En tung ugle

Selv en juleaften i toenhalvsomhed kan afstedkomme en god gavehøst... jeg blev i hvert fald rigeligt begavet...

Et par gode bøger, smarte øko t-shirts, et meget specielt puslespil, som jeg skal fortælle om senere, og røde sandaler, som jeg selv fandt i Kerteminde i foråret (og lykkeligt havde glemt alt om).

Desuden en meget avanceret fuglefoderstation, der nærmest svarer til et fuglenes Hilton - med bar og det hele. Det skal stå foran mit kommende stuevindue, for jeg elsker at sidde og kigge ud på de små kræ.

Og endelig et helt andet kræ... nemlig en meget tung ugle. Den er fremstillet af jern og sten, og jeg ved, hvor den kommer fra. 

Hver gang jeg går tur i skoven, kommer jeg forbi et lille skovhus, og her bor en kunstner, der skaber de mest fantastiske ting i metal. Oftest dyr af forskellig slags, og jeg beundrer dem hver gang.

Nu har jeg så fået min egen ugle, der skal have plads i et træ ved mit nye hus. Her kan den sidde og holde øje med folk, der kommer og går... sådan som ugler nu gør.

En semi-alternativ jul

Vi havde planlagt at lave en lækker vegetarret juleaften og købt ind til én af Kirsten Skaarups altid så gode opskrifter. Dertil brunede kartofler, rødkål, ribsgelé og brun sovs (Irmas).

Der opstod bare et lille problem... De tre porrer, som vi havde fået med vores grønsagskasse to dage før, var pist væk... Vi vidste, at de havde været der; vi kunne begge huske, at vi havde stået og pakket dem ud... men de var ingen steder.

Efter en intens eftersøgning måtte vi kaste håndklædet i ringen. OK, vi havde åbenbart en drillenisse i huset - der var ingen anden mulighed. 

Så jeg gik i gang med en anden type eftersøgning... nemlig eftersøgningen af en opskrift, der passede til det, vi rent faktisk havde i køleskabet. Knoldselleri blandt andet...

Ved et tilfælde faldt jeg over Mia Sommers opskrift på nøddesteg. Godt så, den opskrift måtte prøves af.

Ved middagstid juleaftensdag begyndte en lækker duft at sprede sig i huset, og vi satte os til bords med alt det sædvanlige plus denne uafprøvede steg. Den smagte ualmindeligt godt! Vi blev enige om, at den fremover ville blive det faste indslag, når vi havde lyst til at sætte kød på bordet. Det har vi det fint med - og grisen er sikkert enig!

Og porrerne... ja, de dukker vel op, når vi skal flytte om en halvanden måneds tid... ;-) 

Juleaften for to en halv

NU er det jul, og jeg glæder mig så meget til nogle dage i fredsommelig tosomhed - nå ja, toenhalvsomhed må det vel være, når den lille hund regnes med.

Og efter en travl tid er det bare så dejligt at se frem til en række dage uden andre planer end boglæsning, spil og lange traveture.

Det er lige, hvad jeg trænger til...

RIGTIG GLÆDELIG JUL til jer, der følger min blog. 💗

Nissebanden

I går holdt julen for alvor sit indtog i vores stuer. Juleduge er lagt på bordene, den store skål er fyldt med duftende julepotpourri. og kravlenisserne har indtaget deres pladser.

Og så er de store nisser kommet frem. Det er de nissefigurer, som jeg købte i en årrække sammen med min mor, for der lå en butik i Helsingør, der havde mange af dem.

Vi tog tit til Helsingør i december, for der var så hyggeligt. Så fik vi lidt frokost et sted og æbleskiver og gløgg et andet sted... og der blev købt julegaver og lidt med hjem til vores "bedre halvdele" derhjemme. 

Vi skulle altid lige slutte af i den dér nissebutik, der egentlig var en gavebutik (jeg tror ikke, at den ligger der mere). Og så kom det svære valg: HVILKEN af de søde nisser skulle med hjem. 

Vi købte én hver, og det samme gentog sig de følgende år - og da jeg nu har arvet min mors, har jeg en mindre nisseflok. Det dansende par er desværre blevet lidt rustne - det bliver vi jo alle med alderen - men ellers er de lige så fine, som dengang de blev købt. 

Og jeg glæder mig over dem hvert år, for juleminder behøver ikke at være gamle for at være gode.

Julekasser og nostalgi

Mon ikke der er en del nostalgi i julepynt for de fleste? Mange juleting går jo i arv - det har de i hvert fald gjort i vores familie - og selv om det ikke altid er specielt eksklusive ting, så har tingene en værdi alligevel. Nemlig affektionsværdi...

I mit barndomshjem stod den kæmpestore julekasse oppe i det allerøverste skab i entreen. Det krævede en høj far på en stige, når den skulle tages ned, og derfor var den helt ude af rækkevidde for en anden én de 11 måneder af året.

Men når det blev december... så blev kassen hentet ned, og det var et fortryllende øjeblik. Sammen sad vi og pakkede andægtigt ud: De store julekugler fra bedstemor og bedstefar; glasfugle og klokker og små trompeter, flettet pynt fra tidligere år - for slet ikke at snakke om lametta. Kan I huske det?

Sølvlametta var altid det, der kom næstsidst på træet. Små håndfulde blev hængt hist og her fra grenene, og til allersidst kom lysene. Ikke elektriske lys - det brugte man ikke dengang - men små hvide lys i grønne metalholdere, der blev anbragt meget omhyggeligt, så lysene ikke ville antænde hverken papirpynt eller lametta.

Men alt det kom først i brug den 23. december. I starten af december var det kravlenisserne, der kom op, og de fik lov til at kravle, hvor de havde mulighed for det, og bagefter fulgte den store Gubbe - det var den fine gamle sprællemand, som bedstefar i sin tid havde samlet og skrevet navn bagpå. (Han elskede Norge og tænkte nok på Dovregubben, da han gav sprællemanden sit navn).

Den sprællemand har jeg endnu. Den gik netop i arv fra min mor, og den kommer op at hænge som det første...

En indrømmelse...

I dag er det første søndag i advent, som de fleste jo nok er helt klar over...  og i den anledning vil jeg komme med en lille indrømmelse...!

Jeg har aldrig i hele mit efterhånden ret lange liv været indehaver af en adventskrans!

I mit barndomshjem brugte vi bare ikke den slags - jeg aner ikke hvorfor - så derfor er det måske meget naturligt, at jeg i mit voksenliv heller ikke gør det.

Vi var til kalenderlys, var vi. Hvert eneste år blev et kalenderlys indkøbt, og hver eneste dag i december frem til jul blev lyset tændt. Ve den, der glemte at slukke det, når datostregen blev nået! Det kunne ske, at vi brændte et par dage af ved en forglemmelse, og det var nærmest helligbrøde.

Så nej, desværre. Første søndag i advent er for andre end mig, men kalenderlyset står klart, så det kan blive tændt tirsdag morgen. :-) 

Den Engelske Julekalender

Så er det igen blevet engelsk jul - for i dag er det den 1. december, og min online julekalender ser dagens lys for 6. gang.

Hver dag frem til jul skriver jeg et lille jule- og britisk relateret indlæg, og hver dag trækker jeg lod blandt de indkomne svar om dagens lille kalendergave, der én for én bliver sendt afsted med posten.

Hvis du vil være med - og det håber jeg da, at du vil - så kig ind på www.anglofilia.info

Første indlæg er klar, og hvis du vil høre min milde røst fortælle om julelegen, så kan du se på min YouTube kanal lige HER

Og mens du er der... så har du mulighed for at kigge på nogle af de andre små videoer, som jeg har frembragt om butikken og de varer, du kan finde dér. Flere videoindlæg om dit og dat dukker op hen ad vejen...

RIGTIG GOD JUL

I julestemning

Min butik er så småt ved at få "juletøjet" på, og juletræet er pyntet og lyser festligt op, mens det elektriske tog kører rundt om træets fod - selvfølgelig lastet med små julepakker.

Jeg prøvede i går at optage en lille videopræsentation fra butikken, og de kommende dage vil jeg optage små håndholdte videoglimt af nogle udvalgte varer. I dag var det julekalendere og i morgen bliver det... noget helt andet. Det er ganske korte film på et par minutters varighed, men jeg håber, at de tilsammen kan give indtryk af udvalget i butikken og ikke mindst hvordan har jeg indrettet mig her på Lolland.

Filmene kan ses på min YouTube kanal lige HER

Glædelig julefred

Efter juletravlhed i butikken og "Den engelske julekalender" på min anglofile blogside er det helt rart med den julefred, der nu har sænket sig over det lille hjem.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret over tanken om at holde den første juleaften uden min mor - men det gik nu bedre end forventet.

Hovedårsagen var nok den lille hund, der juleaftensmorgen vækkede os klokken fem ved at være syg. Han havde åbenbart/måske/sandsynligvis spist et eller andet, hans mave ikke kunne lide - og mens han før har kunnet løse det selv ved at spise lidt græs og "sove den ud", så var han denne gang helt oppe at køre.

Han ville hele tiden ud i haven og spise græs, fordi han instinktivt vidste, at det kunne hjælpe - men der er forskel på at spise lidt græs og så nedlægge hele græsplænen. Han blev ved - og det var koldt, så jeg var bekymret for ham.

Ved formiddagskaffen blev jeg enig med min rare mand om, at vi lige skulle ringe til den lokale dyrlæge og høre, om han havde et godt råd. Han mente, at jeg lige skulle komme forbi med Gussi, så han kunne kigge på ham, og så fik den lille hund noget beroligende og styrkende til maven.

Og det hjalp heldigvis. Den lille hund smilede fra øre til øre, da vi kom hjem - sådan som han altid gør, når han er glad - og så gik vi alle tre en god lang tur.

Vi havde besluttet at dele julepakkerne op (der var sjovt nok fælles pakker fra nissen og julemanden også, så det kunne da blive til lidt...). Den første halvdel fik vi til eftermiddagskaffen i går, og den anden til formiddagskaffen i dag. Det var vældigt hyggeligt og gav os god tid til at nyde gaverne.

Bagefter lavede vi i fællesskab verdens nemmeste juleaftensmad (med en lille frilandssteg, der passede sig selv, brunede kartofler og Irmas købesovs) - og desserten ændrede vi til risalamande-eftermiddagsdessert 2. juledag. Jeg (eller rettere min mave) er alligevel ikke god til desserter i kombination med flæskesteg - og juledesserten kan fint gå for at være en "flødekage til kaffen". Der er alligevel ikke nogen mandel i, for med kun to personer kniber det lidt med overraskelses-elementet... ;-)

Alt i alt blev det en ganske hyggelig - omend lettere psykisk udmattende - dag. Og bekymringerne over hunden overskyggede i en vis grad savnet af mor. Sådan er der måske en mening med alt...

Den engelske Julekalender

December er kommet godt i gang, og det er Den engelske Julekalender også. Lige som tidligere år skriver jeg et lille indlæg hver dag frem til jul, og lige som tidligere år kan man vinde en lille kalendergave, hvis man svarer rigtigt på dagens spørgsmål.

Hvis du har lyst til at være med - så kig ind på www.anglofilia.info og følg med på juleturen rundt på De Britiske Øer.

www.anglofilia.info

Julestuer på Lolland

I år er det min første jul på Lolland. Og de sidste dage har jeg haft travlt med at indrette, flytte lidt rundt og julepynte i mit showroom, så de tre smukke stuer nu fremtræder endnu mere indbydende og julehyggelige.

Juletræet tager imod med tændte lys og smuk pynt - og juletoget futter rundt om det; på vej til en fantasiby med miniature julepynt og små julepakker.

Jeg har hygget mig med at gøre det hele klar, og nu hygger jeg mig med kunderne. Jeg har indtryk af, at de nyder det lige så meget, som jeg selv gør...

Den Engelske Julekalender

I dag har vi officielt taget hul på julemåneden - og jeg har officielt påbegyndt DEN ENGELSKE JULEKALENDER.

Hver dag frem til jul skriver jeg et lille julerelateret indlæg på www.anglofilia.info - og hver dag kan du deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten.

Du er særdeles velkommen til at være med i julehyggeriet :-)

Et genbrugsindlæg om julemarkeder

I dag skal jeg være i min netshop hele dagen, så jeg vil benytte mig af et indlæg, jeg har bragt tidligere - i 2012. Det må lige være tiden for det nu... :-)

For en del år siden besøgte vi Gisselfelt julemarked. Jeg havde checket åbningstiderne på internettet og fundet den weekend, hvor der var åbent. Da vi kom derned, var der stillet fine skilte op, så man kunne se, hvor man skulle parkere, og der var et også et skilt, hvorpå der stod, at man endelig skulle huske at få sit gratis juletræ med hjem.

Jeg var meget imponeret; tænk engang, at man ligefrem fik et gratis træ! Og jeg var endnu mere imponeret, da vi ikke skulle betale ved indgangen, men bare blev ledt indenfor.

Vi hyggede os gevaldigt og kiggede på alle de fine ting, og først da vi skulle have kaffe og æbleskiver, begyndte jeg at blive mistænksom. For det var altså OGSÅ gratis. "Du kommer bare og får mere, hvis du har lyst". Jamen, hvad var dette her for noget??

Da vi sad ved bordet og spiste æbleskiverne, kom en rar mand over til os og satte sig ved bordet. "Hej med jer, jeg hedder Peter, og jeg kommer fra afdelingen i Slagelse (eller hvor det nu var...). Hvor kommer I så fra?

Jeg var ved at få en æbleskive galt i halsen af grin, mens jeg fremstammede, at vi var fra Københavnsafdelingen (mens jeg samtidig håbede, at det pågældende firma havde en afdeling i København). Manden nikkede venligt interesseret, så det havde de nok.

For det var selvfølgelig et stort firma, der holdt julefest på Gisselfelt. Jeg havde taget fejl af datoerne, og det officielle julemarked for publikum var først den følgende weekend.

Vi listede stille ud med røde ører. Og jeg tog altså ikke noget gratis juletræ med hjem. Det havde måske været at stramme den lidt... ;-)

Julemarked på Ledreborg

For mig begynder julen så småt med ét (eller flere) af de julemarkeder, der afholdes rundt omkring. I går tog jeg sammen med en veninde til Ledreborg, der jo har de perfekte omgivelser til et sådant.

Der var så fint på gårdspladsen, hvor der var julemusik og et meget flot juletræ - og inde i staldene var der mulighed for at kigge og købe og - meget vigtigt - spise æbleskiver og drikke kaffe.

Så vi fik snakket og kigget og også købt lidt. Blandt andet nogle supersøde Christel kravlenisser, som jeg har været på udkig efter længe. De skal klippes ud og hænges op i vores næste hus, hvor julen skal tilbringes... :-)

Julemarked for første gang

Jeg glæder mig til i morgen, for jeg skal på julemarked for første gang i mange år.

Før jeg havde min egen netshop, tog jeg tit med familien på julemarked rundt omkring på Sjælland, og det var altid så hyggeligt. Men i de sidste otte år har det knebet med tiden... og så har jeg som regel også været i England på denne tid.

Men NU har jeg sørget for at holde fri i morgen, søndag. Så NU kan jeg tage med en sød veninde på julemarked på Ledreborg.

Jeg glæder mig sådan til at kigge og komme i julestemning. Til æbleskiver og andre lækkerier. Og i det hele taget til en hygge-fridag i godt selskab :-)

Jul i sommerhus

Da jeg var teenager, holdt vi altid jul i lejede sommerhuse. Jeg vidste ikke noget bedre end at komme op til et halvtrist hus, der i løbet af en eftermiddag var fyldt med vores eget julestads og duften af hjemmebag.

Nogle juledage kom et par af mine utallige mostre på besøg, mens resten af ferien blev tilbragt med lutter hygge og afslapning. Der blev strikket, spillet, læst bøger og set TV, når vi ikke gik lange ture eller tog til byen for at "snuse".

Juleaften kørte min far på cykel til den nærmeste bager, hvor ande- eller flæskestegen var stegt, og bagefter kørte han på sneglatte veje med en godt indpakket lun steg - hjem til os, der ventede i køkkenet med sovs og brunede kartofler.

I disse dage genoplever jeg lidt af det samme. Vores lejede sommerhus er fyldt med julestads og duften af hjemmebag; der står tændte lys på bordet, og vi sidder med krydsord, strikketøj, bøger og computere.

Jeg nyder dagene her i det nordsjællandske, hvor stemningen meget ligner den, jeg kender fra ungdomsårene.

Blot savner jeg min far, der ikke er her længere - og stegen... den bliver desværre ikke længere "til bageren sendt"... ;-)

Den Engelske Julekalender

Hvis du er i humør til en lille juleleg, er du velkommen til at være med i "Den Engelske Julekalender", der fra nu af og frem til jul løber på www.anglofilia.info.

Hver dag skriver jeg lidt om engelske juletraditioner og andet, der smager af engelsk jul - og hver dag kan du være heldig at vinde en lille kalendergave.

Jeg håber, at du har lyst til at kigge ind... :-) Mia

Foto: James Valentine Jelley

ANGLOFILIAs julebog

I disse dage - og de næste par uger - lægger jeg sidste hånd på et bogprojekt - nemlig ANGLOFILIAs julebog, der handler om den engelske jul i alle (nostalgiske) facetter... :-)

Småkagetyverier

Jeg synes, at småkagerne forsvandt som dug for solen her i julen. OK, portionen var heller ikke så overvældende stor, så man må bare i gang med en ny.

Og mens jeg stod og æltede, kom jeg til at tænke på min barndoms jul, hvor der blev bagt flere forskellige slags småkager i god tid inden højtiden. Hver slags blev lagt i dåse, så de kunne holde sig frem til juledagene, og så blev hver dåse forseglet med gennemsigtig tape. Sådan hele vejen rundt omkring kanten af låget.

Jeg fandt det yderst tarveligt, men jeg lærte selvfølgelig hurtigt at lirke tapen op. Inden jeg fjernede den, målte jeg omhyggeligt ud, hvor tapen begyndte og endte, så jeg kunne anbringe den nøjagtigt samme sted som før.

Jeg tror aldrig, at jeg blev taget på fersk gerning, men min mor sendte mig nogle meget skeptiske blikke, når hun til sidst så, hvor meget indholdet var svundet ind. Og så mumlede hun noget om, at der vist havde været mus i spisekammeret. Mus medbringende tape...

God første juledag...

Mit juletræ bliver altid pyntet lillejuleaften. Det bliver stående til nytår - sommetider lidt længere, men i hvert fald ikke mere end et par dage ind i det nye år. Det kommer også i høj grad an på træet... tidspunktet er inde, når der er flere nåle på gulvet end på grenene... ;-)

Men lige nu står det smukt og grønt og fyldt med julepynt. De små lyskæder er gemt mellem grenene, så man ser kun de bitte små lys, der skaber lys og skygge i det grønne. Pynten hænger rundt omkring - ikke det hele, men de bedste ting. Lidt nyt og mest gammelt. Lidt engelsk og mest dansk.

Vi havde en hyggelig aften i går. Dejlig julemad, julemusik i radioen og fine, små gaver. Nu sidder Peter Plys bjørnen ved siden af min Steiff bjørn; jeg må nok erkende, at jeg aldrig bliver helt voksen.

Og i dag står den på formiddagsafslapning og eftermiddagstur: Jeg har nemlig et lille projekt, som jeg skal i gang med - men det fortæller jeg mere om på et senere tidspunkt. Indtil videre er det en "julehemmelighed"...