En æske til minde

Da jeg var i England i maj, besøgte jeg sammen med mine gæster katedralen i Worcester, hvor der var en udstilling fra de lokale skoler. Der blev vist de skønneste eksempler på kreativitet og dygtighed - blandt andet giraffen, dragen og tigeren her...

Men den fineste idé, som jeg desværre ikke fik fotograferet, var en mindeæske. En æske med blandet indhold, der ved nærmere øjesyn repræsenterede minderne om en afdød slægtning. Det var måske ikke noget særligt, men æsken var meget personlig og rørte mit hjerte.

Der var nogle små hobbyting - nogle pressede blomster og en pensel, som vedkommende åbenbart havde brugt. Der var også nogle mønter, som han måske samlede på... og et par fotografier. Et lille avisudklip fra hans karriere. En teaterbillet og en forlovelsesring. Små ting, der repræsenterede den afdødes liv og bragte minderne frem hos dem, der kendte ham.

En kærlig tanke og en sød idé, som jeg med glæde tog til mig...

Et dejligt papirsted...

I fredags kørte jeg en lang tur med min mor. Vi havde dels praktiske ærinder, dels fotoopgaver – og vi endte i Frederikssund, bare fordi det var længe siden.

Meget havde forandret sig, siden vi sidst var der. Blandt andet var vores konditori nedlagt, så det var godt, vi havde fået kaffe et andet dejligt sted. Men til gengæld fandt vi en rigtig skøn butik, der var dukket op skråt overfor. 

Papir stedet på Østergade 6 er en ren Aladdins Hule med en masse forskellige papirting, og vi gik længe og kiggede. Min mor elsker smukke servietter og kort, og jeg har altid elsket at lave ting af papir, og her var både det og meget mere: Klippeark, farvet karton, skabeloner, gavepapir, gaveæsker og stickers. 

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe et par meget smukke kort (sådan nogle kan man aldrig få nok af efter min mening) -  for de var så fine og gammeldags. Og samtidig fik jeg nogle håndgjorte kuverter med hjem. Man kunne godt få lyst til at "vinterpusle" med den slags... :-)

Masser af ord

(det er mest vand... ;-) )

Af en eller anden grund har ord det med at myldre frem ved sengetid. Jeg nærer en vis mistanke, mens jeg gør mig klar til at sove, for tankerne har travlt. Og ganske rigtigt; i det øjeblik jeg slukker lyset, begynder ordene at hoppe og danse som lotteribolde. Sætninger – for slet ikke at snakke om hele afsnit - bliver skrevet inde i hovedet.

Jeg vånder mig stille og prøver at puffe dem væk. Vi skal sove nu – alle sammen. Både tankerne og ordene og jeg. Men de hører slet ikke efter.

Til sidst giver jeg op og lader mig overmande. Tager dynen med nedenunder, tænder for computeren og henter mig et lille glas af den rare mands whisky. OK, kom så da – når I nu så gerne vil. Jeg kan altid sove en anden gang… ;-)

En lille spire...

Jeg tror fuldt og fast på, at ens personlige retning i livet grundlægges i barndommen. Som barn falder alting helt naturligt, og man ved præcis, hvad man holder af at beskæftige sig med. Der er ingen hæmninger og ingen restriktioner. Derfor mener jeg også, at det er så vigtigt, at børn får lov til at lave det, de har lyst til, for små spirer skal gro i den retning, deres lys nu kommer fra.

Jeg var så heldig at få lov til at gro lige præcis sådan, da jeg var barn. Jeg gik ikke i børnehave, for min mor var hjemmegående, mens jeg var lille, og jeg havde masser af børn at lege med i det boligområde, vi boede i. Og når jeg tænker tilbage, handlede mine lege og mine ønsker præcis om det, som jeg elsker at beskæftige mig med i dag.

Jeg havde – og har stadig – en masse forskellige interesser, som blev dyrket med mellemrum - som regel afvekslende efter årstiderne. Jeg nød at læse og blev i en tidlig alder fast gæst på skolebiblioteket. Jeg besøgte museer og Zoologisk Have, byggede huler, legede købmand og skrev – først og fremmest dét.

Da vi engang fik til opgave at skrive en stil om dét, vi gerne ville være som voksne, havde jeg det lidt svært. Der var jo så meget at vælge imellem. Jeg ville være noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt. Men min klasselærer smilede bare sødt og sagde, at alt det var meget godt, men jeg skulle selvfølgelig være forfatter.

Som voksen skulle jeg lige en hel masse rundture i alle mulige retninger, inden jeg faldt til ro og fandt den rigtige plads. For selvfølgelig skulle jeg skrive. Men ind i mellem og ved siden af beskæftiger jeg mig i dag også med alt muligt andet: Noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt andet.

Det er dejligt at have været en spire, der har fået lov til at gro i den rigtige retning… :-)

Husk at lave ingenting

Selv flittige bier har brug for pauser...

Hvis man gerne vil være kreativ, er det vigtigt at have dage, hvor man absolut ikke foretager sig noget fornuftigt.



Sådan én dag havde jeg i går. Det var alt for længe siden, og lige pludselig havde jeg altså behov for sådan en sofadag. En dag med tæppe om benene, varm kaffe og et par blade. Og så ellers bare tankeflugt med et hvil ind i mellem.



Puskis elsker den slags hyggestunder, så hun lå som en aflang kile mellem sofaryggen og mig og bare nød det. Mens jeg fraværende nussede hende i nakken, poppede ideerne op som popkorn i en varm gryde. POP. Nå ja, selvfølgelig. POP, orv ja, det skal jeg huske. POP, POP, POP.

Hvis man hele tiden piler rundt og fylder hjernen med praktiske gøremål og ting, der skal huskes, så er der sjældent overskud til kreative tanker. De kommer helst, når der er stilstand.

Meget heldigt, egentlig… ;-)