Helt tilbage i 2013 skrev jeg en ønskeseddel her på bloggen. Jeg skrev, at jeg inderligt ønskede mig et sted, hvor jeg kunne plante natur og skabe et lille dyrereservat.
Det sted har jeg fundet nu; der er næsten to tønder land, og jeg glæder mig rigtig meget til at plante træer og buske og alt det, der skal være ind i mellem. Til at forvandle en græsmark til en skovhave - eller i hvert fald noget, der ligner, for det skal være en skovhave med stor forskellighed.
Jeg håber, at I har lyst til at følge med i projektet. Det er ikke noget, der kommer til at ske hurtigt... for ting tager tid, og det gælder i høj grad natur. Økonomien kommer også ind i billedet, for mit plantebudget er ikke stort - og det er min energi heller ikke...
Men det bliver sjovt, tror jeg. Og jeg håber, at det vil lykkes mig (os) at skabe et lille naturparadis for dyr af alle slags. Iblandet skøre påfund, som der skal være plads til, for det må også gerne være en legeplads for voksne... :-)
8 kommentarer:
Jeg glæder mig til at følge med!
Det er et projekt, jeg ville elske, men det vidste jeg ikke for for ganske få år siden, hvor jeg, med købet af Den Stråtækte, fandt ud af, at en have er skøn at have ;-)
Jeg ville derfor godt have haft meget mere plads at boltre mig på, men det vidste jeg som sagt ikke dengang. Og huset vil jeg ikke bytte for noget! Jeg elsker det, så vi bliver hvor vi er - men som skrevet glæder jeg mig til at følge med i din haveproces.
Det bliver fantastisk at følge, Mia - det glæder jeg mig til!
Jeg har selv sået et hav af vilde planter i en del af min have og håber at se mange flere insekter til foråret :-)
Ellen: Jeg havde lidt af det i Hollymount, hvor der var så mange dyr, at det var helt utroligt. Men det var jo også en lidt "pjusket" have, for fine haver er ikke mig. Og heldigvis er dyr ret ligeglade med den slags... ;-)
Jeg kan godt forstå, at du elsker dit stråtækkede sted... man kan sagtens nøjes med mindre haver. Min første have var kun 700 m2, og det var her, jeg startede med at skabe fristeder for dyr. Jeg fik meget ud af den plads, kan du tro... :-)
Madame: Det lyder skønt med vilde planter i en del af din have... det skal der også være plads til i min (selv om jeg efterhånden har så mange ideer, at der risikerer at blive pladsmangel... ti hi....)
WOW. Det er da bare et project der vil noget. Det glæder jeg mig meget til at følge.
Godt Nytår til Dig, John og Gussi - må I få mange gode stunder i det nye år.!!
Mariane
Mariane: Ja, det må man sige. Men jeg tager det stille og roligt og bid for bid. Jeg har planen i mit hoved, og der ligger den godt, for så kan jeg ændre på den hen ad vejen og lige så stille - om nødvendigt ;-)
Du må også have et rigtigt dejligt nytår. KH
Tillykke med det kommende haveprojekt, som også jeg vil glæde mig meget til at følge med i! :)
Marianne: Tak, kære Marianne. Jeg er glad for, at du også vil følge med... :-)
Send en kommentar