Mine gule sole

Nogle af de første blomster i haven er mælkebøtterne, der lyser som små sole nedefra. Jeg bliver så glad, når jeg ser alt det gule - for lyset er velkomment efter en lang vinter, og det gælder uanset om lyset kommer nedefra eller oppefra.

Hver morgen går jeg ud og plukker en håndfuld af de friske mælkebøtteblade, som jeg kommer i vores morgensmoothie sammen med det, jeg ellers har på lager. En god blanding af frugt og grønt fra morgenstunden, og mælkebøtteblade bidrager så fint til det grønne.

For mælkebøtten hører til de urter, som man har brugt i århundreder; det er en kendt helseplante, der blandt andet er god for nyrerne og fordøjelsen. Og hvis man slår plænen med mælkebøtterne i den, eller klipper planten ned efter blomstring, vil der være friske skud sommeren igennem.

Min lille naturpark

Helt tilbage i 2013 skrev jeg en ønskeseddel her på bloggen. Jeg skrev, at jeg inderligt ønskede mig et sted, hvor jeg kunne plante natur og skabe et lille dyrereservat. 

Det sted har jeg fundet nu; der er næsten to tønder land, og jeg glæder mig rigtig meget til at plante træer og buske og alt det, der skal være ind i mellem. Til at forvandle en græsmark til en skovhave - eller i hvert fald noget, der ligner, for det skal være en skovhave med stor forskellighed.

Jeg håber, at I har lyst til at følge med i projektet. Det er ikke noget, der kommer til at ske hurtigt... for ting tager tid, og det gælder i høj grad natur. Økonomien kommer også ind i billedet, for mit plantebudget er ikke stort - og det er min energi heller ikke...

Men det bliver sjovt, tror jeg. Og jeg håber, at det vil lykkes mig (os) at skabe et lille naturparadis for dyr af alle slags. Iblandet skøre påfund, som der skal være plads til, for det må også gerne være en legeplads for voksne... :-) 

Plant træer - og vend klimakrisen

If every person

plants one tree each year

for six years

one native species tree

into native spaces

we can reverse climate change

- and for every breath you take

thank a tree

Diana Beresford-Kroeger

Tryk på billedet og se traileren til en god og vigtig film: 

Call of the forest: the forgotten wisdom of trees

Noget af værdi...

Der er ingen tvivl om, at naturen trives under manglen på menneskelig aktivitet, så noget godt kommer der da ud af vores nuværende nedlukning.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske er det puf, der skal til for at få os til at indse, at vi er NØDT til at tage tingene mere roligt. Det nytter ikke at blive ved med at sætte væksten op, op, op og fortsat køre i højeste gear mod afgrunden. For klimakrisen lurer jo stadig i baggrunden, selv om der ikke fokuseres så meget på den lige nu.

Måske - fromt ønske - kan denne ufrivillige "tænkepause" få os til at indse, at det ikke er så vigtigt, at vi kører i højeste gear hele tiden. Der er andre ting i livet, der er mere vigtige. Måske er vi nået til det punkt, hvor vi kan bremse op og "nøjes" med at sætte pris på det, vi har.

Og i stedet for at åbne for pengekassen og hælde penge ud på nye veje og nybyggeri, som bestemt IKKE hjælper på klimaproblemerne - så kunne vi bruge de penge på at udvikle nye ideer og nye jobs, der kunne...

Naturens lysshow

Her er ikke meget lys hernede på Lolland, hvor vi bor. Ikke andet end det, vi selv tænder i hvert fald. Og det betyder, at "naturens lysshow" i form af stjernehimler, stjerneskud og magiske fuldmåner fremstår tydeligt og uhindret... medmindre det er overskyet selvfølgelig.

Ofte har vi stået uden for vores hus og set stjernerne falde om ørerne på os - sådan føles det af og til - og ofte har jeg gået ud med hunden i et næsten hvidt, fortryllende fuldmåneskær.

I aften håber jeg endnu en gang at få en god naturoplevelse; i hvert fald fortæller DR, at der i aften/nat er et kæmpe stjerneskudsshow - så jeg må pakke mig, John og hunden godt ind og bevæge os ud i den lollandske nat...

Skøn dag med udflugt

Jeg elsker at være på farten, men det behøver ikke altid at være noget med månedlange ture. Små udflugter er ikke at kimse ad, og sådan én tog jeg på i går sammen med en god veninde.

Fra Maribo kørte vi sydpå til Brunddragene med Store Klit - Lollands højeste klit. Det blæste en pelikan, men det var dejligt friskt efter en varm tur i bilen, og vi gik lidt langs havet, før vi travede ud på den lange tange, der er et fuglereservat. I fuglenes yngletid er der ingen adgang, men her i august har Saksfjed-Hyllekrog fuglereservatet åbent igen.

Medbragte madpakker blev fundet frem, og det var et rart sted at sidde og småsnakke, mens vi holdt øje med flyvende, vadende og svømmende fugle. Det skulle være et fantastisk sted at se rovfugletræk, men det må vente til senere på året.

Ikke så langt fra reservatet ligger nogle få sommerhuse; små gammeldags huse, der efter min mening er præcis, som de skal være: Primitive og hyggelige og bare omgivet af natur.

Vores udflugt sluttede med kaffe og is i Nysted havn - det kan ikke blive meget bedre... :-)

Den største fryd

Vi har nok alle sammen et eller andet, som virkelig fryder os helt ud i tæerne. Det kan være smagen af de allerførste jordbær eller duften af en nyligt udsprunget rose… eller af nybagt brød. Det er i hvert fald på en eller anden måde altid noget, som tiltaler sanserne.

For mig er det også de ting, men først og fremmest er det lindetræer i juli. Jeg ved ikke noget bedre end den bedøvende duft fra lindeblomsterne og lyden af summende bier, der indsamler pollen.

Somme tider har jeg gået tur under et lindetræ uden at tænke nærmere over det, og pludselig har jeg opfanget den søde honningduft. Andre gange har jeg besøgt en have i blomstringstiden, og jeg er endt med at sidde i små evigheder på en bænk, mens jeg har nydt naturens egen summemusik med duftakkompagnement.

Lindetræer findes naturligt i Denmark og var engang udbredt overalt, men en overgang blev de udnyttet så voldsomt, at de næsten forsvandt. Der er dog stadig lindetræer i parker, haver og naturlige skove… og selvfølgelig de steder, hvor der endnu findes en vaskeægte Linde Allé.

I gamle dage plantede man tit ét eller flere lindetræer i byerne, for det gav dejligt skygge om sommeren, og det var hyggeligt at samles på en plads neden under det. Men ellers er det et træ, der har en vis volumen, så det er ikke egnet til småhaver. Lindetræet bliver både meget gammelt og meget højt – et velvoksent træ kan nå de 30 meter.

Der findes flere slags lindetræer, men det træ, der vokser vildt i skovene, er småbladet lind. Linden bliver også kaldt kærlighedens træ på grund af de hjerteformede blade – og for glædens træ. Det sidste kan jeg kun være helt enig i…

Fra min bog "Skønne Dage"... 

En naturhave

Det myldrer med liv i min meget naturlige have. Der står store tidsler i bedene - de er ikke inviterede, men når det nu passer dem at slå sig ned, så skal jeg såmænd ikke protestere - og i går kom de smukke stillitser og spiste af frøene.

Sommerfuglene er også vilde med tidsler, så derfor har jeg rigtig mange af dem også. Det passer mig fint, for sommerfugle er jo så yndige at se på og giver liv til en have.

Men det er ikke nemt at fotografere dem. Denne her sad pænt stille - endda så længe, at jeg var bange for, at den var død. Men der var nu rigeligt liv i den, for pludselig kom en myre til at træde på dens vinge, og det var ikke populært...

Man træder da heller ikke på andres vinger, vel?!

Elsker efteråret!

Min yndlingsårstid er uden tvivl efteråret. Ikke bare fordi alting ligesom "går ned i gear" og bliver mere roligt - i modsætning til sommeren, hvor både vi og naturen skal nå så meget.

Også fordi synsindtryk og dufte er allerdejligst lige nu. Især når det lige har regnet, dufter der så dejligt af jord og formuldede blade - og alle vegne er man omgivet af de smukkeste farvesammensætninger.

Se bare her: Kønne blade, der delvis dækker en gammel mur. Det er da er rent kunstværk!

Naturens gaver

Jeg har nydt godt af naturens milde gaver hele september og frem til nu. Der er nemlig ikke bare frugttræer i haven (nogle værre skravl, men et par af dem har givet fint mange æbler i år) - der er også myldrende fuldt med brombær i hækken / krattet omkring grunden.

Næsten hver eneste aften har jeg været ude og plukke. I begyndelsen blev jeg godt forrevet og brændt, for brombær er i ledtog med brændenælder, så der er både torne og brændende planter at "slås" med. Men efterhånden blev jeg mere ferm... og min lille spand blev fyldt med mørke bær, mens uglerne tudede over mit hoved, og solen gik ned bag Malverns bjerge.

Det var ét af dagens højdepunkter. Og bærrene blev spist med yoghurt og en lille smule honning. Åh, det smagte da skønt...!

En lille ven

Somme tider kommer rødhalsen, når jeg sidder ude i haven. Den sætter sig på min stol og kigger spørgende på mig… har du mon en lille bid til mig? Den flytter sig ikke, selv om jeg bevæger mig; holder bare lidt øje med mig, når jeg ganske forsigtigt rækker ud efter kameraet. Og som en anden fotomodel bliver den siddende, mens jeg tager det ene billede efter det andet. Hovedet lidt på skrå, ja sådan – fødderne lidt mere fra hinanden, vingen fremad, så man kan se det grå. 

Efter fotoseancen henter jeg en lille bid til den, som den med glæde tager imod. Lidt rødhalsemad, som jeg har købt specielt til min fugleven, der jo har krav på modelhonorar. 

På tur med gummibåden

Da vi var unge og boede i Helsinge, havde vi meget fornøjelse af en kæmpestor gummibåd, som vi havde fundet (eller fået) et sted fra. Der var masser af plads, så vi kunne sidde mageligt i hver sin ende, og vi kunne endda medbringe "udstyr" i form af trøjer, tæpper og madpakke m.m.

Ofte fragtede vi gummibåden ned til Arresø en ganske tidlig morgen, og så lå vi dér og skvulpede fredsommeligt foran sivene og så på alt det liv, der var i og omkring søen. Andre gange sejlede vi lige så stille ned ad de åer, der udløb fra søen, og vi havde de mest fantastiske naturoplevelser.

Én gang faldt en stålorm ned i båden til os, så vi måtte lægge ind til siden og pænt løfte den på land igen. En anden gang spiste vi frokost på bredden med benene udstrakt foran os, og en hugorm på tur var lige ved at kravle op over mine gummistøvler.

Vi så et væld af forskellige fugle, og store og små guldsmede svirrede om ørerne på os. Vi blev som regel også ædt af myg, men det vænnede vi os til. Der var ikke så meget andet at gøre, hvis vi ville høre nattergalens morgensang og nyde synet af ræven, der kiggede nysgerrigt frem bag en busk.

Foto: Mia Folkmann

Plant for bierne

If the bee disappeared off the surface of the globe, then man would have only four years of life left...

Albert Einstein

Gåtur med dinosaurer

Jeg har altid interesseret mig meget for dyr og natur - og det gælder altså også de dyr, der levede engang. Derfor blev jeg så fascineret af det show, der i en ny version kommer til London til jul og senere fortsætter rundt til byerne i England næste år: På gåtur med dinosaurer.

Morgen TV viste en præsentation af et "ganske lille" Tyrannosaurus Rex barn, og det var et sjovt at se, hvordan føreren af dinosauren bevægede sig. Egentlig lidt utroligt, at de to piger undgik de livlige halebevægelser... ;-)

Du kan se klippet fra morgen TV lige her...

Udflugt og opsætning

I dag har det været en vældig hyggelig dag. Først og fremmest fordi jeg mødtes med søde Madame og hendes rare Monsieur på Cup & Cake i Hundested, og bagefter gik vi en frisk og god travetur langs vandet... delvist i følgeskab af en meget vennesæl missekat.

Og her til aften har jeg været ude med magasiner og diverse til BogForum, så jeg kan være klar til på fredag. Det gik faktisk meget nemt - meget nemmere end ventet...

Madame viser dejlige billeder fra vores tur, så jeg viser i stedet min lille stand. I morgen kommer der plakater på væggene og lidt småting fra butikken, men ellers er det jo magasinerne det gælder.

Jeg er faktisk begyndt at glæde mig til på fredag!  :-)

Mere gåning

Det blev til en lang, lang gåtur med en god veninde i går. Hun hentede mig i Holte, og så gik turen ivrigt snakkende gennem vaserne i retning mod Birkerød, og undervejs mødte vi hejrer, lappedykkere, skarver, ænder, svaner og endda masser af fisk, der havde søgt helt ind i sivkanten.

Sammenlagt gik vi godt ni kilometer, men med en god lang pause undervejs. For der var bænke ved Birkerød roklub, og der var mildt og stille, så den medbragte te og kagerne kunne nydes i fred og ro.

Kan dette her skønne efterår ikke bare få lov til at vare ved lææænge endnu...? Ih, hvor jeg nyder det!

Det skal gås væk

"Det skal gås væk". Den sætning kommer jeg altid med, når et medlem af familien har ét eller andet, der plager. "Det skal bare gås væk"...

Jeg benyttede selv den samme taktik, da jeg engang forstuvede foden på en ferie. Det skete på den allerførste dag, og da ferien kun var på en uge, var jeg ikke bare forpint, men også noget så irriteret over det. Jeg havde bestemt ikke tænkt mig at sidde stille på en stol de næste mange dage, som jeg havde gjort ved en tidligere lejlighed...

Så det gjorde jeg ikke. Jeg bandt et tørklæde rundt om foden og humpede rundt, klatrede i klipper ved stranden og dansede om aftenen - og næste dag havde foden det meget bedre.

Den holder nok ikke vand HVER gang, men jeg tror på, at man ofte har bedre af at være forsigtig aktiv end at sidde med benene oppe og lide.

Seje planter

Jeg bliver med mellemrum mindet om, at planter er nogle seje størrelser, der gerne gør, hvad der passer dem. Her har jeg plantet forskellige pebermynteplanter, som jeg med stort besvær gravede ned i potter, så de ikke bredte sig for meget. Og nu her et par år efter - ja, så har de alligevel bredt sig lysteligt ud over alle grænser og videre ud i græsplænen.

Ikke at det er det store problem. I græsplænen må de så finde sig i at blive slået, og ellers kan jeg jo trække dem op, hvor jeg ikke lige vil have dem. Og pebermynte er sådan en skøn plante på mange måder. Lidt urtete med pebermynteblade er godt for maver, og bierne er vilde med de blomster, der inden længe dukker op.
 
Og sidst, men ikke mindst: Jeg forstår deres frihedstrang. Der er heller ingen, der skal fortælle mig, hvor jeg skal være... ;-)

Mandagstema: Favoritmotiv

Mandagstemaet hos Helene er i dag "favoritmotiv", og sådan nogle har jeg vist mange af. Jeg elsker at fotografere dyr, blomster, huse, landskaber og... kager. Ja, alt muligt godt.

Men mit favoritmotiv er nok de forsider, jeg sommetider fotograferer til mine magasiner. Det allerførste billede til en forside er dette her, som jeg brugte i 2008. Og for nylig har jeg brugt det igen som forside på den allerførste engelske udgave.

Motivet siger i virkeligheden meget om mig. Jeg elsker alt det engelske, te i haven, smukke roser, kønne farver og i det hele taget natur og at opholde mig i det fri. Så dette billede må være en passende kandidat til "favoritmotivet".

Du kan se flere bud på dagens tema lige her...

Naturen, det billige skidt!

Vi har fået nye naboer. Og så sikkert som amen i kirken skal træer i den anledning fældes, for natur er noget, man helst ikke skal have for meget af. Så i øjeblikket ryger det træ, som solsorten plejer at synge aftensang fra, og de træer, som de lokale egern bruger som hængebro. Ja ja, i stedet får vi bar jord, og det er da også så nydeligt…

Den samme træfældnings-dille har vi i øjeblikket i Bernstorffsparken. Uvist af hvilke årsager fældes der træer i stor stil, og de, der ikke fældes, bliver bare amputerede, så de står som nøgne stammer aldeles uden krone. For os, der næsten dagligt går parken rundt, er det et sørgeligt syn.

Gad vide, hvorfor der er så mange, der ikke kan lide naturen, som den er?