3 superdage

Inden jeg tager til England igen, tager jeg lige en tre-dages superkur, hvis man kan kalde det sådan. Jeg trænger til at få smidt det kilo eller to, jeg tog på i julen, og som jeg nærmest kan mærke, at jeg slæber rundt på.

Tre dage med masser af (grønsags)juice, vand, frugt og ikke andet - det betyder god næring til kroppen og forhåbentlig også tab af det overflødige fedt, hvis jeg kombinerer drikkeriet med traveture.

Jeg er spændt på at se, om jeg kan holde det (men det kan jeg nu sikkert, for jeg er stædig af natur) og - især - om det giver det forventede resultat... ;-)

Foto: Bertholf

En lille pause

Jeg har supertravlt med mit nye blad i disse dage, så jeg er lidt fraværende. Men Megan ville gerne se, HVAD det egentlig var, Loppe havde vundet - så billedet kommer her.

Ha' en rigtig god weekend derude. Jeg vender snart tilbage... ;-)

Sommersund og slank

Nu er det uigenkaldeligt blevet efterår - i hvert fald ifølge kalenderen - og Sommersund og Slank er derfor slut!

Jeg håber, at nogle af jer har tabt et par gram og/eller har fået en sund vane eller to?!

Jeg selv er egentlig meget tilfreds. For det første er jeg kommet ned UNDER en ubehagelig vægtgrænse, og selv om jeg gerne vil af med et par kilo mere, så er det en god start.

For det andet har jeg i hvert fald fået nogle gode vaner, som jeg tror på holder. Sukker hører til sjældenhederne, og hver dag startes med 1/2 liter vand. Jeg tror, at det er de to ting i forening, der er årsag til mit vægttab, for det med motionen har det knebet med.

Nå, men jeg kan jo ikke snakke mig fra det. Der var noget med en præmie til deltagerne. Min rare mand fik uddelt en hat med navne, og han udtrak vinderen, som blev:

LOPPE

Til lykke, Loppe. Inden længe dukker der en pakke op til dig... ;-)

Hjemmelavet yoghurt

En af de ting som jeg har haft stor glæde af her i ”den sunde sommer” er morgenmadens hjemmelavede frugtyoghurt. I stedet for de færdige købesager med stort sukkerindhold, har jeg hver morgen fremstillet en lille sund én af slagsen, bare med yoghurt og frugt – oftest bær - og ikke andet.

Jeg kommer simpelthen lidt yoghurt og en håndfuld bær (hindbær, ribs, blåbær, brombær – hvad som helst) i min lille mini-hakker til nødder, der så fungerer som foodprocessor ”en miniature”. Blandingen tilsættes koppen eller skålen med yoghurt naturel, og det smager SÅ godt! I stedet for bær kan selvfølgelig bruges frugt, f.eks. pære eller banan.

Sammen med et glas friskpresset appelsinsaft har man allerede fra morgenstunden fået lidt sundt indenbords, og begge dele kan fremstilles i søvne (som det bliver her i huset af undertegnede B-menneske…).

Sukkerfri

Da jeg var barn, foreslog min far, at jeg undlod at spise slik og søde sager i et helt år. Hvis jeg kunne overholde aftalen, ville jeg få en ny cykel! DET skulle han selvfølgelig ikke sige to gange, og vi gav håndslag på aftalen.

Et helt år er lang tid, når man er 11-12 år – men jeg holdt aftalen, for stædighed er nok et af mine mest markante træk. Selv om mine kammerater smovsede i is og lakridser, gumlede jeg på et æble eller en gulerod.

Der var ganske få undtagelser i aftalen – jeg måtte godt spise en kage eller noget andet lækkert ved de store, festlige lejligheder som fødselsdag og jul – men ellers ikke! Men sjovt nok var det de voksne, der havde sværest ved at acceptere aftalen; mine kammerater havde ingen problemer i den retning.

Min søde, højtelskede yndlingsmoster var helt fortvivlet. Min far KUNNE dage ikke mene, at jeg skulle gå en hel sommerferie uden noget lækkert! Hvis vi var sammen et eller andet sted, endte hun gerne med at købe en stor is til mig – for et barn skulle da have slik! Min far mumlede så til mig, at det ikke ændrede ved vores aftale, for han vidste jo godt, at jeg HAVDE prøvet at afslå.

På den baggrund ”røg” aftalen vist 3 eller 4 gange på det år – og det var i grunden ikke så galt. Og da året var gået, fik jeg min fine cykel og dermed også muligheden for at spise søde sager igen. Men det blev nu kun til ”lørdagsslik” – et begreb, som mange i vores familie gjorde brug af.

Jeg må indrømme, at det godt kan virke skræmmende, når jeg ser, hvad børn og unge fortærer af sodavand og slik nu om stunder. For to år siden opgjorde fødevareministeriet, at hver dansker i gennemsnit spiser 20 kilo sukker årligt. Tænk engang på 20 stk. kiloposer med sukker! Og da børn spiser mere sukker end voksne, bliver det til endnu mere end det!

Min far gjorde helt sikkert noget godt for mig, da han prøvede at neddæmpe min trang til søde sager. For i virkeligheden fik jeg meget mere end en cykel!

SOMMERSLANK OG SUND - status

Jeg synes godt nok, at vi er sunde i øjeblikket. Sådan næsten lidt til den frelste side – men sådan skal det nu ikke opfattes. Jeg tror bare, at vi er begyndt at kunne LIDE alt det sunde! Og det er jo ikke spor dumt, for det var lige præcis dertil, jeg gerne ville!

I morges gik jeg på vægten og så til min fryd, at jeg havde tabt endnu et lille kilo, så jeg var røget ned under den magiske vægtgrænse (jeg siger ikke hvilken…), som jeg ikke har kunnet komme under i årevis! Og det UDEN motion – så det må især tilskrives manglen på sukker i kosten. En enkelt kage på Ninas Naturcafé har der været plads til, og der skal sandelig være plads til kage på blogtræffet den 22. august (ses vi?), men der er ikke et gram sukker i hverdagskosten.

Og sådan skal det være. Der er endnu en måneds tid at tabe sig på, så mon ikke nålen på vægten flytter sig lidt mere, når vi nu har fået de motionsvenlige varmegrader tilbage?

Hvordan går det med jer?

De sunde olier

I forbindelse med vores "Sommersund og Slank" tema kommer der her en "lille" artikel om de sunde fedtstoffer... ;-)

Fedtstoffer har et dårligt ry, men der er stor forskel på dem, og man skal sørge for at spise de rigtige i de rigtige mængder. Sunde fedtstoffer har kæmpestor betydning for helbredet og velbefindendet og kan virke forebyggende for en lang række sygdomstilstande...

Hvis nogen stiller spørgsmålet ”om du nu også får fedtstoffer nok”, så lyder det umiddelbart lidt mærkeligt. For de fleste er jo godt klar over, at man skal undgå at spise fed mad. Men der er stor forskel på fedt, og det er vigtigt at kende den forskel. De sunde olier findes ikke i flæskestege og chips og heller ikke i flødeskumskager.

Det har lige så stor betydning at få nok af de sunde fedtstoffer som at undgå de usunde. Man kalder de sunde fedtstoffer for ”essentielle fedtsyrer”, og essentielle betyder livsvigtige. Det er altså livsnødvendigt for vores helbred, at vi får de fedtstoffer, kroppen skal bruge, for den kan ikke selv fremstille dem. Vores daglige kost skal derfor indeholde en passende mængde af det gode fedt.

De gode og de dårlige
Animalsk fedt, eller mættet fedt, skal man prøve at begrænse, for det øger mængden af det dårlige kolesterol i blodet og fremmer bl.a. risikoen for hjertesygdomme. Så sørg endelig for at vælge den fedtfattige udgave af mælkeprodukterne, og skær fedtet fra kødet på bøffen.

En anden særdeles dårlig fedttype er transfedtsyrer, der dannes, når mad frituresteges, eller når vegetabilske olier hærdes til margariner og bagefedtstof. Der er mange færdigproducerede fødevarer, der indeholder transfedtsyrer, så hold endelig øje med deklaration på pakken. De industrielt fremstillede transfedtsyrer må dog slet ikke bruges i økologiske fødevarer, og derfor er det nemmeste selvfølgelig at vælge dem.

Umættede fedtstoffer er de sunde fedtstoffer fra fisk og fra planteriget – og fælles for dem er den egenskab, at de er mere eller mindre flydende. De stivner altså ikke til fast form, når de kommer i køleskabet. De essentielle fedtsyrer findes her blandt de umættede fedtstoffer, og der er to typer: Omega3 og Omega6.

Alfa og Omega
De essentielle fedtsyrer har mange funktioner. Nyere forskning viser bl.a., at Omega3 fedtsyrer kan bremse udviklingen af Alzheimers og dæmpe depressioner. Andre undersøgelser forbinder disse fedtsyrer med en forbedring af børns koncentrationsevne og med afhjælpning af gigtproblemer.

Fede fisk, som sild, sardiner, makrel og laks, indeholder Omega3 fedtstoffer, og det gør hørfrø også i rigt mål. Til gengæld indeholder de ikke ret meget Omega6, mens for eksempel sesamfrø udelukkende indeholder Omega6. Sådan har de forskellige fødevarer deres eget individuelle indhold af fedtsyrer (og andre sunde stoffer), og det gælder derfor om at spise så alsidigt som muligt, så man kommer hele vejen rundt.

Kæmpenatlys har et stort indhold af Omega6 fedtsyrer, og der er lavet utroligt mange undersøgelser af netop denne plante. Dens store indhold af essentielle fedtsyrer har hjulpet mange kvinder med at få styr på en hormonbalance, der måske er løbet lidt løbsk, og kæmpenatlysolie er også gavnlig ved betændelsestilstande i kroppen.

Nødder og kerner er fyldt til bristepunktet med sundt fedt, vitaminer og mineraler. Men de er også kalorierige, så det er bedst at nøjes med en lille håndfuld dagligt enten som mellemmåltid eller snack. Hvis du plejer at være på sultegrænsen, når du tager toget hjem fra arbejdet, så er det langt bedre at medbringe en lille pose med nødder end at købe slik i stationskiosken.

Når man laver mad, er der flere måder at gøre det på. Generelt er det bedst at spise maden så naturlig som mulig, altså rå som i salater, frugt og grøntsager – eller sushi for den sags skyld. Hvis man ikke er så meget for uforarbejdet mad, kan man dampe eller koge den – så kort tid som muligt for ikke helt at tage livet af vitamin- og mineralindholdet.

Vores fordøjelsessystem er ikke synderligt glad for stegt mad, men hvis og når man steger, så er koldpresset olivenolie bedst. Den er mest stabil, men undgå alligevel overophedning af olien. Forsigtig stegning ved lav varme er altid det klogeste.

Nye undersøgelser viser, at olivenolie sænker det skadelige kolesterol, så den er værd at satse på. Det kan godt betale sig at vælge en rigtig god kvalitet, for nok er olivenolie dyr, men den er drøj i brug og holder sig fint i køleskabet.

Andre olietyper kan bruges til salater – valnøddeolie giver en dejlig smag, og solsikkeolie er for eksempel lækker i dressinger og pestoer. Eksperimentér med de forskellige typer, der hver især har noget godt at byde på.

Avocado indeholder ikke bare de gode fedtstoffer, men er også spækket med vitaminer, så en fyldt avocado af og til er ikke nogen dårlig idé. Prøv den med lidt rejer eller krabbekød, eller skær den i skiver og brug den som fyld i en sandwich sammen med tomat og lidt bønnespirer. Eller hvad med avocadostykker i en gang kold kartoffelsalat med selleri og løg?

Hold balancen
Man er enige om, at balancen mellem Omegafedtsyrerne er vigtig for helbredet, men det er endnu ikke klarlagt, hvordan balancen helt præcist skal være. Forskerne mener endda, at en skæv balance mellem fedtsyrerne kan være årsag til sygdomme som leddegigt, astma og allergier. Måske kan det være en af årsagerne til, at så mange mennesker netop i stigende grad døjer med disse lidelser?

Det bedste vil nok altid være, at man bruger den sunde fornuft og spiser en god, velafbalanceret blandingskost med lidt af det bedste fra alle grupperne. Hvis man bidrager med en daglig vitaminpille, er man godt dækket ind. De sunde olier kommer ind som et vigtigt bidrag til den daglige kost, og ved at vælge forskellige typer og opbevare dem i mørke flasker i køleskabet, vil de gyldne dråber bevare deres positive virkning på vores helbred.

Bryd vanerne

Der er gode vaner og mindre gode vaner (og så de rigtig dårlige, naturligvis). Vi mennesker er vanedyr i større eller mindre grad, og jeg er det i høj grad. Det er SÅ svært at bryde de vante mønstre, men det er tit en god idé at gøre det alligevel.

Jeg kan huske, da jeg for tyve år siden holdt op med at ryge. Det sværeste var næsten alle de hyggestunder, som rygningen var forbundet med. Det var kun min medfødte stædighed, der hjalp mig – og så den kendsgerning, at jeg brød vanerne.

Dengang tog jeg gerne en cigaret til eftermiddagskaffen, og for at holde fingrene fra smøgerne undlod jeg at drikke kaffe og gik over til te. En god middag med vin indbød også til en cigaret bagefter – så vinen blev i en periode erstattet af saft. Og så videre.

Den samme teknik kan bruges, hvis man vil undgå at spise for mange søde sager. Hvis eftermiddagskaffen kræver en kage, så prøv med en kop te og et par stykker knækbrød eller en grovbolle i stedet for. Hvis middagen normalt efterfølges af en sød dessert, så kan desserten erstattes af en frugttallerken.

At man så skal give sig selv lov til at nyde både en kage og en sød dessert en gang i mellem, er en anden sag, som jeg går varmt ind for (som man kan se af indlægget i går...) :-)

En god grød m.m.

Jeg ved ikke med jer andre, men JEG får altså ikke motioneret, når det er så varmt…

Jeg kan lige klare at lunte ud i skyggen på terrassen med min bærbare, og så sidder jeg dér det meste af dagen. Det er altså ikke den måde, man taber sig på, skal jeg hilse og sige.

På plussiden skal nævnes, at jeg stadig ikke rører noget, der bare tilnærmelsesvis indeholder sukker. Og jeg drikker en masse vand, hvilket er godt. Man skulle tro, at al den varme fik kiloene til lige så stille at smelte af – men det gør den desværre IKKE. Nålen på vægten er ubarmhjertig! Kan varmen få vægtnåle til at gro fast?

Nå, men til gengæld vil jeg anbefale en god grød til dem, der kan lide den slags om morgenen… (Det kan jeg godt!)

AURION har flere slags, men der er to, som jeg er blevet særligt glad for. TIL DEN GLADE MAVE og TIL DEN FLADE MAVE. Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, men jeg synes bestemt, at min mave er blevet fladere. I hvert fald gladere... :-)

Franske kvinder bliver ikke fede...

Illustration: John Folkmann

Denne boganmeldelse fandt jeg frem, fordi den passer vældig godt til sommerens "sommerslank og sund" føljeton. Nogle af tingene har vi været inde på før, men en god ting kan vel ikke siges for tit...

Overskriften er ikke (bare) en påstand – det er titlen på en meget inspirerende bog af Mireille Guiliano:

Gør som de franske kvinder
Ifølge forfatteren giver slankekure sjældent andet end midlertidige resultater. Så snart vi stopper kuren, tager vi de tabte kilo på igen. Visse kure er endda så ensrettede, at de ligefrem kan give mangel på næringsstoffer. Det er meget bedre at bruge hovedet og spise så sundt og varieret som muligt i det daglige, så man får de nødvendige vitaminer og mineraler.

Det er også altid bedst at benytte sig af de ting, der er sæson for. At spise efter årstiderne vil sige at spise det bedste, når det er bedst. Opdag glæden ved at veldækket bord og sørg for at have tid til at nyde maden. Spis langsomt, brug lugtesansen og smag på hver bid. Hvis man læser eller ser fjernsyn, mens man spiser, kommer man nemt til at spise for meget. Små, velanrettede portioner er bedst, og måltiderne kan gøres mere spændende ved at prøve lidt nyt af og til. Måske nogle nye urter, der kan give den hjemmelavede suppe en helt ny drejning, eller en spændende salat, du aldrig før har smagt.

Franske kvinder ved, at man må betale for kvalitet, og franskmænd bruger generelt en større procentdel af deres løn på mad. For dem er kvalitet ikke en luksus, men en nødvendighed. Når det drejer sig om fødevarer, kan man sige det kort og kontant: Der kommer ikke noget godt ud af noget skidt. Hvis vi vil bevare et godt helbred, nytter det ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Livets vand
Enhver fransk kvinde ved, at man kan holde vægten uden det store besvær ved blot at drikke rigeligt med vand. Det er livsvigtigt for alle kropsfunktioner, og det skyller affaldsstofferne ud af kroppen. Vand hjælper på muskelkramper, på hovedpine og træthed, og vand betyder mere for din hud end nogen dyr ansigtscreme. Vand er af så stor betydning for os, at det i virkeligheden er underligt, at vi, der er så heldige at kunne drikke rent vand direkte fra hanen, ikke drikker mere.

De færreste tænker på, hvor meget vand vi mister passivt, især når det er meget varmt eller meget koldt. Vi ikke bare sveder, vi mister også en stor del gennem huden og med vejrtrækningen. Kroppen er ikke vandtæt, og selv når vi sover udskiller vi vand. Husk derfor at drikke rigeligt med vand hele dagen igennem, gerne suppleret med friskpresset saft, hjemmelavede supper og urteteer.

De små glæder er nøglen til succes
For meget af de fleste ting kan forøge vægten, men franske kvinder kan ikke se nogen grund til at fornægte sig selv lidt chokolade. Det gælder bare om at spise det i små mængder, for på den måde behøver man ikke at undvære. Og igen - vælg den bedste kvalitet. Koncentrer dig om at nyde det i små bidder. Brug det som belønning eller som den lille daglige fornøjelse. Et enkelt stykke eller to daglig vælter hverken budgettet eller vægten.

En fransk kvinde undværer heller ikke hverken sit daglige brød eller sit daglige glas vin, der ligefrem kan være gavnligt for helbredet. Men brødet bliver spist med omtanke, og vinen bliver altid drukket til maden - og kun et enkelt glas (måske to). Til gengæld hører spiritus til sjældenhederne.

Bevæg dig som en fransk kvinde
Motionscentre er ikke noget, som franske kvinder benytter sig overvældende meget af. Hvorfor betale for noget, der ikke er sjovt? Hellere holde sig i bevægelse dagen lang end at dyrke motion som sådan. Franske kvinder foretrækker at bruge trappen i stedet for elevatoren og at gå eller cykle på arbejde. På den måde får de den nødvendige motion uden det store besvær.

Hvis du ønsker at adoptere lidt fransk livssyn, skal du benytte enhver lejlighed til at forøge antallet af dine skridt. Lad være med at finde genveje - benyt tværtimod enhver anledning til at gå mere rundt. Hvis du forbruger bare nogle få kalorier ekstra hver dag, kan det måske blive til et kilo mindre på årsbasis. Det er meget ofte de små ting, der tæller.

Vores problemer med vægten skyldes gerne vores holdning til mad. Franske kvinder forstår, at der skal være en balance – og hvis balancen ryger, må den straks genoprettes. Hvis man spiser en god middag den ene dag, må man sørge for at spise noget let den næste. Og når man taber sig, fordi man ændrer vaner eller holdninger – så er der al mulig grund til at tro, at vægten holder sig nede, hvor den skal.

Positivliste

Når jeg prøver på at få mit liv ind på et mere sundt spor, så er det en stor hjælp at lave en plus- og minusliste. Listen kan skrives rent mentalt eller fysisk.

Det foregår ganske enkelt sådan, at jeg noterer mig, hvad jeg drikker og spiser i løbet af en dag. Hver eneste bid! Hvis det er noget, der er GODT for mig, får det et plus – og selvfølgelig et minus, hvis det IKKE er det. På den måde tvinger jeg mig til at tænke over, hvad det egentlig er, jeg går og fylder mig med.

Alt for ofte spiser man tomme kalorier uden at tænke over det. I bilen, i toget, på kontoret og andre steder, hvor man egentlig sidder og laver noget helt andet. Vupti, så er der røget en pose karameller ned. Og man nød den ikke engang – fordi man var uopmærksom!

Hvis man skal spise søde sager, skal man i det mindste huske at nyde det! ;-)

Husk at drikke vand

Jeg elsker at læse alt muligt, og blandt ”alt muligt” hører også bøger om helse. Seneste bog på stammen er ”Your Body's Many Cries for Water: A Revolutionary Natural Way to Prevent Illness and Restore Good Health” af F. Batmanghelidj.

Forfatteren er lægeuddannet og har angiveligt brugt vand (og vand alene) i behandlingen af blandt andet utallige tilfælde af mavesår. Han forklarer sammenhængen i bogen og beskriver, hvad der sker, når vores krop ”udtørrer”, og samtidig giver han anvisninger på, hvordan man ved at drikke tilstrækkelige mængder vand kan undgå blandt andet forhøjet blodtryk, migræne, gigt og depressioner.

Vi ved efterhånden alle, hvor vigtigt det er at drikke vand, men hans teorier er meget fascinerende. I betragtning af at vi mennesker i så høj grad består af vand, kunne der måske godt være en sammenhæng mellem vandmangel og visse lidelser?

Jeg ved i hvert fald af erfaring, at passende mængder vand både giver større velbehag og mindre tendens til hovedpine, så især her i varmen er det godt at være på vandvognen…

En cykeltur derhjemme

Jeg er sørme blevet glad for min rare mands motionscykel. Den har jeg ellers kun haft hån til overs for, men jeg tager det i mig igen! Jeg har altid cyklet – er faktisk vokset op i en familie med cykler og ingen bil – og i min verden var en motionscykel kun en ringe erstatning for den ”ægte vare”. Hvorfor i alverden cykle nede i kælderen, når man kunne køre gennem skove og høre fuglesang, mens man fik røde kinder af den friske luft og masser af vind i håret?

Men siden jeg skvattede ned af trappen for et par år siden, har mit haleben forhindret mig i at cykle. Endda i så høj grad, at jeg solgte min røde racercykel, fordi jeg var overbevist om, at DEN kom jeg aldrig til at bruge igen.

Nu fik jeg så anledning til at prøve mig forsigtigt frem med motionscyklen. Efter en kort instruktion, indstilling af højden og en tyk pude at sidde på gik det faktisk fint. De første dage var jeg nærmest død efter tre kilometer, men det går fremad.

Og nu er jeg så begyndt at cykle inden morgenmaden og mens jeg ser TV. Jeg har en masse dokumentarprogrammer på video, og dem tygger jeg mig igennem, mens benene hjuler og pulsen stiger.

I dag røg der 6 kilometer nærmest uden jeg opdagede det, og jeg kan mærke, at det hjælper på "dellerne".

Hov, hvor blev de af? :-)

Et sundt lækkeri

Man bliver opfindsom, når man har en sød tand og gerne vil spare på sukkeret. Og vi har den sidste tid levet godt af en bananis, der nærmest opstod ved et tilfælde:

Man tager to modne bananer, skærer dem i mindre stykker og fryser dem.

Næste dag tager man de frosne bananer op i en blender/foodprocessor og mikser dem sammen med: 1 spiseskefuld olivenolie, 3 spiseskefulde cultura eller yoghurt naturel, 1 skrællet æble i både, 1 lille håndfuld mandler og 1 lille håndfuld hasselnødder (finthakkede) og lidt vanillekorn fra en vanillestang. Evt. 1 teskefuld honning. Alt mikses, indtil det får en softiceagtig konsistens.

Man kan variere smagen efter behag. Jeg har prøvet med kokos, ren kakao, andet frugt end æble og citronmelisse. Der er sikkert utallige andre muligheder for den opfindsomme.

Denne "softice" er utrolig lækker og kan spises med god samvittighed - så det gør vi!

Undskyldninger, undskyldninger...

Kender du det med undskyldninger? Ligesom missekatten på det viskestykke, som deltagerne af projektet her jo kan vinde, er der altid en undskyldning, der passer til situationen. ”Jeg ser egentlig vældig GODT ud som buttet”. ”Det er kun fredag/lørdag/søndag etc. én gang om ugen”. ”Man kan jo ikke være andet bekendt, når man er ude”.

Undskyldningerne kan være gode nok, og problemet opstår selvfølgelig især, hvis der er for mange af dem. Åh ja, jeg kender det kun alt for godt fra mig selv. Man har de bedste intentioner, når man vågner – men inden aften er de spoleret af den ene eller anden grund. Og på den måde bliver man hverken så slank eller sund, som man gerne vil være…

Status

Nu er der gået ti dage siden SOMMERSLANK OG SUND start, og status er følgende:

Jeg har tabt mit første kilo, og det har selvfølgelig givet mig blod på tanden. Siden start har jeg ikke spist antydningen af sukker, og det har jeg det faktisk SÅ godt med… i hvert fald nu hvor jeg er kommet over de værste abstinenser!

Hver dag bliver der dyrket minimum en halv times motion, og som regel bliver det til en time. Jeg veksler lidt mellem sjipning, lange traveture (ikke slentre), cykling på motionscykel, småløb og dans. Senere kommer andre former til, for jeg tror på, at det er godt at veksle med motionen efter humør (og vejr).

Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser og prøver at variere det, købe ind efter årstiden og bruge masser af friske urter fra mit lille urtebed.

Så status er, at jeg måske ikke har tabt mig så meget endnu – men jeg kan tydeligt mærke en bedring. Det håber jeg også I andre kan…?!

Dans som motion

Jeg har altid elsket at danse. Da jeg boede i Belgien, gik jeg til ballet i en periode, og da jeg var i tyverne gik jeg til showdans i en del år. Jeg boede i Helsinge, men alligevel gad jeg tage helt ind til Vesterbrogade sammen med en veninde hver eneste uge. Jeg dansede hos en amerikansk instruktør, og det var i øvrigt i tiden med Jane Fonda og hendes motionsform aerobics. Det var skægt, og jeg havde det aldeles pragtfuldt.

Da Diane tog hjem til USA igen, prøvede jeg andre danseformer, men det blev aldrig helt det samme. Og efterhånden som jeg blev ældre, blev der længere og længere mellem danse-seancerne. Men jeg synes stadig, at det er sjovt, og nu her i den seneste tid har jeg genfundet glæden ved dansen.

Som motionsform er dans perfekt – det har vi set eksempler på i programmer som Vild med Dans. Jeg foretrækker dog at danse alene, så showdans er perfekt til mig. Men i dag sker det altså for nedrullede gardiner… ;-)

I øvrigt har Jane Fonda netop nu i en alder af 72 stået i spidsen for en WORLD FITNESS DAY den 1. maj.

Motion for sjov

Inspireret af dagens indlæg fra Madame kommer hermed en artikel om "motion for sjov". Jeg tror nemlig, at motion og bevægelse helst skal føles som en leg, for hvis man leger, har man lyst til at blive ved. Sådan virker det i hvert fald for mig...

Kan du huske, hvordan det var at være barn? Eller har voksen-tilværelsen lige så stille fået dig til at lægge alt det barnlige på hylden? Sådan går det tit i en fortravlet hverdag, hvor familien og hjemmet skal kombineres med job og karriere. Men et eller andet sted derinde bag facaden findes barnet heldigvis endnu.

Prøv at spørge dig selv, hvad du elskede at foretage dig dengang. Der har sikkert været flere ting, for interesserne skifter jo med alderen, men fællesnævneren for dem har givetvis været en eller anden form for bevægelse. Det er måske startet med den trehjulede cykel og løbehjulet. Senere var det hinkestenen og sjippetorvet, der trak. Og senere igen gik du måske til fodbold, gymnastik eller svømning.

Som børn er vi helt automatisk i bevægelse under legen. Så når vi som voksne glemmer at lege, glemmer vi også ofte at bevæge os. Motion er pludselig noget, der skal passes ind i de timer, døgnet har for lidt af. Vi ved, at vi har så godt af det, men vi har alle mulige undskyldninger for ikke at gøre det. Måske fordi det ikke er sjovt længere?

Mange motionsformer har kun til formål at gøre os slankere, fastere, mere sexede. Vi træner indædt i håb om at opnå de ting, men særligt morsomt er det sjældent, og chancen for at køre træt i det er stor. Når man derimod bevæger sig med glæde og foretager sig det, man kan lide – så vil motion blive en daglig kilde til fornøjelse og ikke bare en sur pligt.

Find dit indre barn
OK, rent fysisk er den trehjulede nok ikke nogen mulighed, men hvad med sjipning og hinkning? Begge dele er faktisk ret skægt, og sjipning bruges jo ligefrem som professionel træning. Man kan godt bruge et stykke af plastik-tørresnoren, men et rigtigt sjippetov er absolut det bedste. For at finde den rigtige længde på tovet skal du stille dig midt på det og prøve, om enderne på håndtagene når dine armhuler. Når du hopper, skal tovet lige præcis strejfe gulvet under dig – hvis det strejfer gulvet foran dig, er det for langt. Hvis du synes, at det er kedeligt at sjippe alene, kan du jo lave en lille familiekonkurrence – hvem hopper for eksempel flest gange i løbet af et minut...

En anden sjov form for motion er en mini trampolin, der kan bruges både udendørs og indendørs (hvis der er højt nok til loftet). Begynd med at hoppe forsigtigt op og ned på begge ben, mens du vænner dig til trampolinens bevægelser, og skift så til at jogge på stedet (altså hoppe fra den ene fod til den anden). Start med bare ti minutter og gå gradvist op til en halv time.

Leg tag-fat og skjul med ungerne eller arrangér en skattejagt i den nærmeste park. Du får masser af motion, mens du arrangerer skattejagten og gemmer ledetrådene – gerne så langt fra hinanden som muligt – og igen bagefter, når deltagerne skal have hjælp til at finde både dem og skatten. Saml naboerne på vejen til en rundboldkamp. Børn og voksne mod hinanden – eller bland holdene så børnene ikke vinder hver gang.

Hvem siger, at aftensmaden nødvendigvis skal spises derhjemme ved spisebordet? Pak klap-sammen-madder og juice-brikker og hele familien og cykl en tur ud i det blå. Glem alt om vejkort og udforsk omgivelserne. Gør holdt i en skov eller ved vandet og spis aftensmaden dér, mens solen går ned. På den måde kombineres sjov motion med familiehygge og samvær en ganske almindelig hverdagsaften - og der er ingen opvask, når I kommer hjem.

Dårligt vejr er ingen hindring
Selvom vejret er dårligt, kan man sagtens have det sjovt alligevel. Hula-hop ringen fra halvtresserne er aldrig gået af mode og er særdeles velegnet til indendørs brug. Gør taljen slank og styrker musklerne i ryg og mave, når du vrikker med hofterne og sætter din egen rekord i hula-hopning. Eller hvad med at sætte en rockplade på? Hvis du forestiller dig, at du er en professionel danser, der skal optræde for et stort publikum, går du måske mere op i det end ellers. Dans af livets lyst og for din egen fornøjelses skyld, så du bliver forpustet og hjertet kommer til at banke hurtigere. Og mærk, hvordan glæden ved bevægelsen bare bobler i din mave. Husk at varme op først, så du ikke forstrækker noget.

Løb du på skøjter som barn? Hvis ikke, er det heldigvis aldrig for sent at lære det. Tag evt. knæbeskyttere og/eller et tykt lag tøj på, så du lander blødt, når du falder. Måske bliver du med tiden så skrap, at skøjterne i sommerhalvåret kan bruges som transportmiddel, men om vinteren er det først og fremmest isskøjterne, der gælder. Det er ikke nødvendigt at købe nogle, for isskøjter kan lejes på det fleste skøjtebaner, og mange steder er det også muligt at få undervisning. Pludselig bliver vinterens skøjteprogrammer i TV meget mere interessante...

En halv time om dagen er nok
Mulighederne for at dyrke motion for sjov er talrige, og de ovennævnte forslag er bare et lille udpluk. Prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig. Når du først har opdaget glæden ved at bevæge dig og mærket det velbefindende, der helt automatisk følger med, har du slet ikke lyst til at holde op.

Hvad enten du vælger at danse, cykle, svømme, spille bold med ungerne – eller en kombination af alle tingene - så brug en halv time dagligt på det. For din egen skyld. Den halve time får du igen, ikke bare i form af stærkere muskler og en slankere og sundere krop, men også i form af øget energi, et større selvværd og mere livsglæde.

Søde længsler

I dag har jeg nærmest haft abstinenser. Under en stor del af min meget lange travetur gik jeg og tænkte på, at jeg i sidste uge på samme tid havde siddet på en fortovsrestaurant i Brugge og spist pandekager med Häagen-Dazs is, og mens jeg købte ind, sendte jeg længselsfulde blikke efter wienerbrød og skildpaddeis (!).

Men i stedet for gik jeg hjem med… en melon, nogle økologiske rosiner og en pose hasselnødder.

En blandet frugttallerken er bestemt ikke at kimse af.

Når man – som jeg – elsker søde sager, så er det altså ikke nemt at holde fingrene fra slik og kager. Og mens jeg er fast besluttet på at synde med fryd, når jeg om en 5-6 kilos tid har nået min ønskevægt, så nytter det altså ikke i perioden indtil da. For ellers lykkes planen jo nok ikke…

Sund kost

Jeg vil lægge ud med en grundlæggende artikel om sund kost, som jeg har skrevet til et livsstilsmagasin. Den er så lang, at den nok skal tage livet af de fleste af jer, men jeg håber, at I alligevel vil tage en dyb indånding og læse den. For hvis man vil være slank og sund, er kosten jo ikke til at komme uden om…

”Du skal bare dyrke motion og spise sundt”, får vi altid at vide. Og det er jo ganske rigtigt og også vældig fint, men hvad er sund kost nu lige engang, og hvorfor er det så vigtigt? Vi er godt klar over, at det nok ikke er så meget med flødekager og flæskesteg med brunede kartofler, men ellers er mad er vel bare mad? Hvis vi bare fylder på med jævne mellemrum, så fungerer kroppen jo fint nok. Så hvilken forskel kan ”sund kost” gøre?

Der er faktisk en kæmpeforskel på det at spise og det at spise sundt. Forskellen kan meget vel ligge i det at leve og det at have et godt liv. Vores krop er fra naturens side forsynet med en arvemasse, vi ikke kan løbe fra. Men vi kan gøre en masse for at udnytte den arvemasse bedst muligt og for at begrænse eller måske endda undertrykke de mindre heldige sider ved den.

Sund kost kan styrke vores immunforsvar, forbedre vores hukommelse og vores humør, begrænse vores vægt og i det hele taget optimere kvaliteten af vores liv. Sund kost kan også hjælpe imod stress, allergier og mange af de sygdomme, som vi i større eller mindre grad ”har lært at leve med”. Vi kan også – blandt andet ved hjælp af sund kost - gøre en masse for at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, som f.eks. hjertesygdomme, blodpropper og visse kræftsygdomme, ligesom vi kan udskyde de skavanker, der normalt ”følger med alderen”.

Hjælp til selvhjælp
I vores moderne tid er vi konstant omgivet af forurening af forskellig slags. Vi er alle i større eller mindre grad udsat for påvirkning af stoffer, som vi bestemt ikke har godt af. Vi indånder dem, vi indtager dem, vi arbejder med dem og sover med dem. Vores immunforsvar er under konstant pres for at beskytte os imod dem, og derfor er det så utroligt vigtigt at styrke det immunforsvar så meget som overhovedet muligt. Dels naturligvis ved i videst muligt omfang at undgå forurening, men også ved at indtage føde, som vores krop – og dermed også vores immunforsvar – trives ved.

Immunforsvaret er ”på tæerne” døgnet rundt og har til opgave at finde og tilintetgøre de vira, bakterier og kræft- eller allergifremkaldende stoffer, som vi bliver bombarderet med. Vi kan selv gøre en masse for at hjælpe immunforsvaret, så det fungerer optimalt og beskytter os bedst muligt. Vi kan sørge for at holde stressniveauet nede og for at få lys nok hver dag. Vi kan også sørge for at få tilstrækkelig søvn og motionere dagligt. Og vi kan selvfølgelig gøre vores bedste for at undgå kontakt med bl.a. allergifremkaldende stoffer. Men kosten er nok det allervigtigste, så her skal vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det gælder om at indtage kvalitets-kost og ikke bare fyld og tomme kalorier.

Vores helbred er alle pengene værd
Heldigvis er netop kvalitet ved at komme i højsædet, både hos familierne derhjemme og i butikkerne. Økologiske varer er kommet for at blive, og også videnskaben har erkendt, at økologiske fødevarer er sundere. Økologiske svineavlere invester optimistisk, kantiner omlægges til økologisk drift og gårdbutikkerne bliver flittigt besøgt. Flere og flere får øjnene op for, at kvalitet koster, men at det alligevel på mange måder er billigere i længden. Kunstigt frembragte fødevarer med alenlange og helt uforståelige indholdsdeklarationer kan altså også købes for dyrt, hvis de i virkeligheden bare består af farver, fedt og smagsstoffer.

Spis efter årstiderne – det er både bedst og billigst. Sørg for at finde de friskeste fødevarer, hvor indholdet af næringsstoffer er bedst. Af uforklarlige årsager datomærkes frugt og grønt ikke længere i supermarkederne, så her er det nødvendigt at bruge sine sanser. Duft, føl, se – og tænk dig om, inden du køber. Ser de indpakkede champignons friske ud eller virker de slatne og mugne? Er der sort skimmel på nødderne? I bedste fald smager de bare dårligt, i værste fald er de direkte sundhedsskadelige (*).

Der kan i det hele taget være store udsving hvad angår indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer. Mange ting gør sig gældende, bl.a. opbevaringen under transporten og i butikken. Også dyrkningsformen og dyrkningsstedet har betydning, for indholdet af livsvigtige mineraler i jordbunden kan variere meget.

Hvad er det så, vi skal spise?
Først og fremmest skal vi have masser af frugt og grøntsager. Spis mange forskellige - i så mange forskellige farver som muligt. Frugt og grønt er ikke kun en kilde til vitaminer og mineraler; de indeholder også fibre, der holder maven i gang. Grøntsagerne kan spises både rå som snacks i dagens løb, i salater eller tilberedte til maden. Den friske frugt kan suppleres med lidt af de tørrede, der dog indeholder en hel del kalorier. Alt med måde...

Bær er ikke kun jordbær om sommeren og jordbærgrød om vinteren. Bær af alle slags bør samles/plukkes/købes i sæsonen og ikke bare spises au naturel, men også fryses til vinterbrug. Det er jo her, vi trænger til alle de sunde stoffer, de små runde er så sprængfyldt med. Fyld dig med sundt syltetøj sødet med æblesaft, smoothies med bær og banan, bærdesserter af forskellig slags eller bare bær med mælk. Solbær er rene C-vitaminbomber, hyldebær hjælper os gennem vinterens influenzaer, og blåbær er spækket med antioxidanter.

Nødder og kerner er naturlig føde, når det er bedst, for de er nærmest er små ”kraftværker” af vitaminer, essentielle fedtsyrer og mineraler. Men de er altså også fulde af kalorier og skal derfor spises med omtanke – en lille håndfuld hver dag som mellemmåltid eller TV-snack. Det samme gælder i øvrigt chokolade, der på positiv vis kan påvirke hjerte og kredsløb. Husk at vælge en god kvalitet med et højt kakaoindhold (over 70%).

Undgå det hvide brød uden næringsværdi og vælg i stedet fuldkornsbrødet. Det indeholder bl.a. jern og B-vitaminer og har desuden et højt indhold af fibre, der er gavnlige for fordøjelsen. Hvis du kan lide pasta, er det også her bedst at vælge pasta af fuldkornsmel. Ris danner basis i kosten mange steder i verden, og her er det samme gældende: De brune naturris indeholder flere næringsstoffer end den hvide, forarbejdede ris.

Alle typer fisk er sunde og bør være et fast indslag på spisesedlen - gerne flere gange om ugen. Fisk er vitaminrige og indeholder de sunde fedtstoffer, der er så godt for hjertet og kredsløbet. Kalorielette skaldyr er proteinholdige og fyldt med vitaminer og spormineraler. Magert kød af en god kvalitet er også en fin kilde til protein, til mineralerne jern og zink og til B-vitaminer. Hvis du ikke spiser kød, er bælgfrugter af forskellig slags et godt alternativ.

Yoghurt indeholder gavnlige bakteriekulturer, der virker godt på vores maver. Hvis du vil have smag på, kan du med fordel undgå de sukkerholdige versioner i handlen og selv tilsætte friske/optøede bær eller måske lidt marmelade sødet med æblesaft. Æg er naturens sunde fastfood, og kan man lide mælk og ost skal det være af de fedtfattige slags.

Krydderier kan ikke bare give maden en mere spændende smag, de indeholder også mikronæringsstoffer. Krydderurter kan dyrkes året rundt, enten i haven, i altankassen eller bare i potter i køkkenvinduet. Det daglige pift af grønt er samtidig et dagligt skub i den rigtige retning, for krydderurter indeholder mange vitaminer. F.eks. er persille, karse, purløg og dild fyldt med C-vitamin, kalk og jern. Brug sunde vegetabilske olier af en høj kvalitet til madlavning og bagning.

Undgå sodavand og andre kunstigt fremstillede drikkevarer, og drik i stedet masser af vand, saft af frugt, bær eller grøntsager, smoothies og urteteer. Gerne suppleret med et glas rødvin i ny og næ.

Unge og ældre
Sund kost er på mange punkter noget individuelt. Vi mennesker er alle så forskellige, og derfor har vi også forskellige behov. Behov, der i øvrigt ændrer sig livet igennem. Der er også andre faktorer at tage højde for, bl.a. om vi er særligt udsatte for farlige stoffer, om vores arbejdsdag er dybt stressende, eller om vi har haft eller har en alvorlig sygdom.

Børn har naturligvis et særligt stort behov for en sund kost, dels fordi de vokser og dels, fordi de er mere modtagelige for allergier og infektioner. Det er vigtigt at give børnene gode kostvaner hjemmefra, så det er helt naturligt for dem at spise sundt, når de på et tidspunkt flyver fra reden. Hvis de er vant til slatten pizza og halvlunkne burgere, er der gode chancer for, at de vil fortsætte med det på kollegiet eller ungdomshyblen.

Heldigvis er der ved at blive sat fokus på børns – især skoleelevers - kost både herhjemme og i udlandet. I England har kokken Jamie Oliver i lang tid været fremme med grydeskeen for at slå fast, at børns koncentration, opførsel og helbred i høj grad kan forbedres med den rette kost, og herhjemme er velsmagende og sund kost nu også kommet på skoleskemaet. Selv Disney-koncernen har erkendt, at usund kost ikke hører hjemme i en eventyrverden.

Ældre mennesker har f.eks. ofte mindre appetit og mister i det hele taget lidt interessen for mad, og det er uheldigt, for netop ældre har god brug for vitaminer og næringsstoffer fra kosten. Den manglende interesse hænger nok sammen med, at man med alderen gerne mister man lidt af smagssansen, og netop derfor er det vigtigt at gøre måltiderne så indbydende som muligt. Brug masser af krydderurter og krydderier, der kan gøre måltidet mere smagfuldt, gør noget ud af borddækningen, så det virker indbydende (også selv om du er alene) og nyd måske et glas vin til maden.

Mange ældre køber færdigretter, der lige kan varmes i mikroovnen, men hvorfor nu det, når man endelig har tiden til at lave noget ordentligt? Det kan sagtens lade sig gøre at lave både sund og billig mad, hvis man i videst muligt omfang køber ind efter årstiderne og udnytter forretningernes tilbud. Det er vigtigt at variere kosten mest muligt, fordi man på den måde har størst mulig chance for at få dækket alle sine næringsbehov.

Sundhed er velvære
At spise sundt og i det hele taget leve så sundt som muligt lyder måske i manges ører lidt småkedeligt. Det er jo ganske hyggeligt med fedtfyldte chips og islagkager og sodavand’er i lange baner. Man kan så bare spørge sig selv, om det også er hyggeligt, når fedtet har sat sig, og man seriøst skal overveje at gå to numre op i tøjstørrelse. Og så er det synlige fedt bare toppen af isbjerget, for hvad med det, der er under overfladen?

Sund mad er som udgangspunkt også naturlig mad. Og når vi spiser det, vi er skabt til at spise, får vi det bedst. Så enkelt er det. Vi kan måske ikke altid gøre så meget ved vores omgivelser, men vi kan i hvert fald selv bestemme, hvad vi vil fylde vores maver med. Hvorfor vælge kost med tomme kalorier, når vi kan vælge gode, sunde og friske råvarer, der kun gør os godt?

Ved at spise sundt giver du dig selv de bedste muligheder for at undgå sygdom og fungere så godt som overhovedet muligt Og så er der også et gratis frynsegode. Efter et par måneder med sunde fødevarer vil man utvivlsomt bemærke, at der lige så stille er listet et par kilo af, at huden har fået en smukkere glød og energien – og dermed også humøret – er steget et par grader. Glem alt om sure slankekure og dyre ansigtsløftninger: Spis i stedet sund og naturlig kvalitets-kost!


*) Pas på skimmelsvampe på nødder:
Ved forkert lagring kan visse fødevarer, bl.a. nødder, blive angrebet af skimmelsvamp. Svampen danner Aflatoxiner, der er stærkt kræftfremkalendende. Spis aldrig nødder, der er misfarvede eller indskrumpede og spyt nødder ud, hvis de smager dårligt. Aflatoxiner kan findes i både økologiske og ikke-økologiske fødevarer.