For mig er det også de ting, men først og fremmest er det
lindetræer i juli. Jeg ved ikke noget bedre end den bedøvende duft fra lindeblomsterne
og lyden af summende bier, der indsamler pollen.
Somme tider har jeg gået tur under et lindetræ uden at tænke
nærmere over det, og pludselig har jeg opfanget den søde honningduft. Andre
gange har jeg besøgt en have i blomstringstiden, og jeg er endt med at sidde i
små evigheder på en bænk, mens jeg har nydt naturens egen summemusik med
duftakkompagnement.
Lindetræer findes naturligt i Denmark og var engang udbredt
overalt, men en overgang blev de udnyttet så voldsomt, at de næsten forsvandt.
Der er dog stadig lindetræer i parker, haver og naturlige skove… og selvfølgelig
de steder, hvor der endnu findes en vaskeægte Linde Allé.
I gamle dage plantede man tit ét eller flere lindetræer i
byerne, for det gav dejligt skygge om sommeren, og det var hyggeligt at samles
på en plads neden under det. Men ellers er det et træ, der har en vis volumen,
så det er ikke egnet til småhaver. Lindetræet bliver både meget gammelt og meget
højt – et velvoksent træ kan nå de 30 meter.
Der findes flere slags lindetræer, men det træ, der vokser
vildt i skovene, er småbladet lind. Linden bliver også kaldt kærlighedens træ
på grund af de hjerteformede blade – og for glædens træ. Det sidste kan jeg kun
være helt enig i…
Fra min bog "Skønne Dage"...
