Lækker mad

Da vi var i Brugge sidste uge, besøgte vi en vegetarisk frokostrestaurant - Eethuis de Bron. Og vi nød sådan dagens grønne ret, at vi ikke bare har lovet hinanden, at den restaurant bliver vores faste frokoststed - vi har også selv efterlignet ideen lige siden.

Dagens ret består af 6-7 eller måske 8 forskellige ting. Nogle er lune; andre er rå - og temaet kan varieres i det uendelige. I Brugge var der et stykke lasagne blandt tingene, men det kunne også være et stykke tærte eller en lille portion ris, sådan som vi har brugt her.

Til maden får vi friskpresset saft eller økologisk druesaft. Mmmm... det både smager godt - og gør godt!

En god vane

Jeg er kommet ind i en god vane med friskpresset saft hver dag. Og jeg elsker det! Både den gode vane og den friske saft...

Det er tit en saft med "hvad-jeg-nu-har-ved-hånden" - i går blev det lidt fennikel, lidt selleri, rigtig meget pastiknak, en dusk frisk timian og et par pærer for at gøre smagen "blød" og god.

I dag står den på jordskokkesaft med pastinak og æbler. Det tror jeg ikke, at jeg har smagt før - men jeg er sikker på, at det er godt. Og sundt - se bare her på denne udmærkede side, hvor jeg har lånt billedet.

Råt er godt

For nylig fandt jeg én af mine gode følgesvende frem: Grethe Schmidts bog om råkost og andre gode sager. For selv om jeg har været ret behersket med juleslik og fed mad, så føler jeg alligevel, at jeg har brug for det lille puf gennem vinteren, som råkost og friskpresset saft kan give.

Jeg har et råkostjern på min køkkenmaskine, så det tager ærlig talt ingen tid at snitte lidt kål, lidt gulerødder, lidt agurk og hvad der nu ellers er. Så det er blevet mit faste frokostritual nu - sammen med en klapsammen rugbrødsmad for fylds skyld.

I dagens løb gumler jeg på lidt nødder og et æble, og om eftermiddagen står den på et glas friskpresset grønsagssaft og senere en lille skål frugt.

Man behøver ikke at gå sulten i seng, for der er også plads til lidt lækkerier i form af godt brød - eller som i går en stegt fisk med masser af persille og fine små kartofler til.

Råt er godt - og jeg ved, at det er noget, min krop tager imod med glæde... :-)

Mad som vor mor lavede den...

Foto: Fedor Kondratenko

Da jeg boede i Belgien, blev jeg på et tidspunkt inviteret ud og spise på en meget speciel restaurant. Det var nemlig slet ikke nogen restaurant i traditionel forstand; det var et ganske almindeligt hus ude på landet.

Inde i huset havde husmoderen indrettet en lille hyggelig stue med tre små borde, der alle havde fine duge og blomster i vaser. Alt var rent og pænt, men det var tydeligvis et privat hjem. Farmand tøffede rundt udenfor og passede sit; det var en søndag eftermiddag, så det hele foregik i et dejligt afslappet tempo.

Vi fik plads ved det sidste ledige bord, og mens vi nød et glas af den lokale rødvin, puslede husmoderen i køkkenet. De mest vidunderlige dufte bredte sig, mens søndagsmiddagen blev rettet an og serveret - og det var noget af det bedste, jeg har smagt.

Den slags initiativer og hjemlige virksomheder har jeg ofte fundet i udlandet - både i Belgien og i England - og hver gang har det været en utrolig positiv oplevelse. Hvor ville jeg ønske, at man kunne finde lignende steder i Danmark, men jeg har en lumsk mistanke om, at vi har alt for mange love og regler, der effektivt sætter en stopper for den slags...

Den gode restaurant

Jeg elsker god mad, som andre har lavet med kærlighed, og jeg elsker at gå ud og spise et hyggeligt sted, hvor man kan sidde og nyde maden og stemningen sådan dybt ned i maven og helt ned i tæerne. Suk! Velvære!

Men der er godt nok langt mellem de dér maveoplevelser. Er det mon bare mig, der har været uheldig?

Alene det at blive budt velkommen på restauranten. Jeg har mere end én gang oplevet, at jeg nærmest selv skulle hen og prikke tjeneren på skulderen for at gøre opmærksom på min eksistens. Eller hadetingen: Dét skilt, hvor der står: ”Please wait to be seated”. Hvis man er rigtig heldig, kan man få lov til at stå og blomstre i adskillige minutter.

Den restaurant, der byder mig velkommen med et smil og slår ud med armene: “Tag endelig plads, hvor du har lyst” – dér kommer jeg til gengæld gerne.

Der er også en vis tendens til at byde på ”oplevelser” i stedet for mad. Vi var engang et selskab til julemiddag, hvor den - meget kendte - kok insisterede på, at han altså bedst vidste, hvad vi skulle have at spise. Resultatet var, at menuen stod på flere retter, som halvdelen af selskabet ikke kunne lide og aldrig selv ville have valgt.

Én af grundene er den meget udbredte brug af foie gras. På en anden – meget kendt - restaurant havde de endda brugt dette u-produkt i tre af menuens fire retter (den fjerde var desserten). Behøver jeg sige, at jeg ikke sætter mine ben dér igen?

Næ, må jeg bede om god og veltillavet mad fremstillet af sunde og velsmagende produkter. Ikke så meget pjat med etageopstilling og mystiske sammensætninger – men bare Dejlig Mad. Dét vil helt automatisk give gæsten en god oplevelse.