Viser opslag med etiketten HELSE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HELSE. Vis alle opslag

søndag den 17. juli 2016

Fjern flåten

Jeg ved ikke, om det er flåt-år i år, men der er godt nok mange af dem her, hvor jeg er. Det vil sige; det er ikke mig, der får dem på - det er min rare mand. Han er nærmest en magnet for den slags kravl, og det er IKKE sjovt, synes han.

Når det er sagt, så har jeg selv haft masser af flåter på tidligere - det er bare i år, jeg har undgået det. Endnu da.

Flåterne skal selvfølgelig fjernes straks, man opdager dem. Selv om det kun er en lille brøkdel, der bærer på bakterier (og selv om de sikkert har gjort det længe før, vi bekymrede os om det), så der er ingen grund til at løbe nogen risiko.

Man opdager som regel hurtigt flåten, fordi det klør. Og vi benytter os af følgende metode:

Store flåter kan nemt fjernes med en flåttang fra apoteket. Bagefter dryppes en dråbe ren lavendelolie på - én dråbe ad gangen nogle gange med en ti minutters mellemrum. Lavendelolie tager kløen og smerten - og virker bakteriedræbende.

Små flåter er svære, nærmest umulige, at tage med tang. I stedet drypper vi én dråbe ren timianolie på og i løbet af kort tid dør flåten, så den let kan fjernes. Bagefter dryppes med lavendelolie som ovenfor beskrevet.

Obs: Man skal normalt ikke komme ren timianolie på huden (det er en god olie, men ufortyndet timianolie er "skrap" ved huden), men det er vigtigst at fjerne flåten, synes jeg.

Lavendeolien er i øvrigt også god at have ved hånden, hvis man bliver stukket af en bi. For lavendelolie kan man godt komme direkte på huden, og den hjælper rigtig meget mod svien fra stikket. Ved jeg af erfaring...  :-)

tirsdag den 13. august 2013

Kur eller ikke kur

I øjeblikket er der så meget snak om 5:2 kuren, som jeg også har set bøger om i England. Det handler om at tabe sig ved at spise normalt i fem dage og faste i to, og umiddelbart lyder det forjættende. For, som flere siger: Hvis vi levede på "naturlig" vis, ville vi helt automatisk faste de dage, hvor der ikke var mad at finde, så det er vores krop beregnet til.

Problemet i mine øjne er bare, at vi IKKE lever naturligt. Vi spiser i allerhøjeste grad Unaturligt! Og det kan godt være - som det påpeges - at aber kan nedsætte aldringen ved at faste, men aberne spiser altså sunde ting i massevis, når de spiser.

Som der stod i DR i dag: Kan du ikke sige nej til rødvin og sauce bearnaise, men vil samtidig gerne holde vægten? Så er den nye kur ”5:2-diæten” måske noget for dig. Måske.

Det er lige præcis det, jeg tænker på: Hvis man tror, at man bare kan spise "normalt" og så alligevel tabe sig ved at faste to dage, så går det da helt galt. Vel og mærke hvis normalt er ensbetydende med sauce bearnaise, pomfritter, burgere og andre sager, der selv med den bedste vilje ikke kan kaldes mad.

Hvordan mon kroppen vil reagere, hvis man spiser "junk food" de 5 dage og kun få kalorier de 2 dage? Det kræver vist ikke den store krystalkugle eller forskning for at regne ud, at den vil gå i panik og reagere derefter...!

I stedet for underlige kure af forskellig slags ville det efter min mening være langt smartere at spise sundt og godt til hverdag. Hvis man vælger fødevarer af en ordentlig kvalitet, og så frisk og ubehandlet som det i vore dage kan lade sig gøre, så kan man sagtens spise nogle lækkerier ind i mellem. Og hvis man spiser masser af frugt og grønt og undgår sukkersnask og chips til hverdag, så vil man, hvis man er for tyk, helt automatisk tabe sig - på en naturlig måde, der ikke skader kroppen...

Foto: Enric Archivell

fredag den 28. juni 2013

En skøn U-vending

I går så jeg sidste del af den glimrende udsendelse U-turn med Chris MacDonald, og den sluttede lige så godt, som jeg havde forventet. Det var dejligt at se, hvor godt deltagerne fik det, men de kom bestemt ikke sovende til resultatet... og Chris var utrættelig som coach.

Jeg oplevede selv en U-vending, som jeg skrev om i et indlæg i 2010, med alle de positive virkninger, som sund kost og passende motion har på kroppen. De fleste ting sidder i mig endnu, men det er altid godt at følge med i sådan en udsendelse eller læse en inspirerende bog om emnet, så man får et lille puf og en "genopfriskning" af de ting, man bør huske.

Jeg kunne i den forbindelse godt ønske mig, at vores samfund var bedre indrettet til at følge op på dette her. Så længe nogle læger har den holdning som min (tidligere) læge havde, "at jeg da godt kunne prøve det dér med sund kost og motion, for det kunne jo aldrig skade..." - så er det svært at trænge igennem.

I stedet for piller kunne man forestille sig helsevejledere, der havde en form for lægelig uddannelse med vægt lagt på alt det, man selv kan gøre for at blive rask. Det ville i sidste ende være uendeligt meget billigere for samfundet at forebygge end at helbrede, og selv om det kræver en ikke ubetydelig personlig indsats, så ville det også være uendeligt meget bedre for os selv.

Jeg tror på Albert Schweitzers ord om, at "der bor en læge i os alle"...

Foto ©: Chiot's Run

fredag den 15. marts 2013

De sunde safter

Vores saftpresser er i flittig brug, når der bliver skabt dejlige eftermiddagsdrikke af gulerødder, æbler, appelsiner og pastinakker, og jeg synes allerede, at jeg kan mærke en forskel - ikke bare på vægten, men også på humøret.

Samtidig eksperimenterer vi lidt med opskrifterne fra nogle af mine "grønne" bøger. I går var det grøddag, så det blev til risengrød på brune, runde ris og frugtkompot til. Vi var skeptiske, men det smagte vældig godt.

I dag er det fiskedag, for fredag kommer fiskebilen, og det er værd at benytte sig af - jeg glæder mig allerede...

Rigtig god fredag...

Foto: FoodThinkers

mandag den 11. marts 2013

Sunde tanker

Efter vintermåneder med sygdom og mangel på motion er der nu sat fokus på de sunde sager. Frem med bøger med opskrifter og inspiration - væk med søde sager og sukkerposer.

Jeg har været der før og ved, at det hjælper; både på vægten og velværet, og nu gælder det bare om at motivere. Heldigvis er der et godt grundlag for motivationen, så vi nyder alle de friskpressede safter og lækre grønne retter.

Til aftenhygge bliver der gumlet på adskillige æbler, for det med "et æble om dagen" tages helt bogstaveligt...  Til gengæld skal der være plads til en enkelt kage ved "særlige lejligheder"... :-)

torsdag den 28. juni 2012

Kemi på kroppen


Jeg læste et sted, at kvinder udsætter sig for utroligt mange kemiske substanser hver dag, når de bruger make up og parfume. Hvert produkt indeholder et vist antal syntetiske stoffer, der på ingen måde gør noget godt for kroppen, og den samlede sum af stoffer løber hurtigt op. Det er jo ikke usædvanligt, at mange kvinder bruger:
  1. Mascara
  2. Eyeliner
  3. Øjenskygge
  4. Læbestift
  5. Puddercreme
  6. Rouge
  7. Hårshampo
  8. Kropsshampo
  9. Sæbe
  10. Deodorant
  11. Parfume
  12. Bodylotion
  13. Håndcreme
  14. Rensecreme
  15. Hårlak
  16. Hårfarve
  17. Neglelak
  18. Neglelakfjerner
  19. osv.
Der er sikkert mere, der kan komme på listen, men min fantasi slog ikke til - og i hvert fald kan det nok være klogt at begrænse sig og især vælge de naturlige og økologiske produkter.

tirsdag den 20. september 2011

En god kombination

Det kan være svært at komme godt i gang med gode vaner, men det er så dejligt, når det lykkes. I lang tid har jeg nu taget min daglige cykeltur på motionscyklen, og mens jeg hjuler derudaf, ser jeg gamle videofilm. Husets eneste TV med indbygget videoafspiller står nemlig nede i kælderen, og det passer jo så fint.

Man kan nå meget interessant på sådan en morgentur. Jeg har arbejdet mig igennem en række af de gamle udsendelser om historiske huse i England, udsendelser om aromaterapi og traveture i Skotland - og nu er jeg gået i gang med "Keeping up appearances" med Hyacinth.

Kombinationen af motion og underholdning kan anbefales, for man glemmer at holde øje med kilometertælleren, der bare tæller og tæller... ;-)

fredag den 20. maj 2011

De dejlige dråber


Jeg har i mange år haft aromaterapi som hobby. Den slags bruges meget i England, så selvfølgelig var det her, jeg første gang blev præsenteret for det. Siden har jeg købt et stort udvalg af små olieflasker med hver deres duft og hver deres virkning.

Jeg bruger aldrig aromaterapien på andre end mig selv - joh, min rare mand har da også stået for skud en enkelt gang eller to. Nogle af olierne er ret potente, og man skal vide, hvad man har med at gøre. Andre er milde og blide, men alligevel effektive.

Lavendelolie er en mild olie, som man ikke kan gå så meget galt i byen med, og den kan bruges til utallige ting. Den olie henter jeg selv sammen med lavendelprodukterne til min butik, for der dyrkes lavendel på markerne blot en halv time fra mit engelske hus. Lavendelolie - og også pebermynteolie - er f.eks. meget virkningsfulde mod hovedpine.

Neroli er én af mine yndlingsolier, men den er meget dyr. Til gengæld er det den vildeste luksus at blande sig en body-olie af en god vegetabilsk olie (f.eks. mandel-, abrikoskerne- eller jojobaolie) med bare et par dråber neroli - eller tage et karbad med havsalt og neroli. Man optager olien gennem huden og duften gennem næsen og får det aldeles vidunderligt!

En af mine store fornøjelser er at blande olier bare for duftens skyld, for jeg elsker dufte. Jeg har blandet en dejlig juleduft af kanel, ylang ylang, rosentræ, cedertræ og orange - og den fyldte hele huset med sin skønne aroma. Andre dufte, f.eks. citron og lavendel, får huset til at dufte rent og frisk. De fleste olier er antiseptiske og bakteriedræbende (nogle i meget høj grad!), så de er velegnede til rengøring.

Jeg tror fuldt og fast på aromaterapiens virkninger - jeg har afprøvet så mange af olierne på mig selv i givne situationer og altid med succes. Og jeg elsker at sidde som en anden "grøn heks" og fremstille den ene velduftende blanding efter den anden... :-)

NB: Det er stor forskel på rene olier til aromaterapi og så syntetiske olier. Sidstnævnte er kun til duftbrug og må aldrig kommes på huden...

onsdag den 18. maj 2011

Hjælp mod migræne


Plantemedicin og urter har interesseret mig i mange år, og jeg har tygget mig igennem utallige engelske bøger om netop disse emner. Jeg har også gjort mig mange gode erfaringer, og én af dem er et middel mod migræne, som min rare mand er utroligt glad for.

Han led meget af migræne, da han var yngre, og selv om der heldigvis nu er langt mellem anfaldene, så kan de stadig dukke op. Men der er hjælp at få, for på et tidspunkt stødte jeg på Fewerfew, som i England er et gammelt og særdeles velkendt middel mod migræne.

Hvis tegnene på et kommende migræneanfald viser sig, behøver han blot at tage et par tabletter – så fortoner migrænen sig lige så stille. Måske bliver den til en let hovedpine i stedet for, men det er jo ikke nær så slemt. Så er der noget at sige til, at jeg altid sørger for at have nogle Feverfew tabletter i huset?

Fewerfew er det engelske navn for urten matrem, der også herhjemme blev brugt - og måske stadig bruges - mod hovedpine. Jeg ved, at enkelte kan være allergiske over for planten, og man skal undgå at bruge den, hvis man er gravid. Men det skal man nu med medicin i det hele taget…

torsdag den 20. januar 2011

Zzzzzz-zoneterapi


I dag har jeg været flittig og arbejdsom – og bagefter ventede belønningen. Guleroden var en dejlig behandling med zoneterapi hos Bente i Ordrup, og så kan den efter min mening ikke blive bedre.

Mens man ligger dér med en dejlig varmepude i ryggen og bliver nusset om, driver man afsted på små, afslappende skyer til lyden af stilfærdig musik. Eller sagt på en anden måde: Inden der er gået fem minutter, er jeg faldet i søvn.

Jeg er sikker på, at zoneterapi (også) er godt for sjælen… ;-)

onsdag den 11. august 2010

En blid behandling


I går nævnte jeg en behandling, der hedder kraniosakralterapi, og måske er der nogle, der gerne vil vide, hvad det nu lige er…

Man ligger på en briks (det er altså IKKE mig på billedet her) og bliver masseret og afspændt med blide, sommerfuglelette tryk. Det er utroligt afslappende og meget behageligt!

Det er en terapiform, der kan bruges til mange forskellige ting. For mit vedkommende er det stakkels, ømme skrivemuskler i skuldre og nakke, der nyder godt af behandlingen, men det undrer mig ikke, at andre dele af kroppen også påvirkes.

Spændinger og blokeringer forsvinder lidt efter lidt, og de lette berøringer er med til at puffe kroppen i den rigtige retning, så den på naturlig vis får muligheden for at helbrede sig selv.

tirsdag den 10. august 2010

Villa Vitalis


I går besøgte jeg Villa Vitalis, der er en fin, gammel villa midt inde i en gård mellem beboelsesejendomme på Ordrupvej. Her er forskellige former for behandling samlet: Zoneterapi, kraniosakralterapi, kosmetologi, parterapi og alle mulige andre 'pi'er.

Stemningen er så dejlig afslappet, og man mærker tydeligt, at her skal man bare nusses om og plejes. Jeg elsker at komme her, og som regel er det zoneterapi, jeg nyder godt af. Der er ikke noget så velgørende og samtidig så afstressende og afslappende. Jeg falder næsten altid i søvn, når jeg ligger dér og lytter til musikken.

Ups, var der nogen, der snorkede...? ;-)

søndag den 6. juni 2010

Sund kost

Jeg vil lægge ud med en grundlæggende artikel om sund kost, som jeg har skrevet til et livsstilsmagasin. Den er så lang, at den nok skal tage livet af de fleste af jer, men jeg håber, at I alligevel vil tage en dyb indånding og læse den. For hvis man vil være slank og sund, er kosten jo ikke til at komme uden om…

”Du skal bare dyrke motion og spise sundt”, får vi altid at vide. Og det er jo ganske rigtigt og også vældig fint, men hvad er sund kost nu lige engang, og hvorfor er det så vigtigt? Vi er godt klar over, at det nok ikke er så meget med flødekager og flæskesteg med brunede kartofler, men ellers er mad er vel bare mad? Hvis vi bare fylder på med jævne mellemrum, så fungerer kroppen jo fint nok. Så hvilken forskel kan ”sund kost” gøre?

Der er faktisk en kæmpeforskel på det at spise og det at spise sundt. Forskellen kan meget vel ligge i det at leve og det at have et godt liv. Vores krop er fra naturens side forsynet med en arvemasse, vi ikke kan løbe fra. Men vi kan gøre en masse for at udnytte den arvemasse bedst muligt og for at begrænse eller måske endda undertrykke de mindre heldige sider ved den.

Sund kost kan styrke vores immunforsvar, forbedre vores hukommelse og vores humør, begrænse vores vægt og i det hele taget optimere kvaliteten af vores liv. Sund kost kan også hjælpe imod stress, allergier og mange af de sygdomme, som vi i større eller mindre grad ”har lært at leve med”. Vi kan også – blandt andet ved hjælp af sund kost - gøre en masse for at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, som f.eks. hjertesygdomme, blodpropper og visse kræftsygdomme, ligesom vi kan udskyde de skavanker, der normalt ”følger med alderen”.

Hjælp til selvhjælp
I vores moderne tid er vi konstant omgivet af forurening af forskellig slags. Vi er alle i større eller mindre grad udsat for påvirkning af stoffer, som vi bestemt ikke har godt af. Vi indånder dem, vi indtager dem, vi arbejder med dem og sover med dem. Vores immunforsvar er under konstant pres for at beskytte os imod dem, og derfor er det så utroligt vigtigt at styrke det immunforsvar så meget som overhovedet muligt. Dels naturligvis ved i videst muligt omfang at undgå forurening, men også ved at indtage føde, som vores krop – og dermed også vores immunforsvar – trives ved.

Immunforsvaret er ”på tæerne” døgnet rundt og har til opgave at finde og tilintetgøre de vira, bakterier og kræft- eller allergifremkaldende stoffer, som vi bliver bombarderet med. Vi kan selv gøre en masse for at hjælpe immunforsvaret, så det fungerer optimalt og beskytter os bedst muligt. Vi kan sørge for at holde stressniveauet nede og for at få lys nok hver dag. Vi kan også sørge for at få tilstrækkelig søvn og motionere dagligt. Og vi kan selvfølgelig gøre vores bedste for at undgå kontakt med bl.a. allergifremkaldende stoffer. Men kosten er nok det allervigtigste, så her skal vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det gælder om at indtage kvalitets-kost og ikke bare fyld og tomme kalorier.

Vores helbred er alle pengene værd
Heldigvis er netop kvalitet ved at komme i højsædet, både hos familierne derhjemme og i butikkerne. Økologiske varer er kommet for at blive, og også videnskaben har erkendt, at økologiske fødevarer er sundere. Økologiske svineavlere invester optimistisk, kantiner omlægges til økologisk drift og gårdbutikkerne bliver flittigt besøgt. Flere og flere får øjnene op for, at kvalitet koster, men at det alligevel på mange måder er billigere i længden. Kunstigt frembragte fødevarer med alenlange og helt uforståelige indholdsdeklarationer kan altså også købes for dyrt, hvis de i virkeligheden bare består af farver, fedt og smagsstoffer.

Spis efter årstiderne – det er både bedst og billigst. Sørg for at finde de friskeste fødevarer, hvor indholdet af næringsstoffer er bedst. Af uforklarlige årsager datomærkes frugt og grønt ikke længere i supermarkederne, så her er det nødvendigt at bruge sine sanser. Duft, føl, se – og tænk dig om, inden du køber. Ser de indpakkede champignons friske ud eller virker de slatne og mugne? Er der sort skimmel på nødderne? I bedste fald smager de bare dårligt, i værste fald er de direkte sundhedsskadelige (*).

Der kan i det hele taget være store udsving hvad angår indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer. Mange ting gør sig gældende, bl.a. opbevaringen under transporten og i butikken. Også dyrkningsformen og dyrkningsstedet har betydning, for indholdet af livsvigtige mineraler i jordbunden kan variere meget.

Hvad er det så, vi skal spise?
Først og fremmest skal vi have masser af frugt og grøntsager. Spis mange forskellige - i så mange forskellige farver som muligt. Frugt og grønt er ikke kun en kilde til vitaminer og mineraler; de indeholder også fibre, der holder maven i gang. Grøntsagerne kan spises både rå som snacks i dagens løb, i salater eller tilberedte til maden. Den friske frugt kan suppleres med lidt af de tørrede, der dog indeholder en hel del kalorier. Alt med måde...

Bær er ikke kun jordbær om sommeren og jordbærgrød om vinteren. Bær af alle slags bør samles/plukkes/købes i sæsonen og ikke bare spises au naturel, men også fryses til vinterbrug. Det er jo her, vi trænger til alle de sunde stoffer, de små runde er så sprængfyldt med. Fyld dig med sundt syltetøj sødet med æblesaft, smoothies med bær og banan, bærdesserter af forskellig slags eller bare bær med mælk. Solbær er rene C-vitaminbomber, hyldebær hjælper os gennem vinterens influenzaer, og blåbær er spækket med antioxidanter.

Nødder og kerner er naturlig føde, når det er bedst, for de er nærmest er små ”kraftværker” af vitaminer, essentielle fedtsyrer og mineraler. Men de er altså også fulde af kalorier og skal derfor spises med omtanke – en lille håndfuld hver dag som mellemmåltid eller TV-snack. Det samme gælder i øvrigt chokolade, der på positiv vis kan påvirke hjerte og kredsløb. Husk at vælge en god kvalitet med et højt kakaoindhold (over 70%).

Undgå det hvide brød uden næringsværdi og vælg i stedet fuldkornsbrødet. Det indeholder bl.a. jern og B-vitaminer og har desuden et højt indhold af fibre, der er gavnlige for fordøjelsen. Hvis du kan lide pasta, er det også her bedst at vælge pasta af fuldkornsmel. Ris danner basis i kosten mange steder i verden, og her er det samme gældende: De brune naturris indeholder flere næringsstoffer end den hvide, forarbejdede ris.

Alle typer fisk er sunde og bør være et fast indslag på spisesedlen - gerne flere gange om ugen. Fisk er vitaminrige og indeholder de sunde fedtstoffer, der er så godt for hjertet og kredsløbet. Kalorielette skaldyr er proteinholdige og fyldt med vitaminer og spormineraler. Magert kød af en god kvalitet er også en fin kilde til protein, til mineralerne jern og zink og til B-vitaminer. Hvis du ikke spiser kød, er bælgfrugter af forskellig slags et godt alternativ.

Yoghurt indeholder gavnlige bakteriekulturer, der virker godt på vores maver. Hvis du vil have smag på, kan du med fordel undgå de sukkerholdige versioner i handlen og selv tilsætte friske/optøede bær eller måske lidt marmelade sødet med æblesaft. Æg er naturens sunde fastfood, og kan man lide mælk og ost skal det være af de fedtfattige slags.

Krydderier kan ikke bare give maden en mere spændende smag, de indeholder også mikronæringsstoffer. Krydderurter kan dyrkes året rundt, enten i haven, i altankassen eller bare i potter i køkkenvinduet. Det daglige pift af grønt er samtidig et dagligt skub i den rigtige retning, for krydderurter indeholder mange vitaminer. F.eks. er persille, karse, purløg og dild fyldt med C-vitamin, kalk og jern. Brug sunde vegetabilske olier af en høj kvalitet til madlavning og bagning.

Undgå sodavand og andre kunstigt fremstillede drikkevarer, og drik i stedet masser af vand, saft af frugt, bær eller grøntsager, smoothies og urteteer. Gerne suppleret med et glas rødvin i ny og næ.

Unge og ældre
Sund kost er på mange punkter noget individuelt. Vi mennesker er alle så forskellige, og derfor har vi også forskellige behov. Behov, der i øvrigt ændrer sig livet igennem. Der er også andre faktorer at tage højde for, bl.a. om vi er særligt udsatte for farlige stoffer, om vores arbejdsdag er dybt stressende, eller om vi har haft eller har en alvorlig sygdom.

Børn har naturligvis et særligt stort behov for en sund kost, dels fordi de vokser og dels, fordi de er mere modtagelige for allergier og infektioner. Det er vigtigt at give børnene gode kostvaner hjemmefra, så det er helt naturligt for dem at spise sundt, når de på et tidspunkt flyver fra reden. Hvis de er vant til slatten pizza og halvlunkne burgere, er der gode chancer for, at de vil fortsætte med det på kollegiet eller ungdomshyblen.

Heldigvis er der ved at blive sat fokus på børns – især skoleelevers - kost både herhjemme og i udlandet. I England har kokken Jamie Oliver i lang tid været fremme med grydeskeen for at slå fast, at børns koncentration, opførsel og helbred i høj grad kan forbedres med den rette kost, og herhjemme er velsmagende og sund kost nu også kommet på skoleskemaet. Selv Disney-koncernen har erkendt, at usund kost ikke hører hjemme i en eventyrverden.

Ældre mennesker har f.eks. ofte mindre appetit og mister i det hele taget lidt interessen for mad, og det er uheldigt, for netop ældre har god brug for vitaminer og næringsstoffer fra kosten. Den manglende interesse hænger nok sammen med, at man med alderen gerne mister man lidt af smagssansen, og netop derfor er det vigtigt at gøre måltiderne så indbydende som muligt. Brug masser af krydderurter og krydderier, der kan gøre måltidet mere smagfuldt, gør noget ud af borddækningen, så det virker indbydende (også selv om du er alene) og nyd måske et glas vin til maden.

Mange ældre køber færdigretter, der lige kan varmes i mikroovnen, men hvorfor nu det, når man endelig har tiden til at lave noget ordentligt? Det kan sagtens lade sig gøre at lave både sund og billig mad, hvis man i videst muligt omfang køber ind efter årstiderne og udnytter forretningernes tilbud. Det er vigtigt at variere kosten mest muligt, fordi man på den måde har størst mulig chance for at få dækket alle sine næringsbehov.

Sundhed er velvære
At spise sundt og i det hele taget leve så sundt som muligt lyder måske i manges ører lidt småkedeligt. Det er jo ganske hyggeligt med fedtfyldte chips og islagkager og sodavand’er i lange baner. Man kan så bare spørge sig selv, om det også er hyggeligt, når fedtet har sat sig, og man seriøst skal overveje at gå to numre op i tøjstørrelse. Og så er det synlige fedt bare toppen af isbjerget, for hvad med det, der er under overfladen?

Sund mad er som udgangspunkt også naturlig mad. Og når vi spiser det, vi er skabt til at spise, får vi det bedst. Så enkelt er det. Vi kan måske ikke altid gøre så meget ved vores omgivelser, men vi kan i hvert fald selv bestemme, hvad vi vil fylde vores maver med. Hvorfor vælge kost med tomme kalorier, når vi kan vælge gode, sunde og friske råvarer, der kun gør os godt?

Ved at spise sundt giver du dig selv de bedste muligheder for at undgå sygdom og fungere så godt som overhovedet muligt Og så er der også et gratis frynsegode. Efter et par måneder med sunde fødevarer vil man utvivlsomt bemærke, at der lige så stille er listet et par kilo af, at huden har fået en smukkere glød og energien – og dermed også humøret – er steget et par grader. Glem alt om sure slankekure og dyre ansigtsløftninger: Spis i stedet sund og naturlig kvalitets-kost!


*) Pas på skimmelsvampe på nødder:
Ved forkert lagring kan visse fødevarer, bl.a. nødder, blive angrebet af skimmelsvamp. Svampen danner Aflatoxiner, der er stærkt kræftfremkalendende. Spis aldrig nødder, der er misfarvede eller indskrumpede og spyt nødder ud, hvis de smager dårligt. Aflatoxiner kan findes i både økologiske og ikke-økologiske fødevarer.

tirsdag den 27. april 2010

Når tro kan flytte bjerge


En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):

Positive og konstruktive tanker gør os ikke bare mere glade og mere harmoniske – de kan faktisk også være med til at gøre os sundere.

Der er ingen tvivl om, at tanker er med til at udløse en kemisk reaktion i kroppen. Tænk på en eksamen eller et tandlægebesøg, hvor alene tanken om det, der forestår, kan give sommerfugle i maven. Tænk på et sjovt optrin, som man pludselig kommer til at grine af – selvom det foregik året før. Tænk på en kæreste eller et elsket barn, og alene tanken fylder én med en varm, blød følelse. Eller tænk på hvor mange edderkopper, der kan sidde i et rør, man skal have hånden ind i: Hvis man er bange for edderkopper, vil tanken være nok til at få hårene til at rejse sig på ens arme – også selv om der i virkeligheden ikke er en eneste 8-benet.

Tanker styrer vores følelser. Vrede eller ængstelige tanker kan få blodtrykket til at stige og hjertet til at slå hurtigere, mens fredfyldte og glade tanker kan gøre os afslappede og rolige. Vores immunforsvar lider under negativitet og aggressivitet, og hvis vi er ulykkelige og stressede bliver vi mere modtagelige for sygdomme. Omvendt kan positive tanker styrke immunforsvaret.

Vi og vores personlighed
Mennesker føler og tænker helt forskelligt, og vores personlighed kan ligefrem være med til at udløse visse sygdomme. Hvis man f.eks. har let ved at blive vred og ophidset og ofte føler sig forurettet, kan man også let blive et offer for f.eks. et hjertetilfælde. En artikel fra Harvard Medical School beskriver, hvordan depression i langt højere grad end fed kost og manglende motion kan være fremmende for hjertesygdomme. En anden artikel fra samme omhandler den forøgede risiko for hjertesygdomme hos kvinder, der lider af angsttilstande.

Hvis negative følelser kan frembringe sygdomme, kan positive følelser omvendt være med til at bekæmpe dem. En positiv holdning, et netværk af venner og mindre stress i tilværelsen kan ifølge studier ved Texas universitet være en vigtig bremse for udviklingen af HIV. Lignende undersøgelser ved andre amerikanske universiteter bekræfter, at Aids-patienter med en positiv holdning har et bedre immunforsvar end patienter med negativ og passiv holdning.

Følelser bliver sjældent taget særligt alvorligt. Men ikke desto mindre kan følelser altså være med til at gøre os syge – eller raske. Cancerspecialist O. Carl Simonton er en af de mange, der netop mener, at vi selv og vores følelser i høj grad kan påvirke helbredet. Det er derfor, mener han, utroligt vigtigt, at vi ikke bare motionerer og spiser sundt hver dag, men at vi også gør vores bedste for at leve i harmoni med os selv.

Hvordan gør man så lige det?
En kvinde, der føler sig til overs, når børnene flytter hjemmefra, eller en mand, der når pensionsalderen efter et langt liv på arbejdspladsen, kan nok have svært ved at leve harmonisk. Hvis et menneske i årevis har haft en identitet (som f.eks. mor eller salgschef) og pludselig mister den identitet, så er det let at blive deprimeret og føle, at man ikke længere har noget at leve for. Det kræver virkelig en indsats at tage sig selv i nakken og indse, at livet har så uendeligt meget mere at byde på.

Af en eller anden grund er det er ikke altid så let at fokusere på det positive i tilværelsen, mens mange finder det uendeligt nemt at være negativ. Vi oplever det i trafikken, hvor aggressiviteten ofte blomstrer op, vi irriterer os over nyhederne eller vejrudsigten eller naboernes unger. Men harmoni i tilværelsen og livsglæde er noget, der både kan styrkes og læres.

Alt for mange mennesker har alt for travlt med at tage sig af alle mulige andre end sig selv. Og mens det selvfølgelig både er godt og prisværdigt at være noget for andre, så må man ikke glemme, at man jo faktisk selv er allermest vigtig. Husk at sige fra, når der kræves for meget og sørg for at have tid til de ting, der betyder noget. Fokuser på de ting, der giver glæde i tilværelsen og luk øjnene for ligegyldigheder. Lær at leve med nyhederne og vejrudsigten, som der alligevel ikke er noget at gøre ved, og brug i stedet energi på at nyde livet.

Når ulykkerne rammer
Der er stor sandsynlighed for, at man bliver ramt af sygdom, hvis man har været igennem en periode med følelsesmæssig belastende stress. Der er forskellige grader af stress, hvor tabet af en ægtefælle eller et barn selvfølgelig er allermest belastende, mens ferier og julen er mindst belastende – men dog alligevel en stressfaktor, der er mærkbar.

Vores personlighed og altså den måde, vi hver især reagerer på, er med til at bestemme, hvordan vi klarer skærene. Enhver begivenhed vil blive opfattet på forskellig vis. Nogle mennesker ser frem til ferien, mens feriedagene for andre betyder bristede forventninger og konflikter. Nogle mennesker ser pensionsalderen som en positiv tid med nye oplevelser, mens andre går helt i stå. Selv tabet af en ægtefælle kan virke positiv, hvis man har haft et vaneægteskab, der i virkeligheden ikke var til at holde ud. Den efterlevende blomstrer pludselig op og lever sit nye singleliv for fuld udblæsning.

Så det er altså ikke bare graden af den stress, vi udsættes for, der er afgørende for de eventuelle følgevirkninger – det er også måden, vi håndterer den på.

Tag kampen op
Hvad enten det drejer sig om en omgang influenza eller noget mere alvorligt, så kan det være helt forskelligt, hvordan vi tackler sygdommen. Ligesom tilfældet er med arbejdsrelateret stress, hvor nogle mennesker sagtens kan håndtere og måske endda trives med en vis mængde stress, mens andre hurtigt mister overblikket og går ned med flaget. Det har også noget med personligheden at gøre. Hvis vi opdager, at vi lider af en mere eller mindre alvorlig sygdom, vil nogle af os vælge at tage kampen op og gøre alt, hvad der kan gøres for at få bugt med sygdommen – mens andre måske giver helt op og lader stå til.

Man kan sige, at vi alle i en vis grad selv er herrer over vores helbred, fordi vores følelser og holdninger er med til at påvirke det. Udfaldet af en alvorlig sygdom kan være forskellig fra menneske til menneske, fordi så meget afhænger af den pågældendes holdning til sygdommen og til behandlingen. Alene troen på helbredelse kan være afgørende for, om vi bliver raske. Hvis vi har en positiv forventning om, at en given behandling vil virke, så vil virkningen af behandlingen givetvis være bedre.

Håbløshed kan vise sig at være vores allerværste fjende. Hvis vi føler os tvunget op i en krog og ikke kan se nogen udvej, så er det meget let at give op. Det gælder i alle livets situationer, men selvfølgelig ikke mindst når vi rammes af sygdom. Det er så vigtigt at bevare håbet – for det er håbet, der får os til at overleve.

Visualisering
Visualisering og afslapning kan være værdifulde redskaber i en stressfuld tid. Ifølge Herbert Benson, M.D. fra Harvard Medical School kan en simpel afslapningsøvelse på bare 10-20 minutter dagligt lette stress og spændinger i hverdagen, så man får det bedre. I det hele taget kan meditation og afslapning give mere ro i tilværelsen, mindske stress og give større koncentration.

Visualisering er i virkeligheden bare, at vi afspiller en film i vores indre biograf. Ofte er det noget vi gør i det daglige uden at tænke nærmere over det, men det kan altså også bruges målrettet. Ved at danne positive billeder og forestillinger kan vi selv gøre noget for at lindre smerter og formindske ubehag ved sygdom, ligesom visualisering kan afhjælpe en række psykologiske problemer.

En vigtig rolle
Der er ingen tvivl om, at tankens kraft er utrolig stærk. Ligesom tilfældet er med voodoo, hvor et offer kan være så overbevist om virkningen af, at der bliver stukket nåle i en dukke, at det rent faktisk føler smerte og måske endda dør. Eller hvor en patient får placebo medicin, altså ”snydemedicin”, og helhjertet tror på, at pillerne virker. Hvad de netop af den årsag meget ofte gør.

Det er så utroligt vigtigt, at en behandler indgyder sin patient optimisme og tro på, at en behandling vil virke. Hvis patienten enten direkte eller indirekte får beskeden, at ”der er ikke noget at stille op”, så virker den besked jo fuldstændig som voodoo. Patienten føler håbløshed, angst og afmagt, og profetien går som regel i opfyldelse inden for en overskuelig fremtid.

I vore dage er det så moderne med personlig coaching. Altså det at have en person, der hjælper én frem og motiverer én til det, man ønsker at nå her i livet. En person, der giver støtte og opmuntring. Og det er lige præcis det, som enhver behandler– også – bør være. En coach, der råder og vejleder og optimistisk søger frem til det bedste, som den givne situation nu kan byde på. Og som måske endda stikker en lille hvid løgn, en ”placebo løgn”, der giver patienten troen på, at det rent faktisk nytter at kæmpe og stå imod. Hvad det måske netop derfor gør...

tirsdag den 13. april 2010

Sund læsning


I fortsættelse af mit indlæg i går vil jeg - på venlig opfordring af Rasmine - lige anbefale et par af de bøger, som jeg selv har haft stor glæde af. Der er masser at vælge imellem – men disse her læser jeg jævnligt i:

Optimal Wellness af læge Ralph Golan – et digert opslagsværk, der på en saglig måde fortæller om stort set alt. Blandt andet om en række fællesnævnere for nogle af de kroniske sygdomme. Desuden kommer forfatteren med forslag til både traditionel og alternativ behandling. Som udgangspunkt går Ralph Golan ind for forebyggende behandling, primært baseret på kost og ernæring.

Women's Bodies, Women's Wisdom: The Complete Guide to Women's Health and Wellbeing by Christiane Northrup. Denne bog bør læses fra ende til anden, for den er spækket med informationer og cases. Forfatteren er gynækolog, og hun har et vidunderligt nuanceret syn på årsag og behandling.

Spontaneous Healing af Andrew Weil. Jeg har læst flere bøger af Andrew Weil, og jeg sætter stor pris på hans afbalancerede råd om dette og hint. Ligesom de to forrige forfattere er Andrew Weil lægeuddannet, og han giver i bogen gode råd om, hvordan man kan støtte kroppen, så den kan udnytte sin naturlige evne til at overvinde selv alvorlige sygdomme.

Sidstnævnte har i øvrigt en glimrende hjemmeside, hvor man kan få sunde opskrifter og svar på spørgsmål m.m. Jeg har fået tilsendt "dagens opskrift" gennem flere år nu... :-)

mandag den 12. april 2010

Selvlært er vellært


For mange år siden oplevede jeg at få medicinforgiftning. Og det skulle selvfølgelig ske på en ferie i England, hvor jeg var langt fra danske læger og traditionel behandling.

Men heldigvis var jeg ikke langt fra et bibliotek og en engelsk boghandel. Så jeg lånte og købte stakke af bøger om sygdom, sundhed, helse og alternativ behandling. Det meste af min 3 uger lange ferie gik med at læse – og det kom der rigtig meget godt ud af.

Jeg fandt nemlig ud af, hvor meget kosten betyder for helbredet. Jeg lærte om urter og deres virkning. Jeg læste om motionens positive effekt. Om vitaminer og sunde olier og alt muligt andet, som jeg på det tidspunkt ikke vidste ret meget om.

Det allerbedste var selvfølgelig, at det rent faktisk HJALP. Jeg slap ikke bare af med medicinforgiftningen – men også med de skavanker, som jeg havde fået medicinen for.

Da jeg kom hjem til Danmark igen, blev det meste af min have omdannet til urtehave. Men det er en helt anden historie… :-)