Så er vi landet i England, og vi har slået os ned på en campingplads i Kent. Pladsen er præcis, som jeg foretrækker - helt basal, blot med strøm og vand. Til gengæld er her fred og ro og kun plads til fem vogne... lige nu er her kun tre med os.
Vi er omgivet af marker og skove, og fra vores "forhave" har vi udsigt til græssende heste og gæs, når de ellers kommer forbi.
Her bliver vi nogle dage, for der er mange gode steder at besøge. Blandt andet er der kun et kvarters tid til den skønne by Rye, som vi har boet i flere gange, og til Tenterden i den modsatte retning.
Jeg skal nok komme med opdateringer og billeder, men hele turen bliver også beskrevet i en ny bog, som jeg er gået i gang med. Mere om det senere... :-)
2 kommentarer:
Pudsigt: For tre år siden havde jeg aldrig hørt om Tenterden, men så passede det med, at vi boede der en nat, fordi vi ville se Sissinghurst på vej til vores englændere. Mon ikke der stadig er masser at se i den fantastiske park?
Det må da være Englands mindste campingplads I bor på? Men ja, meget hyggeligt, når der ikke er støj og larm fra andre.
Ellen: Jeg faldt også tilfældigt over Tenterden, da jeg havde gæster fra Danmark med i et lejet hus i Rye for et par år siden. De dér små campingpladser med max. 5 vogne er dem, jeg går efter - dem er der mange af og nogle af dem er for "Adults only". Ikke at DET er nogen garanti for ingen larm og støj, men ofte er det voksne, der netop går efter fred og ro. Som her :-)
Send en kommentar