Et køkkenmareridt

Da jeg i går skrev om køkkendrømme, kom jeg til at tænke på det køkkenmareridt, jeg oplevede engang. Vi havde lige købt nyt (gammelt) hus, og der var penge til overs til et køkken også, så vi gik i gang med planerne.

Vi fandt et køkkenfirma med en rigtig rar og tillidsvækkende konsulent, der fremstillede de fineste tegninger. Vi godkendte og skrev under, og i det sekund, vi løftede pennen, fortalte konsulenten os, at han i øvrigt stoppede i firmaet.

Min første indskydelse var at flå papiret fra ham og rive det over. For det var ham, der skulle have styret køkkengangen, og lige pludselig var der ingen styring...  Men jeg gjorde det ikke (dumt!) - for hvor svært kunne det være at styre sådan en smule køkken?

Da den planlagte startdato kom, dukkede Harry op. Han fik fluks i gang med at rive alting ned, og derefter forlod han os. Længe! Meget længe!

Vi levede af ymer og leverpostejmadder i en uge, men Harry dukkede ikke op. Ingen i firmaet vidste, hvor han var.

I begyndelsen var jeg mild og blid, men efterhånden blev jeg ret så bister. Harry var nemlig i familie med Houdini, skulle man tro. Han var i hvert fald ekspert i forsvindingsnumre. Han dukkede op - blev en time, samlede et skab og justerede en skrue - før han forsvandt igen.

Det gik også op for os, at Harry "kunne" det hele. Han var tømrer, snedker og blikkenslager på én gang - og han var ikke særligt god til nogen af delene.

Tiden gik; det tog UGER at få det - ikke specielt store - køkken op. Det færdige resultat var forsinket med halvanden måned eller noget i den stil, og det var ikke imponerende. Emhætten var gennemhullet, køkkenskabene skæve, der var sat forkerte paneler op og ... ja, jeg kan dårligt huske alt det, der var i vejen.

Men vi var så udmattede og så trætte af Harry på det tidspunkt, at vi valgte at leve med det. Heldigvis var det nok kun os, der så fejlene, og nogle af dem kunne vi selv rette hen ad vejen.

På den baggrund kan det måske undre, at vi går med køkkendrømme...?!   :-)

PS. Ja, billedet viser mit køkken fra dengang i 70'erne... 

Lak og lir

I øjeblikket ser jeg mange serier med boligindretning - det er skønt at "flade ud" foran 11 tommer'en efter en travl, varm dag - og samtidig er det et studie i menneskers forskelligheder.

For nu har jeg set så mange, der falder i svime over eksklusive lamper, toiletter, der selv kan skylle, bruse, lukke og slukke, brusere med lys og duft, for slet ikke at snakke om kæmpestore fjernsyn, som man dårligt kan komme langt nok på afstand af.

Jeg må indrømme, at fascinationen af den slags er totalt uforståelig for mig. For de ting koster jo kassen, som man siger - og jeg tænker bare på, hvor længe man skal arbejde for at få den slags penge indenbords.

Næ, må jeg bede om de udsendelser, hvor man indretter med genbrug, antikfund, gode tilbud og sjove ting, som man igennem lang tid (et helt liv?) går og finder og hjembringer med glæde. Sådan et hjem bliver anderledes personligt. For ingen penge (næsten). 

Foto: lucasfoxbcn

Forårsfornemmelser og indretning

Det slår aldrig fejl: Her i de første måneder af året begynder det at krible i mig. Jeg kigger i bøger og finder inspiration i blade og på nettet - for "indretnings-genet" begynder at røre på sig. Ih, der er så meget, jeg har lyst til.

Og så er det altså lidt en bagdel med et lejet hus, hvor jeg ikke bare kan kaste mig over malerpensel og nye gardiner. Jeg må vente pænt, indtil jeg kommer til England igen - men planer kan man jo altid lægge.

Jeg har foreløbig besluttet mig for, at køkkenet i Hollymount skal males og have fine nye håndsmedede håndtag (det lyder dyrt, men er det ikke!). Og så skal der nye gardiner i det ene værelse - sådan nogle "roman blinds", der egentlig er en slags forede rullegardiner af stof.

Hvis der er mere energi tilbage, vil jeg gerne male stuen her... men jeg kender mig selv; indretnings-genet falder såmænd nok til ro, når jeg er færdig med køkkenet... ;-)

Min kærlighed til bornholmere

Her tænker jeg ikke så meget på bornholmere som sådan - selv om de ikke er spor ringe - men på bornholmerure...  Jeg har nemlig altid elsket de flotte, gamle ure, der tikker så tungt og roligt, og jeg har drømt om at eje sådan ét en dag.

Vi boede engang på et slot, hvor der i vores lejlighed var et "grandfather clock", som det hedder på engelsk. Det skulle trækkes op med regelmæssige mellemrum, og det stod i vores velkomstbrev, hvornår det var. Vi blev mindeligt bedt om at overholde det, for ellers havde uret svært ved at komme i omdrejninger igen.

Så vi passede selvfølgelig uret og tiden og trak op med andægtighed - og om aftenen sad jeg i lænestolen foran det og svømmede hen af bar velbehag til lyden af TIK TAK, TIK TAK.

Det er aldrig lykkedes mig at få sådan et ur, men jeg har arvet et gammelt vægur fra min bornholmske svigerfamilie. Og selv om det ikke siger så højt og tungt, så nyder jeg alligevel den rolige lyd af tik tak, tik tak...

Reklamer er ikke, hvad de har været...

Da min rare mand begyndte sin karriere i reklamebranchen, var der mange gode reklamer at finde. Sådan nogle, hvor man lidt misundeligt tænkte: "Øv, hvorfor har jeg ikke fundet på det"!

For man kan sige meget om reklamer, men enkelte af dem er altså ren kunst. Genialt udtænkt og elegant udført. Det har selvfølgelig også meget med produktet at gøre, for det er givetvis nemmere at frembringe noget flot, når det drejer sig om is eller whisky end om palleløsninger.

På et tidspunkt i vores yngre dage havde vi en stor lejlighed, og her indrettede jeg entreen som "reklame-galleri". De bedste reklamer fra de bedste magasiner blev skåret ud og sat i glas og ramme, og det så både sjovt og smart ud.

Nu har min smag i indretning ændret sig, så jeg har ikke længere reklamer på væggene i "privaten". Men i dag ville jeg nok også have sværere ved at finde nogle, jeg havde lyst til at hænge op. Jeg opdagede dog denne her i et engelsk magasin, og jeg må sige, at den fristede... På flere måder...  ;-)

Skøre figurer

Jeg kan godt lide at omgive mig med sjove figurer. Lige siden min barndoms ferier på Samsø, hvor jeg købte keramik og fandt min første ugle, har jeg haft en svaghed for den slags. Sidenhen har store og små dyr bosat sig i hjemmet, og det er lige til at blive i godt humør af.

Måske skulle jeg præsentere nogle af dem, for de er så hyggelige. Jeg har allerede vist ét her på bloggen, og denne høne fandt jeg faktisk to gange. Først i en belgisk butik, hvor der var flere udgaver af den, og nogen tid senere på et engelsk loppemarked. Det måtte jo være tegn på, at den skulle med mig hjem, så det kom den. Og nu står den og støtter nogle af mine bøger på reolen - og kigger lidt frem, så den kan følge med i det, der foregår... ;-)

Lidt om skabelonmaling...

Jeg sidder og arbejder på det næste nummer af SKØNNE DAGE og kom i tanker om, at jeg i det første magasin bragte en artikel om skabelonmaling. Det kunne jo være, at nogen havde lyst til at prøve teknikken af - og derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, at man på bladets hjemmeside kan downloade to skabeloner. Og her kommer artiklen, hvis man vil vide lidt mere om emnet:

Man har brugt skabeloner til at male med i århundreder. Både de gamle ægyptere og kineserne brugte teknikken, og man har fundet skabelonmalede mønstre i mange europæiske middelalderkirker. Også de private huse blev pyntet med blomsterranker og friser på et tidspunkt, hvor almindelige mennesker ikke havde råd til dyre tapeter, og blandt andet derfor var skabelonmaling en særdeles populær dekorationsform blandt de amerikanske indvandrere.

I slutningen af 1800-tallet var det især Arts and Crafts bevægelsen i England, der gjorde brug af skabelonerne, for man var trætte af det masseproducerede og søgte det individuelle. I en tid med voksende industrialisering ønskede mange kunstnere naturligt nok at skabe en modreaktion, og de havde tilhængere blandt arkitekter og dekorationsmalere.

Skabelonmaling er stadig aktuel, hvis man gerne vil være kreativ og sætte et personligt præg på hus og hjem. Og så er det en sjov måde at male på. Man kan vælge de farver, der passer til indretningen og gøre mønstret lige så diskret eller lige så iøjnefaldende, som man kan lide det.

Børneværelset er et vidunderligt sted at slå sig løs, og man kan opbygge en helt fantasiverden med flyvende kaniner på skabene, høns på gardinerne, kæmpeblomster på væggene eller hvad man nu finder på. Ved hjælp af en skabelon er det let at male de flotteste mønstre – ikke bare på møbler og vægge, men også på tekstiler, kager, æsker, postkort og meget andet.

En skabelon er egentlig bare et tyndt stykke plastik eller en metalplade med et udskåret mønster. Når man anbringer skabelonen på den bund, man vil male på, og sætter den fast med malertape, skal man blot udfylde hullerne med maling. Vandopløselig akrylmaling påføres med en pensel eller en svamp, og man behøver ikke at være særlig pertentlig, for det gør kun mønstret mere naturligt, hvis farverne overlapper hinanden lidt.

Skabelonerne kan købes i mange hobbybutikker og farvehandlere, og der findes også bøger med mønstre til at tegne af. Men det sjoveste er naturligvis at fremstille sine egne skabeloner, og det er ikke særlig svært. Den valgte illustration skal blot overføres til et vandfast materiale og skæres ud på en sådan måde, at hullerne danner mønstret, og på vores hjemmeside kan du læse hvordan.

Med skabelonmaling kan fantasien få lov til at udfolde sig, men det er nu gerne de små detaljer, der virker allerbedst. En lille mus på kanten af fodpanelet, en fugl på vej ind mellem nogle stueplanter eller en klatrende efeu langs dørkarmen kan nok få gæsterne til at kigge en ekstra gang.

Hvis du er interesseret i at købe min bog med mange forskellige mønstre, kan du få den lige her...

Indretning af hus

Da vi i sin tid købte huset i England, overtog vi det stort set helt tomt. De tidligere ejere havde efterladt gardiner og gulvtæpper, men ikke hårde hvidevarer. I England er det vist ret normalt, at man også tager dem med sig – men til gengæld fik vi lov til at købe den blomstrede sofa og de to lænestole i stuen.

Vi overtog huset i slutningen af januar måned, og de første udlejninger var allerede i marts. Lidt af en udfordring, må man sige.

Det var en stor fordel, at vi kendte huset så godt fra de tidligere års leje-ferier. I den sidste ferie inden overtagelsen fremstillede vi en tegning over huset med mål – og så var det bare med at gå i gang.

Vi havde nogle møbler fra vores tidligere sommerhus, så de blev kørt over med flyttelæs. Men de forslog selvfølgelig ikke i et hus til 8 personer, så internet auktioner blev løsningen. Enkelte ting købte jeg hos lauritz.com herhjemme, hvor jeg var heldig at finde nogle ting, der kunne komme med over i flyttevognen.

Andre ting fandt jeg i engelske eBay, og disse fund blev så bragt – eller hentet af mig – i løbet af februar. Samtidig støvede jeg loppemarkeder rundt og fandt nips og bøger og krukker og billeder til ingen penge.

Inden længe lignede huset sig selv – bare på vores måde. Jeg fandt nogle hårde hvidevarer på udsalg, og vi nåede at blive færdig til marts. Købene på internettet var stort set vellykkede, med undtagelse af et enkelt bord, der så fint ud på billedet, men hvor alle mærker og hakker var camoufleret med… skosværte! Da bordet blev tørret af med en fugtig klud, kom alle mærkerne frem! Hmmm, lauritz.com…

Ingen af møblerne var særligt værdifulde, og det skal heller ikke være alt for fint og sart, når man lejer huset ud. Men alt i alt er Hollymount blevet et rigtigt hyggeligt og hjemligt hus – og lige præcis som det skal være!

Nedtællingen er begyndt

Der er en hel masse grunde til, at vi ikke kan tage til England SAMMEN lige nu – men der er slet ingen grund til, at jeg ikke kan tage derover alene, mens min rare mand passer hele menageriet herhjemme.

Så på torsdag drager jeg af sted, og der er masser af planer. En af dem er en opfriskning af køkkenet, der ser lidt træt ud, og så er der en hel masse at male udenfor – hvis vejret ellers vil. Den hvide bænk, som jeg købte sidste år med henblik på mine lejere, skal lige have en gang til, og der skal plantes et par buske eller træer.

Men selv om det er arbejde, så nyder jeg det alligevel. For mens jeg går og pusler, kan jeg lytte til fuglesang og brægende får, og der er masser af frisk luft og rare naboer - både dem på to ben og fire...

Den engelske stil

Del 2:
Den engelske stil er tit noget med kraftige, forede gardiner og gammeldags, blomstret tapet, for Laura Ashley har da heldigvis ikke levet forgæves. Det med de forede gardiner er i øvrigt en vældig god idé, for dels virker det tunge stof som et effektivt værn mod kulde og træk, og dels slipper der ikke det mindste lys ind, så man kan sove dejligt uforstyrret.

Det stof, man forer med, er ofte bare noget neutralt, naturfarvet bomuld, men i en af vores ferieboliger var det tykke fløjlsstof foret med blødt fleece. Så kan det da dårligt blive lunere…

Ryd op i dit liv - og få det bedre

En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):

Når foråret kommer, bliver det af og til modtaget med blandede følelser. På den ene side elsker vi selvfølgelig solen, de fremvrimlende blomster og fuglene, der konkurrerer i ”Hit med sangen”. På den anden side gruer vi for alt det, som den selv samme sol så ubarmhjertigt afslører: Spindelvævet i krogene, de leverpostejfarvede ruder, stakke af gamle blade og alt muligt rod, som vintermørket så velsignet har dækket over.

Foråret er dermed en perfekt anledning til at rydde op i sit liv. Ikke bare for at få et pænt hjem, så man kan være bekendt at åbne døren for uventede gæster. Det gælder i lige så høj grad om at få styr på de ting, der – mere eller mindre ubevidst – belaster vores tanker og forbruger vores tid. En hektisk og stressfuld tilværelse bliver yderligere belastet, hvis man omgiver sig med overflødigt rod, og jo mere man også rent mentalt ”fylder op” med, des værre bliver det.

Der er mange fordele ved at få styr på sit liv. Én af de indlysende er selvfølgelig, at man lige pludselig kan finde det, man skal bruge, når man skal bruge det. Andre fordele er følelsen af lettelse og den gode samvittighed, der giver mere energi og større overskud til at tackle de udfordringer, livet i øvrigt kaster i hovedet på os.

De fysiske ting
En tilbundsgående oprydning er normalt ikke noget, der lige klares på en enkelt dag. Og mens en regnvejrsdag eller en fridag er et perfekt startskud til en minutiøs gennemgang af skabe og skuffer, så kan selv en halv time dagligt gøre underværker.

Sæt æggeuret og begynd fra en ende af. Tag f.eks. en skuffe ad gangen. Tøm den helt, gør skuffen ren og sorter indholdet omhyggeligt. Spørg dig selv, om det virkelig er vigtigt at beholde gamle kuglepenne, der ikke længere kan skrive, sokker, der er udover stoppe-stadiet eller legetøj, som teenage-ungerne nok næppe leger med længere.

I virkeligheden er der ingen grund til at beholde noget, der ikke har en fornuftig funktion eller giver én glæde at se på. Hvis der er ting, man er i tvivl om, kan de lægges væk i en kasse et halvt års tid. Hvis tingene ikke har været savnet i al den tid, er der næppe nogen grund til at beholde dem – og kassen med indhold kan kasseres. Sæt en udløbsdato på– så er kassen lige til at smide væk, når datoen er passeret.

Smarte designerkøkkener er lidt lige meget, hvis køkkenbordet flyder med stakke af gamle reklamer og uåbnede kuverter, og opvasken fra i går ikke er taget. Soveværelset giver ikke helt så gode muligheder for en forfriskende nats søvn, hvis stablen af blade ved siden af sengen er ved at vælte og vasketøjskurven truer med at gå op i limningen. For slet ikke at snakke om det skønne badeværelse, der burde være en oase i hverdagen, men som nærmere er et mareridt af fladtrykte tandpastatuber, brugte vaskeklude og tomme toiletpapirruller.

Ud med alle de aviser og blade, der ikke længere har interesse, ud med toiletartikler, der ikke længere dufter rart, og ud med uspiselige fødevarer. Hvis det, du sorterer fra og kasserer, har nogen form for værdi, skal det selvfølgelig gives til nødhjælpsorganisationer eller i det mindste afleveres på genbrugspladsen. Måske kan nogle af tingene med fordel sælges på loppemarked.

For hver skuffe der bliver tømt og hver mappe, der bliver bragt i orden, får man et lille gram ren samvittighed og to gram ro i sindet. Sammenlagt kan det blive til en del.

En ordentlig tilværelse
Der vil altid være nogle ting, som man bare ikke nænner at komme af med. Det kan godt være, at de ikke har nogen værdi, men hvis de vækker glade minder, er de selvfølgelig værd at bevare. Find en pæn æske eller dediker en særlig skuffe til gemmeting – så er det nemt lige at tage tingene frem igen, når man trænger til en tur ned ad sin egen personlige Memory Lane.

Når alle bevaringsværdige ting er kommet på plads, bliver det hele meget nemmere, for nu gælder det bare om at holde orden. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men i virkeligheden skal man bare sørge for at lægge tingene væk efter brug. Det kræver altså omtanke, indarbejdelse af nogle gode vaner og måske også et par huskeregler:

1. Undgå impulsindkøb. Overvej altid inden købet (gerne en dag eller to) om du virkelig, virkelig ønsker at eje den pågældende ting.
2. Undgå akkumulering. Der er ingen grund til at have 10 par sorte sandaler eller 10 mørkeblå slips. Hvis du ikke kan modstå fristelsen til at købe endnu én af en ting, du har i forvejen, så kasser i det mindste en af de gamle.
3. Lær alle i familien at holde orden. Det er ikke et enmands-forehavende.

Og glæd dig så over, at rengøringen fremover går meget hurtigere – nu hvor det ikke længere er et forhindringsløb.

Et funktionelt arbejdsliv
Et skrivebord bliver hurtigt fyldt med bunker af papirer. Det er en stor hjælp at have mapper og arkivskuffer, så tingene kan få deres rette plads hurtigst muligt. Fjern tomme flasker og visne urtepotter, få styr på løse ledninger og sorter dagens post hver dag. Der er ingen grund til at have andet liggende end det, man lige arbejder med. Et ryddeligt bord betyder mindre stress og bedre overblik, og desuden giver det i det mindste indtryk af, at der er check på tingene.

For de, der arbejder hjemme, kan der opstå et helt andet problem. Det kan godt være, at det hjemlige skrivebord er et mønster på funktionalitet, men hvad hjælper det, hvis man hele tiden lader sig distrahere. Det kan f.eks. være utroligt svært at samle tankerne og være effektiv, når man ved, at morgenbordet stadig flyder eller opvasken kalder. Og det er helt umuligt at føle sig professionel, hvis man stadig går rundt i tøfler og morgenkåbe kl. 10 om formiddagen. Væn dig til at møde op på ”kontoret” i arbejdstøj.

Start med at bruge et kvarters tid på oprydning efter morgenmaden, så du ikke skal spekulere på det. Tiden har du, for til gengæld sparer du jo transporten. Det er altid bedst at have et rigtigt kontor, hvor døren kan lukkes, men hvis der ikke er mulighed for at få det, så prøv i det mindste at afgrænse arbejdsområdet med en skærm eller et par reoler. Det gør det langt nemmere at koncentrere sig om opgaverne.

Indfør faste arbejdstider og overhold dem hårdnakket. Hvis man skal være produktiv, nytter det ikke noget at smutte til og fra hele tiden – og omvendt kan det nemt ende med, at man sidder på sin kontorstol i weekenderne og til langt ud på aftenen. Ingen af delene fungerer i længden.

De psykiske ting
Når nu du er i gang med at rydde op i dit liv, så lad det ikke kun være på det fysiske plan. De psykiske ting kan være nok så belastende, f.eks. ubetalte regninger, uafklarede aftaler, ubestilte håndværker og andre u-gjorte ting. Alle de små irriterende ting, som man dagligt udstøder et lille indestængt støn over og som fylder op et eller andet sted i baghovedet. Vi prøver måske nok at lukke øjnene for dem, men det forsvinder de jo ikke af – og mange af de små ting kan nemt ende med at blive store og dyre, fordi vi ikke får taget os af dem.

Dårlig samvittighed er med til at øge stressniveauet i ens liv, så det er bedst at få fjernet problemerne, efterhånden som de dukker op. Hvis de ligefrem kommer i stimer – hvad problemer af en eller anden grund ofte gør - kan det være godt at skrive dem ind i kalenderen på forskellige dage. For det første behøver man ikke længere at gå og huske på dem – og for det andet er det altid mere overkommeligt at tage sig af en enkelt ting ad gangen. Og lige så stille ændrer kaos sig til orden...

En af de ting, der virkelig kan hænge som en sort sky over ens sjælefred, er økonomien. Hvis der kommer styr på den, vil man få det uendeligt meget bedre. Tag fat om nældens rod og start med at lave et budget – de fleste banker har et smart Excel ark, som er let at bruge, men det kan selvfølgelig også laves på gammeldags facon. Det vigtigste er, at man får et realistisk overblik over økonomien.

Hvis der er penge til overs, er det muligt at lægge en sum til side til dårligere tider. Hvis der er for lidt, er det bedre at gribe fat i problemet end at vente på det løser sig selv. Det gør det ikke. Få en aftale med banken om et lån, så smågæld kan indfries og budgettet kan komme til at balancere, klip kreditkortene over og husk at betale regningerne til tiden, så der ikke løber ekstraomkostninger på.

Forbedret livskvalitet
I vores tidsalder er der så meget, der kan stresse os. Kravene på arbejdspladsen er ofte (for) store, og når vi har fri, er der tusind ting at gøre. Ved at frigøre vores omgivelser for unødvendigt og belastende rod, får vi mere tid og bedre muligheder for at nyde livet. Og ved at give os selv en mental oprydning får vi overskud til at fokusere på det allervigtigste i tilværelsen: At være sammen med dem, vi holder af og gøre det, vi kan lide.

Har du nogensinde tænkt på,
- hvor meget tid man kan bruge på at lede efter noget, man ikke kan finde
- hvor meget ekstra man betaler et flyttefirma for at flytte ting, man ikke bruger
- hvor meget vandafgift man betaler for en dryppende vandhane eller et løbende toilet
- hvor meget ubetalte regninger fordyres af gebyrer og meromkostninger
- hvor meget man kan spare ved at benytte sig af gode tilbud
- hvor mange fødevarer, der kasseres, fordi vi ikke får brugt dem
- hvor mange ting, der går i stykker, fordi vi ikke vedligeholder dem

Blåt og hvidt

Artikel fra ANGLOFILIA:

Vi er rigtigt mange, der er forelskede i blåt og hvidt. Det er så friskt, som et sommerblåt hav med skum på bølgerne, og man kan næsten kun blive i godt humør ved at se på det. Måske er det netop derfor, englænderne ynder at fylde deres køkkenreoler og åbne skabe med en skønsom blanding af blåt/hvidt porcelæn.

Nogle samler på blomstret porcelæn, andre på porcelæn med engelske slotte og historiske scenerier, mens atter andre bare lader farverne bestemme. Det behøver ikke engang at være porcelæn (selv om det oftest er det) – det kan være blå glas i et vindue, et par billeder med havmotiv, blå blomster i en hvid vase (eller omvendt), blåternede og hvidstribede puder og gardiner. Ved at bruge farverne som tema i et værelse - eller måske i hele sommerhuset - får man den dér dejlige havstemning frem. Selv på en gråvejrsdag får man følelsen af at være ved stranden…

Som egentligt samlerobjekt er blåt og hvidt porcelæn perfekt. Vi kender det herhjemmefra med det musselmalede fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, og i England er der flere porcelænsfabrikker, der holder traditionen i hævd. Hvis porcelænssamlingen skal være værdifuld, er det vigtigt at være påpasselig ved indkøbet. Reparationer, skår og fejl kan nedsætte værdien betydeligt. Men hvis man bare samler for sin egen fornøjelses skyld – fordi man synes, at det er pænt – så betyder det ikke så meget med en fejl hist og pist. Man kan altid vende fejlen ind mod væggen og bare nøjes med at glæde sig over, at indkøbet sikkert har været mere rimeligt, end det ellers ville have været.

Når man besøger de gamle huse og museer i England, ser man ofte dekorative samlinger af blåt og hvidt porcelæn. Også før i tiden var det attråværdigt, og det er nemt at se hvorfor. De glade farver lyser op i de ofte lidt halvmørke rum, og møbler af egetræ og mahogni fremhæves på smukkeste vis. Hvis man ikke bare vil nøjes med at beundre samlingerne, men gerne selv vil begynde én – så kan det også anbefales at aflægge de engelske porcelænsfabrikker et besøg. Spode har ligefrem et museum, hvor et stort antal af de smukke, gamle ting kan beses i The Blue Room, så her er der masser af inspiration at hente.

Har man først fået øjnene op for blåt-og-hvidt, så vil man opdage, at der heldigvis er så meget at vælge imellem. Kønne tallerkener kan stilles til pynt eller hænges på væggen, krukker og kander kan både pynte og bruges til vaser, en stor terrin kan være midtpunktet på bordet osv. Typisk engelsk er selvfølgelig også tekopper og måske især tekander, der er så hyggelige at have stående fremme. Men hvad enten du starter samlingen med udgangspunkt i et æggebæger eller et servantefad, er det godt at vide, at udvalget af blåt og hvidt porcelæn er stort, og at det - netop på grund af sin popularitet - stadig bliver fremstillet den dag i dag.

Den engelske stil

Del 1:
Hvis man er glad for Storbritannien og gerne vil indrette sig i den traditionelle, engelske stil, så gælder det først og fremmest om at gøre brug af detaljer, der fremmer den hyggelige stemning. De gamle huse med bjælkelofter, kæmpestore ildsteder og små sprossevinduer er jo altid så utroligt hyggelige, og man kan næsten ikke kan vente med at slå sig ned i en indbydende lænestol med en god bog. Englænderne bruger masser af puder og har gerne væg-til-væg gulvtæpper i samtlige værelser, og det er altså herligt at gå rundt med bare fødder på et blødt tæppe og bore tæerne ned i den tykke luv.

Englænderne er også dejligt afslappede i deres indretning. Nogle ville nok sige, at de nærmere er lidt rodede, og det er måske ikke helt ved siden af. Vi har besøgt mange gamle herresæder, hvor indretningen var en herlig blanding af gamle arvestykker og slidte polstermøbler, hvor stakke af bøger lå fremme på fodskamlen, hvor hunden – uanset størrelse - bestemt ikke var forvist til gulvet, og hvor falmede familiefotos stod side om side med fint nips og smukke krystalkarafler. Man kan ikke sige, at der er en egentlig stil – men det er jo i virkeligheden lige præcis det, der er: Den engelske stil.