søndag den 29. november 2020

En indrømmelse...


I dag er det første søndag i advent, som de fleste jo nok er helt klar over...  og i den anledning vil jeg komme med en lille indrømmelse...!

Jeg har aldrig i hele mit efterhånden ret lange liv været indehaver af en adventskrans!

I mit barndomshjem brugte vi bare ikke den slags - jeg aner ikke hvorfor - så derfor er det måske meget naturligt, at jeg i mit voksenliv heller ikke gør det.

Vi var til kalenderlys, var vi. Hvert eneste år blev et kalenderlys indkøbt, og hver eneste dag i december frem til jul blev lyset tændt. Ve den, der glemte at slukke det, når datostregen blev nået! Det kunne ske, at vi brændte et par dage af ved en forglemmelse, og det var nærmest helligbrøde.

Så nej, desværre. Første søndag i advent er for andre end mig, men kalenderlyset står klart, så det kan blive tændt tirsdag morgen. :-) 

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Vi havde både kalenderlys og adventskrans, da jeg var barn :-) Da sønnike boede hjemme overtog jeg traditionen, men vi har ingen af delene mere. Jeg kan dog godt savne den skønne duft af gran :-)

Ellen sagde ...

Du slår mig! Jeg har nemlig kun haft en adventskrans ganske, ganske få gange :-)
Vi vil dog, som jer, heller ikke undvære kalenderlyset, men her har vi det modsatte problem, fordi vi altid er bagud. Sommetider har vi først nået den 245. december langt ind i januar!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, den skønne duft af gran kan jeg heller ikke undvære, men i stedet for et træ køber jeg en favnfuld grangrene, som jeg pynter lidt.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ha! Ja, det modsatte kan også være tilfældet, og det er vist også sket for os. Men pyt, det bliver jo altid jul på den ene eller anden måde ;-)