Mit første digitale magasin

I går udgav jeg mit første digitale magasin på engelsk, og det har været både sjovt og også lidt svært at komme dertil, for der er selvfølgelig meget praktik og teknik, der skal læres. Men nu er det der, og det er min plan at udgive nogle stykker om året...

Brug din forstand - og bevar den

I går læste jeg i de engelske nyheder om nye undersøgelser i forbindelse med Alzheimers, og jeg kom i tanker om en artikel, som jeg skrev for et livsstilsmagasin i 2007.

Den er stadig aktuel, så jeg bringer den her, selv om den er vældig lang; læs med, hvis du har lyst:

Vores hjerne er en uundværlig og uerstattelig del af os. Og selv om vi til daglig bare bruger hjernen uden at tænke nærmere over det, så er det ikke en selvfølge, at vi får lov til at beholde den – eller rettere dens funktion – hele livet. 

I vore dage lever vi længere end nogensinde. Og mens det på den ene side er godt nyt for de allerfleste, så betyder det også, at forholdsmæssigt flere af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller anden form for demens - enten selv eller blandt vores nærmeste. Demens er nemlig alders-relateret og forekommer altså hyppigere, jo ældre vi bliver.

Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom, hvor hjernecellerne lidt efter lidt går til grunde. Dette betyder selvfølgelig, at den syge ikke kan tænke klart og huske, og efterhånden som sygdommen forværres, tiltager problemerne. Alzheimers er en sygdom, der jo ikke kun går ud over patienten selv. For den nærmeste familie er det en smertefuld oplevelse, at den syge rent mentalt forsvinder for øjnene af dem.

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på sygdommen og på at gøre, hvad man kan for at undgå den. Og heldigvis er der rigtig meget man kan gøre. Da disse tiltag samtidig beskytter mod en lang række andre sygdomme og i det hele taget kun gavner vores samlede helbredstilstand, er det jo bare med at komme i gang...

Hjerneføde

Sund kost betyder alverden for en velfungerende hjerne. Især de stærktfarvede frugter og grønsager er spækket med beskyttende stoffer, og hyppig indtagelse af frugt- eller grønsagssaft kan anbefales. En 10-årig undersøgelse, der har været offentliggjort i American Journal of Medicine, viste nemlig, at risikoen for at udvikle Alzheimers blev nedsat med hele 76 %, hvis man drak frugt- eller grønsagssaft mere end tre gange om ugen sammenlignet med dem, der kun drak saft mindre end én gang ugentlig.

I det hele taget er der næppe nogen tvivl om, at vi også styrker hjernen ved at spise naturligt, sundt og varieret. Hold igen med det søde og fede og vælg en bred vifte af sunde fødevarer. Ved at spise alsidigt bliver det mindre ”kedeligt” at spise sundt – og samtidig er der større chance for, at vi kommer hele vejen rundt og får alle de næringsstoffer, vi har brug for. Udover frugt og grønt bør kostplanen indeholde fisk og lidt kød, lidt mejeriprodukter, f.eks. yoghurt, lidt nødder, kerner og bælgfrugter, et æg af og til samt sunde fedtstoffer og fuldkornsprodukter af forskellig slags.

Visse fødevarer er blevet særligt fremhævet i forbindelse med forebyggelse af Alzheimers. Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter, der virker beskyttende på hjernen og samtidig påvirker kommunikationen cellerne imellem. Fiskeolie er ikke bare godt for hjertet, men virker også hæmmende på de forandringer, der sker i hjernen ved Alzheimers. Og lycopen – det røde farvestof i tomater, rød grapefrugt og vandmelon – spiller tilsyneladende også en vigtig rolle.  

Rør hjernen

Vi er efterhånden klar over, at motion er vejen til et bedre helbred, men ikke nok med det – hjernen skal også motioneres. Ved fysisk udfoldelse af enhver slags får du ikke bare ilt til hjernen – den bliver automatisk involveret og dermed ”styrketrænet”. Den skal f.eks. vurdere afstanden, når du løber eller hjælpe dig til at holde balancen på cyklen. Det kan også være, at den skal huske danseøvelser eller regne ud, hvordan du bedst får bolden i mål. Hvad du end gør, så gør du det ikke uden hjernen.

Det anbefales gerne at motionere en halv time mindst fem gange om ugen, og for nogle kan det godt virke lidt uoverskueligt. Der er hundrede ting, der skal nås i det daglige, men motionen er altså noget, der bør stå øverst på prioriteringslisten. Det er ikke spild af tid – det er en investering i et bedre liv, som kommer tilbage med renter. Adskillige halve motionstimer kan desuden sagtens indgå i hverdagen, så man næsten ikke tænker over det. Hundeluftning er selvfølgelig perfekt, men for de af os, der ikke er i besiddelse af en firbenet personlig træner, er der andre muligheder.

Rengøring og havearbejde er udmærket motion, for det giver både styrke og udholdenhed at støvsuge, vaske gulve og grave have. Bare det at bære indkøb hjem og tage trapperne i stedet for elevatoren kan være det, der skal til for at nå det daglige motionsmål. Ifølge forskere ved det Karolinska Institut i Sverige har de, der motionerer 20-30 minutter mindst to gange om ugen, 60 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Motionsformen skal være så ihærdig, at man bliver forpustet og svedig.

Motion skal helst være så sjov, at man har lyst til at fortsætte med det. Hvis du elskede at danse eller løbe på skøjter som barn, er det ret sandsynligt, at du stadig vil være vild med det, så hvorfor ikke prøve igen? Det kan også hjælpe på motivationen at variere motionsformerne, så man måske løber den ene dag, går tur den næste og svømmer den tredje dag. Hvis du er et konkurrence-menneske kan du udfordre dig selv og sætte et mål, som du kan arbejde hen imod over nogle måneder. Det kunne være maratonløb, men mindre kan også gøre det. Hvad med en daglig halv times cykeltræning, der til sidst belønnes med en cykelferie et skønt sted?

Stof til eftertanke

Hvis du ryger, bør du seriøst overveje at holde op, for rygning skader i høj grad også hjernen. Rygere har faktisk mere end dobbelt så stor chance for at udvikle Alzheimers end ikke-rygere, så det er endnu en grund til at lægge smøgerne på hylden og bruge pengene på noget, der er sjovere.

De sparede penge kunne for eksempel bruges på at hygge om venner og familie, for det er vigtigt at være social. Ensomhed, depressioner og mangel på selvværd kan i høj grad være udløsende for Alzheimers, og især i de ældre år kan det være vanskeligt at være udadvendt og bevare den kontakt til omverdenen, som man måske har været vant til. Men selvom man ikke længere har et arbejdsliv og kolleger, er der rige muligheder for at være sammen med andre, når man dyrker sine interesser eller den daglige motion. Det er også vigtigt at holde kontakt med venner, der bor langt væk, og her er både telefon og e-mails selvfølgelig perfekte kontakt-redskaber.

Selvom man er single, kan man sagtens møde nye mennesker. Hvis man er spillefugl, kan man gå til bingo eller kortspil. Hvis man gerne vil gøre noget for andre mennesker eller for dyr, kan man melde sig som indsamler eller frivillig medarbejder for en velgørende forening. På det lokale bibliotek eller på Internettet kan man finde oplysninger om de mange forskellige grupper, der findes i ens område – og hvis man ikke er bekendt med Internettets funktioner, kan det jo så i øvrigt være en glimrende grund til at lære det!

Brug hovedet

Videnskabelige undersøgelser har vist, at udfordringer for hjernen kan være med til at afværge Alzheimers. Det er altså vigtigt at bruge hovedet, som man jo for eksempel gør ved at lære noget nyt eller læse en bog. Man kan sige, at det er en slags mental hjerne-motion. Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, som man måske kan bruge på ferierne eller at deltage i et kursus om et emne, der interesserer én. Der er masser af muligheder for at motionere ”de små grå”.

Mesterdetektiven Hercule Poirot holdt som bekendt sine hjerneceller i form ved at løse mordgåder, men mere fredsommelige hovedbrud kan også bruges. Krydsord, Sudoku og lignende opgaver med tal eller bogstaver er som skabt til formålet. Memory og andre huskespil giver hukommelsen noget at arbejde med, og både den daglige avis og en gang quiz med vennerne får på en god måde hjernen i sving.

Vi kan alle sammen være distræte og glemsomme og opleve, at vi står med åben køleskabsdør og spekulerer på, hvad katten vi egentlig lige skulle dér efter. Det har sjældent noget med Alzheimers at gøre og tyder snarere på, at vi har lidt for mange jern i ilden. Omvendt kan et tegn på begyndende Alzheimers være, at man har lagt mobiltelefonen i køleskabet, eller at man går ud uden overtøj om vinteren. Det er i øvrigt værd at vide, at Alzheimers ikke er arvelig som sådan, men man kan være mere disponibel for at få den, hvis ens forældre har haft den.

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, skal du bruge hovedet og undgå passiv underholdning - ja passivitet i det hele taget. Din hjerne skal udfordres, udvikles og udnyttes. Nyere forskning viser, at hjerneceller rent faktisk kan dannes hele livet, så vi behøver ikke at spare på dem. Ved at bevare nysgerrigheden livet igennem og ikke på noget tidspunkt være bange for at kaste os ud i nye hjerne-stimulerende projekter holder vi vores forstand – og dermed også os selv - i tip-top form.

Den første verdensudstilling

Også i dag er Googles "doodle" så fin, så fin. I dag er det nemlig 160-året for den allerførste verdensudstilling, der blev afholdt i London i 1851. Og så kom jeg i tanker om, at jeg engang skrev en artikel om Crystal Palace, som jeg i dagens anledning vil bringe her:

Når man besøger London og går tur i den store Hyde Park, kan det godt være svært at forestille sig, at der her har ligget et enormt glashus…

The Great Exhibition i midten af 1800-tallet var på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse, og det elegante glasbyggeri The Crystal Palace blev skabt for at huse den. De to idémænd til udstillingen var Prins Albert og Henry Cole (det var ham, der opfandt det allerførste julekort), og regeringen nedsatte en kongelig kommission til at tage sig af alt det praktiske.

Forslagene til udstillingsbygningen strømmede ind, men kommissionen forkastede dem alle, og det var ved at blive et problem. Joseph Paxton, der var overgartner på Chatsworth, hørte tilfældigvis om kommissionens vanskeligheder og ridsede hurtigt et forslag ned på klatpapir.

Paxton havde tidligere designet drivhuse, og hans forslag var et enormt bygningsværk af jern og glas – en slags overdimensioneret drivhus. Det kunne fremstilles relativt hurtigt og var relativt nemt af demontere og flytte efter brugen. Der var mange modstandere af projektet, for Paxton var jo ikke nogen ”rigtig” arkitekt, men han fik støtte af prins Albert, og man endte med at vælge hans design.

Glashuset blev hele 563 meter langt og 139 meter bredt, og taget i tværskibet var så højt, at det kunne gå hen over parkens store træer uden at beskadige dem. Der var 300.000 glaspaneler – alle glasstykker blev individuelt fremstillet af glasblæsere – og alle støbejernsdelene til bygningens bærende konstruktion blev fremstillet i Birmingham. Derefter blev de præfabrikerede dele transporteret til London og samlet på byggepladsen i Hyde Park.

Den 1. maj 1851 åbnede verdens første internationale udstilling som planlagt, og det blev en stor succes. Der kom besøgende langvejs fra, og 14.000 udstillere fra hele verden fremviste over 100.000 genstande. Over halvdelen af udstillerne var engelske, men England var jo også på det tidspunkt verdens største industrination.

Det var en præsentation af det ypperste, de respektive lande kunne fremstille: Smykker, vævede stoffer, statuer, møbler, maskiner af alle slags, værktøj, arkitektur, våben, musik- og lægeinstrumenter og ufatteligt meget mere. En af de allermest populære afdelinger var den indiske, hvor man kunne se dronning Victorias berømte Koh-i-noor diamant.

Selve det imponerende glasbyggeri og dets indretning var også værd at se på. Et springvand af glas i midten af det krydsformede bygning sørgede for frisk vand til de tørstige, der var siddeområder, hvor man kunne hvile sig og få noget at spise, og der var offentlige toiletter – noget helt nyt på det tidspunkt.

Da udstillingen lukkede 6 måneder efter, havde den været besøgt af over 6 millioner mennesker. Det store overskud fra udstillingen på £ 200.000 blev blandt andet brugt til etableringen af Victoria and Albert Museum, hvor Henry Cole senere blev direktør.

Joseph Paxton blev slået til ridder, men selv om der var mange, der ønskede, at glasbygningen skulle blive liggende, var der flertal for det modsatte. Crystal Palace blev demonteret og flyttet til udkanten af London, hvor det kom til at fungere som museum og udstillingscenter. Her lå det flotte glashus indtil 1936, hvor en stor brand satte et endeligt punktum for den victorianske drøm.

Lidt om skabelonmaling...

Jeg sidder og arbejder på det næste nummer af SKØNNE DAGE og kom i tanker om, at jeg i det første magasin bragte en artikel om skabelonmaling. Det kunne jo være, at nogen havde lyst til at prøve teknikken af - og derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, at man på bladets hjemmeside kan downloade to skabeloner. Og her kommer artiklen, hvis man vil vide lidt mere om emnet:

Man har brugt skabeloner til at male med i århundreder. Både de gamle ægyptere og kineserne brugte teknikken, og man har fundet skabelonmalede mønstre i mange europæiske middelalderkirker. Også de private huse blev pyntet med blomsterranker og friser på et tidspunkt, hvor almindelige mennesker ikke havde råd til dyre tapeter, og blandt andet derfor var skabelonmaling en særdeles populær dekorationsform blandt de amerikanske indvandrere.

I slutningen af 1800-tallet var det især Arts and Crafts bevægelsen i England, der gjorde brug af skabelonerne, for man var trætte af det masseproducerede og søgte det individuelle. I en tid med voksende industrialisering ønskede mange kunstnere naturligt nok at skabe en modreaktion, og de havde tilhængere blandt arkitekter og dekorationsmalere.

Skabelonmaling er stadig aktuel, hvis man gerne vil være kreativ og sætte et personligt præg på hus og hjem. Og så er det en sjov måde at male på. Man kan vælge de farver, der passer til indretningen og gøre mønstret lige så diskret eller lige så iøjnefaldende, som man kan lide det.

Børneværelset er et vidunderligt sted at slå sig løs, og man kan opbygge en helt fantasiverden med flyvende kaniner på skabene, høns på gardinerne, kæmpeblomster på væggene eller hvad man nu finder på. Ved hjælp af en skabelon er det let at male de flotteste mønstre – ikke bare på møbler og vægge, men også på tekstiler, kager, æsker, postkort og meget andet.

En skabelon er egentlig bare et tyndt stykke plastik eller en metalplade med et udskåret mønster. Når man anbringer skabelonen på den bund, man vil male på, og sætter den fast med malertape, skal man blot udfylde hullerne med maling. Vandopløselig akrylmaling påføres med en pensel eller en svamp, og man behøver ikke at være særlig pertentlig, for det gør kun mønstret mere naturligt, hvis farverne overlapper hinanden lidt.

Skabelonerne kan købes i mange hobbybutikker og farvehandlere, og der findes også bøger med mønstre til at tegne af. Men det sjoveste er naturligvis at fremstille sine egne skabeloner, og det er ikke særlig svært. Den valgte illustration skal blot overføres til et vandfast materiale og skæres ud på en sådan måde, at hullerne danner mønstret, og på vores hjemmeside kan du læse hvordan.

Med skabelonmaling kan fantasien få lov til at udfolde sig, men det er nu gerne de små detaljer, der virker allerbedst. En lille mus på kanten af fodpanelet, en fugl på vej ind mellem nogle stueplanter eller en klatrende efeu langs dørkarmen kan nok få gæsterne til at kigge en ekstra gang.

Hvis du er interesseret i at købe min bog med mange forskellige mønstre, kan du få den lige her...

Dronning Marys dukkehus

I går nævnte jeg kort dronning Marys dukkehus, og her kommer et udsnit fra en artikel, jeg skrev til ANGLOFILIA magasinet for et par år siden. Jeg fik tilladelse til at vise billeder fra dukkehuset i mit blad, men kun på betingelse af, at jeg ikke brugte dem andre steder - så jeg kan desværre ikke vise dem her. I stedet har jeg taget et udsnit fra æsken til puslespillet...

På Windsor Castle står det mest fantastiske dukkehus, der blev bygget til dronning Mary i 1920'erne. Det var den berømte arkitekt, Sir Edwin Lutyens, der tegnede huset, og det var hans hensigt, at huset skulle være helt unikt og altså ikke bare være en kopi af et eksisterende hus.

De følgende tre år blev der leveret et utal af centimeterstore bygningsdele, møbler og andre udsøgte genstande, der alle var fremstillet specielt til dukkehuset af de materialer, man brugte dengang. Selve huset er ca. toenhalv meter langt og halvanden meter bredt, der er over fyrre værelser fordelt på fire etager og udover de to trapper er der også to elevatorer, der stopper på alle etager.

De fem badeværelser har rindende vand og toiletter, der kan skylle. Der er elektrisk lys i huset, og der er en kælder, en garage og en have. Alle værelser har pejse, alle døre kan låses, og vinduerne er typiske engelske skydevinduer, der selvfølgelig alle kan åbnes. Dronning Marys dukkehus er så gennemtænkt og har så mange fine detaljer, at det er helt utroligt.

Størstedelen af de tohundrede bøger i biblioteket stammer fra datidens forfattere, der enten skrev en historie specielt til formålet eller valgte et uddrag af noget eksisterende. Således bidrog sir Arthur Conan Doyle med en læderindbundet bog på 3,75 x 3,15 cm, hvori han i hånden skrev novellen ”How Watson Learned the Trick”, og Rudyard Kipling skrev og illustrerede en tilsvarende lille bog med adskillige digte. Biblioteket rummer udover bøger en fin samling af tegninger, akvareller og skitser.

Trappen i hall’en fører op til en endnu en hall på første sal. En af Lutyens nære venner, maleren William Nicholson, har udsmykket både væg og loft med et imponerende maleri af Adam og Eva, der udvises af Paradiset. Til højre - og dermed ovenover biblioteket - ligger kongens suite, der består af garderobe, soveværelse og badeværelse.

Børneværelset er et af dukkehusets større rum, og det var her børnene tilbragte dagen med leg og indlæring under opsyn af en ”nanny”. Man kan tydeligt se, at her har været liv og glade dage – der er legetøjstog og teater, dukker, tinsoldater og en hel masse andet, og så har papegøjen på pinden nok givet sit besyv med.

Køkkenet er som taget ud af ”Herskab og Tjenestefolk”, og man kan sagtens forestille sig en mrs. Bridges herske her. Det skinnende blanke kobbertøj er belagt med tin indvendigt, og på skænken står Doulton porcelæn, der kan stå for lidt af hvert. Gulvet i køkkenet er parket bestående af et toethalvttusinde træstykker, og foran komfuret er der lagt skifer, der nemt kan holdes rent. På køkkenbordet står vægten klar, og man kan lige ane kageformene, der blev fremstillet af guld, så de ikke skulle pudses!

Med over fyrre værelser er der nok at se på i dronning Marys dukkehus, og hvis man besøger Windsor Castle vest for London må man endelig ikke snyde sig selv for synet. Huset blev i øvrigt færdigt som planlagt dengang i 1924, og det var midtpunktet på Wembley Exhibition, hvor det bare det første år blev set af over halvanden million mennesker. 

Update juli 2013: Hvis du kan lide miniature, har du måske lyst til at kigge ind på min dukkehus-blog

Humlebier

Der har været så mange, der søger på "humlebier" og derefter lander på min blog - så derfor bringer jeg følgende artikel fra ANGLOFILIA magasinet:

Vi kender alle den store, bamsede humlebi, der dukker op i det tidligere forår. Det er dronningen, der har overvintret et sted i jorden under blade og kvas, og hun er på jagt efter lidt blomsterføde til sig selv og efter et passende sted, hvor hun kan etablere et nyt humlebi-samfund.

Humlebier er - ligesom honningbier og myrer - sociale insekter, der lever i en koloni. Hos humlebierne startes kolonien op fra bunden hvert år, og det er alene dronningen, der grundlægger den - enten i et musehul, en forladt redekasse eller i et andet hult rum.

De første æg udruger hun selv, men derefter tager hendes afkom – arbejderne - over. I sommerens løb vokser kolonien, så den til sidst består af flere hundrede humlebier, og først sidst på sommeren bliver nogle af dronningens æg til hanner, der skal befrugte de nye dronninger.

Humlebier er ikke bare hyggelige at se på – de er særdeles vigtige for bestøvningen af vilde og dyrkede blomster, så det giver god mening at række bien en hjælpende hånd. Både i England og herhjemme er humlebierne gået voldsomt tilbage i antal, hvilket primært skyldes manglen på vilde blomster.

Hvis man har en have, kommer man altså ikke uden om humlebien, hvis man vil have bestøvet blomster og frugt, og så er lyden af summende bier indbegrebet af en sommerdag. Personligt ved jeg ikke noget bedre og mere beroligende end at sidde og iagttage de travle bier, når de indsamler pollen og nektar.

De fleste haver kan blive et helt lille paradis for humlebier - især hvis haven ikke er alt for eksotisk og pæn. Humlebier er nøjsomme væsner, der foretrækker de vilde og naturligt forekommende planter, og det er også dem, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og snegle.

Om foråret opsøger bierne blandt andet piletræerne, hvor blomsterne sidder i rakler, eller lungeurten, der dukker op i slutningen af marts. Senere kommer turen til akelejer, lupiner, timian, kaprifolium og mange flere, og en busk af slægten cotoneaster virker nærmest som en magnet og kan være helt levende af flittige bier, der samler honning fra de bittesmå blomster. Sensommeren byder på en række gode humlebiplanter som stokroser, lavendel, skabiose og merian.

Hvis man planter til glæde for humlebierne, har man til gengæld gavn af dem sommeren lang, og man skal ikke være bange for at have humlebier som naboer. De er ikke aggressive og passer helst bare sig selv, og selv om de har brod, stikker de kun nødtvungent.

Humlebier er så umådeligt vigtige for bestøvningsarbejdet, at man i England ligefrem har dannet en forening - The Bumblebee Conservation Trust - til fremme og beskyttelse af dem. Af den grund har foreningen nu etableret det første humlebi-reservat i Skotland. Det store engområde er blevet tilplantet medet væld af vilde blomster, og humlebierne i området stortrives.

Og så er det selvfølgelig ikke kun humlebierne, der holder af områder som disse, for det tiltrækker også et stort antal fugle og andre dyr – for slet ikke at tale om mennesker, der kommer for at nyde det dejlige syn.

Sund kost

Jeg vil lægge ud med en grundlæggende artikel om sund kost, som jeg har skrevet til et livsstilsmagasin. Den er så lang, at den nok skal tage livet af de fleste af jer, men jeg håber, at I alligevel vil tage en dyb indånding og læse den. For hvis man vil være slank og sund, er kosten jo ikke til at komme uden om…

”Du skal bare dyrke motion og spise sundt”, får vi altid at vide. Og det er jo ganske rigtigt og også vældig fint, men hvad er sund kost nu lige engang, og hvorfor er det så vigtigt? Vi er godt klar over, at det nok ikke er så meget med flødekager og flæskesteg med brunede kartofler, men ellers er mad er vel bare mad? Hvis vi bare fylder på med jævne mellemrum, så fungerer kroppen jo fint nok. Så hvilken forskel kan ”sund kost” gøre?

Der er faktisk en kæmpeforskel på det at spise og det at spise sundt. Forskellen kan meget vel ligge i det at leve og det at have et godt liv. Vores krop er fra naturens side forsynet med en arvemasse, vi ikke kan løbe fra. Men vi kan gøre en masse for at udnytte den arvemasse bedst muligt og for at begrænse eller måske endda undertrykke de mindre heldige sider ved den.

Sund kost kan styrke vores immunforsvar, forbedre vores hukommelse og vores humør, begrænse vores vægt og i det hele taget optimere kvaliteten af vores liv. Sund kost kan også hjælpe imod stress, allergier og mange af de sygdomme, som vi i større eller mindre grad ”har lært at leve med”. Vi kan også – blandt andet ved hjælp af sund kost - gøre en masse for at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, som f.eks. hjertesygdomme, blodpropper og visse kræftsygdomme, ligesom vi kan udskyde de skavanker, der normalt ”følger med alderen”.

Hjælp til selvhjælp
I vores moderne tid er vi konstant omgivet af forurening af forskellig slags. Vi er alle i større eller mindre grad udsat for påvirkning af stoffer, som vi bestemt ikke har godt af. Vi indånder dem, vi indtager dem, vi arbejder med dem og sover med dem. Vores immunforsvar er under konstant pres for at beskytte os imod dem, og derfor er det så utroligt vigtigt at styrke det immunforsvar så meget som overhovedet muligt. Dels naturligvis ved i videst muligt omfang at undgå forurening, men også ved at indtage føde, som vores krop – og dermed også vores immunforsvar – trives ved.

Immunforsvaret er ”på tæerne” døgnet rundt og har til opgave at finde og tilintetgøre de vira, bakterier og kræft- eller allergifremkaldende stoffer, som vi bliver bombarderet med. Vi kan selv gøre en masse for at hjælpe immunforsvaret, så det fungerer optimalt og beskytter os bedst muligt. Vi kan sørge for at holde stressniveauet nede og for at få lys nok hver dag. Vi kan også sørge for at få tilstrækkelig søvn og motionere dagligt. Og vi kan selvfølgelig gøre vores bedste for at undgå kontakt med bl.a. allergifremkaldende stoffer. Men kosten er nok det allervigtigste, så her skal vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det gælder om at indtage kvalitets-kost og ikke bare fyld og tomme kalorier.

Vores helbred er alle pengene værd
Heldigvis er netop kvalitet ved at komme i højsædet, både hos familierne derhjemme og i butikkerne. Økologiske varer er kommet for at blive, og også videnskaben har erkendt, at økologiske fødevarer er sundere. Økologiske svineavlere invester optimistisk, kantiner omlægges til økologisk drift og gårdbutikkerne bliver flittigt besøgt. Flere og flere får øjnene op for, at kvalitet koster, men at det alligevel på mange måder er billigere i længden. Kunstigt frembragte fødevarer med alenlange og helt uforståelige indholdsdeklarationer kan altså også købes for dyrt, hvis de i virkeligheden bare består af farver, fedt og smagsstoffer.

Spis efter årstiderne – det er både bedst og billigst. Sørg for at finde de friskeste fødevarer, hvor indholdet af næringsstoffer er bedst. Af uforklarlige årsager datomærkes frugt og grønt ikke længere i supermarkederne, så her er det nødvendigt at bruge sine sanser. Duft, føl, se – og tænk dig om, inden du køber. Ser de indpakkede champignons friske ud eller virker de slatne og mugne? Er der sort skimmel på nødderne? I bedste fald smager de bare dårligt, i værste fald er de direkte sundhedsskadelige (*).

Der kan i det hele taget være store udsving hvad angår indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer. Mange ting gør sig gældende, bl.a. opbevaringen under transporten og i butikken. Også dyrkningsformen og dyrkningsstedet har betydning, for indholdet af livsvigtige mineraler i jordbunden kan variere meget.

Hvad er det så, vi skal spise?
Først og fremmest skal vi have masser af frugt og grøntsager. Spis mange forskellige - i så mange forskellige farver som muligt. Frugt og grønt er ikke kun en kilde til vitaminer og mineraler; de indeholder også fibre, der holder maven i gang. Grøntsagerne kan spises både rå som snacks i dagens løb, i salater eller tilberedte til maden. Den friske frugt kan suppleres med lidt af de tørrede, der dog indeholder en hel del kalorier. Alt med måde...

Bær er ikke kun jordbær om sommeren og jordbærgrød om vinteren. Bær af alle slags bør samles/plukkes/købes i sæsonen og ikke bare spises au naturel, men også fryses til vinterbrug. Det er jo her, vi trænger til alle de sunde stoffer, de små runde er så sprængfyldt med. Fyld dig med sundt syltetøj sødet med æblesaft, smoothies med bær og banan, bærdesserter af forskellig slags eller bare bær med mælk. Solbær er rene C-vitaminbomber, hyldebær hjælper os gennem vinterens influenzaer, og blåbær er spækket med antioxidanter.

Nødder og kerner er naturlig føde, når det er bedst, for de er nærmest er små ”kraftværker” af vitaminer, essentielle fedtsyrer og mineraler. Men de er altså også fulde af kalorier og skal derfor spises med omtanke – en lille håndfuld hver dag som mellemmåltid eller TV-snack. Det samme gælder i øvrigt chokolade, der på positiv vis kan påvirke hjerte og kredsløb. Husk at vælge en god kvalitet med et højt kakaoindhold (over 70%).

Undgå det hvide brød uden næringsværdi og vælg i stedet fuldkornsbrødet. Det indeholder bl.a. jern og B-vitaminer og har desuden et højt indhold af fibre, der er gavnlige for fordøjelsen. Hvis du kan lide pasta, er det også her bedst at vælge pasta af fuldkornsmel. Ris danner basis i kosten mange steder i verden, og her er det samme gældende: De brune naturris indeholder flere næringsstoffer end den hvide, forarbejdede ris.

Alle typer fisk er sunde og bør være et fast indslag på spisesedlen - gerne flere gange om ugen. Fisk er vitaminrige og indeholder de sunde fedtstoffer, der er så godt for hjertet og kredsløbet. Kalorielette skaldyr er proteinholdige og fyldt med vitaminer og spormineraler. Magert kød af en god kvalitet er også en fin kilde til protein, til mineralerne jern og zink og til B-vitaminer. Hvis du ikke spiser kød, er bælgfrugter af forskellig slags et godt alternativ.

Yoghurt indeholder gavnlige bakteriekulturer, der virker godt på vores maver. Hvis du vil have smag på, kan du med fordel undgå de sukkerholdige versioner i handlen og selv tilsætte friske/optøede bær eller måske lidt marmelade sødet med æblesaft. Æg er naturens sunde fastfood, og kan man lide mælk og ost skal det være af de fedtfattige slags.

Krydderier kan ikke bare give maden en mere spændende smag, de indeholder også mikronæringsstoffer. Krydderurter kan dyrkes året rundt, enten i haven, i altankassen eller bare i potter i køkkenvinduet. Det daglige pift af grønt er samtidig et dagligt skub i den rigtige retning, for krydderurter indeholder mange vitaminer. F.eks. er persille, karse, purløg og dild fyldt med C-vitamin, kalk og jern. Brug sunde vegetabilske olier af en høj kvalitet til madlavning og bagning.

Undgå sodavand og andre kunstigt fremstillede drikkevarer, og drik i stedet masser af vand, saft af frugt, bær eller grøntsager, smoothies og urteteer. Gerne suppleret med et glas rødvin i ny og næ.

Unge og ældre
Sund kost er på mange punkter noget individuelt. Vi mennesker er alle så forskellige, og derfor har vi også forskellige behov. Behov, der i øvrigt ændrer sig livet igennem. Der er også andre faktorer at tage højde for, bl.a. om vi er særligt udsatte for farlige stoffer, om vores arbejdsdag er dybt stressende, eller om vi har haft eller har en alvorlig sygdom.

Børn har naturligvis et særligt stort behov for en sund kost, dels fordi de vokser og dels, fordi de er mere modtagelige for allergier og infektioner. Det er vigtigt at give børnene gode kostvaner hjemmefra, så det er helt naturligt for dem at spise sundt, når de på et tidspunkt flyver fra reden. Hvis de er vant til slatten pizza og halvlunkne burgere, er der gode chancer for, at de vil fortsætte med det på kollegiet eller ungdomshyblen.

Heldigvis er der ved at blive sat fokus på børns – især skoleelevers - kost både herhjemme og i udlandet. I England har kokken Jamie Oliver i lang tid været fremme med grydeskeen for at slå fast, at børns koncentration, opførsel og helbred i høj grad kan forbedres med den rette kost, og herhjemme er velsmagende og sund kost nu også kommet på skoleskemaet. Selv Disney-koncernen har erkendt, at usund kost ikke hører hjemme i en eventyrverden.

Ældre mennesker har f.eks. ofte mindre appetit og mister i det hele taget lidt interessen for mad, og det er uheldigt, for netop ældre har god brug for vitaminer og næringsstoffer fra kosten. Den manglende interesse hænger nok sammen med, at man med alderen gerne mister man lidt af smagssansen, og netop derfor er det vigtigt at gøre måltiderne så indbydende som muligt. Brug masser af krydderurter og krydderier, der kan gøre måltidet mere smagfuldt, gør noget ud af borddækningen, så det virker indbydende (også selv om du er alene) og nyd måske et glas vin til maden.

Mange ældre køber færdigretter, der lige kan varmes i mikroovnen, men hvorfor nu det, når man endelig har tiden til at lave noget ordentligt? Det kan sagtens lade sig gøre at lave både sund og billig mad, hvis man i videst muligt omfang køber ind efter årstiderne og udnytter forretningernes tilbud. Det er vigtigt at variere kosten mest muligt, fordi man på den måde har størst mulig chance for at få dækket alle sine næringsbehov.

Sundhed er velvære
At spise sundt og i det hele taget leve så sundt som muligt lyder måske i manges ører lidt småkedeligt. Det er jo ganske hyggeligt med fedtfyldte chips og islagkager og sodavand’er i lange baner. Man kan så bare spørge sig selv, om det også er hyggeligt, når fedtet har sat sig, og man seriøst skal overveje at gå to numre op i tøjstørrelse. Og så er det synlige fedt bare toppen af isbjerget, for hvad med det, der er under overfladen?

Sund mad er som udgangspunkt også naturlig mad. Og når vi spiser det, vi er skabt til at spise, får vi det bedst. Så enkelt er det. Vi kan måske ikke altid gøre så meget ved vores omgivelser, men vi kan i hvert fald selv bestemme, hvad vi vil fylde vores maver med. Hvorfor vælge kost med tomme kalorier, når vi kan vælge gode, sunde og friske råvarer, der kun gør os godt?

Ved at spise sundt giver du dig selv de bedste muligheder for at undgå sygdom og fungere så godt som overhovedet muligt Og så er der også et gratis frynsegode. Efter et par måneder med sunde fødevarer vil man utvivlsomt bemærke, at der lige så stille er listet et par kilo af, at huden har fået en smukkere glød og energien – og dermed også humøret – er steget et par grader. Glem alt om sure slankekure og dyre ansigtsløftninger: Spis i stedet sund og naturlig kvalitets-kost!


*) Pas på skimmelsvampe på nødder:
Ved forkert lagring kan visse fødevarer, bl.a. nødder, blive angrebet af skimmelsvamp. Svampen danner Aflatoxiner, der er stærkt kræftfremkalendende. Spis aldrig nødder, der er misfarvede eller indskrumpede og spyt nødder ud, hvis de smager dårligt. Aflatoxiner kan findes i både økologiske og ikke-økologiske fødevarer.

Churchill og Chartwell

Efter mit ABC indlæg i går er der måske nogle, der har lyst til at læse lidt mere om Churchill. Min artikel fra det allerførste ANGLOFILIA blad kommer her:

Sir Winston Leonard Spencer Churchill blev født i 1874 som den ældste søn af Lord Randolph Churchill og dennes amerikanske hustru. Efter en karriere som bl.a. krigskorrespondent i Sydafrika og med adskillige ministerposter blev han premierminister i maj 1940. Hans indsats under anden verdenskrig var beundringsværdig og gjorde ham verdensberømt, og efter krigen blev han på den politiske arena indtil 1955. I 1965 døde han i en alder af 91 og blev begravet ved Blenheim Palace nær Oxford, hvor han også var født.

Churchill havde set og forelsket sig i Chartwell på et tidspunkt, hvor han slet ikke havde penge til at købe det. Ikke fordi huset var særligt attråværdigt: Skiftende ejere havde ændret og bygget om, så det nærmest var blottet for charme. Det var også nedslidt og håbløst gammeldags i sin indretning, og de mange slyngplanter, der dækkede murene, fik huset til at fremstå ret dystert og trist. Ikke desto mindre greb Churchill straks chancen, da han i 1922 med en forbedret økonomi erfarede, at Chartwell og den omgivende jord stadig var til salg.

Fra Chartwell var der dengang som nu en fantastisk vid udsigt over det skovdækkede, engelske landskab, og det var efter sigende netop udsigten, der fik Churchill til at købe stedet. Faktisk havde han allerede købt huset, da han første gang viste det til sin hustru Clementine og børnene. En kendsgerning, som Clementine vist aldrig helt tilgav ham. Men når Churchill havde sat sig noget i hovedet, var det ikke sådan at lave om på. Efter hans opfattelse skulle Chartwell være familiens hjem, og han gjorde sit bedste for at berolige Clementine, der bekymrede sig meget om den økonomiske byrde, som Chartwell også ville være.

Bekymringerne var ikke ubegrundede. Huset skulle stort set bygges om, og det var så omgivet af tæt bevoksning, at fugten sivede ind gennem væggene. Churchill ansatte en kendt arkitekt, Philip Tilden, til at modernisere og forenkle husets layout, og der blev endvidere bygget en helt ny fløj med store, smukke værelser, der alle nød godt af den flotte udsigt. Churchill brugte meget tid på at overvåge selv de mindste detaljer og havde hyppige diskussioner med Philip Tilden.

Det planlagte budget holdt langt fra. Dels dukkede der utallige uforudsete problemer op, og dels fandt Churchill på flere fordyrende forbedringer undervejs. Men i 1924 var Chartwell forvandlet til det elegante og hyggelige landsted, som han havde haft i tankerne. Clementine indrettede huset i tidens stil - smagfuldt, enkelt og med møbler, der både var praktiske og behagelige. Churchill selv havde travlt med alverdens projekter i haven og blandede sig kun sjældent i indretningen.

For Churchill var Chartwell altid en kilde til glæde. Her kunne han både finde fred og ro og få afløb for sine mange ideer. Den lille dam foran huset blev i årene 1924 og 1925 udvidet til en stor sø og senere kom endnu en sø til. I den ene af søerne blev der dannet en ø, hvor ænder og svaner kunne bosætte sig. Mens Clementine stod for blomstervalget i haven, sørgede Churchill egenhændigt for opbygningen af en mur omkring køkkenhaven. Han byggede et træhus til sine store børn og et sødt lille murstenshus til den yngste, datteren Mary.

I perioder fandt Churchill det nødvendigt at bo og arbejde i London, og Chartwell fungerede i begyndelsen nærmest som et slags sommerhus, hvor familien kun kom i weekenden. Da børsen krakkede i 1929 mistede Churchill størstedelen af sine penge, og økonomien blev så anstrengt, at familien var nødt til at lukke Chartwell ned og i stedet bosætte sig i et af de mindre huse på grunden. Heldigvis tjente Churchill så godt på sine utallige artikler og bøger, at Chartwell snart kunne genåbnes og nye projekter igangsættes. I 1934 begyndte han på projekt ”swimmingpool”, og da sommeren nærmede sig var den ovale pool bygget og fyldt med behageligt opvarmet vand fra en underjordisk kedel.

Churchill var ikke bare en dygtig statsmand og en flittig forfatter - han var også en glimrende og anerkendt kunstmaler. Han begyndte at male ved en tilfældighed, da han var i begyndelsen af fyrrene, og han opdagede snart, at maleriet nærmest virkede terapeutisk på ham. Når problemerne trængte sig på, og han trængte til at få dem lidt på afstand, gik han ned til sit atelier i haven, hvor man i dag kan se en stor samling af hans billeder. Når vejret var til det, malede han i haven, om vinteren malede han udsigten fra stuen, og han tog også tit malergrejet med på sine rejser. Hans begejstring for at male var smittende, og han skrev senere en bog om det at male for fornøjelsens skyld.

Når jeg kommer til himlen, vil jeg bruge en stor del af min første million år på at male, så jeg virkelig kan undersøge emnet til bunds...

Både Winston Churchill og Clementine var glade for dyr, og Churchill skrev på et tidspunkt til sin hustru: ”Jeg synes, at det er meget vigtigt at have dyr, blomster og planter i sit liv, mens man har det”. Og sådan blev det: Chartwell husede i årenes løb et bredt udvalg af to- og firebenede venner. Churchill forsøgte sig endda som landmand, og han var især glad for grise, som han fandt både charmerende og intelligente.

Hunde ser op til os,
Katte ser ned på os,
Men grise behandler os som jævnbyrdige

Sommerfugle var en anden af Churchills store interesser, og i 1938 plantede Clementine rækker af sommerfuglebuske, mens Winston Churchill fik omdannet et lille hus specielt til sommerfuglebrug. Her kunne sommerfugle-larverne forpuppe sig i fred, og Churchill nød at iagttage dem, når de smukke sommerfugle kom frem om foråret og fløj videre ud i haven.

Det politiske liv spillede selvfølgelig en stor rolle. Gæstebogen viser tydeligt, hvor mange venner, berømtheder og politiske forbindelser der hyppigt besøgte Chartwell, men det blev alligevel i høj grad et rigtigt hjem, sådan som Churchill havde forestillet sig. Winston Churchill gav faktisk udtryk for, at han anså det for at være rent spild at være væk fra stedet, for det var her han fandt glæde, sjælefred og inspiration.

I 1945 var Winston Churchill alvorligt bange for, at han ikke længere havde råd til at beholde Chartwell. En gruppe velhavende venner og anonyme beundrere købte derfor stedet og overgav det til National Trust på betingelse af, at Churchill kunne bo der resten af sine dage. Sådan blev det – og Churchill kunne nu nyde sit otium uden økonomiske bekymringer. Også for Clementine var det en stor lettelse – og hun kastede sig med fornyet begejstring og glæde over planerne for haven.

Som ældre elskede Churchill at sidde ved guldfiske-dammen i havens mest fredfyldte hjørne. Somme tider malede han, og somme tider sad han bare tankefuld og fodrede de næsten håndtamme fisk. Hans ønske om at gøre Chartwell til et rigtigt familiehjem var i høj grad gået i opfyldelse, for huset var familiens bolig i 40 år.

Efter Churchill’s død var det Clementines ønske, at Chartwell skulle se ud som det gjorde i velmagtsdagene før krigen. Billeder og bøger i arbejdsværelset afspejler derfor endnu i dag den store statsmands interesser, møblerne står som arrangeret af Clementine, og atelieret i haven er fyldt med de malerier, som Churchill frembragte i sin fritid. Man får i høj grad en fornemmelse af, at huset stadig er beboet, at Winston Churchill bare har trukket sig tilbage til sit soveværelse for at holde en ”siesta”, og det ville føles helt naturligt at blive mødt af cigarlugt og synet af et glas med whisky og soda på skrivebordet.

I dag administreres ejendommen af National Trust, sådan som det var meningen, og huset har været åbent for offentligheden siden 1966. Men tro ikke, at Chartwell bare er et støvet museum – det er tværtimod et håndgribeligt mindesmærke for Churchills store bedrifter. Et besøg her er ikke bare et besøg på et dejligt landsted med en smuk udsigt – det er samtidig en enestående mulighed for at udvide kendskabet til en af Englands største og mest markante personligheder.

Jeg er parat til at møde min skaber – men hvorvidt min skaber er parat til den store prøvelse, det er at møde mig, er en anden sag...

Når tro kan flytte bjerge

En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):

Positive og konstruktive tanker gør os ikke bare mere glade og mere harmoniske – de kan faktisk også være med til at gøre os sundere.

Der er ingen tvivl om, at tanker er med til at udløse en kemisk reaktion i kroppen. Tænk på en eksamen eller et tandlægebesøg, hvor alene tanken om det, der forestår, kan give sommerfugle i maven. Tænk på et sjovt optrin, som man pludselig kommer til at grine af – selvom det foregik året før. Tænk på en kæreste eller et elsket barn, og alene tanken fylder én med en varm, blød følelse. Eller tænk på hvor mange edderkopper, der kan sidde i et rør, man skal have hånden ind i: Hvis man er bange for edderkopper, vil tanken være nok til at få hårene til at rejse sig på ens arme – også selv om der i virkeligheden ikke er en eneste 8-benet.

Tanker styrer vores følelser. Vrede eller ængstelige tanker kan få blodtrykket til at stige og hjertet til at slå hurtigere, mens fredfyldte og glade tanker kan gøre os afslappede og rolige. Vores immunforsvar lider under negativitet og aggressivitet, og hvis vi er ulykkelige og stressede bliver vi mere modtagelige for sygdomme. Omvendt kan positive tanker styrke immunforsvaret.

Vi og vores personlighed
Mennesker føler og tænker helt forskelligt, og vores personlighed kan ligefrem være med til at udløse visse sygdomme. Hvis man f.eks. har let ved at blive vred og ophidset og ofte føler sig forurettet, kan man også let blive et offer for f.eks. et hjertetilfælde. En artikel fra Harvard Medical School beskriver, hvordan depression i langt højere grad end fed kost og manglende motion kan være fremmende for hjertesygdomme. En anden artikel fra samme omhandler den forøgede risiko for hjertesygdomme hos kvinder, der lider af angsttilstande.

Hvis negative følelser kan frembringe sygdomme, kan positive følelser omvendt være med til at bekæmpe dem. En positiv holdning, et netværk af venner og mindre stress i tilværelsen kan ifølge studier ved Texas universitet være en vigtig bremse for udviklingen af HIV. Lignende undersøgelser ved andre amerikanske universiteter bekræfter, at Aids-patienter med en positiv holdning har et bedre immunforsvar end patienter med negativ og passiv holdning.

Følelser bliver sjældent taget særligt alvorligt. Men ikke desto mindre kan følelser altså være med til at gøre os syge – eller raske. Cancerspecialist O. Carl Simonton er en af de mange, der netop mener, at vi selv og vores følelser i høj grad kan påvirke helbredet. Det er derfor, mener han, utroligt vigtigt, at vi ikke bare motionerer og spiser sundt hver dag, men at vi også gør vores bedste for at leve i harmoni med os selv.

Hvordan gør man så lige det?
En kvinde, der føler sig til overs, når børnene flytter hjemmefra, eller en mand, der når pensionsalderen efter et langt liv på arbejdspladsen, kan nok have svært ved at leve harmonisk. Hvis et menneske i årevis har haft en identitet (som f.eks. mor eller salgschef) og pludselig mister den identitet, så er det let at blive deprimeret og føle, at man ikke længere har noget at leve for. Det kræver virkelig en indsats at tage sig selv i nakken og indse, at livet har så uendeligt meget mere at byde på.

Af en eller anden grund er det er ikke altid så let at fokusere på det positive i tilværelsen, mens mange finder det uendeligt nemt at være negativ. Vi oplever det i trafikken, hvor aggressiviteten ofte blomstrer op, vi irriterer os over nyhederne eller vejrudsigten eller naboernes unger. Men harmoni i tilværelsen og livsglæde er noget, der både kan styrkes og læres.

Alt for mange mennesker har alt for travlt med at tage sig af alle mulige andre end sig selv. Og mens det selvfølgelig både er godt og prisværdigt at være noget for andre, så må man ikke glemme, at man jo faktisk selv er allermest vigtig. Husk at sige fra, når der kræves for meget og sørg for at have tid til de ting, der betyder noget. Fokuser på de ting, der giver glæde i tilværelsen og luk øjnene for ligegyldigheder. Lær at leve med nyhederne og vejrudsigten, som der alligevel ikke er noget at gøre ved, og brug i stedet energi på at nyde livet.

Når ulykkerne rammer
Der er stor sandsynlighed for, at man bliver ramt af sygdom, hvis man har været igennem en periode med følelsesmæssig belastende stress. Der er forskellige grader af stress, hvor tabet af en ægtefælle eller et barn selvfølgelig er allermest belastende, mens ferier og julen er mindst belastende – men dog alligevel en stressfaktor, der er mærkbar.

Vores personlighed og altså den måde, vi hver især reagerer på, er med til at bestemme, hvordan vi klarer skærene. Enhver begivenhed vil blive opfattet på forskellig vis. Nogle mennesker ser frem til ferien, mens feriedagene for andre betyder bristede forventninger og konflikter. Nogle mennesker ser pensionsalderen som en positiv tid med nye oplevelser, mens andre går helt i stå. Selv tabet af en ægtefælle kan virke positiv, hvis man har haft et vaneægteskab, der i virkeligheden ikke var til at holde ud. Den efterlevende blomstrer pludselig op og lever sit nye singleliv for fuld udblæsning.

Så det er altså ikke bare graden af den stress, vi udsættes for, der er afgørende for de eventuelle følgevirkninger – det er også måden, vi håndterer den på.

Tag kampen op
Hvad enten det drejer sig om en omgang influenza eller noget mere alvorligt, så kan det være helt forskelligt, hvordan vi tackler sygdommen. Ligesom tilfældet er med arbejdsrelateret stress, hvor nogle mennesker sagtens kan håndtere og måske endda trives med en vis mængde stress, mens andre hurtigt mister overblikket og går ned med flaget. Det har også noget med personligheden at gøre. Hvis vi opdager, at vi lider af en mere eller mindre alvorlig sygdom, vil nogle af os vælge at tage kampen op og gøre alt, hvad der kan gøres for at få bugt med sygdommen – mens andre måske giver helt op og lader stå til.

Man kan sige, at vi alle i en vis grad selv er herrer over vores helbred, fordi vores følelser og holdninger er med til at påvirke det. Udfaldet af en alvorlig sygdom kan være forskellig fra menneske til menneske, fordi så meget afhænger af den pågældendes holdning til sygdommen og til behandlingen. Alene troen på helbredelse kan være afgørende for, om vi bliver raske. Hvis vi har en positiv forventning om, at en given behandling vil virke, så vil virkningen af behandlingen givetvis være bedre.

Håbløshed kan vise sig at være vores allerværste fjende. Hvis vi føler os tvunget op i en krog og ikke kan se nogen udvej, så er det meget let at give op. Det gælder i alle livets situationer, men selvfølgelig ikke mindst når vi rammes af sygdom. Det er så vigtigt at bevare håbet – for det er håbet, der får os til at overleve.

Visualisering
Visualisering og afslapning kan være værdifulde redskaber i en stressfuld tid. Ifølge Herbert Benson, M.D. fra Harvard Medical School kan en simpel afslapningsøvelse på bare 10-20 minutter dagligt lette stress og spændinger i hverdagen, så man får det bedre. I det hele taget kan meditation og afslapning give mere ro i tilværelsen, mindske stress og give større koncentration.

Visualisering er i virkeligheden bare, at vi afspiller en film i vores indre biograf. Ofte er det noget vi gør i det daglige uden at tænke nærmere over det, men det kan altså også bruges målrettet. Ved at danne positive billeder og forestillinger kan vi selv gøre noget for at lindre smerter og formindske ubehag ved sygdom, ligesom visualisering kan afhjælpe en række psykologiske problemer.

En vigtig rolle
Der er ingen tvivl om, at tankens kraft er utrolig stærk. Ligesom tilfældet er med voodoo, hvor et offer kan være så overbevist om virkningen af, at der bliver stukket nåle i en dukke, at det rent faktisk føler smerte og måske endda dør. Eller hvor en patient får placebo medicin, altså ”snydemedicin”, og helhjertet tror på, at pillerne virker. Hvad de netop af den årsag meget ofte gør.

Det er så utroligt vigtigt, at en behandler indgyder sin patient optimisme og tro på, at en behandling vil virke. Hvis patienten enten direkte eller indirekte får beskeden, at ”der er ikke noget at stille op”, så virker den besked jo fuldstændig som voodoo. Patienten føler håbløshed, angst og afmagt, og profetien går som regel i opfyldelse inden for en overskuelig fremtid.

I vore dage er det så moderne med personlig coaching. Altså det at have en person, der hjælper én frem og motiverer én til det, man ønsker at nå her i livet. En person, der giver støtte og opmuntring. Og det er lige præcis det, som enhver behandler– også – bør være. En coach, der råder og vejleder og optimistisk søger frem til det bedste, som den givne situation nu kan byde på. Og som måske endda stikker en lille hvid løgn, en ”placebo løgn”, der giver patienten troen på, at det rent faktisk nytter at kæmpe og stå imod. Hvad det måske netop derfor gør...

Ryd op i dit liv - og få det bedre

En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):

Når foråret kommer, bliver det af og til modtaget med blandede følelser. På den ene side elsker vi selvfølgelig solen, de fremvrimlende blomster og fuglene, der konkurrerer i ”Hit med sangen”. På den anden side gruer vi for alt det, som den selv samme sol så ubarmhjertigt afslører: Spindelvævet i krogene, de leverpostejfarvede ruder, stakke af gamle blade og alt muligt rod, som vintermørket så velsignet har dækket over.

Foråret er dermed en perfekt anledning til at rydde op i sit liv. Ikke bare for at få et pænt hjem, så man kan være bekendt at åbne døren for uventede gæster. Det gælder i lige så høj grad om at få styr på de ting, der – mere eller mindre ubevidst – belaster vores tanker og forbruger vores tid. En hektisk og stressfuld tilværelse bliver yderligere belastet, hvis man omgiver sig med overflødigt rod, og jo mere man også rent mentalt ”fylder op” med, des værre bliver det.

Der er mange fordele ved at få styr på sit liv. Én af de indlysende er selvfølgelig, at man lige pludselig kan finde det, man skal bruge, når man skal bruge det. Andre fordele er følelsen af lettelse og den gode samvittighed, der giver mere energi og større overskud til at tackle de udfordringer, livet i øvrigt kaster i hovedet på os.

De fysiske ting
En tilbundsgående oprydning er normalt ikke noget, der lige klares på en enkelt dag. Og mens en regnvejrsdag eller en fridag er et perfekt startskud til en minutiøs gennemgang af skabe og skuffer, så kan selv en halv time dagligt gøre underværker.

Sæt æggeuret og begynd fra en ende af. Tag f.eks. en skuffe ad gangen. Tøm den helt, gør skuffen ren og sorter indholdet omhyggeligt. Spørg dig selv, om det virkelig er vigtigt at beholde gamle kuglepenne, der ikke længere kan skrive, sokker, der er udover stoppe-stadiet eller legetøj, som teenage-ungerne nok næppe leger med længere.

I virkeligheden er der ingen grund til at beholde noget, der ikke har en fornuftig funktion eller giver én glæde at se på. Hvis der er ting, man er i tvivl om, kan de lægges væk i en kasse et halvt års tid. Hvis tingene ikke har været savnet i al den tid, er der næppe nogen grund til at beholde dem – og kassen med indhold kan kasseres. Sæt en udløbsdato på– så er kassen lige til at smide væk, når datoen er passeret.

Smarte designerkøkkener er lidt lige meget, hvis køkkenbordet flyder med stakke af gamle reklamer og uåbnede kuverter, og opvasken fra i går ikke er taget. Soveværelset giver ikke helt så gode muligheder for en forfriskende nats søvn, hvis stablen af blade ved siden af sengen er ved at vælte og vasketøjskurven truer med at gå op i limningen. For slet ikke at snakke om det skønne badeværelse, der burde være en oase i hverdagen, men som nærmere er et mareridt af fladtrykte tandpastatuber, brugte vaskeklude og tomme toiletpapirruller.

Ud med alle de aviser og blade, der ikke længere har interesse, ud med toiletartikler, der ikke længere dufter rart, og ud med uspiselige fødevarer. Hvis det, du sorterer fra og kasserer, har nogen form for værdi, skal det selvfølgelig gives til nødhjælpsorganisationer eller i det mindste afleveres på genbrugspladsen. Måske kan nogle af tingene med fordel sælges på loppemarked.

For hver skuffe der bliver tømt og hver mappe, der bliver bragt i orden, får man et lille gram ren samvittighed og to gram ro i sindet. Sammenlagt kan det blive til en del.

En ordentlig tilværelse
Der vil altid være nogle ting, som man bare ikke nænner at komme af med. Det kan godt være, at de ikke har nogen værdi, men hvis de vækker glade minder, er de selvfølgelig værd at bevare. Find en pæn æske eller dediker en særlig skuffe til gemmeting – så er det nemt lige at tage tingene frem igen, når man trænger til en tur ned ad sin egen personlige Memory Lane.

Når alle bevaringsværdige ting er kommet på plads, bliver det hele meget nemmere, for nu gælder det bare om at holde orden. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men i virkeligheden skal man bare sørge for at lægge tingene væk efter brug. Det kræver altså omtanke, indarbejdelse af nogle gode vaner og måske også et par huskeregler:

1. Undgå impulsindkøb. Overvej altid inden købet (gerne en dag eller to) om du virkelig, virkelig ønsker at eje den pågældende ting.
2. Undgå akkumulering. Der er ingen grund til at have 10 par sorte sandaler eller 10 mørkeblå slips. Hvis du ikke kan modstå fristelsen til at købe endnu én af en ting, du har i forvejen, så kasser i det mindste en af de gamle.
3. Lær alle i familien at holde orden. Det er ikke et enmands-forehavende.

Og glæd dig så over, at rengøringen fremover går meget hurtigere – nu hvor det ikke længere er et forhindringsløb.

Et funktionelt arbejdsliv
Et skrivebord bliver hurtigt fyldt med bunker af papirer. Det er en stor hjælp at have mapper og arkivskuffer, så tingene kan få deres rette plads hurtigst muligt. Fjern tomme flasker og visne urtepotter, få styr på løse ledninger og sorter dagens post hver dag. Der er ingen grund til at have andet liggende end det, man lige arbejder med. Et ryddeligt bord betyder mindre stress og bedre overblik, og desuden giver det i det mindste indtryk af, at der er check på tingene.

For de, der arbejder hjemme, kan der opstå et helt andet problem. Det kan godt være, at det hjemlige skrivebord er et mønster på funktionalitet, men hvad hjælper det, hvis man hele tiden lader sig distrahere. Det kan f.eks. være utroligt svært at samle tankerne og være effektiv, når man ved, at morgenbordet stadig flyder eller opvasken kalder. Og det er helt umuligt at føle sig professionel, hvis man stadig går rundt i tøfler og morgenkåbe kl. 10 om formiddagen. Væn dig til at møde op på ”kontoret” i arbejdstøj.

Start med at bruge et kvarters tid på oprydning efter morgenmaden, så du ikke skal spekulere på det. Tiden har du, for til gengæld sparer du jo transporten. Det er altid bedst at have et rigtigt kontor, hvor døren kan lukkes, men hvis der ikke er mulighed for at få det, så prøv i det mindste at afgrænse arbejdsområdet med en skærm eller et par reoler. Det gør det langt nemmere at koncentrere sig om opgaverne.

Indfør faste arbejdstider og overhold dem hårdnakket. Hvis man skal være produktiv, nytter det ikke noget at smutte til og fra hele tiden – og omvendt kan det nemt ende med, at man sidder på sin kontorstol i weekenderne og til langt ud på aftenen. Ingen af delene fungerer i længden.

De psykiske ting
Når nu du er i gang med at rydde op i dit liv, så lad det ikke kun være på det fysiske plan. De psykiske ting kan være nok så belastende, f.eks. ubetalte regninger, uafklarede aftaler, ubestilte håndværker og andre u-gjorte ting. Alle de små irriterende ting, som man dagligt udstøder et lille indestængt støn over og som fylder op et eller andet sted i baghovedet. Vi prøver måske nok at lukke øjnene for dem, men det forsvinder de jo ikke af – og mange af de små ting kan nemt ende med at blive store og dyre, fordi vi ikke får taget os af dem.

Dårlig samvittighed er med til at øge stressniveauet i ens liv, så det er bedst at få fjernet problemerne, efterhånden som de dukker op. Hvis de ligefrem kommer i stimer – hvad problemer af en eller anden grund ofte gør - kan det være godt at skrive dem ind i kalenderen på forskellige dage. For det første behøver man ikke længere at gå og huske på dem – og for det andet er det altid mere overkommeligt at tage sig af en enkelt ting ad gangen. Og lige så stille ændrer kaos sig til orden...

En af de ting, der virkelig kan hænge som en sort sky over ens sjælefred, er økonomien. Hvis der kommer styr på den, vil man få det uendeligt meget bedre. Tag fat om nældens rod og start med at lave et budget – de fleste banker har et smart Excel ark, som er let at bruge, men det kan selvfølgelig også laves på gammeldags facon. Det vigtigste er, at man får et realistisk overblik over økonomien.

Hvis der er penge til overs, er det muligt at lægge en sum til side til dårligere tider. Hvis der er for lidt, er det bedre at gribe fat i problemet end at vente på det løser sig selv. Det gør det ikke. Få en aftale med banken om et lån, så smågæld kan indfries og budgettet kan komme til at balancere, klip kreditkortene over og husk at betale regningerne til tiden, så der ikke løber ekstraomkostninger på.

Forbedret livskvalitet
I vores tidsalder er der så meget, der kan stresse os. Kravene på arbejdspladsen er ofte (for) store, og når vi har fri, er der tusind ting at gøre. Ved at frigøre vores omgivelser for unødvendigt og belastende rod, får vi mere tid og bedre muligheder for at nyde livet. Og ved at give os selv en mental oprydning får vi overskud til at fokusere på det allervigtigste i tilværelsen: At være sammen med dem, vi holder af og gøre det, vi kan lide.

Har du nogensinde tænkt på,
- hvor meget tid man kan bruge på at lede efter noget, man ikke kan finde
- hvor meget ekstra man betaler et flyttefirma for at flytte ting, man ikke bruger
- hvor meget vandafgift man betaler for en dryppende vandhane eller et løbende toilet
- hvor meget ubetalte regninger fordyres af gebyrer og meromkostninger
- hvor meget man kan spare ved at benytte sig af gode tilbud
- hvor mange fødevarer, der kasseres, fordi vi ikke får brugt dem
- hvor mange ting, der går i stykker, fordi vi ikke vedligeholder dem

Shakespeare

Alle kender til Shakespeares værker – men få ved ret meget om Shakespeare selv. Bill Brysons biografi om den kendte barde fortæller på underholdende vis om alt det, vi ikke ved...

For over to hundrede år siden skrev udgiveren George Steevens om William Shakespeare, ”at han var født i Stratford-upon-Avon, at han etablerede sin familie her, at han tog til London, hvor han begyndte at optræde og skrive skuespil, at han tog tilbage til Stratford, skrev et testamente og døde”. Beskrivelsen må siges at være kortfattet og vel ikke helt korrekt, men heller ikke helt forkert.

Alle de små og større ting, som tilsammen danner et portræt, kender man ifølge Bill Bryson forsvindende lidt til. Faktisk ved man ikke engang med sikkerhed, hvordan Shakespeare så ud, eller hvordan han stavede sit navn, for alle underskrifter på offentlige og halvoffentlige dokumenter er skrevet forskelligt.

Skønt han efterlod sig så mange ord, så mange skrevne værker, så efterlod han sig stort set ingen håndskrevne ting – ingen breve, ingen notater, ingen håndskrevne manuskripter. Vi ved dog, at Shakespeare blev født i 1564 og dermed i en ret barsk tid, hvor Englands befolkning var for nedadgående på grund af alskens dødelige sygdomme.

Især London var en heksekedel, som man i virkeligheden burde holde sig fra. Byen fik med jævne mellemrum tilført nye forsyninger af smitsomme sygdomme fra de mange tilrejsende, men alligevel var storbyen dengang lige så tillokkende som nu. Befolkningstallet voksede støt, skønt dødstallet i mere end et par århundreder oversteg fødselstallet og kampen for overlevelse var hård.

Men Shakespeare må have været fascineret af storbyen, hvor der var liv og glade dage, og hvor et teater kunne rumme lige så mange mennesker, som der var indbyggere i Stratford. Det med liv og glade dage må tages ret bogstaveligt, for man levede meget tæt i datidens London. Gaderne var smalle, diverse lugte og lyde var i høj grad nærværende, og husene lænede sig så meget op ad hinanden, at det ikke kan have været svært at følge med i, hvad naboerne foretog sig.

En af de ting, vi ved om Shakespeare, er, at han i 1582 giftede sig i en alder af atten år med den noget ældre Anne Hathaway, og at parret sammen fik tre børn. Hvordan William Shakespeare kom til London og blev berømt skuespilforfatter ligger derimod hen i det uvisse. Men til London kom han (formentlig i slutningen af 1580’erne), og han blev både skuespiller og forfatter – i mange år tilknyttet teatergruppen Lord Chamberlain’s Men.

Ikke alle var begejstrede for teaterverdenen. Den puritanske bevægelse havde sine tilhængere, og de var overbeviste om, at teatret var skyld i alverdens ulykker, og at det var tilholdssted for skøger og lyssky personer. Heldigvis for Shakespeare fejede dronning Elizabeth alle indvendinger af bordet, fordi hun ikke selv gik af vejen for et godt drama, og teatret havde gyldne tider helt frem til 1640’erne, hvor det faktisk lykkedes puritanerne at få lukket alle teatrene.

Skuespil blev dengang opført uden de store rekvisitter, så det var skuespilforfatterens ord, der fik publikums fantasi sat i sving, og det har givetvis været Shakespeares styrke. Hans evne til at frembringe ord og sætninger er legendarisk, og han tilførte det engelske sprog en strøm af nye vendinger på et tidspunkt, hvor latin stadig var det fremherskende.

I årene omkring århundredeskiftet var Shakespeare ikke bare en travl mand. Han må også have været populær og forholdsvis velbeslået, for man ved, at han i 1597 købte et stort hus i Stratford. Året efter blev teatret the Globe opført (eller rettere sagt genopført) på Themsens bred, og i tiden herefter fødtes de mest kendte skuespil, bl.a. Hamlet, Macbeth og Othello.

Efter dronning Elizabeths død kom James I på tronen, og han var så begejstret for teatret og for Shakespeares teatergruppe, at han gav dem rettigheder og privilegier, som kun var få skuespillere forundt. Til gengæld blev gruppen ”kongelige hofleverandører” og optrådte for kongen utallige gange frem til Shakespeares død i 1616.

Bill Bryson har en vidunderlig tør humor, og han fortæller som altid veloplagt – i denne bog ikke bare om en beundringsværdig person, der har betydet så meget for det engelske sprog, men også om datidens mærkelige vaner og skikke og om love og regler, der får os til at ryste på hovedet. Og samtidig får vi et ret så underholdende billede af en tidsalder, der virkelig må have krævet sin mand...

En kærlighedsaffære med England

Jeg satte for første gang min fod på engelsk jord, da jeg var tyve. På det tidspunkt følte jeg mig allerede som en kosmopolit, for jeg boede i Bruxelles og rejste hyppigt på forlængede weekender til nærliggende byer som Luxembourg og Paris.

Da nogle kolleger foreslog en London-tur, slog jeg straks til. Jeg kendte London fra film og TV og havde selvfølgelig hørt om både Tower og Westminster, men ellers havde jeg ikke ret meget idé om, hvad der ventede.

Selvfølgelig faldt jeg pladask for London. Der var så meget historie, så meget lune og charme og så meget engelsk hygge på de gammeldags pubber. Jeg elskede deres museer, der i hvert fald på det tidspunkt var meget mere interessante end de hjemlige. Og jeg elskede ”Swinging London”, for selv om 1960’erne var et overstået kapitel på det tidspunkt, så svingede det skam endnu.

I Carnaby Street fandt vi smarte sko, Mary Quant øjenskygge og cowboybukser, som man skulle ligge ned for at få på. Reklameplakater med supertynde Twiggy hang i London Underground, og Biba var stadig et meget anderledes og meget ”in” varehus på Kensington High Street, hvor man kunne være heldig at støde ind i Sonny og Cher, Mick Jagger og andre kendte.

Vi kørte London tynd med de røde dobbeltdækkerbusser og herlige sorte taxier, vi tog på Portobello Road marked bare for at kigge, og vi spiste spaghetti ud over det hele på Wimpy Bar. Da vi søndag eftermiddag kørte i retning af Dover, sad jeg som fortryllet og kiggede på det engelske landskab, vi kørte igennem. Jeg havde fået England i blodet.

Sidenhen blev det til mange London-ture. Bykortet fik æselører og blev så slidt, at visse vejnavne forsvandt. Det endte med at blive helt overflødigt, for efterhånden kendte jeg byen som min egen bukselomme, og undergrundsbanens centrale netværk havde jeg forlængst lært udenad.

Lakmusprøven kom, da jeg nogle år senere for første gang skulle præsentere min mand for London. Jeg havde næsten mavepine ved tanken, men det var der nu ingen grund til, for kærligheden sejrede selvfølgelig. Min mand overgav sig helt og aldeles til West Ends teatre, til de hyggelige spisesteder i Covent Garden og til alle de sjove og anderledes museer, som vi udforskede fra en ende af.

Da vi året efter tog endnu en uge til London, gik vi efter nogle dages forløb ned på turistkontoret for at kigge brochurer. En fin lille folder fangede af en eller anden grund vores opmærksomhed: A Day in London’s Countryside. Se, det var jo noget helt andet! Det måtte da prøves af...

Som sagt, så gjort: Næste morgen stod vi tidligt op og tog undergrundsbanen til endestationen Amersham – en lille og for os fuldstændig ukendt by i Londons nordvestligste udkant. Togturen var kun på fyrre minutter fra Charing Cross, men miljøforandringen var total. Amersham var, i hvert fald dengang, en lille hyggelig forstadsby med charmerende gamle huse, omgivet af store træer og bølgende marker.

Vi gik en lang tur rundt om byen og op til skoven, hvorfra der var den flotteste udsigt, og bagefter udforskede vi bindingsværkshusene og de mange små butikker. I The Willow Tree fik vi afternoon tea med scones, den søde ældre servitrice kaldte mig ”luv”, og atmosfæren var simpelthen så helt vidunderlig engelsk, som man ellers kun ser i fjernsynet.

Grundstenen var lagt, og det blev siden til utallige rejser til både England, Wales og Skotland. Vores kærlighedsaffære var hverken kortvarig eller forbigående, som den slags ellers ofte er - tværtimod endte vi med at slå rødder i den engelske muld. Sådan måtte det jo gå...

Blåt og hvidt

Artikel fra ANGLOFILIA:

Vi er rigtigt mange, der er forelskede i blåt og hvidt. Det er så friskt, som et sommerblåt hav med skum på bølgerne, og man kan næsten kun blive i godt humør ved at se på det. Måske er det netop derfor, englænderne ynder at fylde deres køkkenreoler og åbne skabe med en skønsom blanding af blåt/hvidt porcelæn.

Nogle samler på blomstret porcelæn, andre på porcelæn med engelske slotte og historiske scenerier, mens atter andre bare lader farverne bestemme. Det behøver ikke engang at være porcelæn (selv om det oftest er det) – det kan være blå glas i et vindue, et par billeder med havmotiv, blå blomster i en hvid vase (eller omvendt), blåternede og hvidstribede puder og gardiner. Ved at bruge farverne som tema i et værelse - eller måske i hele sommerhuset - får man den dér dejlige havstemning frem. Selv på en gråvejrsdag får man følelsen af at være ved stranden…

Som egentligt samlerobjekt er blåt og hvidt porcelæn perfekt. Vi kender det herhjemmefra med det musselmalede fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, og i England er der flere porcelænsfabrikker, der holder traditionen i hævd. Hvis porcelænssamlingen skal være værdifuld, er det vigtigt at være påpasselig ved indkøbet. Reparationer, skår og fejl kan nedsætte værdien betydeligt. Men hvis man bare samler for sin egen fornøjelses skyld – fordi man synes, at det er pænt – så betyder det ikke så meget med en fejl hist og pist. Man kan altid vende fejlen ind mod væggen og bare nøjes med at glæde sig over, at indkøbet sikkert har været mere rimeligt, end det ellers ville have været.

Når man besøger de gamle huse og museer i England, ser man ofte dekorative samlinger af blåt og hvidt porcelæn. Også før i tiden var det attråværdigt, og det er nemt at se hvorfor. De glade farver lyser op i de ofte lidt halvmørke rum, og møbler af egetræ og mahogni fremhæves på smukkeste vis. Hvis man ikke bare vil nøjes med at beundre samlingerne, men gerne selv vil begynde én – så kan det også anbefales at aflægge de engelske porcelænsfabrikker et besøg. Spode har ligefrem et museum, hvor et stort antal af de smukke, gamle ting kan beses i The Blue Room, så her er der masser af inspiration at hente.

Har man først fået øjnene op for blåt-og-hvidt, så vil man opdage, at der heldigvis er så meget at vælge imellem. Kønne tallerkener kan stilles til pynt eller hænges på væggen, krukker og kander kan både pynte og bruges til vaser, en stor terrin kan være midtpunktet på bordet osv. Typisk engelsk er selvfølgelig også tekopper og måske især tekander, der er så hyggelige at have stående fremme. Men hvad enten du starter samlingen med udgangspunkt i et æggebæger eller et servantefad, er det godt at vide, at udvalget af blåt og hvidt porcelæn er stort, og at det - netop på grund af sin popularitet - stadig bliver fremstillet den dag i dag.

Kunsten at leve lykkeligt

Denne boganmeldelse skrev jeg for et par år siden, men den er stadig aktuel - og det er én af de bøger, jeg tager frem med mellemrum:

Det er ikke bare en menneskeret at være lykkelig – det er selve formålet med vores liv. Disse og mange andre positive betragtninger bliver i bogen ”kunsten at leve lykkeligt” beskrevet gennem Howard Custlers talrige interviews med Dalai Lama.

Hvad er egentlig lykke og hvad er det, der kan gøre én lykkelig? Man kunne fristes til at tro, at det er succes på jobbet eller den helt store gevinst eller noget andet materielt. Men lykke er snarere en sindstilstand – og ifølge Dalai Lama er det oven i købet en sindstilstand, som vi alle kan opnå, hvis vi ellers har den rette indstilling.

Hvordan skaber vi så denne tilstand af lykke? Først og fremmest kræver det, at vores forventninger er realistiske. Hvis vi hele tiden tror, at vi først bliver lykkelige, når vi vinder i Lotto eller finder kilden til evig ungdom, så er projektet rimeligt håbløst. Men hvis vi i stedet lærer at indse, at det er vores egen indstilling til tingene, der har størst betydning for følelsen af lykke, så er vi på rette spor.

Nogle mennesker er så positive, at de automatisk indstiller antennerne på det, der kan gøre dem lykkelige. De fleste af os tænker nok ikke så meget over begrebet lykke i det daglige, hvor vi bare halser fortravlede rundt. Ved at trække håndbremsen og give os selv en pause til at overveje, hvad det egentlig er, vi ønsker os af livet, ville det blive lettere aktivt at bevæge sig i den rigtige retning.

Selvfølgelig er det ikke helt så nemt, som det lyder. At finde frem til den indre lykke og tilfredshed kræver tilvænning og tid, ligesom det er et spørgsmål om bevidst at fokusere på det gode ting og modarbejde de dårlige. Det kræver et helt nyt livssyn, der gør op med alle de gamle, negative vaner.

Man kunne måske tro, at en stræben efter lykken var egoistisk og selvcentreret, men lykkelige mennesker har bedre overskud til at hjælpe andre og er i det hele taget mere kærlige og givende. Lykkelige mennesker har samtidig en større følelse af selvværd, og det er med til at gøre dem mere varme og åbne i deres omgang med andre mennesker. Så ved at optræne og udvikle en positiv tankegang hjælper man ikke bare sig selv, men også familien og hele omgangskredsen.

At beslutte sig for at være mere lykkelig kan være en af livets beslutninger på højde med beslutningen om at gifte sig, om at få børn eller flytte til Åbyhøj. Og hvis vi, hver gang vi skal træffe et valg, stiller os selv spørgsmålet ”ville det gøre mig lykkelig?” – så bliver det simple spørgsmål et hjælpemiddel i alle livets forhold. Ved hele tiden at bevæge sig hen imod lykken, bliver vi samtidig mere åbne og mere modtagelige for glæden ved livet.

Følelsen af lykke er altså i høj grad noget, der kan læres, og Dalai Lama har et helt livs erfaring med opøvelse af sindet. Trods eksil og undertrykkelse har han formået at bevare sit glade sind og sin positive indstilling til både tilværelsen og sine medmennesker. Bogen afspejler klart hans intelligens, hans humor og vid.

Det er en rigtig god bog at blive klog af, og – hvem ved – måske også lidt lykkeligere...

Valentinsdag

Artiklen har tidligere været bragt i ANGLOFILIA:

Den 14. februar er de fleste blomster- og chokoladebutikker pyntet med hjerter og lyserøde bånd, for dagen står i romantikkens tegn. Både yngre og ældre romantikere sender søde hilsner til deres udkårne, og mange par vælger at blive gift på netop denne dag.

Oprindelsen af Valentinsdag ligger lidt hen i det uvisse, og der er flere versioner af legenden om Sankt Valentin. Ifølge den mest udbredte historie var Valentin en romersk præst på Claudius den II’s regeringstid. Kejser Claudius var overbevist om, at ugifte mænd var bedre soldater end mænd, der var gift og havde familie, og derfor forbød han simpelthen unge mænd at gifte sig. Præsten var af en anden mening, for han anså ægteskabet for at være Guds vilje og brød derfor loven ved i al hemmelighed at vie unge elskende par.

Da kejseren hørte om det, blev Valentin dømt til døden og sat i fængsel. Historien fortæller videre, at Valentin i fængslet blev forelsket i fangevogterens datter, og at han på sin dødsdag de 14. februar sendte hende et brev med ordene ”fra din Valentin”. Der er ikke noget at sige til, at Valentin blev anset for at være en romantisk helt, og i middelalderen var Sankt Valentin en af de mest populære helgenfigurer i England.

Englænderne har fejret Valentine’s Day siden det syttende århundrede. Både i Shakespeares Hamlet og i Samuel Pepys berømte dagbog bliver Valentinsdag nævnt, og på dette tidspunkt var det blevet kutyme at udveksle små gaver og kærlige hilsner. I det nittende århundrede blev de håndskrevne breve erstattet af trykte kort, og traditionen holdes i hævd den dag i dag: Man anslår, at der årligt sendes omkring en milliard kort på verdensplan.

Hvis du hører til dem, der endnu ikke har overgivet dig til Valentinsdag, så er der jo ikke noget til hinder for at vælge en helt anden dag til romantik. Eller gerne flere, hvis du vil. Og egentlig handler det ikke kun om romantik, men også om betænksomhed og glæden ved at glæde en anden med en lille opmærksomhed. Og det behøver ikke nødvendigvis at ske den 14. februar...

Forkølelsestider

Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, men det ER jo forkølelsestider, så måske var det på sin plads med lidt gode råd... (Artiklen har været bragt i NR magasinet for et par år siden).

På denne tid af året er der rigtig mange af os, der bukker under for forkølelser. I starten mærker man måske bare en kildren i næsen eller en brændende fornemmelse i halsen, men inden længe er man underlagt serie-nys, hovedpine og kuldegysninger. Så står det klart: En forkølelsesvirus har angrebet kroppen.

Et stærkt immunforsvar kan som regel beskytte mod forkølelser, men her om vinteren er vi allermest modtagelige. Det kan der være mange årsager til. Vi har måske ikke spist helt så sundt, som vi burde. Vi kommer måske heller ikke ud og motionerer så meget, for vejret er koldt og blæsende og ubehageligt. Det kan også være, at vi er rigtig godt stressede, for udover arbejdet og de faste pligter har der har jo også været jul og nytår og januarudsalg.

Noget helt andet er, at vi er meget mere sammen med andre mennesker på denne årstid. Vi sidder tæt sammen i de offentlige transportmidler, og vi er mange samlet til forskellige indendørs arrangementer. Virus har rigtig gode muligheder for at sprede sig under de omstændigheder. Og der er så mange forskellige forkølelsesvirusser, at vores kroppe slet ikke kan følge med og oparbejde modstandskraft over for dem alle.

Virus spredes, når der er nogen, der hoster og nyser. Så flyver de usynlige virus rundt i luften og trænger ind igennem vores svælg og næse. Det kan også være, at vi får virus på fingrene, når vi rører ved noget, som en forkølet har haft fat i. Det kan være et dørhåndtag eller en indkøbsvogn i supermarkedet. Eller når vi giver hånd til én, der ikke har vasket fingrene efter at have pudset næse. Det lyder ikke særligt rart, og det er det jo i virkeligheden heller ikke. Hvis vi har fået forkølelsesvirus på fingrene og uden at tænke over det rører vores næse eller øjne, så kommer vi nemt til at smitte os selv.

Hvad kan man gøre?
Hygiejne er utroligt vigtigt, når man vil undgå smitte. Vask hænderne så tit som muligt – hellere en gang for meget end en gang for lidt. Gør håndvask til en vane som det første efter en indkøbstur. Tænk altid over, hvor hænderne har været siden sidste håndvask, for så kan du måske undgå at bringe eventuelle virus indenbords.

Sørg også for varm påklædning. Det er ikke bare en skrøne, at man lettere bliver forkølet, når man fryser. Engelske forsøg har vist, at det i høj grad hjælper at holde fødderne varme og at tage hue og halstørklæde på. Tyndt, moderigtigt tøj er lidt lige meget, når det blæser en halv pelikan, og der er ikke noget smart ved blåfrosne fingre og klaprende tænder.

Hvis man først er blevet ramt, så gælder det om at slå forkølelsesangrebet ned hurtigst muligt – inden det udvikler sig til andre og mere alvorlige ting. Mærker man kuldegysninger og ømhed i halsen, så er det allerbedst at gå i seng med en varmedunk, et ekstra tæppe og et lunt tørklæde om halsen. Hvis man tager forkølelsen i opstarten, kan man være heldig at stoppe den eller i hvert fald begrænse ubehagelighederne.

Hvis den strategi mislykkes, og forkølelsen er en kendsgerning, så kommer man nemmest af med den igen ved at tage den med ro et par dage. De fleste arbejdsgivere vil nok foretrække, at man bliver hjemme i stedet for at gå på arbejde og give smitten videre til alle kollegerne. Da der ikke er nogen egentlig kur mod forkølelse, er hvile og varme drikke er det bedste man kan gøre for sig selv. Varm te med citron eller ingefær eller en varm solbærtoddy er gode forslag, der virker beroligende på en øm hals og dæmper eventuel hoste. I det hele taget er det godt at drikke meget, også bare almindeligt vand. Virus og betændelser trives nemlig bedst i tørre omgivelser.

Røg vil irritere dine slimhinder og gøre ondt værre, så undgå rygning – både din egen og andres. Husk at lufte hyppigt ud, så rummet er både lunt og frisk. Hvis næsen er helt tilstoppet, så du dårligt kan trække vejret, kan man komme et par dråber eukalyptusolie eller et tebrev med kamille i en stor skål kogende vand og dække skålen med et håndklæde. Stik hovedet ind under håndklædet og indånd de duftende dampe. Når du skal sove, hjælper det også med en ekstra hovedpude, så du ligger højt med hovedet.

Af andre gode råd kan nævnes honning, der ikke barer smager godt, men også indeholder bakterie- og smertehæmmende stoffer. Hvis du har ondt i halsen, gør en skefuld honning godt, og du kan også bruge honning i en kop varm te. En anden drik, der virkelig lindrer en øm hals, er varm havresuppe (se opskriften i indlægget herover). Varme supper kan hjælpe og giver samtidig god, vitaminrig næring, og krydderier som sennep og chili virker slimløsende. Et ekstra tilskud af zink kan ligesom hvidløg og C-vitaminer være med til at mindske forkølelsessymptomerne.