Et lunt tæppe til... senere

Det er synd at sige, at jeg har arvet min families håndelag for håndarbejder, men strikke til husbehov kan jeg da. Jeg synes endda, at det er ret hyggeligt at sidde og strikke ret og op ned, mens jeg tænker stilfærdige tanker. Det er godt med tanker, der sådan kommer på plads med urets rolige tikken i baggrunden eller måske lidt musik i radioen.

Projekt autocampertæppe er meget langt nu; det bliver så langt, som der nu er garn til, og der er til en bid endnu. Og når de engelsk-inspirerede striber her er færdige, går jeg i gang med et tæppe til mig selv – i retro-farverne pink, lysegrøn og lilla. Og lidt gråt… for ikke at være for vilter… ;-)

Drilagtige rundpinde

Har investeret i en af de lækre rundpinde af træ, for nu skal der strikkes (endnu) et slumretæppe til camperlivet. Det skal være stribet i blå, hvidt og rødt, for man er vel anglofil - og møjsommeligt slår man 350 masker op. Er det mon ikke tilstrækkeligt?

Pludselig går pind fra tråd - og alle maskerne ligger hulter til bulter og for fri dressur. Arj altså! Men godt, at det ikke skete, efter at jeg havde strikket en meter tæppe.

Jeg tror, at jeg går over til de sædvanlige grå og kedelige rundpinde. De har dog aldrig svigtet mig!

Sødt og godt

Sommetider dukker der overraskende ting op i min postkasse. Som nu denne hilsen fra en veninde, som syntes, at jeg skulle have noget sødt at se på...

De små lakridskonfekter er bare så fine, og det er næsten ikke til at se forskel på de strikkede og de sukrede. Det giver udtrykket "uld i mund" en helt ny betydning... ;-)