Viser opslag med etiketten DEJLIGE FILM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DEJLIGE FILM. Vis alle opslag

tirsdag den 8. november 2016

Aldrig ALDRIG give op...



Disney er kommet med en ny film - ZOOTOPIA - der efter sigende skulle være én af deres bedste til dato.

Den ser i hvert fald herlig ud, og jeg glæder mig til at se den. Og så er jeg helt og aldeles enig!

Man skal aldrig, ALDRIG give op!  :-)

tirsdag den 7. april 2015

søndag den 15. marts 2015

lørdag den 14. februar 2015

Lidt weekendsjov

Jeg ved det! Jeg bliver aldrig rigtig voksen - og heldigvis for det. For så kan jeg stadig og til enhver tid more mig over animerede film som "Shaun the Sheep", der netop er blevet til en biograffilm. Se bare her:

lørdag den 17. januar 2015

søndag den 4. januar 2015

En vidunderlig film



For nogen tid siden læste jeg bogen - og i går aftes så jeg filmen.

Bogtyven eller The Book Thief.

Begge dele kan anbefales varmt!

lørdag den 3. januar 2015

søndag den 28. december 2014

Ny film at glæde sig til...



A little Chaos er en ny BBC film instrueret af Alan Rickman - der også selv spiller med i filmen. Den handler grundlæggende om opførelsen af et storslået springvand i haven ved Versailles, og Kate Winslet har en af hovedrollerne. Kommer i biograferne til foråret, så vidt jeg ved...

søndag den 13. april 2014

Engelsk serie



Vi har netop set serien om varehuset "Selfridges" - del 1 og 2 er overstået, og del 3 imødeses med forventning.

En skøn serie, som man ligesom Downton Abbey kan leve sig ind i, og så må i hvert fald en del af historien været baseret på virkeligheden. Selfridges eksisterer jo endnu i London, og historien om manden bag navnet er også i virkeligheden ret så farverig og fængslende.

torsdag den 16. januar 2014

En film om Dickens



En ny engelsk film...  :-)

lørdag den 14. december 2013

Gode film fra dengang



Min mor er kommet i nostalgi-hjørnet og ser med stor fornøjelse alle de gode, gamle film. Det begyndte med julekalenderen fra Den Gamle By og fortsætte blandt andet med serien "Den usynlige mand", som jeg selv hyggede mig med at se, da jeg var en vårhare.

Så nu har jeg købt lidt nostalgi til hende i julegave (det kan jeg godt sige her, for min mor læser ikke bloggen): Hele den samlede serie med "De uheldige helte" og de franske film "Undskyld vi flygter" og "Skyg den høje lyse med den sorte sko".

Jeg ved, at hun vil nyde dem - og mon ikke jeg kan få lov til at låne dem bagefter.... ?

søndag den 20. oktober 2013

Livet på landet

Jeg har netop set hele to film med skuespilleren Pauline Collins: The Quartet - en vældig sød film om pensionerede musikere på et ret specielt plejehjem - og serien Mount Pleasant, der nærmest er en engelsk udgave af Desperate housewives...

Pauline Collins er altid dejlig og spiller godt, og jeg kom til at tænke på min yndlingsserie over alle yndlingsserier Forever Green, hvor hun spillede sammen med John Alderton.

Serien gik i engelsk TV i begyndelsen af 1990'erne, og måske skyldtes min begejstring blandt andet, at jeg genkendte så meget af mig selv i Harriet Boult, som Pauline Collins spillede.

I hvert fald slugte jeg serien med allerstørste begejstring, og da den var slut, måtte jeg bare eje den, så jeg kunne se den igen. Men serien var ikke indspillet på VHS, som det jo var dengang, og den kom ikke til salg.

Så jeg kontaktede filmselskabet, der dog oplyste, at de ikke havde til sinds at sende serien på markedet. Men jeg blev ved med at plage... om man dog ikke kunne indspille den på bånd til mig bare - jeg skulle nok betale for det.

Og efter adskillige forsøg og forskellige kontakter lykkedes det faktisk. Jeg fik overtalt en person i et svagt øjeblik, og formedels en mindre formue lovede de at indspille serien til mig på seks bånd.

Jeg havde aftalt, at de kunne sende pakken med bånd til mig på ferieadressen i Lake District, hvor jeg var dengang, og jeg husker endnu det røde postbud, der til fods kom slæbende på min pakke tværs over marken med tyr og vædder.

Men jeg måtte vente pænt med at gense serien, for der var hverken TV eller video så langt væk fra alting, og det var lige før, at jeg glædede mig til at komme hjem...

onsdag den 4. september 2013

Hyggelig engelsk serie



Jeg læste bogen The Ladies Paradise af Émile Zola for ikke så længe siden, og pludselig opdagede jeg, at BBC havde frembragt en serie baseret på den. Så nu er vi i fuld gang med "Paradise" - om livet i et fint stormagasin. En serie fyldt med sødme, intriger og drama... sådan på den hyggelige måde... :-)

fredag den 2. november 2012

Cirque du Soleil... nu på film



Jeg kan vældig godt lide Cirque du Soleil. De skaber en fantasifuld verden, hvor alt kan ske, og de er meget inspirerende.

Så derfor skal jeg helt sikkert ind og se den film, der netop er blevet annonceret i engelsk radio. For jeg tror bestemt, at deres forunderlige univers også kan virke på et lærred.

søndag den 28. oktober 2012

Kontinentaldriften

Ja, sådan kunne det vel også være sket:



Rigtig god (lang) søndag... :-)

søndag den 30. september 2012

En sæbeopera på højt plan


"En sæbeopera på højt plan". Det kaldte man den populære "Downton Abbey" i engelsk radio forleden. Og lidt er der måske om det, men jeg synes altså, at den er så vældig god.

Næsten hver aften under flytningen slappede vi af med et afsnit af den engelske serie, og til min store glæde kommer der endnu en række afsnit inden så længe. For selv om jeg næsten kan gætte mig til handlingen, så er det alligevel en fornøjelse at følge med i den lidt "Matador-lignende" serie.

Hvis du ikke har set den, kan den anbefales...

tirsdag den 8. maj 2012

Supercalafragelisticexpialidocious



Ih, hvor jeg nyder mine morgen-motions-cykelture for tiden. Bagefter kommer jeg op fra kælderen med sang på læben og lette (nå ja) dansetrin på trappen, for jeg ser nemlig Mary Poppins. I små tyve minutters daglige bidder.

Hvis der er noget, man bliver i godt humør af fra morgenstunden, så er det den. Kan anbefales... :-)

søndag den 29. januar 2012

Den bedste af dem...


I går så vi den anden af de to Joanna Lumley DVD'ere, som jeg fik i julegave - og denne gang var det Afrika, der var målet. Skuespillerinden fulgte nemlig Nilen hele vejen fra den ene ende til den anden, og kom derved ikke bare gennem Ægypten, men også gennem Sudan, Etiopien, Uganda og Rwanda.

Det var en meget spændende og meget betagende rejse, og Joanna Lumley præsenterede den med humor og varme. Vi nød de fire afsnit til fulde, for selv om jeg er meget interesseret i ægyptologi, kommer jeg næppe nogensinde så langt mod syd.

Jeg er blevet mindre eventyrlysten og også lidt af en hare på mine ældre dage, og så er det jo godt, at der er andre, der ikke er det..

mandag den 7. november 2011

Jane Eyre



Når nu jeg har en lille bitte biografreklame i den lokale biograf, så holder jeg jo øje med, hvad der går dernede. Og nu kommer den nye Jane Eyre - en film, som jeg gerne indrømmer, jeg har set i samtlige indspilninger. Flere gange.

Min favorit har i mange år været George C. Scott, for efter min mening skal mr. Rochester være en brysk og barsk mand. Her halter det så lidt med den nye udgave, for Michael Fassbender er alt for "pæn".

I 1997 kom den udgave, der indtil videre i hvert fald får min stemme. Nemlig med Ciaran Hinds og  Samantha Morton. Ciaran Hinds er den helt perfekte til rollen, hvor han er både barsk og flot og lidenskabelig - og Samantha Morton ER simpelthen Jane Eyre.

Hmmm, jeg tror, at jeg skal finde den film frem igen... ;-)

søndag den 30. oktober 2011

En film at glæde sig til...



Oj, oj, oj... sidder her og hører om en ny film i engelsk radio. Og ved nærmere eftersyn ser den godt nok god ud, men det varer sikkert lidt, før den kommer op herhjemme. Det er vist kun en måneds tid siden, den havde premiere i de engelske biografer.

Men så har man jo noget at glæde sig til... :-)