Hyggelige påskedage

Når påsken nærmer sig, kommer jeg altid til at tænke på de hyggelige påskedage i mit barndomshjem.

Vi boede i en toværelses på Frederiksberg - mig og mine forældre. Vi havde ikke meget plads, men det var aldrig noget problem - og jeg havde den skønneste barndom i lejligheden på fjerde sal med udsigt til Lindevangsskolen.

Påskemorgen listede jeg op og ud i køkkenet for at sætte vand over til te og tænde gasovnen, så jeg kunne varme de indkøbte "Gunnar Nu" gifler (det hed de!). Når jeg havde sat vand over til æg og skåret rugbrød på den gammeldags brødmaskine, dækkede jeg bordet fint med påskedug, påskeservietter og små kulørte kyllinger, og når alt var klart, vækkede jeg mine forældre.

Så sad vi længe over morgenmaden iført badekåber og snakkede om alt og ingenting, før min mor og jeg åbnede de papæg, der var indkøbt til lejligheden - fyldt med lækre chokolader og likøræg. Det var luksus i en tid, hvor man ikke fik den slags så tit.

Jeg holder stadig af traditionen med at pynte påskebordet med blomstrende forårsgrene, påskedug og påskeservietter - og så må jeg se, om der vanker et ganske lille marcipanæg, selv om vi gør vores bedste for at spise sundt... ;-)

Min familie i Vanløse

Jeg har haft en kæmpestor familie, og en del af den boede i Vanløse. Min moster Elly - der også var min gudmor - onkel Gunnar og fætter Erik i en lejlighed lige neden under min bedstemor og bedstefars, og da de døde, boede min onkel Jack der. I en opgang rundt om hjørnet boede en anden moster og onkel, indtil de flyttede i hus i Skovlunde.

Men jeg kan huske, at vi så tit kom på besøg om søndagen hos Elly og Gunnar. Vi gik hele vejen fra Frederiksberg om vinteren og cyklede om sommeren, og vi skulle altid lige ind til bageren og have kager med. Det var en fryd at stå derinde og vælge mellem de lækre flødekager: Napoleonskager, Tivolikager, gåsebryst og medaljer blandt andre...

Efter kaffen og kagerne og en hel masse snak, blev der spillet kort, og jeg gik som regel ovenpå for at hilse på. Som regel blev jeg så længe deroppe, at min moster Elly kom op og hentede mig, og så gik vi sammen ned og ud i køkkenet for at "pønse". Kortspillet var færdigt, og egentlig skulle vi bare hjem derefter, men alligevel gik vi i gang ude i køkkenet - hende og jeg. Vi smurte snitter og rettede an - og SÅ kom vi ind i stuen for at dække bord og "overraske" med lækkerierne.

Hver gang sagde min far: "Nej, det skulle du da IKKE have gjort, Elly" - og hver gang grinede min mor, for hun vidste jo godt, hvad vi havde haft gang i.

Snart sad vi omkring spisebordet med alt det gode pålægsmad og en sodavand til i dagens anledning. Snakken gik igen, og det var utroligt hyggeligt. Og på den måde blev det gerne ret sent, før vi tog turen retur til Frederiksberg - på ben eller på cykel...

Hvorfor der er et lys på kagen? Min rare mand havde fødselsdag for et par dage siden, og det var hans fødselsdagskage, der inspirerede mig. Kager er gode til MANGE ting... !!!

Om at være barn hjemme...

Jeg læste på TV2, at mange børn havde udviklet sig i positiv retning, mens de har været derhjemme her under Corona-krisen - og jeg kom til at tænke på min egen - og mine jævnaldrendes - barndom.

Som jeg tidligere har nævnt, så boede jeg sammen med mine forældre i en toværelses lejlighed på Frederiksberg. Så vidt jeg husker, var der ingen af mine legekammerater, der gik i børnehave - til gengæld legede vi sammen nede i gården eller hjemme hos hinanden.

Men jeg legede også alene, og min mor aktiverede mig aldrig. Hun gik hjemme og passede sit, mens jeg underholdt mig selv. Som helt lille havde jeg min egen del af soveværelset, som var adskilt fra mine forældres del med en lav reol og et forhæng. Det fungerede fint, og i den strimmel værelse havde jeg min seng og mit skrivebord.

Det var her i mit "lille hjørne", jeg begyndte at tegne og male, og da jeg lærte at læse, slæbte jeg bøger hjem fra biblioteket. Jeg kunne bruge timer med at bygge hule under spisebordet, lege café med tomme yoghurtbægre ved køkkenbordet, bygge korthuse eller lege med Lego - lægge puslespil eller spille pindespil og lægge kabale. Der var masser af muligheder - og der var også mulighed for IKKE at lave noget, for det er også godt af og til.

Jeg synes selv, at jeg havde den skønneste barndom - måske fordi jeg fik lov til at udvikle mig i mit eget tempo. Og jeg tror, at krisen på mange punkter har været en god ting for mange børn og deres forældre, fordi de har haft mulighed for at være sammen og hver for sig på en - for dem - helt ny måde.