Det er synd at sige, at jeg har arvet min families håndelag for håndarbejder, men strikke til husbehov kan jeg da. Jeg synes endda, at det er ret hyggeligt at sidde og strikke ret og op ned, mens jeg tænker stilfærdige tanker. Det er godt med tanker, der sådan kommer på plads med urets rolige tikken i baggrunden eller måske lidt musik i radioen.
Projekt autocampertæppe er meget langt nu; det bliver så langt, som der nu er garn til, og der er til en bid endnu. Og når de engelsk-inspirerede striber her er færdige, går jeg i gang med et tæppe til mig selv – i retro-farverne pink, lysegrøn og lilla. Og lidt gråt… for ikke at være for vilter… ;-)
