.. ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Åh, alle disse smukke, smukke engelske parker og haver :-) Ærgerligt, at Gemalen ikke rigtigt er til at trække med over og kigge på alle herlighederne.

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Du er velkommen selv, så skal jeg vise dig nogle af herlighederne... ;-)