Viser opslag med etiketten VIDEO. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten VIDEO. Vis alle opslag

fredag den 9. maj 2025

En engelsk forårshave


Når man rejser med en lille hundeven, så vælger man selvfølgelig steder og begivenheder, hvor hunde er velkomne. DET er heldigvis ikke spor svært i England, og Gunby Hall i Lincolnshire var ét af de steder, vi besøgte sammen.

Selve huset kunne vi selvfølgelig ikke komme ind i, men efter en dejlig fælles frokost med dagens suppe og hundebidder, nød vi forårsblomsterpragten i fulde drag.

Fuglene sang; fred og ro herskede overalt, for der var ikke mange gæster på stedet den dag, og efter at have øvet os på kroketspillet i haven og beundret den meget gamle kirke i skoven, sluttede vi dagen med kaffe og et stykke orangekage til deling. Og lidt flere hundebidder til Gussi, der lidt efter tog sig en lur på sit medbragte tæppe.


tirsdag den 8. maj 2012

Supercalafragelisticexpialidocious



Ih, hvor jeg nyder mine morgen-motions-cykelture for tiden. Bagefter kommer jeg op fra kælderen med sang på læben og lette (nå ja) dansetrin på trappen, for jeg ser nemlig Mary Poppins. I små tyve minutters daglige bidder.

Hvis der er noget, man bliver i godt humør af fra morgenstunden, så er det den. Kan anbefales... :-)