fredag den 22. maj 2015

Et af mange yndlingssteder

Det er ingen hemmelighed, at Croft Castle i Herefordshire er ét af mine mange yndlingssteder. Jeg kommer der ret tit - enten med gæster eller uden - og det er altid en fornøjelse.

Huset er hyggeligt og charmerende og har den mest fantastiske udsigt, og ved siden af ligger den fineste lille kirke - men det er nu især haven, jeg holder af. Bag de beskyttende mure dyrker man både vin og grønsager, og hvis man er så heldig at få en plads i én af de liggestole, der er stillet frem, kan man sidde og nyde livet med udsigt til blomster og fugle i forgrunden og slottet i baggrunden.