Smarte dimser

Vi har købt nogle små internet dimser til vores kommende liv på farten. I Danmark har vi fået en fin mobil bredbånds "dims" med hele 300 GB pr. måned, men i England er den slags livskraftige internet ikke opfundet endnu.

Vi har været i samtlige butikker i Worcester (og der er en del, skal jeg hilse og sige) - og måtte lade os nøje med en brøkdel af den danske datamængde. Til gengæld kan de små enheder købes som "Pay As You Go" og altså uden binding af nogen art, hvilket tiltaler mig umådeligt.

Når datamængden er brugt, kan vi "toppe up" og købe mere, og selv om det er en relativ dyr måde at gøre det på, skal det ses i sammenhæng med et fast månedligt (højt) beløb, som vi ikke kan udnytte, fordi vi ikke altid er i England.

Og så har vi købt to forskellige i håb om, at den ene kan få forbindelse, når den anden ikke kan. Vi er uhyggeligt klar over, at det nok vil være svært at gå på nettet, når vi autocamperer i yderområderne, men nogle netværksudbydere er selvfølgelig bedre end andre.

Tiden vil vise, hvor meget bedre... ;-)

NU sidder man bare SÅ godt!

Hvis man ser på campingvogne, er der tit en hylde, en væglampe eller noget andet, der lige præcis gør det mindre rart at sidde i sengen.

Således også i vores autocamper. Der er en vældig udmærket hylde med kant, hvor der kan stå mange småting, men den er lige i "nakkehøjde".

Så vi har fået skåret en fin, skrå skumgummiryg i en passende bredde, der lige kan skubbes ind under hylden og give lidt afstand. Med hovedpuden i ryggen sidder man SÅ godt - og sengen kan nu i dagtimerne forvandles til en "daybed", hvor man kan læse og se TV.

Ahhhh......

Den uendelige historie II

I dag har det været rigtig sommer for første gang i lang tid, så jeg har nydt dagen og prøvet at lade være med at tænke på en vis autocamper uden registreringsnummer...

I går fik vi brev om, at værkstedsregningen ikke kunne bruges som grundlag for en godkendelse, fordi ordlyden var forkert. Der STOD ikke, at der var kommet nye lygter på. Eller rettere, det stod ikke på den rigtige MÅDE!

Vi tog adskillige dybe indåndinger, før jeg drønede ned på værkstedet for at få skrevet den rigtige ordlyd på for derefter at drøne til posthuset med et ekspresbrev retur. Det skal katme ikke være os, der forsinker forløbet...

Og i dag brugte jeg en time på at få en NY forsikring til den stakkels bil, for den oprindelige udløber på mandag og kunne IKKE forlænges.

Hvordan forsikringsselskaberne ikke ved, hvor lang tid ting tager, er mig en gåde...

Nåmen det var det med det dejlige sommervejr... :-)

Skøre ideer

OK, min autocamper kan ikke komme ud og køre - endnu - men derfor kan man jo godt begynde at indrette. Og det er forlængst besluttet, at det ikke kan blive skørt nok...

Så jeg har købt stof til gardiner (der er ikke noget mere kedeligt end de leverpostejfarvede gardiner, der følger med); på sengen kommer et skønt patchworktæppe, som jeg har gemt til lejligheden - og rundt omkring hænger solopladelige "lygter" i pang-farver. Der er puder med ugler og undulater og køkkenudstyr i limegrønt og turkis.

Lyder det vildt? Sådan skal det være. Det skal være sjovt at autocampere...

(Billeder kommer senere, når jeg er lidt længere med indretningen...)

Den uendelige historie

Det skal selvfølgelig ikke være nemt!

Forleden ringede vi til det engelske registreringskontor, blot for at få at vide, at vores autocamper ikke opfyldte alle engelske bestemmelser. Så de havde sendt hele stakken af papirer retur.

Jamen, så tager vi den da én gang til...

Vi fik nemlig først nu oplyst, at der er et andet kontor, der først skal godkende bilen som sådan. Altså om den har det, der skal til for at kunne køre på engelske veje. Vi har fået lavet lygterne, men den skal også have et speedometer, der viser både engelske miles og europæiske km.

Sådan én har vi så fået sat på . Det burde være nok til at få godkendelsen igennem, og det burde igen være nok til at få nummerplader på kontor nr. 1.

Men jeg vil se det, før jeg tror det - og indtil da står vores stakkels autocamper stadig i indkørslen...

Lækker mad

Da vi var i Brugge sidste uge, besøgte vi en vegetarisk frokostrestaurant - Eethuis de Bron. Og vi nød sådan dagens grønne ret, at vi ikke bare har lovet hinanden, at den restaurant bliver vores faste frokoststed - vi har også selv efterlignet ideen lige siden.

Dagens ret består af 6-7 eller måske 8 forskellige ting. Nogle er lune; andre er rå - og temaet kan varieres i det uendelige. I Brugge var der et stykke lasagne blandt tingene, men det kunne også være et stykke tærte eller en lille portion ris, sådan som vi har brugt her.

Til maden får vi friskpresset saft eller økologisk druesaft. Mmmm... det både smager godt - og gør godt!

Næste lille kapitel

Det næste lille kapitel i autocamperhistorien er - at få engelske plader på. Det kræver en del papirnusseri, og jeg er spændt på at se, hvor lang tid det tager...

Vi har tegnet en forsikring; vi har fået nye lygter på, der vender den "rigtige" (engelske) retning, for det er et krav - og vi er igennem første fase, hvor bilen er accepteret ind i landet. Så langt, så godt!

I går sendte vi papirerne ind til motorkontoret med bævende hjerter. For ligesom i Bruxelles, hvor de ville have det originale pas med (!) - så skal man her sende alle bilens originale dokumenter med. Hvad hvis de bliver væk i posten? Eller på motorkontoret? Hvem får problemer med at skaffe nye?

Selv om de blev sendt anbefalet, er der ingen garantier. Og jeg har det ikke rigtig godt, før de engelske plader sidder, hvor de skal. På vores nye hjem med hjul!!

Indtil da står autocamperen dér i indkørslen. Jeg er sikker på, at den ligesom jeg længes efter at komme ud på eventyr...!

Uplanlagt ferie

Planer er til for at blive ændret! Forsinkelserne i Bruxelles betød, at vi må vente med at tage til England til næste uge - og i stedet fandt vi en lille campingplads nær Ghent.

Vi havde en del ting med i bilen, men langt fra alt det, som man bruger på en campingtur. Så vi improviserede - og lånte os frem til en kaffemaskine og nogle havestole, så vi kunne sidde udenfor.

Og hele weekenden er gået med at indrette, finde på pladsbesparende systemer og genopfriske alle de sjove små sider ved en autocamper. Blandt andet at badeværelset er på størrelse med et kosteskab...

Til gengæld vil jeg sige, at denne autocamper er en god bid bedre end den første, vi havde. Her er masser af skabsplads og mange gode detaljer, som vi helt sikkert kommer til at sætte pris på.

Da temperaturen var blevet mere nådig hen ad 19-tiden, tog vi til Lokeren for at spise... og så disse spøjse figurer, der var opstillet på byens torv.

Endnu en dag med forhindringer...

I dag havde vi en aftale om at mødes på kontor nummer 1 allerede klokken ni, så vi kunne nå over på kontor nummer 2, INDEN de fandt på at varmelukke det...

Da jeg var ved at gå i opløsning af varmen, tilbød min rare mand at tage tørnen - så kunne jeg blive på hotellet og - om nødvendigt - checke ud klokken 12.

Det blev nødvendigt! For selvfølgelig var der ingen til stede som aftalt, og stærkt forsinket kom John frem til kontor nummer 2, hvor der ventede 40-50 mennesker før ham. Først ved 14-tiden ringede han og fortalte, at NU havde han fået pladerne!

Næste problem blev at komme ud af Bruxelles en fredag eftermiddag på Store Ferierejsedag - men det lykkedes dog. Opkogte og sultne (hotellet havde nemlig glemt at komme med den bestilte morgenmad...) nåede vi frem til campingforhandleren.

Gensynsglæden var stor! Autocamperen var så fin, og vi valgte at se gennem fingre med den kendsgerning, at alle pladser i tunnellen til England var udsolgt til efter weekenden!

Vanskeligheder i heden

Er der mon noget om, at man bliver ekstra glad for det, man må kæmpe for at få?

I så fald bliver vi superglade for den nye autocamper...

I går troppede vi op på nummerpladekontoret i lummervarme Bruxelles. Pas blev fremvist, papirer fyldt ud... og så langt, så godt. Vi skulle bare LIGE hente nummerpladerne et andet sted i Bruxelles... og så komme tilbage med dem, så de kunne blive officielt udleveret!

Nå ja, og så var det andet kontor i øvrigt lige lukket på grund af hedebølgen...!

Hold da op en god nyhed! Vi kunne så vælge at droppe seancen helt... eller give det en chance mere i dag. Vi valgte det sidste - og tilbragte resten af dagen med kolde drikke på Bruxelles cafeer og et lille trip til Memory Lane for at se, hvor jeg boede i de to år, jeg var her.

På vej tilbage til hotellet nød vi synet af Ommegang - en procession, der afholdes hvert år på denne tid og er ret speciel.

Belgiske besværligheder

Vi fandt vores autocamper ved et tilfælde i Belgien, og derfor skal vi have eksportplader på, så den kan køres til England og få engelske plader på dér.

På den måde bliver tingene jo mere besværlige end godt er, og vi lægger ud med det belgiske bureaukrati, som jeg kender (alt for) godt fra min tid i Bruxelles.

For at få eksportpladerne skal der vises pas. Forhandleren bad os om at sende passene til ham, så han kunne vise dem frem - og det synes vi var en rigtig dårlig idé.

I stedet fik vi lavet fine attesterede kopier af passene (som var tilstrækkeligt, da vi købte hus i England!) - men det er IKKE tilstrækkeligt i Belgien. Nej, selvfølgelig er det ikke det!

Så nu må vi tage en lille smuttur til Bruxelles for at vise passene frem for rette myndighed, inden vi fortsætter til Antwerpen for at hente vores kommende deltidsbolig på hjul.

Nå, men der er også så pænt i Bruxelles... ;-)

Foto: Markus Koljonen

Total mangel på tålmodighed...

Endelig langt om længe er vi ved at være nået dertil, hvor vi har sparet penge nok sammen til en autocamper. Det var så egentlig meningen, at vi ville købe en brugt, der passede til pengene - men de brugte, vi har set, var godt nok brugte... hvis I forstår...

Så vi kiggede lidt på nye og fandt ud af, at en NY autocamper - i en lidt behersket udgave af slagsen - faktisk ikke var ret meget dyrere.

Hmmm. Valget står så nu mellem en brugt, som vi kan få snart - eller en ny, som vi må vente nogle måneder på.

Et ganske svært valg, når man ikke hører til de mest tålmodige.....!

Et rullende sommerhus

I nat drømte jeg om vores autocamper - den, vi havde, der blev totalskadet på værkstedet (!).

Og selv om vores "Henny" havde en "top", som vi ikke ville have i dag, fordi det allerede dengang ikke var den nemmeste ting at kravle derop og sove - så var den bare så superdejlig.

Det hele kom tilbage til mig i drømmen. Vi havde indrettet den med glade farver og tykke puder, så den var magelig og god. Der var smarte "systemer", så ting ikke skvattede ned under kørslen. Og skabene var fyldt med alt det hyggelige: Et par gode bøger til hver, tegneblokke, strikketøj, blade etc.

Der var solfanger, så vi kunne lave lidt gratis strøm på en lys dag. Og der var et lunt skab, så regnvådt tøj hurtigt kunne blive tørt.

Vi elskede den vogn og havde så mange dejlige oplevelser. Især i Danmark og i England, men også i Sverige, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Jeg tror, at jeg er ved at få abstinenser...

Ikke mere snak om den ting

Nåmen er en autocamper ikke bare noget, man bruger et par gange om året?

Næh nej; vi brugte vores særdeles flittigt. Vi tog på tur stort set hver uge - nogle gange endagsudflugter; andre gange to dage eller tre, hvis vi havde mulighed for det. Vi stod tidligt op, stoppede ved en tank og fik frisk morgenbrød med, og inden længe holdt vi et smukt sted med udsigt og tog morgenkaffen dér.

Bagefter kørte vi nordpå til skov og strand, eller syd- og vestpå til slotte og haver. Vi tog af og til en smut til Sverige eller til Bornholm. Og i ferierne drønede vi sydover til Tyskland, Belgien, Luxembourg eller Holland - og selvfølgelig til England, hvis vi havde tiden for os.

Vi nød at have huset på ryggen og gjorde tit holdt i udkanten af en by, som vi så enten gik ind til eller tog bus og tog. Det gjorde vi blandt andet i Luxembourg og London.

Nu ikke mere snak om den ting, for der skal pakkes og gøres klar. Vi skal sydover... dog ikke i autocamper... ;-)

Hvad hjertet er fuldt af...

Det var lige præcis denne her vogn, vi havde for ti år siden. En stor fin Sunlight autocamper fra Dethleffs.

Omstændighederne gjorde, at vi ikke længere kunne bruge den, og vi solgte den med blødende hjerter - men vi lovede os selv, at vi skulle have en anden en dag. Og som læsere af denne blog nok aner, så er længslen efter "frihed på hjul" ved at trænge sig på igen.

Vores gamle vogn havde "top" på, og heroppe kunne man sove. Det vil vi dog ikke have igen, for det krævede en adræthed, som vi ikke længere besidder. Og så var de engelske landeveje og deres lavthængende grene ikke nemme at komme uden om...

Den vogn, som vi har kig på, har ingen pukkel, men er til gengæld lidt længere. Tror jeg i hvert fald. For vi vakler mellem to udgaver, så det skal lige testes ved førstkommende lejlighed. Fordelen ved disse vogne er, at de er relativt prisvenlige, fordi de mangler alt det luksus og læder, som nogle af de andre vogne har. Den slags er vi slet ikke interesserede i, så vi nøjes gerne med en "Netto-udgave"... :-)

Med på vintage vognen

I England og USA - og mange andre steder - er vintage i alle former særdeles populær, og der camperes i stor stil i 50'er stil.

Og jeg er i høj grad med på vognen. For netop i en campingvogn må der efter min mening godt være glade farver og skøre indslag, som man kun kan blive i godt humør af, og jeg planlægger at overføre bare noget skæg og ballade til den autocamper, jeg selv sparer så ihærdigt op til.

Det er meget godt med forventningens glæde, men du godeste hvor jeg er utålmodig...

Foto: Lululily

Livserfaringer

Da vi var unge, havde vi et lille etplanshus på 85 m2. Der var en yndig have med jordbærbede og gamle syrenbuske, og i et hjørne var der en lille "lund", hvor man kunne gå tur.

Huset blev indrettet noget så hyggeligt, og vi elskede det. Men så begyndte karrieren og alt det, der fulgte med, og derfor blev vi nødt til at flytte nærmere København.

Det lille hus blev solgt og senere udskiftet med nogle, der var meget større og meget "finere". Og hvad drømmer jeg om i dag?

Et lille etplanshus med en yndig have med jordbærbede og gamle syrenbuske. Og en parkeringsplads til autocamperen...

Feriedrømme...

Kunne man ikke godt hygge sig her?

Et liv på hjul

I øjeblikket går snakken om autocampere, og der læses brochurer og studeres nærmere. Vi har så mange ønsker, der gerne skal samles på en fornuftig måde, og det er ikke nemt. Hvis man aldrig har prøvet en autocamper før, er det mest fornuftigt at leje én - men vi har været de lykkelige ejere af sådan et hjem på hjul, og vi elskede det. Denne gang skal der bare ikke være "top" på, for det var ret upraktisk; især i England med små veje og lavthængende grene.

Apropos England så havde vi faktisk vores gamle autocamper med derover flere gange. På et tidspunkt holdt vi i en lille by, og en mand kom hen til os og så beundrende på bilen. "Sådan én har vi lejet her til sommer", betroede han os. "Det må være en skøn måde at holde familieferie på".

Vi kunne kun give ham ret, selv om vi i vores stille sind tænkte lidt på den ringe plads og hans mange børn. "Jeg spekulerer bare på...", fortsatte han lidt kejtet. "...hvordan gør man egentlig med... toilettet. Man skal da ikke selv tømme det, vel"? Han så ret bekymret ud, da vi nikkede bekræftende.

"Åh!", sagde han blot, mens hans kone grinede højt. Jeg gætter på, at arbejdsfordelingen allerede var tilrettelagt...

Foto Mikael Damkier 

Nu gider jeg ikke mere...

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er træt af at have hus til salg. Det har været SÅ tæt på at blive solgt adskillige gange, men hver gang sker der et eller andet uforudset, så det hele falder til jorden.

Nå, men drømmene har været på standby længe nok. Hvis ikke vi kan følge plan A, må vi kaste os over plan B.

Plan B er blandt andet noget med sådan én her...

Det skader jo ikke at kigge...  ;-)