Mon ikke der er en del nostalgi i julepynt for de fleste? Mange juleting går jo i arv - det har de i hvert fald gjort i vores familie - og selv om det ikke altid er specielt eksklusive ting, så har tingene en værdi alligevel. Nemlig affektionsværdi...
I mit barndomshjem stod den kæmpestore julekasse oppe i det allerøverste skab i entreen. Det krævede en høj far på en stige, når den skulle tages ned, og derfor var den helt ude af rækkevidde for en anden én de 11 måneder af året.
Men når det blev december... så blev kassen hentet ned, og det var et fortryllende øjeblik. Sammen sad vi og pakkede andægtigt ud: De store julekugler fra bedstemor og bedstefar; glasfugle og klokker og små trompeter, flettet pynt fra tidligere år - for slet ikke at snakke om lametta. Kan I huske det?
Sølvlametta var altid det, der kom næstsidst på træet. Små håndfulde blev hængt hist og her fra grenene, og til allersidst kom lysene. Ikke elektriske lys - det brugte man ikke dengang - men små hvide lys i grønne metalholdere, der blev anbragt meget omhyggeligt, så lysene ikke ville antænde hverken papirpynt eller lametta.
Men alt det kom først i brug den 23. december. I starten af december var det kravlenisserne, der kom op, og de fik lov til at kravle, hvor de havde mulighed for det, og bagefter fulgte den store Gubbe - det var den fine gamle sprællemand, som bedstefar i sin tid havde samlet og skrevet navn bagpå. (Han elskede Norge og tænkte nok på Dovregubben, da han gav sprællemanden sit navn).
Den sprællemand har jeg endnu. Den gik netop i arv fra min mor, og den kommer op at hænge som det første...
2 kommentarer:
Mine forældre havde også en del af det smukkeste, gamle juletræspynt, men med tre børn og senere seks børnebørn er der desværre ikke meget tilbage af det helt gamle og meget skrøbelige - faktisk har jeg kun en enkelt ting tilbage i form af en lille fugl, der står ved siden af sin rede. Den er der ingen andre end mig, der får lov at håndtere.
Vi bruger stadig ikke elektriske lys. Det er helt forkert!
Charlotte bruger også levende lys i England (som jeg er nødt til at tage med fra Danmark), og Tims familie er ved at DØ over det - de forstår slet ikke, at hun tør og synes vist, at hun er meget uansvarlig :-)
Ellen: Nej, den slags holder ikke evigt. Nogle af mine fugle har mistet halen... og så har vi faktisk i det hele taget mistet en kasse med julepynt under en tidligere flytning. Kunne de ikke have taget en anden kasse - dem der ellers tog den??!
Jeg bruger elektriske lys på mit (uægte, men flotte) juletræ i butikken - det står også tændt hele dagen. Men ellers giver jeg dig ret - de levende lys er så stemningsfulde. Min far lærte mig at have en spand med vand og en gulvklud parat... hvis uheldet var ude. Det har det heldigvis aldrig været :-)
Send en kommentar