Jeg er blevet ret glad for at lave YouTube-videoer. Små håndholdte indlæg fra steder jeg kender - eller ikke kender; små film fra hverdagen og fra rejser.
De er ikke perfekte - ikke noget med AI her - men jeg prøver at gøre dem så gode, som jeg kan med de muligheder, jeg har. Med tiden bliver jeg nok bedre, for øvelse gør mester - sådan er det jo...
Jeg håber, at de små videoer kan glæde dem, der ser dem. De glæder også mig selv, for jeg har en "levende" dagbog på nettet, der kan minde mig om skønne oplevelser.
For selv om jeg husker hver og én, så er det alligevel sjovt at blive mindet om dem af og til...
Herunder kan du se én af mine videoer fra én af de dejligste haver, jeg kender. Det var sådan en skøn dag, og det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke fik filmet terrassen med de små borde og rødhalsen, der kom for at spise krummer. For det gjorde den... endda fra min hånd. :-)
PS. Hvis du har lyst til at følge med på YouTube, kan du abonnere på min kanal og få besked, når noget nyt dukker op. Det gør der tit...