I går tilbragte jeg stort set hele dagen med en god bog - kun afbrudt af en travetur midt på dagen og lidt småture ud til køleskabet for at stille sulten. Nå ja, og så en gang Ludo med den rare mand, men den snakker vi ikke for højt om (jeg tabte!)
Og jeg kom til at tænke på de gange, hvor netop en speciel bog har mindet mig om det sted, hvor jeg var, mens jeg læste den. Som dengang, hvor jeg fordybede mig i Richard Adams "Pigen i gyngen" på en forlænget weekend i Fåborg sammen med min rare mand.
Det var i februar måned - opholdet var min fødselsdagsgave det år - og det var isnende koldt. Vi boede i en lille hyggelig hytte helt ude ved havet, og den kolde vind gjorde, at vi kun vovede os ud på korte besøg i Fåborgs butikker.
Så i stedet for at gå lange friske traveture, indrettede jeg mig med bog og varm chokolade i sofaen, mens min rare mand foretog sig noget andet - vi har altid et eller andet projekt i gang.
Og fordi jeg kunne tillade mig at fordybe mig intenst i bogen og nærmest forsvinde ind i dens mystiske univers, står den stadig så klar for mig, selv om det efterhånden er mange år siden. For mig vil "Pigen i gyngen" altid betyde Fåborg, isvinter og varm chokolade...