Jeg tror fuldt og fast på, at ens personlige retning i livet grundlægges i barndommen. Som barn falder alting helt naturligt, og man ved præcis, hvad man holder af at beskæftige sig med. Der er ingen hæmninger og ingen restriktioner. Derfor mener jeg også, at det er så vigtigt, at børn får lov til at lave det, de har lyst til, for små spirer skal gro i den retning, deres lys nu kommer fra.
Jeg var så heldig at få lov til at gro lige præcis sådan, da jeg var barn. Jeg gik ikke i børnehave, for min mor var hjemmegående, mens jeg var lille, og jeg havde masser af børn at lege med i det boligområde, vi boede i. Og når jeg tænker tilbage, handlede mine lege og mine ønsker præcis om det, som jeg elsker at beskæftige mig med i dag.
Jeg havde – og har stadig – en masse forskellige interesser, som blev dyrket med mellemrum - som regel afvekslende efter årstiderne. Jeg nød at læse og blev i en tidlig alder fast gæst på skolebiblioteket. Jeg besøgte museer og Zoologisk Have, byggede huler, legede købmand og skrev – først og fremmest dét.
Da vi engang fik til opgave at skrive en stil om dét, vi gerne ville være som voksne, havde jeg det lidt svært. Der var jo så meget at vælge imellem. Jeg ville være noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt. Men min klasselærer smilede bare sødt og sagde, at alt det var meget godt, men jeg skulle selvfølgelig være forfatter.
Som voksen skulle jeg lige en hel masse rundture i alle mulige retninger, inden jeg faldt til ro og fandt den rigtige plads. For selvfølgelig skulle jeg skrive. Men ind i mellem og ved siden af beskæftiger jeg mig i dag også med alt muligt andet: Noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt andet.
Det er dejligt at have været en spire, der har fået lov til at gro i den rigtige retning… :-)