Vi har rejst med Gussi i mere end ti år nu. Vi FIK ham endda på en rejse, for han kom fra Spanien til os med særtransport, og han var den første hund, der blev sat af. Det skete midt om natten på en campingplads i Kent, og dér stod vi med en forvirret, snavset og glad hund og en pose med hans pas og papirer.
Næste dag blev han vasket, kom med på sin første gåtur og fik sin første oplevelse af mange: Han så havet!
Det er blevet til mange oplevelser siden, og jeg kan se, at han nyder det. Han har det fint med at køre bil; ligger pænt og sover hele vejen i sin kurv. Han elsker at finde gode steder til os; det er nok højdepunktet på dagen i virkeligheden. For så skal han ligge på sit tæppe ved siden af bordet og dufte til gode dufte og ha’ smagsprøver og bidder.
Vi har løbet langs vandet, gået lange ture langs kanaler, turet rundt i byer og besøgt dagens dyrebutik, som han er en ørn til at finde. Og selv om Gussi nu er en ældre sag, der ser dårligt og hører mindre godt… så er lugtesansen i behold. Oplevelserne er stadig forjættende, fantastiske og forunderlige – både for hund og for mennesker.
