Min fars familie kommer fra Jylland, og de fleste medlemmer af den var enten købmænd eller landmænd. Af den grund var jeg hyppig gæst på gårde, som de var engang - før begreber som "intensiv produktion" og "stordrift" var kendt.
Jeg lærte at slå med le, at malke køer, muge ud og fodre, og jeg elskede det! Jeg husker tydeligt, hvor hyggeligt det var at sidde på en lav malkeskammel ved siden af en ko, mens jeg støttede panden mod dens varme side og malkede den med rytmiske bevægelser.
Jeg husker lyden af mælkens stråler i metalspanden, og den stille gumlen fra nabokøerne. En klov mod cementgulvet; en doven flue, der summende fløj rundt. Alt virkede roligt og trygt. Efter morgen-malkningen var jeg med til at føre køerne ud på marken, for de skulle selvfølgelig ikke stå inde i stalden hele tiden.
Det billede, jeg tegner her, er ikke fantasi. Det var en realitet på alle de gårde, jeg kendte - og det er ikke SÅ mange år siden.
Og mens det meste i vore dage drejer sig om fremskridt, effektivisering og penge - så MÅ landbruget nødvendigvis efter min mening handle om helt andre værdier. Fordi det drejer sig om forvaltning af vores allesammens natur. Fordi det drejer sig om levende væsner, der har krav på en ordentlig tilværelse og ikke af nogen som helst grund må behandles som en del af en maskinpark.
Billedet herover er fra England, hvor koen går og hygger sig med sin kalv... sådan som det er naturligt og altid BØR være...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar