To dage i fortiden

Endelig kom autocamperen ud på årets første tur - og det bedste ved den tur var hele to genbesøg i Aarhus' botaniske have og "Den gamle By".

Den ene dag købte vi sandwicher i havens gode café, som vi sad på en bænk og spiste med udsigt til blomstrende buske, og den anden dag fik vi gammeldags mad i Gæstgivergården. Begge dage blev afrundet med eftermiddagskaffe og lækre flødekager i konditoriets have.

Når man har hund, kan man selvfølgelig ikke sidde indenfor, men jeg har været inde og kigge på det fine gamle konditori, der engang lå i Aabenraa. Og jeg nyder synet af butikken udefra, når vi får kaffe og kager serveret i haven lige overfor.

I tankerne bliver jeg ført tilbage til min barndom, hvor vi så mange søndage enten selv havde gæster til eftermiddagskaffe eller besøgte min moster og onkel i Vanløse medbringende flødekager fra bageren i nærheden. 

Det var altid så svært for mig at vælge. Skulle det være en tivolikage, en napoleonskage, en kartoffelkage eller måske et gåsebryst eller en medalje? 

Sjovt nok er det valg ikke blevet meget nemmere med årene... 

Skøn natur og søde byer

I dag har vi kørt midt ind i Yorkshire Dales nationalpark. Vi har været her før, men det er godt nok mange år siden, og vi har aldrig været her med en autocamper.

Nogle af vejene er ret smalle (for at sige det mildt), så de er ikke nemme at køre på med en 7 meter lang autocamper, men min rare mand klarede opgaven som en mis. Vi gjorde ophold i Grassington; en af de søde småbyer i området, så vi kunne spise frokost og fotografere lidt.

Og nu er vi i Hawes; autocamperen er parkeret på en plads i de skønne omgivelser, og i morgen skal vi udforske området. Nye gåstøvler er indkøbt til lejligheden :-)

Engelske campingpladser

Fordi vi tilrettelægger vores rute efter de steder, vi gerne vil se/opleve/fotografere og senere skrive om - eller efter de steder, vi skal hente varer til netbutikken - vælger vi udelukkende campingpladser efter beliggenhed.

DET kan der komme mange sjove oplevelser ud af, for campingpladser er et særdeles vidt begreb i Storbritannien. Og vi er nødt til at holde på en plads, fordi vi arbejder undervejs og har behov for strøm.

Nogle gange er vi heldige og lander på en plads, der er ekstraordinært lækker - enten fordi den ligger særligt flot og spændende, eller fordi faciliteterne er særligt gode. Men vi lander lige så ofte på pladser, der er ... specielle...!

Forleden holdt vi således på en gårdsplads med udsigt til den sure ejers lade (han var ikke sur på os; han VAR bare sådan!) - men vi var lykkelige over at stå "tørskoede" efter en regnfuld nat. Vi har ved tidligere lejligheder prøvet at sidde fast på en græsmark, og det havde vi ikke lyst til at prøve igen.

Og i går ankom vi til en campingplads i udkanten af Yorkshire Dales. Vi kørte over en lille, meget smal bro (vi kunne se andre autocampere i det fjerne, så det kunne åbenbart lade sig gøre) og ind på en gård, der lignede noget, der var løgn. Ét rod af bygninger, murbrokker, biler, gøende hunde, høns og jeg ved ikke hvad.

Der var ingen reception; ingen til at tage imod, så jeg måtte på jagt efter menneskeliv. Jeg fandt en ung mand, der på klingende "yorkshirsk" fortalte mig et eller andet med en hvid trappe ved én af de mange bygninger, og da jeg kom hen til den bygning, fandt jeg en anden mand, der forklarede mig noget andet uforståeligt.

Heldigvis kom vores "værtinde" hjem i det samme. Hun var til at forstå - så nogenlunde - og hun gav os frit valg på alle hylderne på den øverste mark og forsvandt.

På den øverste mark var der sten, så vi ikke kørte fast, og strøm, så vi kunne arbejde. Vi kunne endda bruge vores internet, hvilket aldrig er en selvfølge. Og så havde vi en fantastisk udsigt til solnedgang, får og grønne marker. Senere fandt jeg - til min forbavselse - ud af, at badeværelserne var nærmest elegante.

Så på den måde får mange mange oplevelser. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at rejse rundt i autocamper i UK... :-)

Om at vaske op under stjernerne...

En del af charmen ved autocamperlivet er - også - at vaske op i fri luft. For selv om der er en del campingpladser, hvor man kan vaske op inde i et dertil indrettet lille træhus med varme, så er der også en hel del (en overvejende del?) der har et udendørs opvaskerum.

Og da det ofte er min pligt at vaske op om aftenen, har jeg haft de skønneste tusmørkeoplevelser i selskab med sangdrosler og flagermus. I Banff på Skotlands nordkyst vaskede jeg op til lyden af brusende bølger, mens den saltfyldte vind hev i hår og tøj. I London vaskede jeg op, mens jeg ud af øjenkrogen iagttog de grønne papegøjer, der boede i området. Deres karakteristiske skrig var ikke til at tage fejl af...

Hvis det ikke er naturen, der holder mig med selskab - så er det mine medcampister. Man snakker så godt over en opvask, og englænderne spørger interesseret til mit arbejde og synes vist, at det er ret morsomt, at en dansker skriver specielt om deres land. Mange gode tips er kommet min vej på den måde...

Og når opvasken er overstået, trasker jeg tilbage til autocamperen i halvmørket. Der er trukket for med uldne gardiner for varmens skyld; lamperne er tændt, og min rare mand har sat vand over til te og fundet den belgiske chokolade og flasken med cognac frem.

Er der noget at sige til, at jeg holder af mit autocamperliv??  :-)

Hjemme igen

Nu er jeg hjemme i Danmark igen - bilen er fyldt med sjove ting til butikken; hovedet er fyldt med ideer til nye projekter, og fotografiapparatet er fyldt med billeder.

Og så har jeg fået nøglen til vores nye hus. I første omgang bliver det butikken, der flytter ind - senere følger min mor og til sidst os selv.

Men allerede nu kan jeg nyde, at der er masser af fugle og dyr i haven - blandt andet kom haren hoppende forbi min dør for lidt siden.

Jeg vender tilbage med nyt om ikke så længe, men lige nu pakker jeg op og ned og falder i søvn over aftenkaffen... :-)

En lille smuttur

Sidste hele dag i England i denne omgang. Det startede lidt gråt og blæsende koldt, så det var lige vejr til varm chokolade og ludospil. Men nej, vi havde planlagt en travetur, så en travetur var, hvad vi begav os ud på...

Vi ville ned til West Dean, hvor der var både en have og et friluftsmuseum, og det var sådan en dejlig tur; ikke så lang endda. (Det var i hvert fald hvad taxichaufføren fra i går sagde).

Tro aldrig på en englænder hvad ture angår! "En kort smuttur" er normalt ikke noget at snakke om, men der er en stor forskel på nogle kilometer henad kontra opad. Jeg burde være blevet klogere efter al den tid herovre, men jeg lader mig gang på gang føre bag lyset...! ;-)

Når man så samtidig farer vild på skovstierne og kommer til at gå i den gale retning... ja, så udvikler smutturen sig hurtigt til en 12 kilometers stroppetur. Eller noget i den stil...

Men man skal se på de lyse sider - og det regnede IKKE. Gussi-hund var glad og førte an; kun lettere distraheret af opflyvende fasaner og andet spændende. Hundens far og mor var lettere sammenbidte, men humøret steg en kende, da vi efter FEM TIMER nåede frem til det lokale "tea room", hvor vi kunne få lidt næring.

Aldrig har jeg smagt så gode pølsebrød og så god en kaffe. Hunden var helt enig (i det med pølsebrødet).

Og aldrig har jeg været så glad for at gense min autocamper...!

Hvor blev bussen af?

I dag havde min rare mand en del at se til, sådan rent arbejdsmæssigt - og da vi ikke havde mange krummer tilbage i køleskabet, måtte jeg købe ind.

Godt så! Hvordan gør man det, når man bor ti kilometer fra den nærmeste by? Man tager bussen, gør man!

Så jeg studerede google-kort og timeplaner. Lidt underligt, at bussen kun gik om én gang om ugen, nemlig om tirsdagen (tilfældigvis) og kun én gang. Kl. 14 et eller andet ud og kl. 16 et eller andet hjem.

Jeg vandrede i god tid ned til pubben, hvor busstoppestedet var. Vejen var snoet, og selv om der alle vegne var skilte med "farlige vejsving" og "30 km i svinget" - så kom bilerne drønende med dødsforagt og mindst tre gange så hurtigt som tilladt. Der var absolut ingen vejkant, så jeg måtte nærmest kaste mig ind til siden, hver gang en bil susede forbi.

Jeg var mere end lettet, da jeg kom til pubben. Men hvor var busstoppestedet? Jeg spurgte mig for og fik at vide, at den bus da var nedlagt for længe siden. Den eneste måde at komme til byen på var med taxa, og det var noget med 150 kr. hver vej.

Dyb indånding! 300 kr. for at hente brød og middagsmad - men sådan er det at bo på landet i England, hvis man ikke har en bil (og det havde jeg jo faktisk ikke i dag, når min rare mand brugte autocamperen som mobilt kontor).

Jeg spurgte chaufføren, om det ikke var et problem med den mangel på busser, som jeg er stødt på masser af steder. Jo, DET var det, men man måtte jo bare køre bil så.

Hvad med ældre mennesker, der ikke længere kan køre bil?

Chaufføren så på mig i bakspejlet og trak på skuldrene: Jamen det må de bare gøre alligevel. Enten det eller flytte ind til byerne.

Nå, men der var hyggeligt i Chichester...  Og vi fik mad på bordet... :-)

Vi går og går...

Selv om det er sjovt at køre rundt i autocamper, kan man godt trænge til at gøre noget andet også. Så vi parkerer tit et godt sted; bliver et par dage eller tre og bruger det som udgangspunkt for ture.

Det betyder, at vi GÅR ganske meget. Vi tager også bussen af og til; en taxi en sjælden gang og - hvis lejligheden byder sig - med veterantog som dette her.

Toget gik mellem Swanage ude ved kysten og Corfe Castle inde i landet. Så vi tog den ene vej den ene dag og den anden den anden...

Swanage er en rigtig engelsk badeby med spillehaller og iscafeer. Vi spiste de lækreste bøfsandwich'er på en fortovsrestaurant og gik bagefter langs havet - først nede i strandkanten og derefter oppe på stien næsten ud til den høje klippe, der hedder Old Harry.

Dagen efter vandrede vi hele vejen tilbage fra den charmerende by Corfe, og det var en lang tur ind over naturområder med gule, stikkende tornblad i store mængder. De lyser op og er så flotte, men man skal ikke komme i nærkontakt med dem, for de har  - som navnet antyder - nogle gevaldige torne.

Som om det ikke var nok med alt den vandring... så gik vi hjem fra Lyndhurst i Hampshire i går. Hele vejen gennem New Forest, hvor stierne har det med at være mere eller mindre usynlige. Vi gik efter solen i retning mod nord, for det var her, vi gerne skulle ende - og det lykkedes. Små seks kilometer blev det til, og det var ikke så galt. I det mindste var der ingen bakker i skoven... :-)

Vi er på tur

Vi er på tur... og jeg nyder det. Vi har boet hist og pist i den sydlige del af England på nogle meget forskelligartede pladser - ved vandet, på landet og faktisk også inde midt i en storby, nemlig Bristol.

Men lige nu er vi, hvor jeg helst vil være... langt væk fra alting, omgivet af natur og syngende fugle. Der er "bluebells" i skovene, og mange af træerne blomstrer i rosa og hvidt. Og alle vegne dufter det af blomster og græs.

Jeg trives med campinglivet, der er rustikt og uforpligtende; ligesom min barndoms ferier i lejede sommerhuse, der så langt fra var luksusboliger. Men det er ikke luksus, der gør lykkelig... for mig er det snarere aftener som denne, hvor jeg sidder ved autocamperens vindue ud mod skoven og lytter til uglen - og solfyldte forårsdage, hvor jeg trasker afsted langs en flod eller hen over en bakke med udsigt.

I morgen skal vi det sidste... for omme bag bakken her, hvor vi er nu, ligger Shaftesbury og gemmer sig...  :-)

Sommerfugle i maven

Nu er jeg ved at være klar til en lang tur i autocamper. Forårssolen lokkede i går, og jeg fik helt sommerfugle i maven ved tanken om, at vi om mindre end en uge er på vej igen...

Men først skal bilen gøres klar efter vinteren. Der skal pakkes med omhu, så vi ikke slæber rundt på en masse unødvendigt, men omvendt skal der være lidt lunt og lidt let, for det ER jo april.

Vi skal først være nogle dage i Brugge, så den lille hund kan få sin ormekur (et engelsk indrejse-krav), og bagefter futter vi lige så stille i retning mod Dorset og Hampshire med nogle små afstikkere hist og her.

Der er ingen faste planer, bortset fra i påsken hvor jeg for en sikkerheds skyld har bestilt plads på en campingplads i Dorset. Og ellers skal der bare ses og besøges en masse steder, og der skal fotograferes en masse. Begge dele holder jeg utroligt meget af :-)

God læsning

Jeg kan ikke undvære mine bøger, men i en autocamper kan jeg kun have en 6-8 stykker med ad gangen. Hver gang jeg er i Danmark, bytter jeg dem ud med nogle af de andre, som står på reolerne i mit Pelikan-opbevaringsrum.

Og så glæder jeg mig over, at jeg kan læse bøger på min Ipad. Jeg foretrækker de rigtige, håndgribelige bøger - også fordi jeg altid sidder så meget ved en skærm og arbejder - men bøger på Ipad'en har den fordel, at der er lys bagved. Meget praktisk inden man skal sove blandt andet, for natlamperne i vores autocamper er godt nok beskedne.

Vi hører rigtig mange bøger. Det er superhyggeligt at sidde dér med tæppe og varm te og lytte til dejlige oplæsere. I øjeblikket er det Stephen Fry, der læser Harry Potter. Herligt!

Autocamperliv

Autocamperlivet er så småt begyndt. Bilen er ikke indrettet helt, som vi vil have den endnu - men det kommer hen ad vejen. Faktisk er det kun godt at vente lidt, for man ændrer mening undervejs. Vi har f.eks. allerede fundet ud af, at det er superhyggeligt at sove i soveposer, selv om vi havde forsvoret det - og at en kaffemaskine er en livsnødvendighed.

Vi nyder det frie liv i den grad! Vi holder endnu kun en dag eller to hvert sted, fordi vi er på vej til og fra England, men senere er det vores mening at blive længere. At slå os ned for en tid et sted, vi kan lide.

Ét af de steder, vi kan lide, er Slesvig by. Jeg har aldrig udforsket den del af Tyskland, der engang var dansk, men det kommer vi til. I byens havn holdt vi superfint med vores mobile hjem, der ærlig talt så noget klejnt ud ved siden af de store tyske "uhyrer". 7 meter er jo ingenting... ;-)

Smarte dimser

Vi har købt nogle små internet dimser til vores kommende liv på farten. I Danmark har vi fået en fin mobil bredbånds "dims" med hele 300 GB pr. måned, men i England er den slags livskraftige internet ikke opfundet endnu.

Vi har været i samtlige butikker i Worcester (og der er en del, skal jeg hilse og sige) - og måtte lade os nøje med en brøkdel af den danske datamængde. Til gengæld kan de små enheder købes som "Pay As You Go" og altså uden binding af nogen art, hvilket tiltaler mig umådeligt.

Når datamængden er brugt, kan vi "toppe up" og købe mere, og selv om det er en relativ dyr måde at gøre det på, skal det ses i sammenhæng med et fast månedligt (højt) beløb, som vi ikke kan udnytte, fordi vi ikke altid er i England.

Og så har vi købt to forskellige i håb om, at den ene kan få forbindelse, når den anden ikke kan. Vi er uhyggeligt klar over, at det nok vil være svært at gå på nettet, når vi autocamperer i yderområderne, men nogle netværksudbydere er selvfølgelig bedre end andre.

Tiden vil vise, hvor meget bedre... ;-)