Når man rejser med en lille hundeven, så vælger man selvfølgelig steder og begivenheder, hvor hunde er velkomne. DET er heldigvis ikke spor svært i England, og Gunby Hall i Lincolnshire var ét af de steder, vi besøgte sammen.
Selve huset kunne vi selvfølgelig ikke komme ind i, men efter en dejlig fælles frokost med dagens suppe og hundebidder, nød vi forårsblomsterpragten i fulde drag.
Fuglene sang; fred og ro herskede overalt, for der var ikke mange gæster på stedet den dag, og efter at have øvet os på kroketspillet i haven og beundret den meget gamle kirke i skoven, sluttede vi dagen med kaffe og et stykke orangekage til deling. Og lidt flere hundebidder til Gussi, der lidt efter tog sig en lur på sit medbragte tæppe...
Hvis du vil, kan du se en lille "film" om stedet på min Youtube-kanal lige HER